Nyt THE CRAMPS-album på vej!!!!!

 

Det er jo helt vildt...

Men altså, der er en ny THE CRAMPS-plade på vej! "GRAVEST GRAVY"!

I 1989 lavede Poison Ivy og Lux Interior et nyt album med aldrig før hørt materiale fra deres første optagelser med Alex Chilton i 1977. Alle de uudgivne (11) numre blev mixet, et cover blev lavet, og så... udkom pladen alligevel ikke (der blev iø optaget flere numre end de 11, men resten er dem, der findes på "GRAVEST HITS"-minialbummet).

Ingen ud over bandet vidste noget om denne plade. DER FINDES IKKE PIRATUDGIVELSER AF DETTE MATERIALE. Misinformation på fb flyver allerede rundt om, at der er tale om den venkendte optagelse "Ohio Sessions", men dette er usandt!

Nu (dvs. til august) udkommer den endelig. Wauw! THE CRAMPS eget pladeselskab er iø blevet genoplivet med Poison Ivy ved roret.

Henry Rollins er med og skriver en forklaring på det hele her.

Ny plade med THE CRAMPS. For satan da!!!

Der kommer iø både vinyl- og cd-udgaver. 

Psykotroniske Sladderblade fra det gamle Aarhundrede?

Nina & Frederik-popduroen på forsiden. De hang ud med
Louis Armstrong og blev Danmarks darlings. Senere blev
Frederik narkosmugler og endte som sine dage på Filippinerne
med to kugler i skallen fra en notorisk australsk gangster.  

Som jeg nævnte forleden, var jeg en smut i PlusButikken og fandt en masse film på dvd. Hvad jeg også fandt var en ordentlig stak sladderblade fra omkring 1960. Ja, ja, jeg ville hellere have haft en stak blade fra de gode år i 70'erne + 80'erne, men man skal ikke kimse ad, hvad man kan få med på rejsen.

Og hvorfor så sladderblade? Well, jeg har nævnt det før: Disse blade indeholder ikke sjældent indlæg om kändisser fra trashfilm og deslige. Kändisser – eller nogle gange nogle, så man spåede ville få en glamourøs karriere, men som endte på skyggesiden – eller ligefrem i rendestenen (se f.eks. billedteksten ovenfor). Og et indlæg (og ad-mat) som dét om filmen De ti Bud er bare fedt!  

Her er alle forsiderne: 20 stk. BILLED-BLADET og et par SE OG HØR: 

Hanne (Ann) Smyrner på forsiden! 3-siders artikel inde i bladet.
Hanne blev en rigtig psykotronisk skuespillerinde (mest) uden
for Danmark. Hun endte som satanist. Se tidligere opslag
om hende her på bloggen.  

Øv, en trediedel af forsiden mangler. Men "man må tage,
hvad man kan få", som Henrik Larsen har for vane at sige.

Bemærk forskellen mellem BILLED-BLADET og SE OG HØR
i størrelse: Dette SOH ligger oven på et nummer af BB og
forskellen ses tydeligt. SOH var et ret lille blad i format dengang.
I dag har de samme format (og udgives af samme forlag, så det er
så som så med konkurrencen nu om stunder). 

Grønland - glemt igen

 Er det bare mig eller hører vi ikke noget til Grønland i TV-Avisen mere?

Nu hvor USA ikke længere truer med at snuppe "isflagen", så er det lidt lissom medierne har glemt dem deroppe igen? Hmm, Danmark minder faktisk mest af alt om små børn, som bliver hysteriske over at nogen (forældrene fx) tager noget fra dem - noget, som de ellers er bedøvende ligeglade med. SÅ er det, de begynder at vræle! Danmark har sgu altid været græskkatolske med hensyn til Grønland - jeg er ked af at sige det, men det er stort set sandt. Og nu hvor whatshisface ikke længere kommer med daglige trusler, så er medierne tilbage til den sædvanlige rutine: zero dækning af resten af rigsfælleskabet.

Hvorfor ser vi ikke daglige indslag i nyhederne fra Godhåb, Jakobshavn eller Holsteinborg? Hvorfor udspørger man ikke folk på gaden deroppe, ligesom man gør i Danmark til diverse tv-indslag? De har jo lokale tv-stationer deroppe, man kunne vel sammenarbejde. Hvorfor får vi ikke vejrudsigten for Grønland hver aften? Hvorfor er der ikke et ugentligt "Aftenshowet fra Sukkertoppen" eller lignende? Hvorfor gør medierne ikke noget for at holde resten af Rigsfællesskabet i vor bevisthed - også når vi ikke bliver truet?

Jeg forsøgte netop nu at finde nye avisartikler om grønlandske forhold som ikke er storpolitik, men resultatet var ikke overvældende, med mindre jeg tyede til lokale medier deroppe, eller som har med storpolitik at gøre. Har medierne ikke et ansvar? Rigsfællesskab ... pffft! Nærmere RigsUfællesskab!


Nedenfor en musikvideo med den kendte rapgruppe Grønlænderne og nummeret "Respæk":

Psykotronisk dansk skuespillerinde – KULT i Vesttyskland – glemt i Danmark

Jeg var heldig at finde en stak Billed-Bladet fra det gamle århundrede i genbrugsen i dag. Bl.a. dette nummer fra 1959 med Hanne (Ann) Smyrner på forsiden og med en 3-siders artikel i bladet.

Hanne var kun med i to danske film, men det var så til gengæld også REPTILICUS og JOURNEY TO THE SEVENTH PLANET, som begge var dansk-amr. koproduktioner.

I Vesttyskland, Østrig og Italien lavede hun derimod en masse film – se blot hendes Wiki-side (den tyske vel at mærke).

I 80'erne kom hun på forsiden af Ekstra Bladet, fordi hun blev satanist (!). Jeg beklager de lidt uldne fotos – en dag kan man vel scanne siderne. 

Nå ja, og en eller anden burde skrive en lang artikel om hende og samle og se alle de der film! Desværre kan man ikke interviewe hende mere, hun gik bort i 2016. 

Vovehalsene nr. 1: "Ørkenens mand" (Interpresse, 1978)

Vovehalsene
Nr. 1: "Ørkenens mand"
Interpresse, Danmark (1978)
Tegneseriealbum, 48 sider, sort-hvid, softcover, coverpris: 16,50 kr.
Originaltitel: L'uomo del deserto (1977)
Forfatter: Gino D'Antonio
Tegner: Ferdinando Tacconi
Dansk oversættelse: John Jørgensen
Håndtekster: (ingen nævnt)
Tilrettelægger: Henning Kure

"Ørkenens mand" var et af de første albums, jeg købte, da jeg begyndte at samle på tegneserier tilbage i det gamle århundrede. Originaludgaven er italiensk og udkom i støvlelandet i 1977, og et år senere kom den danske udgave fra Interpresse. Og endnu et år senere købte jeg den så.

Jeg var ret begejstret for historien dengang. Historien er kort fortalt om en englænder, Bertram Prott, der søger lykken og eventyret i ørkenen under 1. Verdenskrig. Han er ikke ligefrem Lawrence af Arabien, men det gør ham blot så meget mere menneskelig. At han forsøgte sig som pilot, men aldrig lærte at flyve (ret godt), syntes jeg vist nok bare var underholdende dengang. Og ditto hans køreegenskaber. Og ditto hans slagsmålsteknik. Han var vist i virkeligheden ret uduelig. Måske er det i virkeligheden ret indlysende, at jeg for 100 år siden syntes så godt om albummet. "Ørkenens mand" begynder i øvrigt med en 2 sider lang indledning om Lawrence af Arabien og forholdene i Mellemøsten under "den store krig".

Jeg troede i mange år, at albummet var et oneshot, men der kom rent faktisk fire numre i serien – som i.ø. slet ikke hedder "Ørkenene mand", men derimod Vovehalsene. Alle fire albums er dog oneshots, blot under samme paraplytitel. Jeg har stadig mit eksemplar fra (indkøbt i) 1979 i samlingen, men det sidder pakket væk i en bladkasse, så da jeg fandt det netop læste eksemplar i Kirkens Korshær forleden, fik det lov at komme med hjem. Det er mildt sagt noget mere patina-ramt end mit gamle album.

I ørkenen møder den uduelige pilot en dame,
som tydeligvis er lige så uduelig med en pistol

Alle fire albums er forfattet og tegnet af forskellige italienere. Nummer tre er sågar tegnet af Milo Manara. Tegneren af "Ørkenens mand" er Ferdinando Tacconi, der i.ø. også tegnede Storsvindlerne, som kørte i Seriemagasinet i starten af 80'erne og senere er kommet fra både Egmont og E-voke.

Det skal i.ø. også tilføjes, at der i den originale italienske serie kom flere albums end på dansk. Og fire af disse er endda tegnet af Hugo Pratt. Disse kom også på dansk (link til de danske forsider på ComicWiki), men først mange år senere på forlaget Faraos Cigarer og under en ny paraplytitel: En mand – en historie (man kunne ønske sig, at forlaget havde gjort brug af en apostrof: Én mand – én historie. Prøv at sige det højt. Uden trykket på "en" lyder titlen lidt tilfældig. Det giver faktisk en kæmpe forskel, skulle jeg nok mene).

"Ørkenens mand" er muligvis ikke gået over i historien, som en af tegneseriens store milepæle. Men for undertegnede blev det et vigtigt album, når man som teenager på sene aftener glanede ud ad vinduet i provinshullet og drømte sig bort til ... well, måske ikke ørkenen, men fjerne egne.

Von Zimmer, som endelig er skudt ned, er tydeligvis kalkeret over den
legendariske "Den røde baron", som var berygtet under 1. Verdenskrig.
Læs mere om ham lige her. 

Den "teknik" er, når vor hovedperson panisk river
rundt i styrepinden eller rattet fra side til side!

EDIT (dagen efter): Læsere, der var tidlig på den, vil utvivlsomt have bemærket, at jeg rodede lidt rundt i årstal. De er nu korrigeret: Den italienske originaludgave har i kolofonen copyrightårstal 1977. Det danske album udkom i 1978. Jeg købte albummet i 1979. Sådan!

Manden der tænkte Ting - på Blu-ray

På hjemmevideonyhedsforetagendet The Disc-Connecteds facebook-side kunne man forleden læse den fantastiske nyhed, at et selskab i Amerika har planlagt en Blu-ray-udgivelse af den danske film MANDEN DER TÆNKTE TING (under dens internationale titel: The Man Who Thought Life)! 
Yay!! Spiffy!!!

Jeg har tidligere skrevet adskillige indlæg om både filmen, den originale bog og diverse andre senere, forskellige bogudgivelser her på bloggen (læs mine indlæg her), så jeg er ikke overraskende glade for, at filmen nu endelig får sin dag i solen. Nå ja, med mindre de aflyser udgivelsen, før den bliver søsat, naturligvis.   

Videoselskabet er @DeafCrocodile, som jeg intet kender til. Jeg har end ikke aldrig hørt om dem. Men forhåbentligt mener de det seriøst. Og forhåbentligt får man mulighed for at importere denne udgivelse til Danmark. Og forhåbentligt vil der ikke blive tale om en skide "limited edition" i nogle få hundrede eksemplarer. 

 
For et års tid siden kunne man iø se og downloade filmen på den fransk-tyske tv-kanal ARTE TV i en flot version i 720p (og nej, ikke synkroniseret til sjove mellemeuropæiske sprog, men på dansk med undertekster). 

Nedenfor ses ARTEs trailer:

And finally: Disc-Connecteds omtale:

Disc-Connecteds originalopslag på fb ligger her.

Gutbaj til ZineWiki!

Jeps, den er sgu go' nok. Desværre. Det alternative Wiki, som udelukkende var dedikeret til zines, ZineWiki, er borte. Dødt. Fjernet. Smidt i rendestenen. Røget af H til! Jeg har netop opdaget det, men ifølge en tråd på Reddit er det nok cirka et års tid siden, at sitet forsvandt. Ejeren er åbenbart forsvundet (eller det der er værre), og der er velsagtens ikke blevet betalt abonnementsgebyr til webhotellet. 

Too bad. Ikke mindst fordi jeg selv havde brugt adskillige timer på at lægge en side op om mit eget første fanzine. Nå ja, jeg kan se af den arkiverede udgave på Wayback Machine (som en venlig sjæl på det rigtige Wiki har været så flink at linke til), at det er 13 år siden, jeg ulejligede mig med at lægge det op. Men hva' fa'en, anstrengelse er sgu anstrengelse! 

Der er åbenbart (ifølge Reddit) kommet et nyt lignende site lavet af nogle andre, men jeg gider ikke rigtig. Læser nogen i øvrigt den slags (altså Wiki-sider om gamle blade)!? 

Her er et link til ZineWiki på Wayback Machine. Og her er et link til Reddit-tråden. 

Og her nedenfor et min egen side fra ZineWiki:

Og endelig er her den danske Wiki-side (altså det almindelige Wikipedia) om danske fanzines (desværre med en del døde links). 

Martin Bigum om tiden på Dansk MAD

Via Brian Iskovs blog om James Bond opdagede jeg, at Danmarks Radio i 2020 lavede en dokumentarserie om Martin Bigum. Og Bigum er interessant for tegneseriesamlere, for i 80'erne tegnede han for Dansk MAD. Jeg købte selv bladet dengang og yndede bestemt hans vittighedstegninger. 

Hele serien ligger stadig på DR DK en uges tid endnu, men jeg klippede de to minutter om tiden på MAD ud (efterfølgende er der i programmet iø et interview med tegneren Nikoline Werdelin).

At genopfriske THE DUDE et kvart århundrede senere

Jeg var en smut i PlusButikken i dag og brugte vel en time på at grave gennem store trækasser med vældig tilstøvede dvd'er. Jeg slæbte mig en pukkel til, da jeg skulle hjem, og en af filmene var som det ses af ovenstående foto: THE BIG LEBOWSKI af Coen-brødrene. Jeg behøver næppe repetere, hvad den handler om, men vil i stedet blot nævne, at jeg kun har set den een gang før - og jeg er ret sikker på, det var tilbage omkring årtusindeskiftet på DR eller TV2. Der er med andre ord gået et kvart århundrede altså!

 

Filmen holder stadig 100 %, og de næsten 2 timer til trods mistede jeg ikke opmærksomheden en eneste gang. Dvd'ens billedkvalitet var udmærket, og disken indeholder også en Making of, som jeg dog endnu ikke har set. Glimrende film. 

GorePit Zine lige ved at åbne kistelåget ...

Tilbage i 2022 skrev jeg om, at der var et nyt "dansk" fanzine på vej om splatterfilm, GorePit Zine. Nu er nr. 1 næææsten lige ved at være her. Det er ikke udkommet endnu, men fru redaktør Vanessa Hexe har netop smækket denne teaser for bladet på YouTube (en trailer for et zine!? Det havde vi sgu ikke i nullerne og tilbage i det gamle århundrede!!!). I for one look forward to this!