BREAKING NEWS: En af de 11 køber gammel nyrock

Åh, for satan da!!! Jeg hører netop min nyindkøbte CD-genudgivelse med SS-SAY, som jeg aldrig fik købt, dengang den udkom i 1985. Martin Hall, da han stadig var en nyrock-gud på den danske undergrundsscene. Jeg var lige ved at sige, at jeg savner 80'erne, men så på den anden side ... vi var sikkert kun 11 mennesker, der lyttede til det her uden for Valby bakke. Danmark i 80'erne var pastelfarver, Sanne Salomonsen, Nanna, og fem mio mennesker, der lyttede til funkrock. Nej, det var sgu ikke nemt at være blandt de 11.

Legenden BILAL på Arte TV i aftes

ARTE TV er en fransk-tysk TV-station, der er skabt til at forbedre forholdet mellem Frankrig og Tyskland, og udbrede landenes kultur mellem hinanden. Det betyder, at alle programmer samsendes både med fransk og tysk synkronisering/tale/voiceover/undertekster. Et fast program er debatprogrammet "28 minutter", der laves af den franske afdeling og sendes hver aften i ugens løb. Lynhurtigt oversætter man, så samme udgave kan sendes samme aften på den tyske udgave af kanalen (programmet kommer ret sent, typisk mellem kl. 3-4 om natten). Okay, pyh! Det var så 10-sekunders introen til Arte; her er årsagen:

Første gæst i programmet her i nat var den legendariske franske tegneserietegner Enki Bilal! Han har sikkert været på fransk TV før, men for os, der ikke fatter en bjælde af det franske sprog, er dette cool netop pga. de tyske undertekster (nå ja, i alt fald for os, der nogenlunde har styr på de tyske gloser. lol).

Aftenens udgave kan ses her (og bliver liggende frem til 21. februar). Bilal-delen begynder umiddelbart efter programmets start og varer omkring 10 minutter.

28 år med mint condition abesex

Jeg købte denne engelske samling af Love and Rockets-blade, da jeg boede i London i slut-80'erne, og har haft den liggende i mint condition lige siden. Men nu er det slut. Slut med 45-graders læsevinkel og de hvide handsker, når det læses tegneserier; Siderne er nu brækket om, og jeg har genlæst alle 130 sider for første gang i mange år. Dengang anså jeg den for at være tegneserie-nyrock, og det er den stadigvæk. Jeg opdager netop, at forfatter-tegneren har fortsat serien lige siden. Woah! Der er noget at indhente.

OBSKURIØST - ikke længere ren pop

Så er det nye nummer af OBSKURIØST udkommet, og mange tak til redaktør Henrik Larsen for det tilsendte eksemplar.

Denne gang er film- og popkulturartikler næsten fuldstændigt erstattet af Henriks farvetegninger og digte. Hr. Larsen er blevet kunstner og hurra for det. At filmfans muligvis stirrer med åben mund på denne ... obskurditet, rager redaktøren en høstblomst. Og hurra (igen) for det. Ultra-smal udgivelse i rekordlille oplag (25 ex). Næsten udsolgt.

Sammen med OBS nr. 19 følger også en for Henrik debuterende debut; nemlig COLLAGEDAGE, et zine i rigtigt fanzineformat i A5 og på 32 sider. Og så næsten udelukkende med Henriks dårlige (eget udsagn) digte. Der er også et flot fotografi af undertegnede! 

Filmfans, der hæger ved gamle dage, bør ikke ignorere udgivelsen, da den også indeholder et fint indeks med omtaler af gyserfilm vist på svensk TV over tre sommerferier, 1972-74. Svensk TV var meget bedre til den slags, end DR var herhjemme. 1973-74 bød på gysere fra ABC's "Movie of the Week"-serie. Mange af disse er vældig interessante, men desværre er de fleste aldrig udkommet på vhs eller dvd. Henrik har vist stadig et par ex af bladene tilbage.

NB: Og så refereres der endda til en af mine betragtninger her på En Lejemorder Ser Tilbage i forbindelse med Henriks runde fødselsdag for nyligt. Så blev man udødeliggjort i digtform!
 

"Lille Miss Nobody" (2008)

Jeg fandt Lille Miss Nobody i Sudan genbrug til den sindssvage pris af 10 kroner. Og nej, albummet lå ikke i laser, havde fedtfingre fra 17 skidne børn på, gemte på hele og halve stykker chokolade mellem siderne, eller manglede hjørner. Rent faktisk stod hardcover-albummet næsten som mint, bortset fra genbrugsbutikkens med blyant påskrevne pris på side 3. Den er til at viske ud! Hos Sudan genbrug har man enhedspris på tegneserier; blade og nussede album: 5 kr. Resten: 10 kr.

 

Albummet er i øvrigt slet ikke et album, men en bog i typisk graphic novel-format. Jeg må indrømme, at jeg ikke er meget for betegnelsen; en grafisk roman er en tegneserie! Anyhoo, Lille Miss Nobody er dansk og lavet af Oskar K og Rasmus Bregnhøi i 2008. Jeg spurtede gennem historien og var færdig på ingen tid.

Skygge og dusør i D-mark, klar reference
til Fritz Langs seriemorder-film M
- læs eminent anmeldelse i det nye INFERNO

Heldigvis er der endnu to numre i serien. Desværre lå de ikke i Sudan genbrug til 10 dask stykket. Jeg vil ikke anmelde den her (klokken er 7:38 og jeg skal lige nå at sove et par timer eller fire, før klokken bliver 12. Morgenmad bør ikke indtages efter 12), så jeg vil i stedet linke til to andre anmeldere, der hver især har givet deres mening om bogen; Den ene (link lige her) syntes, den var jævnt dårlig, og den anden var vældig begejstret og gav topkarakter.
Ingen af dem fangede Fritz Lang-referencen

Popcorn, ben på bordet, og blodfarmernes invasion kan begynde

Jeg fik set INVASION OF THE BLOOD FARMERS (dir: Ed Adlum). Lowbudget horror/exploitation fra 1972. Fint letterbox-print fra Cheezy Flicks. Den er også ude fra Code Red, som ifølge dvdcompare er the version to get, da den er i anamorfisk lbx og med kommentarspor af instruktøren. Trashfilm, men jeg var fint underholdt, og det er det vigtigste.

Dramatisk scene fra en af filmens klassisk trænede karakterskuespillere.

William Fruets gustne home invasion-film udkommer endelig på digitalt format

Dødens Weekend på græsk udlejningsvideo

William Fruets onde home invasion-film DEATH WEEKEND (aka House by the Lake) er netop udkommet fra Studio S Entertainment i Sverige. Første gang nogensinde på digitalt format (næsten! Omend svenskerne kalder det den første dvd-udgave nogensinde, så findes der altså også en sjælden japansk dvd-udgave). Desværre er den nye udgivelse kun på dvd, ikke bluray. Og der er kun svenske undertekster, så jeg antager ikke, at AWE udsender den i Danmark. Tak til Søren, som gjorde opmærksom på det på Skræk Og Rædsel (og faktisk gjorde obs på en hel stak nye, fine Studio S-udgivelser. Læs mere her). 

DEATH WEEKEND kørte i de danske biografer i 1976 med titlen Dødens weekend. Den blev nu ikke nogen videre succes, under 8000 mennesker var inde at se den (og det er synd, for det er en topfilm i home invasion-subgenren). Jeg har iø selv set den i biografen, men dog ikke i '76, men da Faces in the Dark-festivalen viste den på 35mm i 2016. Jeg checkede iø lige min egen blog, og jeg kan se, at første gang, jeg så DEATH WEEKEND, var en fredag den 13. i 2008!

Direktelink til Studio S' egen omtale.
 
Amerikansk trailer:




Japansk DVD-trailer:

VERBOTENE FILME - Das Erbe des Nazi-Kinos (Felix Moeller, Tyskland 2014)

Fransk titel: Les Films interdits du 3éme Reich

På den fransk-tyske TV-kanal ARTE TV er de rigtig gode til at vise fine dokumentarfilm, og i går aftes genudsendte de VERBOTENE FILME - Das Erbe des Nazi-Kinos [Forbudte film - Arven efter Nazi-filmene]. Mellem 1933 og 1945 producerede man 1200 film i Tyskland. 300 af disse blev efter krigen forbudt af de allierede. 40 af disse film er stadig forbudte i Tyskland.

Den cirka 53 minutter lange dokumentarfilm ser nærmere på disse film, deres betydning under krigen, og den spørger, hvorfor de stadig er forbudte. Og spørger, om de stadigvæk bør være forbudt. Adskillige af de forbudte film ligger på YouTube, idet fans (muligvis uden for Tyskland) har fundet prints og gjort dem tilgængelige. Jeg så og optog filmen fra TV, men den ligger også på ARTE's hjemmeside frem til den 11. december. Desværre er visningen kun officielt tilgængelig for seere i det tysktalende område (Tyskland, Østrig, Svejts) og Frankrig. Filteret er dog ikke bedre, end at man alligevel som dansker kan se filmen ved at downloade den. Filmens originalsprog er selvsagt tysk, men kan også ses med fransk voiceover. Efter doku-filmen viste ARTE en af de Nazi-film, der ikke er på den forbudte liste; Veit Harlans KOLBERG, lavet i 1945 i krigens sidste dage (jeg så den ikke). Jeg kender intet til disse propagandafilm og har ikke set een eneste af dem, men doku'en var bestemt god.

Under SCANNEREN - igen, igen, igen

De fleste ved jo godt, at David Cronenbergs originale SCANNERS fra 1981 er et mesterværk og da i øvrigt også en af Cronies bedste film. 10 år efter originalfilmen fandt filmselskabet det nødvendigt at gøre deres bedste for at malke succesen med to sequels, der begge blev filmet samtidig og udkom i henholdsvis 1991 og '92. Og jeg tror vist også, at det er sådan cirka stående konsensus, at de to efterfølgere er nogle halvlamme actionfilm, der hverken har megen gys over sig eller den særegne "Cronenberg-atmosfære", der hang som en tyk tåge over body horror-mesterens gamle film.

Jeg sov mig gennem de to sequels på billige salgsvideobånd for mange år siden og var dengang fuldstændig enig i nævnte holdning. For en del år siden genkøbte jeg alle tre film i et DVD-boxset, som det for længst lukkede TP Musikmarked havde "udgivet" - forstået på den måde, at videoselskabet ikke selv havde udsendt de tre film i en box, men at det var butikskæden, der havde taget de tre separat udsendte DVD'er og samlet i en sort box til salg udelukkende i deres egne butikker. Cool for nørdede samlere, men uden egentlig samlerværdi. Videoselskabet var iø go'e gamle On-Air Video, som i årenes løb gav os mange fine film både på video og DVD. Det er muligt, at deres udgivelser ofte var skrabede (og nogle gange med dårlige prints), MEN de udgav ikke desto mindre film, som ingen andre ville forsyne danskerne med. Jeg ejer også den britiske box, der kom for nogle år siden, og som har en del ekstramateriale med. De to sequels i On-Air-boxen er netop fuldstændig skrabede (jeg tror vist nok, der er noget okay ekstramateriale på den første film, men jeg gider ikke checke efter).

Jeg genså den første sequel, SCANNERS 2: THE NEW ORDER, forleden og var positivt overrasket. Jeg valgte med vilje ikke at gense Cronenbergs film først, så jeg kunne vurdere #2 og 3 helt uden at sammenligne med den klart bedre originalfilm. Den viste sig at være bedre, end hvad jeg syntes første gang. Og det samme gælder heldigvis 3'eren, SCANNERS 3: THE TAKEOVER, som jeg netop har genset for fem minutter siden. Forventer man gyserfilm, bliver man skuffet. Der er her tale om actionfilm, okay jeg vil gå med til, at vi kalder dem thrillere (som sjovt nok var lig med "gyserfilm" tilbage i 70'erne, men her i det nye århundrede sætter jeg hellere lighedstegn mellem "gyserfilm" og "horrorfilm" end "gyser" og "thriller"). Og fik man et kick ud af hovedeksplosionsscenen (og hvem gjorde ikke det) i originalen, så har man noget at glæde sig til. Det vrimler med hovedeksplosionsscener i de to sequels (jeg overdriver en smule igen, men der ER adskillige).

To år efter SCANNERS 3 kom der en spin-off med titlen SCANNER COP, som også er ude på dansk DVD, og som også er ganske glimrende. Faktisk husker jeg den som værende bedre end de to sequels. Spin-off'en fik også en sequel, SCANNERS: THE SHOWDOWN (aka Scanner Cop 2). Sidstnævnte er desværre ikke ude i Danmark, og for at få fat på den var jeg nødt til at bestille fra Cronenbergs hjemland, det farveløse Canada (og canadisk Amazon).

Senere har der også være snak om både en remake og en TV-serie, men ingen af delene er dog heldigvis blevet til noget.

Efter 10 år har jeg endelig taget mig sammen til at se dette store mesterværk ...

Undskyld, jeg overdriver som sædvanligt. Der skulle ikke gå 10 år, men blot 9 år og 11 måneder, fra jeg købte remaken af HOUSE OF WAX (2005) med karakterskuespilleren Paris Hilton i en af hovedrollerne, og til jeg rent faktisk fik den set! Hvis du tror, jeg tar pis på den ærede læser, så ... nej. Jeg checkede min gamle faktura; Jeg købte den amk DVD fra cdwow i USA i januar måned 2008, og i dag skriver vi december 2017. 10 år. Og det var nu ellers ikke, fordi jeg gav for meget for filmen; 5 dollars inklusiv forsendelse! Nogle vil mene, at netop for denne film er det en yderst fair pris, haha.
Well, jeg smækkede endelig filmen på i går og var vildt overrasket. Den er virkelig underholdende. Nej, Paris Hilton bliver aldrig nogen god "skuespiller" (jeg bruger gåseøjne her for at undgå, at alverdens skuespillerlav sagsøger mig for at sætte lighedstegn mellem Hilton og skuespillerfaget), og man er lidt glad, da hun får en jernstang gennem hovedet i en fed kill-scene. Men altså, jeg var underholdt hele vejen igennem, og særlig slutningen er fed.

HONG KONG GODFATHER (Johnny Wang, HK 1985)

Jeg har netop set Johnny Wang Lung-weis HONG KONG GODFATHER fra 1985. Filmen er lavet af Shaw Brothers-studiet, men der er her ikke tale om en af deres velkendte karatefilm i klassisk gammeldags set-up, men derimod en moderne Hongkong-gangsterfilm (moderne i 80'erne that is).

Modsat de fleste andre moderne HK-gangsterfilm bruges der ikke skydevåben, men knive og daggerter, hvilket gør filmen mere realistisk (altså i Hongkong, hvor gangstere bruger knive/daggerter. Ikke lissom Danmark, hvor de plaffer hinanden ned for et godt ord nu-til-dags).

Før denne udgivelse var den eneste måde at se filmen på via en censureret, mandarin-synkroniseret bootleg-DVD. Denne "nye" DVD (fra 2010) er helt uklippet og på den rigtige Hongkong-dialekt, kantonesisk. Jeg spekulerer dog på, om der har været rulletekster, som er blevet klippet væk. Filmen har nemlig INGEN credits, hverken før eller efter filmen.

Totalt underholdende film. Og bestemt den mest blodige Shaw Brothers-film, jeg mindes at have set.

Manson Movies (Sverre H. Kristensen)

"If I started killing there'd be none of you left!" Den lille fyr med de maniske øjne flaprer vildt med armene i en absurd Kung Fu-Elvis imitation foran kameraet. Det er show-time i amerikansk tv og Joe Normal og hans familie er samlet foran kassen for at kunne gyse over endnu et exclusive jail-house interview med tidernes mest prominente serial killer. Charles Manson. Altimens de propper pop-corn i hovedet og ånder lettet op over at det værste samfundet har at byde på er i spjældet. Vold og ondskab er altid fascinerende".

Sådan begynder Sverre H. Kristensens artikel "Manson Movies" om de mange film, der poppede op om Charles Manson. I dag er Manson død, og i dén anledning kan man jo passende læse eller genlæse den gamle artikel, som jeg trykte for 17 år siden i STAY SICK! nr. 1.

Sverre skrev oprindeligt sin artikl til det INFERNO-specialnummer om seriemorder-film, som aldrig udkom. Ja, eller det vil sige, ironisk nok, efter 23 år, er seriemorder-nummeret nu netop udkommet (Kanon nyhed! Mere info senere!). Dog uden det oprindelige materiale, så det er man stadig nødt til at læse i SS. Hvis du ikke har det oprindelige zine, kan du læse artiklen på Archive (direktelink) (hvis du af den ene eller anden grund ikke ryger om til den rette side, skal du lige bladre om på side 55).

Forsiden af New York Post i dag

LA VAMPIRE NUE (Jean Rollin, Frankrig 1970)

Så fik jeg set min første Jean Rollin-film! LA VAMPIRE NUE. Jeg har en hel stak af AWE's Rollin-udgivelser, og har nu lagt dem i kronologisk orden, og derfor blev det "The Nude Vampire", da den er fra 1970 og dermed den første, jeg gik i gang med.

Hvad kan jeg sige? Den var bizar, surrealistisk, obskur, avantgardistisk, og med klingklang-jazzmusik, nøgne kvinder uden at det forfalder til porno, lange sekvenser uden dialog, pistoler der tydeligvis er fra BR Legetøjs franske afdeling ... jeg elsker den allerede og ser frem til den næste!!!

AWE's print ser flot ud, men desværre er de danske undertekster meget dårlige, da de tydeligvis er oversat fra den svenske oversættelse i stedet for fra fransk. Og jeg antager heller ikke, at oversætteren har fået et eksemplar af filmen, men har oversat direkte fra den svenske tekst uden at kunne lytte til den franske originaldialog.

Det betyder, f.eks. at fordi det svenske "ni" både kan betyde I (2. person flertal) og De (2. person ental), så skal den danske oversætter gætte sig til, om der bliver talt til en eller flere personer. Adskillige gange gætter den danske oversætter forkert! Det giver nogle meget bizarre scener (se eksemplet). Og slutningen er helt umulig at forstå, da den forkerte gruppe mennesker bliver beskyldt for noget. Den norske oversættelse er meget bedre.

"Slambert" - tror den danske "undersætter" monstro, at vi er ovre i et dansk kriminaldrama fra det indre København anno 1970?

Ud over det er der direkte fejloversættelser, som når hovedpersonen utålmodigt kræver et svar, og den tiltalte svarer, at han ikke skal være så "otålig" (utålmodig), som i den danske undertekst bliver til "Vær ikke utålelig". Argh!!! Et sted oversætter den svenske oversætter kilometer til mil, og den danske oversætter ser ingen grund til at oversætte tilbage til kilometer, men bruger det svenske mil, til trods for at der ikke er blevet brugt skandinaviske mil i Danmark i de sidste 100 år.

Det er trist, at AWE ikke ville ofre penge på et godt oversætterfirma, men brugte (og måske stadig bruger) et billigfirma i Sverige.

Men selv en udgivelse med dårlig dansk oversættelse grundet fedtsyleri kan ikke ændre på, at LA VAMPIRE NUE er totalt nydebar (for nu at bruge et udtryk fra svensk) og sikkert alt for underlig til amerikanske horrorfilmfans.

That man Williamson

Jeg så GET CHRISTIE LOVE! i går med Teresa Graves i hovedrollen. Ifølge IMDb var hun også med i to film med Fred Williamson, og da jeg vidste, at den ene stod på hylden, smækkede jeg den på her i eftermiddags; THAT MAN BOLT. På dansk lejevideo fra Esselte som "Bolt, rejsende i dynamit". Kanon underholdning! Williamson er virkelig i sit es.

Lavet cirka samtidig med BLACK CEASAR. Teresa Graves har en mindre rolle som Bolts frille ... indtil hun bliver myrdet (i sengen med Williamson, selvsagt). Den anden film med Graves er BLACK EYE instrueret af Jack Arnold (og sjovt nok handler plottet om en religiøs kult som en privatdetektiv er oppe imod. "Sjovt nok" eftersom Teresa Graves i det virkelige liv blev medlem af én et par år senere og forlod filmbranchen).

Er BLACK EYE ude på dansk VHS???

Jack J's 80'ere: TRAGEDIEN I GUYANA

Danmarks Radio viste Tragedien i Guyana over fire onsdage i oktober/november 1981. Serien er oprindeligt todelt, men DR viste den som sagt i fire dele. Mit meget yngre jeg fulgte serien og glemte den igen, indtil en bekendt nævnte den for nogle år siden. Jeg har siden da genset den på DVD (der er flere udgaver, så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er den dvd, som jeg købte, nemlig VCI-dvd'en, den bedste udgave). Her er de oprindelige avisprogramomtaler fra DR.

Stakkels Kevin

Jeg har netop genset AMERICAN BEAUTY på et gammelt videobånd, jeg optog for 12-13 år siden, og det er underligt som virkeligheden nogle gange imiterer fiktion. Filmen er fuld af scener, hvor man grundet den seneste udvikling sidder og tænker, at det næsten ser ud som en parodi, der er helt ny.

ZUCKERSAND (Dirk Kummer, Tyskland 2017)

Jeg så tv-filmen ZUCKERSAND på tysk TV her forleden. Stilfærdig film om to drenge i slut-70'erne i DDR, hvoraf den enes mor rejser til Vesttyskland, og sønnen forsøger at følge efter ved at grave en tunnel under jorden.

Der er ikke tale om en eventyrfilm, og han bliver selvsagt kvalt og dør.

Efterfølgende må den anden dreng og dennes familie gennemgå mange prøvelser pga. Stasis faste greb om den østtyske befolkning.

Glimrende film, som jeg stærkt tvivler på kommer til Danmark. At et dusin gamle DDR-borgere så klandrer filmen for ikke at portrættere livet i det gamle Østtyskland 100% korrekt i kommentarfeltet til denne artikel, er så en anden sag. Man kan også gå for meget i detaljer. ZUCKERSAND fortæller en historie om to drenge i det gamle Sovjetunionen-underlagte DDR og gør det glimrende. Den sætter sig ikke for at give en akkurat og minutiøs gengivelse af livet bag det gamle jerntæppe.

EDIT (3. december 2017): Det er ikke bare mig, der er glad for ZUCKERSAND; I fredags vandt filmen også 3sats Zuschauerpreis. De sidste to år har den fælles TV-kanal for østrigsk, svejtsisk og tysk TV afholdt seerprisen for bedste film ud af 12 specielt udvalgte TV-film fra det tyske sprogområde i de tre lande. Og tillykke med det.

Billetten til at slippe væk

Jeg var i Røde Kors forleden, og det eneste, jeg fandt, var denne 7" single fra en svunden tid. Hvad de fleste ikke ved, er, at jeg var i Bio Korsør med min salige fader, da CONVOY havde premiere i Danmark (foråret '79) og kom hjem og havde efterfølgende et brændende ønske om at blive så'n truck-driver som i filmen. Jeg ville væk fra provinshullet, dumme mennesker, jantelov og ikke mindst mine forældre. Et job som langturschauffør til fjerne egne var billetten (og hvis man så også kunne finde Ali MacGraw derude, ville det være helt i top). Hvor længe det holdt, husker jeg ikke, men da vist nok et par år. Heldigvis blev det ikke til noget. Jeg kan sagtens få hævede ben uden at skulle sidde i et førerhus i 14 timer først, haha. Men filmen holdt stadig, da jeg genså den for nogle år siden.

GET CARTER - remake (Stephen Kay, USA 2000)

Jeg har netop genset det amerikanske remake af GET CARTER med Sylvester Stallone fra 2000. Originaludgaven er fra England 1971 og havde Michael Caine i hovedrollen, som London-gangsteren, der tager fri fra "arbejde" for at rejse til Nordengland og begrave sin bror, der er omkommet ved en "ulykke".

Originalfilmen er underspillet, stilfuld, cool, rammer rigtigt alle steder, og så kølig, at man tager sig selv i at checke, om man sidder i sofaen hjemme i stuen eller står i skjorteærmer på en kirkegård i den kolde nordengelske efterårsbrise. Og dialogen er så sprød som flæskesvær på en solskinsdag. Den amerikanske remake er lige modsat; Højrøstet, overspillet, mangler stil, er u-cool, og træder ved siden af de fleste steder. Og dialogen er det værste klichégylle. Selv de steder, hvor man kopierer hele dialogudvekslinger fra den engelske originaludgave, fucker man det op.

GET CARTER-remaken er ikke engang "so bad it's good". Den er bare dårlig. Michael Caine er også med, men jeg håber, at det var paychecken, der var mest tiltrækkende, og at han ikke havde læst manuskriptet, før han sagde ja. Hvis så i det mindste, de havde fulgt det engelske originalmanuskript, men amerikanerne skulle absolut smide alt muligt pis og lort ind i filmen, som hverken giver mening, er logisk, endsige holder vand. Hvis det ikke havde været, fordi Sly rent faktisk er ret cool i filmen, så ville den være 100% lort. Jeg så den på gammel dansk exrental-video, og jeg har ikke tænkt mig at opgradere til andet format.

THE PYJAMA GIRL CASE (Flavio Mogherini, Italien/Spanien 1978)

Originaltitel: La Ragazza dal Piagana Giallo
aka Ukendt offer / The Girl in the Yellow Pyjamas

Jeg smækkede Flavio Mogherinis glemte spansk/italienske giallo-film UKENDT OFFER på i fredags, hvor det meget passende var blevet fredag den 13'ende.

Filmlab var så flinke at udsende et fint uklippet og letterboxed print på video i 1988 (den er udsendt på dansk video ikke mindre end fire gange, desværre ejer jeg kun den med det vel nok kedeligste cover). Og jeg har netop set den igen, og jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for denne giallo.

Nogle kunne måske foranlediges til at hævde, at den burde have flere splatter-mord og mordere med sorte handsker, men den slags skider vi på her på bloggen, når en film er så organisk, som UKENDT OFFER er. Flere af de engelsksprogede brugere på amerikansk Amazon brød sig da ikke om den, da de fandt den for forvirrende. Nå ja, hvad kan man forvente; Gør plottet mere kompliceret end en Snurre Snup-tegnefilm, og folk klager over, de ikke kan følge med. På britisk amazon er det ikke overraskende lige omvendt, topkarakterer hele vejen rundt. Filmens styrke er netop, at den bevæger sig ud og ind og på ingen måde er firkantet. Den er som spændende jazzmusik fra 1962.

I det danske fanzine ABSURD nr. 5 skrev Kenneth Eriksen da også fuldt forståeligt: "Mogherini leger med seeren og lader mysteriet samt de enkelte personers skæbner udfolde sig i fuld flor! [...] Mogherini har med UKENDT OFFER skabt en intens og tankevækkende giallo, der gik under huden på undertegnede og gjorde stort indtryk."

Det kan undre, at Kenneth ikke har udsendt filmen på det selskab, han oprettede, efter ABSURD gik ind, Another World Entertainment. Jeg har et ekstra Filmlab-bånd, du kan købe, men ellers er den også ude på DVD fra Blue Underground. Ian Jane har skrevet en omtale her.

Kære amerikanere, vil I ikke godt være søde at komme og hente jeres politiske korrekthed igen?

Tivoli har netop ændret deres Halloween-forlystelse "Det hjemsøgte børnehjem" til "Det hjemsøgte", fordi en krænket voksen mand syntes, det var synd for familier til de børn, der levede kummerlige tilværelser og er døde på børnehjem for mere end 50 år siden. Jeg tænker med vemod på en svensk filmbekendt, der har det med at sige "jag känner mig kränkt". Forskellen er dog, at han gør det for sjov.

Der er adskillige gyserfilm, der foregår på børnehjem og sindssygeanstalter, skal vi så også forbyde dem? Der er også børn, der bliver dræbt i og af biler, fordi føreren drak sig fuld - skal vi så også forbyde film med biler. For slet ikke at tale om radiobiler. Det er trist, at folk, inklusiv børn, dør, men sådan er livet nu engang. Det er et fælt sidespor at begynde at forbyde ord pga. noget, der engang er sket.

Det kan i øvrigt undre, at Ekstra Bladet omtaler dette som en "bommert", og dermed stiller sig på kritikkernes side. Hvorfor køber EB tilsyneladende denne nypuritanske korrekthed? 

Ekstra Bladet sku' ha' et los i røven! 

Det oprindelige krænkede indlæg.