Saturday 2 March 2024

Cirkus Jacopo nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård" (Carlsen, 1985)

Det er sjældent, at jeg finder tegneserier i den lokale Røde Kors, og når jeg gør, er det gerne Anders And. Men for nyligt lå der et par rigtige albums, blandt andet dette som jeg aldrig før har set:
CIRKUS JACOPO nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård". Udsendt af Carlsen i 1985 (fransk oprindelse). Solid oversættelse af Inge Då (hun var gift med den gode Asterix-oversætter, Per Då).

Stregen er lidt Tintin-agtig omend langt mere simpel og niveauer under. Serien viste sig at være **for børn**, men historien om en cirkusfamilie, der bosætter sig på en gammel gård, som tilsyneladende er hjemsøgt, var fin nok for hvad den var. Ingen bandeord, ingen slesk tale, ingen modbydeligheder, grov vold eller letpåklædte damer. Men hyggelig nok.

However, hvorfor skal/skulle mange af disse fransk/belgiske serier per se have irriterende dyr med!? Hvis disse dyrevenner så i det mindst var sjove som Spirillen, men her er der tale om en gås (ja, en gås!), som skal gøre det ud for den firbenede ven - og den er hverken sjov eller interessant, den er bare irriterende. Og da en knotten landmand truer med at servere gåsen til aften, så tænker man bare YES, PLEASE!

Jeg antager, at det faktum, at ComicWiki-folkene end ikke har gidet smække et billede af coveret på hjemmesiden, siger lidt om, hvor lidt interesse der var for serien. Der kom dog et album nr. 2 (som der rent faktisk er billede af på ComicWiki). 

EDIT: Hmm, et par franske hjemmesider fortæller, at det franske nr. 1 handler om de to børn i Japan, og det danske nr. 1 er åbenbart det rigtige nr. 2. Og fransk wiki nævner et nr. 4. 




(scannet i 300 dpi)


Tuesday 27 February 2024

Gensyn med Tintin i "Albumklubben Comics"

 

Jeg postede forleden et scan af et medlemsblad fra "Albumklubben Trumf", som jeg var medlem af i 80'erne. Dén klub blev drevet af Interpresse, men IP blev overtaget af Semic, som senere blev overtaget af Egmont (som var det gamle Gutenberghus). Semic overtog også Carlsen Comics (eller blev lagt sammen med eller whatever. Det er meget forvirrende, og man kan læse mere om det hele andetsteds, hvis man gider). 

Men hvorom alting er, så oprettede Semic-forlagene en albumklub magen til "Trumf" med titlen "Albumklubben Comics". Forskellen var, at hvor "Trumf" kørte en masse forskellige albumserier, så bragte "Comics" kun fire: Tintin, Lucky Luke, Vakse Viggo og Splint & Co. Nu hvor jeg ser tilbage, så synes denne linje faktisk ret kedelig. Og jeg tror, at den eneste grund til, at jeg blev medlem, var, at jeg ikke lige fik sat mig ind i, hvad fanden det var, de ville udgive. "Trumf" var jo fed nok, i og med at man bragte så varieret et udbud af serier, som man gjorde. Men "Comics'" skiften mellem kun fire serier var virkelig for dumt. Hvorfor købte jeg ikke bare de fire serier i deres respektive albumserier!? Reelt set var disse to klubber jo blot tiltag fra forlaget side for at sælge mere af det samme via dertil specielt oprettede abonnementsordninger. Med "Trumf" gjorde man så bare lidt mere ud af det (med mange forskellige serier og halvårsalbums med specielle alternative forsider). Men jeg hold ud som abonnenent ret længe alligevel. Klubben kørte fra 1987-1990. Jeg flyttede til England i sensommeren 1988, så jeg har nok nået at være med halvandet års tid. Det skal dog naturligvis tilføjes, at selvom jeg brokker mig over albumklubbens linje, så var de enkelte album og selve udgivelserne af disse ikke noget man kunne sætte en finger på. Bortsert fra for- og bagside var indholdet helt som de almindelige udgaver. Lige med Tintin savner jeg dog den alm Tintin-bagside. 

Der kom langt færre udgivelser end ovre på "Trumf", 44 album modsat 124 (inkl. halvårsalbum). Og modsat "Trumf" kom der ingen halvårsalbums i delux indpakning. Abonnenterne fik dog også et medlemsblad ligesom i "Trumf"-klubben. Det første album, jeg modtog, var Tintin - "Det hemmelige våben" - oprindeligt nr. 10 i den gamle danske udgivelsesrække. 

Jeg har ikke tænkt mig at sige ret meget om plottet som sådan; Alle Tintin-album er diskuteret til hudløshed af andre mennesker. But the setup er kort fortalt, at professor Tournesol har opfundet en himstregims, som af de forkete folk kunne bruges som et helvedsvåben, og som flere slyngelstater selvsagt derfor ønsker at få fat i. Tournesol bliver derfor (også selvsagt) kidnappet. Og Tintin, Terry og kaptajn Haddock drager afsted for at finde og redde ham. Turen går gennem Frankrig, Svejts og et af disse forbryderlande. Hvordan skal det ikke gå!? Dén sekvens som alle, der har læst albummet, lader til at huske, er den, hvor et hansaplaster har sat sig på kaptajnens finger, og forløbet kører i det uendelige. Man griner så tårerne triller. So much for the plotbeskrivelse! 


Men ud over plotbeskrivelse må det blive til et par personlige kommentarer: Det er faktisk mange år siden, jeg sidst har læst Tintin, ikke blot dette album, men i det hele taget. Jeg er naturligvis bekendt med, at Cobolt nu udgiver serien, og at den er nyoversat af Niels Søndergaard. Jeg har ikke læst Cobolts udgave, men efter sigende er den nye oversættelse tro mod den franske tekst, hvor Jørgen Sonnergaards gamle udgave som bekendt mange steder er ren gendigtning frem for reel oversættelse. 

Som alle andre, der er vokset op med de gamle albums, holder jeg af Sonnergaards udgave. Men her ved genlæsning efter både mange år og efter at have lært bare en smule mere om dansk retskrivning og tegnsætning, så kan jeg godt se, at det ikke var noget, som gamle Jørgen tog så højtideligt. Der er mange steder i albummet, hvor en korrekturlæser burde have rettet. Blot det faktum, at der hele tiden skiftes mellem at være mellemrum og ikke mellemrum mellem et ord og et udråbs- eller spørgsmålstegn. Og antallet af pauseprikker kommer helt an på, hvor meget plads der er tilbage på linjen! At Jørgen brugte stærkt forældede staveformer som tredie, sukces og sejg, synes jeg dog er cool nok (og nej, de var ikke korrekte, da han oversatte albummet). 

Jeg har haft mine albums fra begge albumklubber stående på hylden i perfekt stand, siden de blev modtaget i 80'erne. I rigtig mange år behandlede jeg mine tegneserier med følsomme fingre og læste dem i en vinkel à 45 grader. Ingen rygge eller forsider blev knækket. Men nu om stunder har jeg valgt at gå den anden vej. Jeg har skrevet om det her før. Nu skal disse albums BRUGES. Jeg har jo alligevel ikke købt dem som investeringsobjekter for at gemme dem i 40 år og derefter sælge dem med fortjeneste! (Når det så er sagt, så overvejer jeg at sælge samlingen af "Elverfolket" (IP-udgaven). Mange af de albums står til 500 kr. hos Farao Cigarer. Jeg har dem i near mint-stand, og jeg har nada interesse i de eventyrhistorier! Nu får vi se). I øvrigt er jeg ikke sikker på, at udgaverne fra "Comics" er i specielt høj kurs blandt hardcore samlere. Men de er cool nok at læse, og Hergés Tintin er jo noget af det ypperste inden for den fransk-belgiske skole.


Sunday 25 February 2024

Albumklubben TRUMF - Medlemsblad nr. 60 (Interpresse, januar 1988)

Den svenske tegneseriesamler Pidde Andersson skrev for nyligt et par indlæg på fb om "Afdelingen for sådan noget ingen samler på". De handlede om den svenske albumserie "Örn". Og i samme dur vil jeg nu skrive lidt om en dansk albumserie, som virkelig ikke har den store bevågenhed blandt danske tegneseriesamlere: "Albumklubben Trumf".

"Albumklubben Trumf" var en abonnementsklub, som Interpresse kørte op gennem 80'erne. Medlemmerne modtog hver måned et album med en ny serie. Nogle serier kom godt nok flere gange i årenes løb, men det var aldrig lige i træk. Det med "klub" betød mest bare, at der var tale om en abonnementsordning og - vel nok - for at abonnenterne skulle føle en eller anden form for tilhørsforhold. 

Der kom også et medlemsblad, men det var nu en sørgelig og svag omgang, hvis man spørger om min mening; Se eksemplet her i indlægget, Medlemsblad nr. 60 fra januar 1988. Det pågældende blad har et interview med IP-redaktør Jens Trasborg, men det må siges at være det korteste interview, jeg mindes at have set. Man kunne have lavet et fedt blad, om de serier man udgav, men i stedet fik man en ret ligegyldig reklamebrochure - stort set. Jeg husker ikke ret meget om de andre numre af medlemsbladet, men jeg er ret sikker på, at de ikke var meget anderledes end nr. 60. En side med klubtekst. To sider med en konkurrence. Og en side med reklame for årsalbum. 

Selve månedsalbummerne var nøjagtigt magen til de almindelige album, bortset fra forsiderne. ComicWiki skriver fejlagtigt, at forsiderne var forskellige fra de almindelige udgaver, men det var de ikke. De var stort set identiske med de almindelige udgaver bortset fra logo og en "ramme" rundt om forsiden. Det skal dog siges, at halvårsalbummerne havde alternative forsider, men der kom kun ganske få årsalbums. Og de indgik ikke i abonnementsordningen, men skulle købes med rabatkuponer, som man skulle samle.  

"Trumf" var sådan set cool nok, men det kunne bare have været bedre. Jeg antager, at det var et rent kommercielt tiltag. Jeg husker ikke, hvor længe jeg var medlem af klubben/abonnementsordningen, men det stoppede i alt fald i sensommeren 1988, da jeg flyttede til London. Klubben kørte fra 1983 og frem til 1991. 106 albums blev det til i alt og 18 halvårsalbum. Halvårsalbummerne havde ud over alternative forsider også hardcoverindbinding. De var faktisk ret cool. Jeg tror ikke, at jeg var med fra starten. Eller måske var jeg - who knows. Det er længe siden. Jeg tror jeg købte de første numre som back-issues. Har jeg gemt resten af klubbladene? Jeg antager, at jeg har, men jeg ved ikke, hvor de gemmer sig i rod... eh, samlingen. 

Som sagt, "Trumf" var en albumserie, som ingen samlere samler på i dag. De har ingen værdi, og dem som kunne tænke sig at købe gamle "Trumf"-albums må siges at være folk, som bare vil læse disse tegneserier. Tegneserielæsere frem for tegneseriesamlere. Personligt synes jeg nu, at de er cool nok (jeg postede om et af disse album her på bloggen for nyligt: Bernard Prince). Og det bør tilføjes, at halvårsudgaverne rent faktisk er interessante for samlere, da de netop har alternative forsidemotiver. 

NB. "Albumklubben Trumf" skal ikke forveksles med albumserien "Trumf-serien", som udkom på Interpresse 1971-75. Ligesom "Albumklubben Trumf" indeholdt "Trumf-serien" en ny serie i hvert nummer. Læs mere her.  

Læs mere om de individuelle album ovre på dansk ComicWiki




 (Scannet i 300 dpi)

Wednesday 21 February 2024

"Med halvmaske og handsker i slumkvarteret" - Will Eisners THE SPIRIT (Søndags Aktuelt, 28. december 1980, Steffen Larsen)

 

Hvad lavede DU den 28. december 1980???
Ja, mig, jeg var i alt fald ude at købe dagens udgave af Søndags Aktuelt! Jeg havde nemlig fået færten af, at avisen indeholdt en tosiders artikel om Will Eisners SPIRIT!
Direkte fra skuffen og med 43 års lag støv:



(300 dpi)

Saturday 17 February 2024

En enkelt horrortitel blev det til i mængden af dvd-ragelse fra genbrugsen i denne uge!


 Jeg sidder lige og bruger de små timer på at gennemgå dvd'er og bøger, som jeg har købt på det seneste i forskellige genbrugsbutikker. For det meste er det ikke meget horror-relateret, man finder herude i provinshullerne - well, i alt fald ikke i mit provinshul. Men her er en af slagsen; LOST SOULS fra 2000, instrueret af en Janusz Kamiński (og den skal på ingen måde forveksles med den gamle nasty Shaw Brothers-film af samme titel). Wiki fortæller, at han kun har instrueret tre film. Dette er debuten, og så tænker man jo, at filmselskaberne nok ikke stod i kø for at ansætte ham efter LOST SOULS. Men hvem ved, måske er den rigtig god, og han var blot misforstået af producenterne. Jeg ser i alt fald frem til at smække den på afspilleren. Filmen er en djævlebesættelsesfilm af en slags. Winona Ryder, John Hurt og nogen andre er med. Og i øvrigt da også Elias Koteas, som man jo husker fra Cronenbergs CRASH


Friday 16 February 2024

Fedtmule ... Frankenstein


Her er godt nok en særpræget ting:  Et album fra Walt Disney med en tegneserieudgave af historien om doktor Frankenstein og hans monster ... omsat til Mickey Mouse og Fedtmule-spas!!! 

Min mor købte Anders And-bladet til mig, da jeg var lille og frem til jeg blev cirka 7 år. Men så steg prisen på bladet, og mor syntes, det blev for dyrt. Jeg er aldrig senere hen begyndt at holde bladet igen (omend der var en periode for ca. 40 år siden, hvor jeg en overgang holdt Lommeanden-bladet!). Jeg aner med andre ord ikke, hvad der findes eller er udsendt på det danske marked. Så da jeg fandt dette Fedtmule-album forleden i den lokale Kirkens Korshær-genbrugsbutik - og med en Frankenstein-forside, så kunne det ikke gå hurtigt nok med at rage det til mig. Ikke mindst da jeg ved en hurtig gennembladring bemærkede, at der var en artikel om filmudgaven med Boris Karloff fra 1931. 

Som det ses af scannet, er mit eksemplar ret slidt. Men det gør slet ikke noget, faktisk synes jeg, det er bedre på denne måde. Fedtmule-Frankenstein - det lugter af pulp, det lugter af trash-litteratur. Den slags må gerne se hærget ud. 

Men hvordan er albummet så? Well, sandt at sige har jeg ikke læst det endnu. Jeg har bladret lidt og det ser ... fjollet ud. Jeg tror ikke, der er tale om et værk af Carl Barks. Nok nærmere noget stads lavet af Disneys italienske afdeling eller i den dur. 

Artiklen om Frankenstein er okay informativ. Albummet er fra 1980 og dermed naturligvis udsendt af Gutenberghus. Og ligeså naturligt er det (naturligvis), at der hverken oplyses navn på artiklens forfatter, eller om der er tale om en oversat artikel. Bagerst i bladet finder man et helsides billede af Boris Karloff, men ... hmm, hvor er det fra? Det er længe siden, jeg har set FRANKENSTEIN, men det ligner ikke et still-billede fra filmen. 
EDIT: Se Sørens kommentar forneden. 

Jeg betalte 10 kroner for mit slidte eksemplar. Hos Pegasus kan man erhverve sig et eksemplar i "almindelig brugt stand" til 200 dask. Et flot ex koster 300 kr.! Check selv her. Hos Faraos Cigarer kan albummet (som i øvrigt er i blødt papomslag uden rigtig "albumlak", altså ikke et album som vi kender dem) lige nu fås til henholdsvis 400 kr. (8.0/Very fine) og 450 kr. (8.5/Very fine+) . Check her. På hjemmesiden kan man se, at hvis Faraos havde haft albummet på lager i 9.8/Near mint/mint, så ville det havde stået til 625 kroner. Til dén pris måtte de godt beholde det! Haha.  


Tuesday 13 February 2024

Alle andre kan rende og hoppe!

Danske FILMFANZINES - artikel (Philip Seidler, Ordet #15, 2007) 

Her er den anden artikel fra gamle dage om os, som lavede små filmblade.
Henrik Larsen laver stadig et eller andet, og Nils Markvardsen har længe mumlet om, at der en dag kommer noget fra ham - de gamle drenge fra *filmjournalismens skyggeside* lever stadig.

Trykt i filmbladet Ordet nr. 15 (2007). Oplaget var på 500 ex, og man kunne også downloade en pdf-udgave (den ligger vist nok stadig derude). Er der mon nogen, der ved, hvad skribenten laver i dag? Bladet indeholder iø også en artikel om Shaft-film af en gammel STAY SICK!-læser, Peder Uhre Madsen!

Tak til salige Thure Munkholm, som i sin tid var så flink at sende mig denne trykte udgave.
(indscannet i 300 dpi)



Med en vækkelsesprædikants overbevisning

Danske FILMFANZINES - artikel (Kim Foss, Ekko #26, 2005)

 


Jeps, her er en artikel om os, vækkelsesprædikanterne, som lavede filmblade for en menneskealder side i undergrunden. Filmjournalister på skyggesiden. Artiklen er scannet i 300 dpi fra mit eget eksemplar af Ekko nr. 26 (2005). 

Wednesday 7 February 2024

Ond i sulet! GARFIELD i de gode gamle dage

Jeg er halvvejs igennem en Garfield-bog, som jeg ikke har læst siden 80'erne. Jeg tror faktisk kun, jeg har læst den een gang, da jeg købte den. Den stod som ny på reolen. "Er jeg ikke kær" fra Interpresse, 1984.

Jeg holdt meget af Garfield dengang. I starten var han ond, led, sarkastisk. Med andre ord: Ond i sulet! El Diablo i katteskikkelse. Han hadede sin ejer, Harald (Jon), og hunden Futte (Odie). Hvis han kunne få Futte (eller Harald) til at løbe ud på vejen, når der kom en lastbil, så gjorde han det.
Senere ændrede serien sig. Jeg tror, at der har været nogle forlagsfolk, som har sagt til Jim Davis (forfatteren/tegneren), at den ville sælge bedre, hvis han gjorde den mere "amerikansk". Det er i alt fald mit bud. Og faktum er, at serien blev mere flad senere hen. Tandløs. Pæn. Alt, alt for pæn. Garfield blev nu gode venner med både Harald og Futte, og selv om han stadig tog gas på dem, så var det blot det: Gas, hyggeligt sjov og kærlig rivaliseren. Som gammel læser brækker man sig.

Men halvvejs inde i den gamle bog synes jeg stadig, at de gamle striber holder. Jeg skraldgriner og ærgrer mig over, at serien ændrede sig. Jeg aner ikke, hvordan den er i dag. Udgives den mon stadig? Sikkert. Skidtet sælger jo.
Striben ovenfor var sikkert ikke gået i dag i vor hysteriske nutid.


Monday 5 February 2024

QUEEN OF THE DAMNED (Michael Rymer, USA/Australien, 2002)

 
Jeg har ejet den britiske dvd-udgave af QUEEN OF THE DAMNED, siden jeg købte den på Amazon UK i 2013. Det er nu næsten 11 år siden, og det er først her i aften, at jeg tager mig sammen og ser filmen ... og så er det ikke engang på min dvd fra Amazon, men en ny (brugt) dvd, som jeg købte forleden i PlusButikken til 4 kroner og 40 øre! (Det underlige beløb skyldes, at den flinke dame slog en del af på prisen, fordi jeg købte 50 dvd'er og syv boxsæt + lidt andet). Nå, men det var QUEEN OF THE DAMNED, vi kom fra. Jeg antog, at den nye (brugte) dvd var en dansk udgave, men nu ser jeg netop, at der er tale om en amerikansk NTSC-dvd! De to omslag er let forskellige, men de er begge snappercase-udgaver og vist nok begge fyldt med samme ekstramateriale. 

Men altså, det tog mig mere end 10 år at se filmen, fordi jeg tænkte, den nok var noget lort. Hahaha. Hvorfor køber man så den slags? Well, jeg fandt lige min gamle faktura fra Amazon frem, og jeg ser, at jeg dengang gav sølle 1 penny (en!) for filmen. Og £1,82 i porto! Åhh, man savner de gamle dage, hvor Storbritannien var et EU-land, og man kunne købe film til ingen penge, og portoen var billigere end en ispind. Dengang kunne man eksperimentere og tage chancer med ukendte film/film som der var god mulighed for var dårlige. 

Nordamerikansk dvd (inkl. dub på Quebec-fransk!)

QUEEN OF THE DAMNED er en fuldstændig urelateret efterfølger til INTERVIEW WITH THE VAMPIRE (aka En vampyrs bekendelser). Begge bygger de på Anne Rices vampyrbøger. Jeg læste nogle af dem tilbage i det gamle århundrede, men jeg holdt kun ud til (vist nok) bog nummer tre. Så blev det for ensformigt. Men den første var god, og jeg læste den flere gange. 

INTERVIEW WITH THE VAMPIRE er jo en velkendt film, og den er ret god. Modsat dén har QUEEN OF THE DAMNED et pænt dårligt ry, og man ser hvorfor. Skuespillerne er unge popsmarte skuespillere, og det hele virker som en plastic-popfilm. Det er ikke stor kunst det her, som man sikkert ville have sagt i et filmprogram (også) tilbage i det gamle århundrede. Men jeg er ikke bange for at gå mod strømmen, og jeg må indrømme, at jeg var fint underholdt af QUEEN. 

Den var underholdende hele vejen igennem, og jeg mistede ikke opmærksomheden eet eneste øjeblik. PLOTTET drejer sig selvsagt om vampyren Lestat fra bøgerne og mødet med den kvindelige über-vampyr, vampyrernes dronning. Lestat danner også et rockband, og der er noget med en ung kvinde, der slet ikke er vampyr. Og ham, der spillede "I"-personen i WITHNAIL & I, er med. Jeg ville ønske, der var mere med ham. Jeg har glemt, hvad han hedder. Slå det selv op. Vampyrdronningen spilles af Aaliyah, som var en sangerinde af den slags, jeg ikke kender noget til. Hun døde desværre som kun 22-årig i et flystyrt, før filmen blev udsendt. 

Der er selvsagt nogle blodige scener, men det er ikke mere blodigt, end at den engelske dvd har fået en 15-årsgrænse. Mere splatter ville havde været dejligt, men det går an. Men nu hvor jeg tænkte over det, så ER filmen ret børnevenlig. Der er heller ingen bare patter, grim tale, eller folk der spytter og kommer med sleske tilråb. Spilletiden er oppe på 101 min. (omslaget til PAL-udgaven siger 97 min.), men det var okay. Som sagt kedede jeg mig ikke. Jeg er sikker på, at tilbedere af gammel italiensk horror, extreme horror og anden "rigtig" horror vil spytte på gulvet over QUEEN OF THE DAMNED, men sådan er der jo så meget. Modsat INTERVIEW WITH THE VAMPIRE fik QUEEN ikke biografpremiere herhjemme. Jeg aner faktisk ikke, om den er ude på dansk dvd eller vhs. 

Bagside af amk dvd

Inderside af amk snappercase-dvd. Den engelske er magen til

Pølsevognen henne på torvet var lukket, så
man må tage til takke med noget andet snask

Forside til den engelske dvd

Engelsk dvd-bagside

Selv tilbage i 2013 havde postvæsenet sjov med at smadre pakkerne!
Som det ses har bagsiden af kassetten fået et tryk 45!  
 

Jeg blev ærlig talt lettere overrasket over at se denne starut i filmen! 
Det er Rowland S. Howard (t.v.) fra den australske gruppe The Birthday Party
(Nick Caves gamle vilde og voldelige gruppe fra Melbourne, som senere
flyttede til Berlin). Men så på den anden siden, han var kridhvid og
tynd som et skelet, så han passede fint ind. Der er en koncertscene fra filmen,
hvor man ser ham en hel del, men den findes kun som fraklip. Jeg
nåede i øvrigt at opleve ham live som frontfigur af gruppen These Immortal Souls,
da jeg stadig boede i London. Oh happy days. 


Trailer: