Friday, 14 October 2011

Beta'en lever!


Du alfredsens! Man kan sgu stadigvæk købe Betamax-bånd!!! Hvor vildt er det ikke lige. Check her på denne webbutiks hjemmeside. Og når man som, ahm, undertegnede husker dem fra 80'erne, så må man sgu knibe sig en gang i armen over prisen! Under 40 kroner for 10 bånd! Det var satans!!! Tilbage i det sorte årti kostede de 150 kr PER STK!! Og det er altså 150 kr i firser-kroner!! I dag ville det vel svare til ca. 300 kroner!! Og her var sgu ikke engang tale om 4-timers bånd; De alm. Beta-bånd kunne kun have 3 timer og et kvarters optagelse på. Og "longplay" fandtes kun i science fiction-film!

Man burde sgu næsten købe en pakke bare sådan for gammelt venskabs skyld. Desværre er portoen krads; 13 Euro til Danmark (butikken ligger i Prøjserland). Den allerførste film, jeg optog på Betamax, var iø horrorfilmen MAGI (aka Magic), som DR sendte, med Anthony Hopkins. Jeg viste den for min mor, vist nok under dække af, at jeg ikke vidste, hvad det var - men hun endte vist med at kunne lide den alligevel, selvom horrorfilm ikke lige var sagen. Jeg tror sgu stadig, jeg har båndet. :D


NB: Jeg prøvede iø for sjov at oversætte dette indlæg med oversætter-dimsen, som jeg har hængt op ovre til højre, og, usch, resultatet er da godt nok det værste usammenhængende Bizarro World-nonsense nogensinde. Haha.

4 comments:

  1. Det var lige godt satans! Beta-max-bånd?? den havde jeg ikke lige set komme...kan man så også få Video 2000-bånd... de var jo enorm smarte, da man kunne vende dem om, men de var fandeme også tunge...! Mine bedsteforældre havde iøvrigt en beta-max-maskine, og der har jeg også nydt adskillige Bud Spencer og Terence Hill-film lige over til 2'eren af Smokey and the Bandit-serien..

    I guder - hvor har barndommen dog været uspoleret og dejlig...!

    ReplyDelete
  2. Det blir nok lidt sværere med Video2000-bånd, LOL. Man kan godt stadig købe de gamle bånd på eBay (specielt tysk eBay).

    ReplyDelete
  3. Jeg må jo så, flov og rødmende indrømme, at jeg sgu stadigt ser Spencer-Hill-film - med lige så stor glæde som i den første barndom.

    ReplyDelete
  4. Intet i vejen med Bud Spencer/Terence Hill-film, det er stadigvæk lige så godt som dengang. God, gedigen, slå-på-tæven italiensk sjov...

    ReplyDelete