Tuesday, 21 November 2023

Stort CD-FUND i genbrugsen #7: AC/DC - "Back in Black"

 

Jeg har undgået AC/DC i maaange år, fordi deres enerverende ensartede lyd bare ikke siger mig noget. Men da jeg fandt den her i kæmpestakken i Røde Kors-butikken (se indlæg #1), så tænkte jeg "Hva' fa'en, måske er det på tide at checke dem ud" - eller rettere: checke dette album ud, som jeg jo godt er bekendt med er en klassiker. Pladen, hvor bandet kom tilbage efter den gamle sangers sørgelige død (druknet i sit eget bræk på bagsædet af en bil). Og i aftes sad jeg og så en lang dokumentarfilm om bandet Melvins, og en eller anden nævnte i filmen, at et Melvins-album er et af de helt store - på højde med ... og så nævnte han et par klassikere og deriblandt "Back in Black".

Well, på tide at checke pladen ud. Nu halvvejs gennem anden gennemlytning ... joh, det lyder jo ikke dårligt. Man skal vist lige vænne sig til det, som med alt muligt andet, men det lyder slet ikke sådan som den irriterende guitarlydmur, som jeg synes, at bandets musik har udviklet sig til senere hen (uden at være kender, så har man jo alligevel hørt dem rundt omkring). Det her er mere varieret. Jeg synes, de har mistet dén variation i musikken, som høres her. Men hvad siger andre, som kender mere til gruppen?

-----

EDIT: På fjæsen fik jeg flere kommentarer, bl.a. Adrienne, som skrev: "De har lavet en rigtig god sang. Den indspillede de i lidt variende versioner på et ok albun. Det album har de så de genindspillet 50 gange. Det er min opsummering af AC/DC" Men Allan skrev derimod: "Jeg tror faktisk du vil kunne finde lidt guld i Bon Scott æraen. Det med at de har genindspillet samme album igen og igen er lidt noget vås. I så fald kunne man jo sige det samme om Iron Maiden, Motörhead og et utal af andre bands, og dem er der sjældent nogen der brokker sig over. AC⚡️DC gør det de er gode til (bedst til) og du finder næppe en skarpere rytmesektion i rock verdenen. Jeg synes på det jeg har hørt af det nyere, at der er lidt mangel på det helt fede riff, men der er guld af og til." Og en af de i tidens løb mest hardcore samlere af danske og skandinaviske ex-rentals, Dag-Johnny, skrev, at det ligefrem har været hans favoritband i mange år nu!

No comments:

Post a Comment