NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (anden del)

Nej, de tre Monrad-bøger er ikke fra 80'erne!

Check første del i opslaget lige før dette.

Jeg har læst (og samlet på) tegneserier i mange år, men tilbage i gamle dage (80'erne) havde jeg slet ikke råd til at købe alle de albums, som katalogerne fra specielt Interpresse og Carlsen lokkede med. De var dyre, og der kom samtidig en masse blade ("slaskeblade"), som jeg dødogpinemed skulle følge med i, for at verden ikke skulle gå under.

 
Men her på det seneste har jeg fået lyst til rent faktisk at finde de lækre sager, som jeg aldrig fik fat i dengang (jo, jo, jeg er klar over, at den slags kunne og kan lånes på folkebibliotekerne, men jeg er desværre meget dårlig til at få den slags afleveret til tiden, så det opgav jeg for mange år siden efter nogle enormt store regninger! Jeg er dog så småt begyndt igen for nyligt).

 
Nå, men i den sidste måneds tid har jeg købt tre kæmpe samlinger fra tre forskellige sælgere via en salgsgruppe for private ovre på facebook. Og jeg nævnte dette selvfølgelig for min gamle redaktørkollega Henrik Larsen, som gerne ville se sagerne. Jeg postede om den første stak i forrige opslag, og her er indholdet af den næste (som er en hel del større end de to andre bunker). Alle albums i denne stak er købt fra samme sælger. Ikke som et lot (som det hedder nu om stunder), men vundet i auktioner over en hel måned. Nogle ting så bare spændende ud og skulle checkes, mens andre (som Tardi) var sager, jeg har søgt længe (f.eks. er "Farvel, Brindavoine" vældig svær eller/og dyr at opdrive!).

Nå ja, og så hænger der i øvrigt en historie til netop denne stak (og sælger): Albummerne er ulæste og stort set i ny stand - SELV OM de er fra 80'erne! (Der er et par af nyere dato også). Sælgeren ringede en aften, og jeg måtte selvsagt lige udfritte ham om baggrunden: Ex-konen havde arbejdet på Carlsen-forlaget og fået et eksemplar af hvert album med hjem. Men selv om hun arbejdede på et tegneserieforlag, så interesserede tegneserier hende åbenbart ikke en døjt (!). Hun ville i alt fald ikke læse albummerne. Manden var heller ikke interesseret i at læse dem (!!). Og da de blev skilt, blev hele baduljen stående hos ham. Han tænkte, at deres børn kunne få dem, når de blev store nok. Men det viste sig, at børnene sgu ikke ville have dem (!!!). Så tænkte sælgeren, at han ville gemme dem til børnebørnene. Men de ville sgu fa'me heller ikke have dem (!!!!!).
Og så begyndte han at auktionere dem bort. Mit held!

 
Og de fleste blev sat på auktion til små penge. Okay, nogle af dem endte så med at koste kassen. Et De 4 esser-lot gik til 800 kr. til anden side. Jeg tror, jeg havde sat 40 kr. eller i den dur, bare for at være med. Sjovt nok havde sælger også to andre numre fra samme serie, som INGEN var interesserede i, og som jeg fik for nogle få træmønter. Og et Robert Crumb-album måtte jeg desværre se gå til en meget stålsat quinde med pengepungen i orden.

 
Men altså, vildt at sidde med ca. 45 ulæste/uåbnede albums fra 80'erne. Så er samlerens dilemma naturligvis så, om han bør behandle dem med yderste forsigtighed; læse dem i en vinkel af højst 45 grader, og ihukomme at limen dengang nogle gange var noget lort, som i dag knækker for et godt ord - eller bare flække dem åbne. Hah!

NB: Jeg har tidligere skrevet om Cirkus Jacopo nr. 1 her. Og om De 4 esser nr. 3 her.

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (første del)

Det er meeeget længe siden, jeg har købt så mange tegneserieralbums, som jeg har gjort i denne måned. I dag har jeg hentet den sidste pakke: 11 albums i fin stand. Det er disse, man ser i dette opslag.

For et par dage siden slæbte jeg også en 12 kg pakke hjem (uff!). Den sidstnævnte pakke (kasse) var stort set alt sammen udgivelser fra danske forlag i 80'erne ... men de stod, som den dag, de kom fra forlaget. Ulæste. Uåbnede. Dertil findes i sig selv en historie, men den må vente (se næste opslag). At finde brugte, slidte tegneserier fra gamle dage er cool nok. Men når man åbner helt "nye" 40 år gamle albums, så er det næsten som at være tilbage i det gamle århundrede. Lugten af det friske papir og tryksværte mangler, men ellers.

De 11 albums her i opslaget er udelukkende af de to tegnere: Alex Varenne og Matthias Schultheiss. Sidstnævnte husker jeg fra Seriemagasinet, hvor hans "Trucker" først blev trykt. Nu fik (vandt) jeg en stak af hans albums på auktion. Yay! Spiffy!!

Alex Varennes serie "Ardeur" derimod husker jeg slet ikke fra 80'erne, men for et par år siden faldt jeg over album nr. 1, og det smagte bestemt af mere. I 12-kg-kassen, som jeg nævnte før, fik jeg de tre første album i serien. Weirdness og fremtids-post-atomkrigs-craziness fra det fantastiske franske forlag Les Humanoïdes Associés! Jeg spurgte sælgeren, som han havde mere interessant i nærmeste fremtid (så man kan lave en bunke isf. at betale fragt flere gange), og han viste mig et par af Ardeur-serien. Jeg spurgte ind til dem, og han tilbød mig hele serien for en vældig favorabel pris uden at skulle kæmpe om dem i en auktion. Sådan! Så er der sgu noget ved at handle!

Ud over nu at eje den komplette Ardeur-serie (selv om bagsiden på album nr. 6, som det ses på fotoet, lover flere albums, så kom der kun 6 - også i Frankrig), så fik jeg også et par af Varennes andre serier. Det lader til, at han ud over Ardeur-serien slog sig på erotiske tegneserier. Måske solgte det bedre. Jeg havde hellere set mere underligt stads i stil med det, man kunne læse i Total Metal (Métal Hurlant på dansk). Men sådan er der jo så meget. Mere i næste opslag.

STUART ADAMSON-bog på vej

 

Engang i omkring 1984 læste jeg en lang artikel i et dansk musikblad om nyrock-bands fra Skotland. Jeg har glemt lige nøjagtigt, hvilket blad det var, MM måske. Og skribenten var vist nok Jan Lauersen (som selv var med i et nyrock-band, der hed Tristan-T, og senere kom i radioen i programmer om endnu flere spøjse nyrock-bands).

Et par af de skotske bands fra artiklen, som jeg fik fat på plader med dengang, var The Skids og Big Country. Der er en biografi på vej om sangeren fra de bands, Stuart Adamson, og her er et timelangt vidcast-interview (fra Word in Your Ear) med forfatteren, Scott Rowley. Interessant stads. Jeg anede iø ikke, at han (sangeren) tog billetten ved egen hånd på Hawaii for 25 år siden. Trist. Bogen kan forudbestilles på imusic for et par hundrede dask.

Håbet, at porten til lyksalighederne (til kitsch, knald og trash) skulle åbnes, nåede at leve et øjeblik ...

 

Jeg var inde at kigge på Billed-Bladets abonnementsside forleden og blev lettere overrasket, da der blev lovet, at et abonnement ville give adgang til "alle" tidligere numre digitalt. Jeg gik derefter ind og checkede på SE OG HØRs hjemmeside (begge udgives af Aller), hvor det samme stod. Wauw!

Man har jo så næsten visakortet fremme med det vons...

Men det slog mig dog, at der muuuuligvis var en risiko for, at det ikke var helt korrekt info ... og en mail til Aller-kontoret resulterede da desværre også kun i at bekræfte mistanken.

"Alle" tidligere numre betød så åbenbart bare alle tidligere **digitale** numre. Tiden før det digitale landskab eksisterer åbenbart ikke for det nutidige menneske derude i forlagsverdenen. Æv.

Som et lille plaster på såret gik jeg tilfældigvis forbi en genbrugsbiks i forgårs, som havde et enkelt ex af SE OG HØR fra 1982 i vinduet. Oh well, bedre end ingenting.

Jeg er godt klar over, at det ville koste en svensk herregård at scanne alle disse gamle blade, og at chancen for at det gøres er lig nul - og det var naturligvis også derfor, jeg var ved at få et chok, da man kunne læse på Allers abonnements-sider, at de rent faktisk tilbød tilgang til hele arkivet.

PS: Og check så lige tv-programmet: En hel uge med film ... hvoraf samtlige danske kanaler (dvs. monopolkanalen) kun viste to (2!).

Jeg har jo godt nok tidligere skrevet en del om gamle sladderblade her på bloggen, men skulle nogen undre sig over min interesse for denne forfærdelige lekture, så skyldes det, at bladene fra for 3-4 årtier siden er fede dokumenter over en tid med popkultur, glemte kändisser (og mindre glemte) og diverse chokerende nyheder - omend vel nok set gennem et kitschet filter. Ganske som Ekstra Bladet, B.T. og ... Ugens Rapport ... var det.

Legende ligefrem o_O

 

Ahh, sådan noget varmer den gamle redaktørs kolde og sorte hjerte. ^_^ 

Tolv gange PEDRO

Mørkets søstre - trailer

 Jeg har altid kunnet lide Pedro Almodóvars film, men det er af uforklarlige årsager bare så ufatteligt få af dem, jeg har fået set i årenes løb. Måske fem. Et af problemerne har ikke mindst været, at det var - og stadig er - ufatteligt svært at få fat i hans film på Blu-ray. Nogle af dem findes på dansk dvd, men Blu-ray? Måske i Spanien, men hvem taler spansk? Ikke jeg i hvert fald! (Og det til trods for at jeg rent faktisk gik til spansk - og her taler jeg om sproget - i halvandet år på HF). 

Men så for måske mellem 12-18 måneder siden opdagede jeg, at der var kommet tre Blu-ray-boxsæts fra SoulMedia i Danmark, og at cdon havde dem til en fordelagtig pris. Jeg bestilte dem og ventede og ventede og ventede. Jeg tror, jeg ventede i to stive måneder, uden at der skete en skid. Så skrev jeg endelig til dem og fik pengene tilbage. De svarede godt nok, at de ikke vidste, hvornår de ville få dem fra selskabet, men det fik dem alligevel ikke til at tage dem ned fra hjemmesiden. Idioter. Hvor mange mon har bestilt dem og måttet vente i lange tider ligesom jeg. 

Nå, men forleden opdagede jeg så ved et tilfælde, at Gucca havde dem på lager - og et par andre butikker ligeså. Jeg antager, at de tre sæt endelig er blevet genoptrykt. Nu står de så på min hylde, og jeg fik set samlingens ældste film i går, MØRKETS SØSTRE (org.: Entre tinieblas / aka Dark Habits) fra 1983. Den var rigtig god. Faktisk synes jeg, at stort set alt, som jeg har set af Pedro Almodóvar, er vældig godt. Nå ja, der var måske lige en enkelt film, som jeg optog fra tv for et par år siden, der udelukkende foregår på et fly. Den var måske ... mindre god end de andre. Men den var sgu sikkert alligevel bedre end det meste nye fra Danmark, så det var til at leve med. Men altså, jeg så den første af de 12 film i går, og selv om dette ikke er nogen anmeldelse, så lad mig blot sige, at selv om filmen var så gammel, og Pedro dengang så ung, så var den morderligt god! 

Jeg slog den i øvrigt op på dvdcompare, og med mindre, der er udgivelser, som ikke er nævnt, så findes der kun to Blu-ray-udgivelser; denne danske (nordiske) og en britisk! Vildt! Hvordan kan det være? Pedro Almodóvar har vundet eftertragtede filmpriser. Hans film er populære. Og alligevel får de sådan en ussel behandling på hjemmevideomarkedet. Måske er problemet, at hans film ikke er amerikanske!  

Som altid er SoulMedias udgivelser fuldstændig barebone. Ikke engang en enkelt trailer kunne det blive til. Men underteksterne lod til at være gode, og det er jo det vigtigste. Men altså, hvor mange film har Pedro lavet? Jeg må undersøge det! Jeg er bestemt fan! 

Slikke på store babser - eller store babser-slik!?

 

Store babser!
Der var et medlem i en af de der typiske "husker du 19xx'erne" - grupper på facebook, som postede billedet af ovenstående slikpose i går. Og som amen i kirken kommer der kommentarer som "den var ikke gået i dag" og "jeg savner tiden, hvor folk ikke blev krænkede".
Men altså, jeg køber den ikke. Hvis Bonbon ville udgive "Store babser" eller lignende i dag, så kunne de gøre det. Der er ingen lov, der forbyder det.
Folk er i dag så forblændede af attituder fra udlandet, at de per se køber disse falske narrativer. Men kommercielle firmaer tænker i kroner og øre, og hvis tre mennesker kunne tænkes at blive stødt over navne på et produkt, så ændrer man det hellere frem for at give klagerne fingeren. Det var det, der skete med "Kæmpe Eskimo".

Jeg tror, jeg læste om *to* grønlændere, som mente, navnet skulle ændres - og der var begge gange tale om akademikere, som sikkert sprang med på vognen for at få lidt taletid. I de første 17 tråde på fjæsen skrev den ene efter den anden efter den tredje grønlænder, at de var fuldstændig græskkatolske mht. navnet. Et par stykker skrev iø, at de ikke var eskimoer, men inuitter, så det kunne ikke støde dem, at isen hed noget med eskimo.

Jeg har også læst, at man ikke længere må sige "rullestol". Men - igen - jeg køber den ikke. Den slags kommer fra tosser, som har siddet derhjemme og tænkt lidt for længe over at kunne få en plads i solen. Og de tror, de skal tale på andre menneskers vegne. Mennesker, som åbenbart er i så sørgelig en fatning, at de ikke kan selv. "Åhh, det er synd for dem i kørestol." Og så bliver den slags gentaget så meget, at en eller anden i rullestol tænker: "Jamen så må jeg jo hellere være enig" - selv om de i reglen ikke føler en snus for det.
Men, altså, som sagt, jeg køber den ikke, og i morgen har jeg tænkt mig at lancere firmaet "De fake udstødte produkters comeback kompagni" med hovedsæde i Vordingborg. Så tage vi fat i sagen derfra. Vort fremmeste formål vil være at træde de fake-forargede i ansigtet og tvinge dem til at spise sure prutter.


(Fuck, hvordan kommer jeg til Vordingborg!? Det her er vist ikke gennemtænkt, Jack!!).

Viggo på Grønland

Jeg ser ellers aldrig DR's "Aftenshowet" (det kan mine tæer ikke holde til - alt det krummeri magter jeg ikke!), men jeg gjorde en undtagelse i dag, fordi der muligvis ville være et interview med Viggo Mortensen (ham fra MOTORSAVSMASSAKREN 3 og flere af Cronenbergs voldsfilm), eftersom han lige kom forbi et pressemøde i Godthåb. Vi fik nu alligevel ikke noget egentligt interview, men et referat af et interview! Men så kunne aftenens tre gæster i studiet så i stedet give deres besyv med om den uventede gæst. 

En af dem var Maria Månson, som engang har haft et filmprogram, der blev lukket. Og hun mente, at det var sådan set for galt, at fokus skulle rettes mod sådan en halvgammel hvid mand. Argh! Man bliver ærlig talt så træt, når danske "kändisser" slynger den slags moderne og "rigtige" fraser af sig.

Hvis hun så havde kritiseret, at en Hollywood-stjerne kom og at denne i ren selvfedme ragede al opmærksomheden over på sig selv, så kunne man forstår kritikken (her ville den dog stadig have været forkert, da Viggo på sin velkendte ydmyge facon overhovedet ikke forsøgte at være "in the spotlight". Han ville ikke engang tale med pressen, netop fordi det ikke skulle handle om ham). Men ifølge Månson var det åbenbart udelukkende et problem, at han var en "midaldrende hvid mand". 

Sjovt nok, at denne unge - hvide - danske  kvinde skulle belære os om, hvad der var ufedt for grønlænderne ... SAMTIDIG MED at DR's journalist på Grønland, Cecilie Kallestrup, kunne berette, at de almindelige grønlændere, som hun havde talt med, syntes, at det var fedt, at Viggo kom forbi, og de var glade for hans interesse for dem. I øvrigt er mange grønlændere efterkommere af danskere, som rejste derop, og er dermed hvide. Men de skal måske også helst holde sig væk?

Det uheldige klip kan ses her nedenfor:

Og for lige at rense munden (eller øregangene) efter det kiksede indslag kan man lige nyde traileren til dette store horrorfilmmesterværk, som Viggo Mortensen var med i for længe siden. Jeg var så "heldig" at se den i Scala Cinema Club i London i 1990. 

HELLIG KO PÅ AFVEJE! Jack J læser glemt fransk tegneserie

af Georges Chaulet & Francois Craenhals

Dansk oversættelse: Gudrun Rasch
Fransk udgave: 1964 / Carlsen: 1974

På ryggen og kolofonsiden hedder albummet "De 4 esser og den hellige ko"

I den sidste uges tid har der været en sælger i en af tegneserie-salgsgrupperne på fjæsen, som havde et lot af serien "De 4 esser" på auktion (jeg har glemt hvor mange, 6-8 albums, noget i den stil). Og så havde han en anden auktion med to albums fra samme serie. Hvorfor han solgte dem i to auktioner i stedet for hele baduljen samlet, aner jeg selvsagt ikke. Der var straks nogen, som bød på det store lot, så jeg holdt mig helt væk, men det andet med to albums forblev uberørt, så jeg smed et bud på 20 kr. og tænkte, at det sgu nok ville blive overbudt. Og så i går aftes, hvor auktionen skulle slutte, faldt jeg sørme over et album fra serien i min samling. Ulæst og fuldstændig glemt! Det har sikkert været et af dem, jeg har raget til mig i en genbrug til 5 kroner stykket og lagt i en stak, da jeg kom hjem, for derefter at glemme igen. Ja, min samling er sikkert alt for stor.

Nå, men jeg vandt iø de to albums i aftes. Og ja, man kan jo sige sig selv, at uheldigvis er et af de to albums naturligvis det samme, som det jeg allerede har (usch!), men om ikke andet så er sælgerens album i ulæst ("som ny") stand, og mit eget er som nævnt slidt fra genbrugsen, så det er okay. Og til dén pris har jeg ikke tænkt mig at rette en knyttet næve mod himlene og udspy min vrede. Det store lot gik i øvrigt til 800 kr. efter en lang budrunde (krig).

Så vidt jeg husker, spurgte en fra forlaget Zoom på facebook sidste år, om der var interesse for, at man udgav serien - og de fleste svar var vist, at man syntes, den var en anelse *for* børnevenlig, om end der var mindst en enkelt, som skrev, at han ville købe det hele, hvis de udgav det!

Jeg ser på ComicWiki, at der kom 13 albums på dansk, mens den fortsatte til album nr. 43 i Frankrig (af stort set samme forfatter/tegner, se ovenfor) + flere intégrale-udgaver (alle de franske udgaver kan ses på Bedetheque com. Link på ComicWiki-siden). Og jo, jo, albummet *var* mere børnevenligt, end selv de franske serier, man er vant til, men historien var fint fortalt og tegnet, og der var spænding og fart over feltet. Jeg var underholdt!

Og nedenfor lige en sekvens, som ikke er gængs for serien, men kun hænder i dette ene album: gæsteoptræden af selveste Tintin og Terry! Og ifølge danske ComicWiki er det endda Hergé, som har tegnet. Kan nogen mon verificere dette?

Jeg sad og kiggede lidt på de sidste franske albums, der kom. Det lader til, at man har opdateret handlingen, så den passer til samtiden (oprindeligt er serien baseret på en bogserie fra 50'erne). Der er i alt fald en computer med i et af de sidste album!

Det er iø sikkert meget godt, at man stoppede serien. De sidste to numre er tegnet af andre tegnere: Den første tegnede i den gamle stil, og det ser fint ud. Men den anden har tegnet i en mere moderne stil, og det ser (for mig i alt fald) anonymt ud. Alting har sin besøgstid.

Om det ville blive en sællert, hvis Zoom (eller andre) udgav hele baduljen? Who knows.

PS: Et andet link til Tintin er iø, at flere albums i serien er oversat af Jørgen Sonnergaard.

Her er "Doc" inde at købe en stak tidsskrifter, bl.a. "Tintin".
Det går fint ikke at ændre det i oversættelsen, men hvad
den gængse danske læser sikkert ikke ved, er, at det er
BLADET Tintin, som han køber - ikke albumserien af samme
navn. "Tintin"-bladet (som er et serieblad med forskellige
serier) har kørt i rigtig mange år i Frankrig/Belgien og
udkommer mig bekendt stadigvæk. 

Øv, her gik det galt i trykket! Hva' fa'en bliver der sagt!?

Jeg antager, at der nok skal være en eller anden, der ville føle sig krænket
på indernes vegne, hvis albummet blev genoptrykt

 

Ny KOMPLET udgave af MODESTY BLAISE - denne gang fra NORGE

 

Det er ikke længe siden, der kom nye komplette bogudgaver af Modesty Blaise-serien både fra Danmark og Tyskland, og nu kommer nordmændene også med en udgave. Første bind er ikke kommet, men kan forudbestilles via den norske hjemmeside. Udgiveren er en fyr fra Egmont, som selv planlægger at udgive Modesty Blaise-serien. Tråden i den norske fb-gruppe Serienett om udgivelsen kan følges her.   

Om den bliver bedre end den nye danske udgave fra Faraos Cigarer aner jeg selvsagt ikke, da den norske ikke er kommet endnu. Men sammenlignet med den tyske kommer de begge sikkert til kort. Blot det, at den tyske er i hardcover og er i større format giver den førerpladsen (hmm, der er næsten en tysker-vits der. Det var ikke tiltænkt! Haha). 

Et par prøvesider lånt fra hjemmesiden: