L-u-r-e-t-i-d
Jeg fik endnu en "overlevelsespakke" fra Henrik Larsen, og tusind tak for det! Faktisk var det en ret stor kasse denne gang - fyldt med bøger af den slags ingen velsagtens læser i toget mere - nå ja, med mindre en given læser er så gammel, at vedkommende husker tv i sort-hvid og tegneserieblade (også gerne i sort-hvid) på hylder i kioskerne.
Da Henrik begyndte at snakke om udgivelsen, fik jeg nævnt: "Det er jo det rene porno, høhø", og, well, i alt fald er bogen ovre i det, som titlen bogstavelig talt proklamerer: Det at lure. Cirka 60 sider med lure-digte og Østrups medfølgende lure-fotografier - og omslag i lummer rød farve, så enhver 70'er-redaktør fra Ugens Rapport ville have blinket anerkendende med det ene øje.
Billederne er ikke lavet til digtene, ej heller omvendt, men i sagens natur passer de fint sammen alligevel. Jeg er dårlig til at anmelde dette her. Giv mig en trash-film fra gamle dage med knaldperler i læderjakke og guitar eller/og pistol, og jeg kan altid grifle noget ned - men digte? Luredigte med medfølgende fotografier?? Hvis det så endda havde været hardcore porno, men lurefotografier??? Jeg må indrømme, jeg er lidt ude på den tynde is.
Jeg fik engang i 90'erne forærende en såkaldt "reader". Det vil sige en bog, som er det, man ville kalde en "Best of", hvis der var tale om en LP-plade. En bog med udpluk af en forfatters bagkatalog. Forfatteren var Charles Bukowski, som jeg jo godt kan lide. Ja, det vil sige, jeg kan lide hans "rigtige" bøger. Bukowski har skrevet en masse selvbiografier - andre forfattere skrive gerne een selvbiografi - Bukowski skrev en hel bunke, alle sammen med forskelligt tema; for at blive lidt i emnet her, så udgav han f.eks. "Kvinder" om alle de kvinder, han knaldede efter han blev 50. Men denne reader indeholdt også en masse af forfatterens digte, og jeg sagde til den glade giver, min australske kæreste dengang, at jeg ikke forstod digte. Hun svarede, at den slags var lige som Bukowskis andre tekster; de handlede om ham selv, bare skrevet lidt anderledes. Jo, jo, tak for det, men jeg forstår dem stadig ikke. For nyligt købte jeg Tom Kristensens samlede digte i genbrugen til 5 kroner. Et dejligt værk ... som jeg ikke forstår en lyd af. Men så er det også så dejligt med Henrik Larsens skriblerier: De er så simple, at selv jeg kan forstå dem! Og tak for det!
Jeg bliver i øvrigt selv nævnt i et af dem (det er sket før), omend jeg ikke husker situationen, der beskrives. Men det lyder troværdigt nok. En fin lille udgivelse. Oplaget er ikke stort, så man skal nok slå til inden alt for længe, hvis man har den slags lyster. Men hvis man håber, at dette har noget som helst med Obskuriøst-agtige skriverier at gøre, bør man holde sig væk.
No comments:
Post a Comment