Stort CD-FUND i genbrugsen #01: JIMI HENDRIX - "Good times"

 

New records!!

(well, cd records anyway)

Last week somebody offloaded their cd collection at the local Red Cross op-shop/thrift store. I happened to walk in just as they were putting them up for sale. Something that usually never happens (to me). I grabbed 40 of them. It seems they came from a collector who either never played them or took extremely good care of them.

A lot of the stuff was music that I wouldn't usually buy, but at only 5 deutschmarks each (or whatever they use here) it was a no-brainer. So, for the next foreseeable future I'll be going thru these new (old) records. I've already played a couple of them but they don't count as I already had those albums in my collection and I only got them because these were in a better condition. So here's the first (of the unknowns - to me anyway):

On the (cd) turntable as we speak: JIMI HENDRIX: "Good Times".

I love Hendrix but I'm by no means an expert, and I've never heard any of the stuff on this album.

PS: Yes, the case is somewhat cracked but the disk is in perfect condition.

NB: Lettere interessant info om albummet i kommentarfeltet på fb:

PS: Ja, det kan virke lidt sært, at dette indlæg er på ænglisch, men sagen er den, at jeg allerførst skrev det til facebook, hvor jeg ofte poster på udenlandsk - og jeg gad ikke genskrive det her til bloggen. Du overlever nok.

Stort CD-FUND i genbrugsen #00: Til dén pris skulle man være et skarn for ikke at rage til sig

Tilbage i september købte jeg en røvfuld brugte cd'er i den lokale Røde Kors-butik i provinshullet, hvor jeg bor. Og jeg er begyndt at skrive lidt om dem på facebook, efterhånden som jeg kommer igennem stakken. Jeg havde ikke tænkt mig at poste om det her på bloggen, men gamle indlæg - specielt serieindlæg - har det med at være svære at grave frem på fjæsen. Så jeg vil genposte dem her hen ad vejen og forhåbentligt huske at indkludere et samlet "tag" under hvert indlæg, så de er til at hive frem som en bedre artikelserie. 

Det skal også lige nævnes, at jeg skifter mellem at skrive disse indlæg på henholdsvis dansk og engelsk. Det er der ikke rigtig nogen forklaring på, andet end at det er, hvad jeg føler for på den pågældende dag. Jeg overvejede at poste de danske indlæg her på den danske udgave af bloggen, og de engelske på den engelske side, men jeg tror, det ville blive for besværligt at arbejde sig gennem dem som læser. Og man kan ikke bruge det samme "tag" til at grave dem alle frem med eet klik. Så derfor smider jeg dem alle op her på siden. 
[Jack/17.11.23]

---------------------------------------------

Jeg var en smut i den lokale Røde Kors i dag [dvs. tilbage i september]. Normalt køber jeg aldrig cd'er derinde, da de næsten aldrig har noget ordentligt. Men i dag havde de fået tre plastickasser ind med vel cirka 150 cd'er. Jeg tror, de kom fra den samme samling. Efter at have kigget på et par stykker kunne jeg jo godt se, at det var nødvendigt at se det hele igennem - to gange!

Og jeg kom hjem med 40 albums! Hvad kostede en cd tilbage i starten af cd'ens æra? Jeg har glemt det, men mon ikke de stod til 150-170 kr. eller i den dur. I dag fik jeg dem til 5 kroner stykket. Jeg checkede naturligvis kvaliteten af skiverne (you live and learn!), og de rangerede fra super flotte til meget lidt slidte. Jeg måtte desværre lade to Dead Kennedys-albums stå, da de var vildt slidte. Men resten var fine - nå ja, på nær en Rage Against The Machine, som jeg udelukkende tog for at få et antal, der var deleligt med fire. (Man skal købe fire for at få dem til 5 kr. Ellers er prisen en 10'er). Nå ja, og den tidligere ejer havde ridset sit navn ind i indersiden (under skiven) af adskillige af cd-kassetterne. Meget irriterende. Jeg forsøgte at google ham, men han er en af dem helt uden en "internet presence".

Nogle af pladerne er ting, jeg er glad for at få fat i - blandt andet den Tom Waits cd (jeg fandt det samme album for en måned siden i Røde Kors i en naboby, men disken manglede!). Og andre af dagens indkøb er albums, som jeg altid har vrænget på næsen ad - men nogle gange skal man jo tage en chance. Det KUNNE jo være, at jeg ville synes om Aerosmith, haha. Jeg tvivler, men nu skal de have en chance. Det er vist nogle af de tidlige albums, jeg har fået. Jeg har en idé om, at hvis noget af gruppens materiale er godt, så er det sikkert det gamle stads frem for det senere.

- Simple Minds har jeg ikke hørt siden 80'erne. Holder de? Var de gode? Jeg har en enkelt mini-LP, men har totalt glemt dem.

- Thin Lizzy havde jeg et kassettebånd med i 80'erne, men jeg aner ikke, om jeg vil kunne lide dem i dag. Var de ikke ret "mellow" i forhold til det hardrock og heavy metal, som kom senere? Men måske er det meget godt. Jeg forlod metal-musikken i starten af 90'erne og har på ingen måde fulgt med.

- Tom Petty købte jeg udelukkende, fordi jeg stort set ikke kender hans musik. Det samme med Van Morrison. Og Gary Moore. Og ZZ Top. Og Cult. Jeg lytter ikke rigtig til Metallica mere, men jeg har aldrig hørt "Reload"-pladen, så nu skulle det være.

- En overraskelse var cd'en med det gamle NWOBHM-band Diamond Head. Jeg kender dem udelukkende via Metallicas kopiudgaver af "Am I Evil", "Helpless" og "The Prince".

- Nick Caves "Murder Ballads" har jeg både som LP og cd, men min gamle cd er ved at være noget slidt, og denne 5-kroners-cd så helt ny ud.

- Og endelig fik jeg The Who - Live at the Isle of Wight Festival 1970 - dobbelt-cd. Jeg optog en filmet optagelse af koncerten fra ARTE for et par år siden, og dét så jo fedt nok ud.

Anyway, forhåbentligt bliver det snart fredag. Min konto er i minus igen, og banken skrev i dag og sagde: "Er dette en fejl?".

At LURE på digte - digte om at LURE

 

L-u-r-e-t-i-d

Jeg fik endnu en "overlevelsespakke" fra Henrik Larsen, og tusind tak for det! Faktisk var det en ret stor kasse denne gang - fyldt med bøger af den slags ingen velsagtens læser i toget mere - nå ja, med mindre en given læser er så gammel, at vedkommende husker tv i sort-hvid og tegneserieblade (også gerne i sort-hvid) på hylder i kioskerne.

Men fortidens lekture i Larsens kasse var sådan set bare det ekstra guf, som blev vedlagt som bonus sammen med det, som jeg rent faktisk havde bestilt (omend betalingen må vente til bedre tider): Redaktør Larsens seneste digtsamling, denne gang som projektudgivelse med RALPH ØSTRUP, bogen Luretid.

Da Henrik begyndte at snakke om udgivelsen, fik jeg nævnt: "Det er jo det rene porno, høhø", og, well, i alt fald er bogen ovre i det, som titlen bogstavelig talt proklamerer: Det at lure. Cirka 60 sider med lure-digte og Østrups medfølgende lure-fotografier - og omslag i lummer rød farve, så enhver 70'er-redaktør fra Ugens Rapport ville have blinket anerkendende med det ene øje.

Billederne er ikke lavet til digtene, ej heller omvendt, men i sagens natur passer de fint sammen alligevel. Jeg er dårlig til at anmelde dette her. Giv mig en trash-film fra gamle dage med knaldperler i læderjakke og guitar eller/og pistol, og jeg kan altid grifle noget ned - men digte? Luredigte med medfølgende fotografier?? Hvis det så endda havde været hardcore porno, men lurefotografier??? Jeg må indrømme, jeg er lidt ude på den tynde is.

Jeg fik engang i 90'erne forærende en såkaldt "reader". Det vil sige en bog, som er det, man ville kalde en "Best of", hvis der var tale om en LP-plade. En bog med udpluk af en forfatters bagkatalog. Forfatteren var Charles Bukowski, som jeg jo godt kan lide. Ja, det vil sige, jeg kan lide hans "rigtige" bøger. Bukowski har skrevet en masse selvbiografier - andre forfattere skrive gerne een selvbiografi - Bukowski skrev en hel bunke, alle sammen med forskelligt tema; for at blive lidt i emnet her, så udgav han f.eks. "Kvinder" om alle de kvinder, han knaldede efter han blev 50. Men denne reader indeholdt også en masse af forfatterens digte, og jeg sagde til den glade giver, min australske kæreste dengang, at jeg ikke forstod digte. Hun svarede, at den slags var lige som Bukowskis andre tekster; de handlede om ham selv, bare skrevet lidt anderledes. Jo, jo, tak for det, men jeg forstår dem stadig ikke. For nyligt købte jeg Tom Kristensens samlede digte i genbrugen til 5 kroner. Et dejligt værk ... som jeg ikke forstår en lyd af. Men så er det også så dejligt med Henrik Larsens skriblerier: De er så simple, at selv jeg kan forstå dem! Og tak for det!

Jeg bliver i øvrigt selv nævnt i et af dem (det er sket før), omend jeg ikke husker situationen, der beskrives. Men det lyder troværdigt nok. En fin lille udgivelse. Oplaget er ikke stort, så man skal nok slå til inden alt for længe, hvis man har den slags lyster. Men hvis man håber, at dette har noget som helst med Obskuriøst-agtige skriverier at gøre, bør man holde sig væk.

(Prisen er 100 kr. eller 150 kr. inkl. indpakning og forsendelse. Der kan bestilles både fra Larsen og Østrup via facebook - se link til HL oppe i teksten. Jeg antager, at man også kan kontakte Henrik via hans blog, "Obskuriøst forever", se link ude i bloglisten)

Totalt glemt dansk fanzine: "Det onde"

 

"Det onde" - horrorlitteratur- (læs: Stephen King) fanzine

Forleden skrev jeg om (og uploadede) Synnøve-programmet, hvori en række horrorfans var inviteret ind for at snakke om splatterfilm. Programmet er fra 1992, og der var bl.a. to gæster, som begge var redaktører af danske fanzines om horror. "Inferno" (redaktør: Peder "Pedro" Pedersen) kender de fleste, men det andet blad er gået totalt i glemmebogen: "Det onde"! Men rent faktisk havde bladet en ret god distribution i og med at redaktøren var ansat i en stor boghandlerkæde. I nr. 3 nævner han, at "Det onde" kan købes i 20 Bog & Idé-butikker!

Bladet udkom i starten af 90'erne, altså samtidig med "Inferno", og redaktøren var en fyr, der hed Anders S. Kristensen, fra Ålborg, hvor der i samme periode som bekendt også udkom et andet horrorfanzine (Lars von H's Bloody Darlings). Thomas Winther mener, at der kom 12 numre af "Det onde". Jeg har aldrig selv haft kontakt med denne Anders S. Modsat "Inferno" handlede "Det onde" ikke om film, men om skræklitteratur (man anmeldte dog også filmatiseringer af Stephen King-bøger).

"Det Onde"s redaktør Anders S. Kristensen

Jeg sad netop og læste nr. 1 og 3 (takket være en venlig sjæl som ad flere omgange har sendt mig alle 12), og man forstår, hvorfor det er "Inferno", der huskes i dag. "Det onde" er rent ud sagt en tynd kop te. Og bladet var stort set et Stephen King-fanklubblad! Alt hvad King rørte blev til guld ifølge artiklerne. Men så på den anden side, det er vel i virkeligheden dét, som et fanzine skal: handle om det, som man elsker helt vildt meget.

Redaktøren var som nævnt ansat i Bog & Idé, og det er svært at se, hvor fanzine-skriverierne slutter, og reklamerne for boghandlen begynder. Fonten er endda den samme. Jeg mener iø, at "Inferno" anmeldte bladet og pointerede det samme.

Men fedt at se bladet i alt fald!

HORRORFILM med vampyrer i HALLOWEEN-natten - som slet ikke er en gyser

Oktober måned er halloween-måned, og alle horrorfilmfans med respekt for sig selv sidder og ser skrækfilm hver aften hele måneden. Og det hele slutter med rædsler hele aftenen og natten den 31. oktober! Well ... nå ja, det vil sige ... jeg er en rigtig dårlig horrorfilmfan. Jeg har flere gange forsøgt at se en gyserfilm hver dag i oktober og at skrive om dem. Check mine gamle halloween-anmeldeler ovre på den engelske side af bloggen. Der går sgu altid kage i det efter 3-4-5 dage. Story of my life. Og i dag blev det til een eneste gyserfilm; nemlig Jim Jarmuschs horrorfilm ONLY LOVERS LEFT ALIVE - som slet ikke er en horrorfilm, men en weirdo-film i sand Jim Jarmusch-stil og samtidig en kærlighedsfilm (vel næppe et kærlighedsdrama, da der absolut intet drama er mellem de elskende her i filmen!). 

Hvad kan jeg næsten sige? Jeg elsker Jim Jarmusch og har gjort det lige siden jeg så STRANGER THAN PARADISE og DOWN BY LAW for 30 år siden. Jeg så dem på et eller andet kopieret videobånd, en kopi af en kopi, og har holdt meget af instruktøren lige siden. Jeg holder sgu meget af weirdo-film. 

Nogle gange falder man over horrorfilmfans, som ikke bryder sig om ONLY LOVERS LEFT ALIVE. "For mærkelig", "for underlig", "ikke en rigtig horrorfilm", "aaalt for langsom". Blandt horrorfilmfans møder man nogle af de mest ensporede filmfans overhovedet. Horror skal være horror på den "rigtige" måde. Sådan som vi kender det ... synes de at mene. Jeg maler naturligvis med en bred pensel her, men ofte på fx facebook møder man horrorfans, som bare ikke kan klare, hvis deres gyserfilm bliver for "mærkelige". Jeg elsker det mærkelige og er parat til at smide logikken ud ad vinduet hver dag i ugen for at få en rundtenom med mærkelighed ovenpå. 

TRAILER (den virker, selvom avataren er helt sort)

ONLY LOVERS LEFT ALIVE løber næsten to timer, men den føltes ikke eet minut for lang. Soundtracket og cinematografien er meget smukt og skuespillerne er alle gode (castet er ret lille), Tilda Swinton, Tom Hiddelston, John Hurt, Mia Wasikowska, Anton Veychin (sidstenævnte - som også er rigtig god i en mindre rolle - døde desværre et par år senere som blot 27-årig, da han blev ramt af sin egen bil). 

Rewatch value? Ja, bestemt! Det er anden gang, jeg ser filmen, men jeg tror, jeg var for træt første gang (for et par år siden). Det var som at se den for første gang. 

Set på dvd fra UK. Absolut intet ekstramateriale med relation til selve filmen (der er nogle få trailere til andre film). Engelske undertekster. 

Check Tilda Swinton snakke om filmen med den gamle friske ungkarl Charlie Rose i hans tv-program, som fik lov at køre i næsten 30 år, før der var nogen, der følte sig krænket (helt præcis 35 kvinder!).   

 Tilda Swinton i The Charlie Rose Show fra 5. April 2014:

Splatter, gys og INFERNO i Synnøves talkshow for 30 år siden

OBS: Jeg skriver mine blogindlæg på computer. Jeg har netop checket på en telefon, og jeg må indrømme, at denne blog ser totalt dårlig ud på en smartphone. Jeg vil bestemt anbefale, at du læser disse indlæg på en rigtig datamat. 

SPLATTERFILM I SYNNØVE'S TALKSHOW

Tilbage i starten af 90'erne boede jeg her og der, og på ingen af adresserne kunne man se TV3. Så hvordan jeg havde opdaget, at temaet i en udsendelse af Synnøve Søes talkshow SYNNØVE'S ville være SPLATTERFILM, har jeg ingen anelse om (og dén der udenlandske ejefaldapostrof havde hun da vist ikke slået op i Retskrivningsordbogen). Men jeg husker i fald fald, at jeg fik min fætter Ronny til at optage programmet til mig på video. 

Desværre kom jeg til at optage hen over fætter Ronnys videobånd - noget som ellers kun yderst sjældent er sket! Og i nu mere end 30 år har jeg ikke kunnet gense denne ikoniske udgave af Synnøves program! Men så forleden faldt jeg tilfældigt over et upload på YouTube; En fyr på en kanal havde uploadet udsendelsen. "Hurra", tænkte jeg naturligvis straks. Men ak, for det første havde fyren kun optaget det halve af programmet, og for det andet lød lyden ad helvede til (du ved, når folk gemmer en video i alt for lav opløsning og lyden ændrer sig til en meget metallisk og skinger lyd. Næsten uudholdeligt at høre på). 

Men jeg postede alligevel videoen på facebook og spurgte samtidig, om nogen skulle ligge inde med hele programmet. And lo and behold, det gav sgu bonus! En flink mand kunne skaffe en kopi, men ville ikke selv stå for at lægge videoen op nogen steder, så jeg har selv smidt den op på min YouTube-kanal. Og derfor kan du nu ... altså lige nu!!! ... se eller gense Synnøves program om splatterfilm fra for tre årtier siden! Første gang bragt på TV3 i 1992. 
Og 1000 tak til den flinke giver! 

Screen-shots af de medvirkende i programmet: 

Synnøve snakker i baggrunden med en gæst, som ikke er
begejstret for splatterfilm. I forgrunden ses Gordon Inc, som om
lidt ligner et trafikuheld (siger han selv).

Synnøve snakker med en gæst, som heller ikke er begejstret for splatterfilm,
men som dog vil se dem, hvis der ikke er andet i fjernsynet.

Special effects makeup-artisten Allan (jeg har ikke kunnet finde hans efternavn)

Synnøve taler med en gæst, som ikke bryder sig om
de seksuelle overtoner i "Motorsavsmassakren 2".

Peder Pedersen, redaktør af det legendariske horrorfilm-fanzine INFERNO

Synnøve og ukendt gæst i baggrunde med zombie-trøje fra
"Woodoo - Rædslernes grønne ø" (Zombi 2/Zombie Flesh Eaters)

Gæst med T-shirt fra "Motorsavsmassakren"

Charlotte Bagge, som havde lavet en splatter-musikvideo til sit band Squirm.
Tilbage i 80'erne var hun iø også med i hardcorepunkbandet Kalashnikov.

Fra Squirms musikvideo (og de to nedenfor)

Fed mand, der om lidt eksploderer

Fed mand midt i eksplosion

Kim Kofod fra heavy metal-pladebutikken Rockuglen.
Han også var med til at lave fanzinet/klubben "Something Weird" 
(som ikke har noget med Something Weird Video at gøre).

En gæst ved siden af Peder Pedersen vil gerne kommentere

Her har gæsten tydeligvis slået en skid

Anders S. Kristensen, redaktør af fanzinet "Det Onde", som udelukkende
handlede om horrorbøger. Han var IKKE begejstret for splatterfilm.

Synnøve har taget trøjen af

Rikke Schubart, forfatter og filmforsker. Hun indrømmer blankt
i programmet (her), at hun stort set ikke kendte til horror, da hun
skulle skrive speciale om genren. Man undrer sig over,
om hendes kærlighed til horrorgenren er ægte eller ren akademisk.

Bo (uden efternavn) fra Kristelig Lytter- og Fjernseerforening
(KLF) havde ikke meget til overs for splatterfilm

Peter Peter fra Sods/Sort Sol i filmen HOV!
Nedenstående to billeder er også fra filmen.

Knud Vesterskov, instruktør af HOV!

"Det Onde"s redaktør spørger, om han
må røre ved Synnøves babser (jk)

Nye gæster i studiet efter en reklamepause

Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter og
engang redaktør af filmzinet "Bathos".
Søren Jacobsen har anmeldt hans kæmpe horror- og
science fiction-filmopslagsværk på Skræk Og Rædsel-bloggen lige her.

Iversen, filmanmelder ved dagspressen. Selvom han i dette
program hævdede at kunne lide disse film, var det nærliggende at tænke,
ikke mindst efter hans deltagelse i et indslag i TV-avisen om Bruno
Matteis RATS, at han anså dem for at være affaldsfilm. For nogle
år siden gjorde han sig stærkt uheldigt bemærket og blev fyret fra sit
journalistjob på avisen. Der kom flere retssager efterfølgende, og
han fik flere domme. Sagen vil jeg helt undlade at omtale her, men man
kan google sig til den (bl.a. BT skrev om den). Trist affære for en filmanmelder.

Synnøve afslutter programmet

Rulletekster, hvor man tydeligt kan se produktionsårstallet,
som altså ikke er 1994, som den anden uploader på YouTube
spekulerer i (ham med den halve udsendelse). 
Måske var det en genudsendelse, han optog. 

Synnøve Søe var vært for programmet "Synnøve's" på TV3
fra 1991-94 (jf. IMDb), og igen da kanalen genoplivede
programmet under titlen "Det ny Synnøve" (i vanlig stil
har en dansk klaptorsk ikke gidet undersøge, hvor længe
programmet kørte, så på IMDb er det
listet som at have kørt fra: "1999-" Det ser altså med andre
ord ud, som om programmet stadig kører). Synnøve Søe gik desværre
bort ved egen hånd som 55-årig i 2018. Wiki-side

BLODIG WEEKEND 2023

Den danske horrorfilmfestival Blodig Weekend er igen ved at være på trapperne: 22-26. november 2023. Festivalen har kørt siden 2012, men grundet corona og andet sjov er det derfor ikke den elvte udgave i år - det er faktisk kun den ottende. Oh well. Jeg har ikke været til de sidste par stykke. Min seneste var rent faktisk den sidste udgave af festivalen, som blev afholdt i Cinemateket (der findes et foto af mig og Henrik Larsen og Thomas Winther fra Collector's Corner-dagen ved den lejlighed i Obskuriøst Special nr. 1).

I de senere år er Blodig Weekend flyttet til en biograf på Nørrebro, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Cinemateket er et cool sted, hvor der er god plads, filmboghandel, rart at være, og det er nemt at komme til for alle os, der kommer fra provinsen. 

Der er aldrig kommet nogen officiel forklaring på, hvorfor man flyttede festivalen (jeg HAR spurgt på deres facebook-side, men fik intet svar). Jeg tvivler på, at jeg kommer med i år. Ikke grundet et egentligt fravalg, men min økonomiske situation er lige til rotterne for tiden. Men sådan er dét. Nogle gange er finanserne bedre end andre gange. 

Men hvorom alting er, så håber jeg naturligvis 2023-udgaven af BW blir fed. Jeg hører også fra Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen, at han grangiveligvis heller ikke dukker op. Samme årsag. Der bor fattigfolk i provinshullerne. 

Nå, men den indtil videre eneste annoncerede film på programmet er åbningsfilmen; PROJECT WOLF HUNTING fra Sydkorea. Jeg har set traileren (posted nedenfor), og den ser bestemt ud som en splatterfilm, som man husker dem fra gamle dage. Mere splat end horror. Check også Mark Kemodes korte anmeldelse (også postet længere ned). Heldigvis har Mark mere styr på begreberne end hans kompagnon, som ikke kender forskel på en slasher og en splatter. 

Og endelig vil jeg kommentere festivalplakaten; John Kenn Mortensen er en god tegner, ingen tvivl om det. Men det bliver ærlig talt lidt kedeligt med disse røde og meget ens tegnede plakater, som vi nu får for fjerde gang ved dette års festival. Min favoritplakat er den fra 2017 af Anders Frang. Festivalen burde lave en helt ny og anderledes poster ved hver ny festival. Jeg gætter på, at man fra festivalbestyrelsens side gerne vil skabe en "tradition" - men ærligt talt bliver det bare kedeligt. 

Her er traileren (tydeligvis en total splatterfilm som vi husker dem fra gamle dage):

Og her Mark Kemodes anmeldelse af filmen:

IGGY POP LIVE i Veszprém, Gyárkert, 2023. július 30

 

 

En af punkens gamle helte står stadig på en scene - eller gjorde det i alt fald for en uge siden et sted i Ungarn! Det er mere end 50 år siden, at IGGY startede THE STOOGES sammen med ASHETON-brødrene, men der er stadig gang i ham. Jo, han ser ud som en 75-årig, og hvis du siger det til ham, gi'r han dig sikkert en finger lige i fjæset. xD xD xD

8m18s: "Hey don't fuck with them, man!"