INFERNO 2026 aka INFERNO #14 is in da house!

 
Jeps, så ankom det nye nummer af Inferno - blot et døgn efter jeg bestilte det fra Laserdisken. Virkelig noget af en overraskelse. Jeg havde i ånden set, at jeg nok ville modtage bladet om 5-7 dage - fem til syv dage! - sådan som man ellers er blevet vant til, når det gælder forsendelser med PostLort ... jeg mener PostNord. Men jeg antar, at det er som i tysk grammatik: Der sker uvilkårligt undtagelser fra tid til anden.  

Jeg har ikke læst det nye nummer endnu, så ingen omtale herfra - ud over at det ser gevaldig fedt ud. Man føler sig hensat til gamle dage. Tak, Peder Pedersen! 

Non-stop party - no more

 

Jeg ser netop i TV-Avisen, at JOHNNY REIMAR har taget tyrolerhatten på for sidste gang.

Jeg vægrer mig jo lidt ved at fortælle det, men som 9-årig fik jeg min første båndoptager og begyndte at samle på Johnny Reimars "Non-stop Party"-kassettebånd. Der kom en hel masse volumes. Nej, det er ikke et af de minder, man allerhelst hiver frem i klubben for coole kids. Engang i 80'erne begyndte jeg at bruge båndene til at optage på fra radioen (ligesom videobånd var blanke kassebånd dyre dengang). Så vidt jeg husker, var lydkvaliteten ikke fantastisk på disse bånd stillet over for bedre blanke bånd. 

I TV-Avisen sagde de, at Johnny blev "kult" blandt unge på diskotekerne i 90'erne!? Ja, det ka' de sgu godt bilde mig ind. Kulturelt set er 90'erne et årti, man helst bør glemme cirka på højde med nazitiden. Og ja, jeg har godt hørt, at 90'erne er blevet "in" igen. Bare tanken kan jo få én til at trække gardinerne for og lægger en bedre nyrock-plade på grammofonen og lade som om det stadig er 1983. Usch!

RIP Johnny Reimar

VILLA VENNELY-pige i DSB-bladet

Jeg kører sjældent med offentlig transport for tiden, og derfor er det også sjældent, at jeg frekventerer en DSB-kiosk (som slet ikke er en DSB-kiosk mere, men en 7-Eleven), og derfor er det lige så sjældent, at jeg for tiden snupper et nummer af gratisbladet UD & SE. 

Jeg var lige ved at tilføje et "og dét var dumt", men så på den anden side, man kan sgu ikke gøre det hele - hele tiden. Men så er det jo fedt, at Kim Abrahamsson (aka Abra) var så flink at gøre mig opmærksom på, at nummeret fra forrige måned havde et fint indlæg om Elinor Infred, en af Poul Nyrup-pigerne fra VILLA VENNELY (1964). 

I filmen var hun en af de piger, som ikke havde ret meget tøj på. Om det var for aldrig at være foruden tøj at tage på igen, at hun gjorde det, skal jeg ikke kunne sige, men efter filmen åbnede Elinor Infred i alt fald en butik med dametøj - som hun stadig den dag i dag driver. Godt gået, Elinor! 

Nils Markvardsen har engang lavet et stort interview med hende til sit blad eXtase. Og her er hun altså for hele nationen at se (eller i alt fald den del af nationen, som snupper et DSB-blad, medens de hælder noget 7-Eleven-snask i svælget i utålmodig venten på en sporvogn eller en lillebil eller hva' fa'en folk nu rejser med i disse tider). 

NB: En pdf-udgave af nummeret med Elinor Infred kan læses og downloades lige her. 

"GRIFFU" - af Tardi & Manchette (Carlsen Comics, s/h, 60 sider, 1982). Endnu en anmeldelse i rækken "Skrevet med venstre hånd på højst 7 minutter"

 

Jeg har haft Tardi og Manchettes "Griffu"-album stående på hylden i adskillige år uden at læse det, men så for nyligt købte jeg nogle album-lots på fjæsen (se tidligere opslag), og et var fra en sælger, som auktionerede helt nye, ulæste albums fra 80'erne. Jeg vandt en Tardi-auktion, og det var jo vældig dejligt. Det betød dog, at ud over adskillige albums, jeg manglede, så ejer jeg nu TO ex af "Griffu" - og så er det vel efterhånden på tide at få læst skidtet.
 

Plottet er næsten uvigtigt. Ren kliché. Settingen er den samme, som vi har set 100-vis af gange i kriminalfilm fra USA: En privatdetektiv sidder på kontoret, og en dulle kommer ind med en historie, som tydeligvis er en plade. Men hun har pæne ben, så privatsnuden ta'r jobbet og kommer snart til at fortryde det så inderligt. Tæsk hele vejen rundt, dyppelse af sjoveren, kugler i kranier, løgn, latin og endnu flere lamseben med slesk tale og grimme karle med uhensigtsbare planer. You know the drill. Men det her er ikke amerikansk. Det er fransk. Og det er ikke bare fransk - det er Tardi. Mere sarkastisk, mere europæisk, mere 80'er-upolitisk korrekt, mere mørkt og dårlig slutning, end yankeerne kunne forestille sig det fortolket med deres Hollywood-dåselatter og happy-ending-fløde. Og Ole Steen Hansens oversættelse er lige i skabet (eller skridtet). Klart anbefalelsesværdigt - omend almindelige tegneseriefans, der hellere læser Asterix, nok vil klynke over, at det er aaalt for grimt. Personligt elsker jeg Tardis "grimhed" i stregen. 

Desværre aldrig genudsendt på dansk, så det er albummet fra 1982, man er nødt til at forsøge at opdrive - hvis man skal have det på dansk. Jeg gætter på, at det findes i nyere udgaver på engelsk. 

PS: Og et spark i hovedet til mig selv for at vente så længe med at læse "Griffu"!!!

Nyt nummer af INFERNO på vej!

De ene af de to danske filmblade, man som begejstret filmentusiast husker fra starten af 90'erne, er igen på vej med et oneshot! For et års tid siden (EDIT: faktisk i 2024 - tiden flyver!) fik vi et messenummer af Peder Pedersens INFERNO med gammelt materiale og hilsener fra gamle stødere (skribenter), og nu er der endnu et messenummer på vej i forbindelse med SCI-FI-CON i Randers! Denne gang med nyt materiale. Herligt! Betyder dette i øvrigt, at hver årlig udgave af science fiction-messen vil byde på et nyt Inferno???

Infoen nedenfor er hentet fra redaktionens tekst på facebook. Det blev nævnt, at man efter messen vil kunne købe bladet fra messens hjemmeside (jeg gætte på, at AWE's onlinebutik sikkert også får bladet - de sælger i alt fald stadig numrene fra 90'erne og det store seriemorder-nummer, som kom i 2017). 

Men i alt fald et tomlen op til Peder Pedersen og staben bag for endelig at udgive et ordentlig filmblad på dansk igen. 

BREAKING!

Et helt nyt eksemplar af det legendariske fanzine INFERNO er lige leveret fra trykkeriet!

Et science fiction special nummer, der udkommer på SCI-FI-CON 2026 i Randers, lørdag den 4. april, kl. 14:30.

For første gang er magasinet i farver (!), og redaktør Peder Pedersen har samlet et hold af gamle kendinge og nye kræfter, hvor jeg selv og Jesper Mørch bidrager som både med-redaktører og skribenter:

Henrik Rytter

Jens Sørensen

Frank Brahe

Jesper Dannerfjord

Steen Schapiro

Jacob Krogsøe

Christian Monggaard

Og det er spækket med fantastiske artikler i et ualmindeligt lækkert design!

Det er (som sædvanlig) et begrænset oplag, så det er med at holde sig til!

Ses næste uge på SCI-FI-CON!

Reklametekst lånt herfra

"Tårer for Magoon" (Matthias Schultheiss, Interpresse, 1982)

Jeg husker vesttyske Matthias Schultheiss' serie om "Trucker" fra Seriemagasinet i starten af 80'erne. Og jeg husker også godt albummet, som udkom cirka samtidig, men jeg var ikke specielt begejstret for serien dengang, og derfor gad jeg ærlig talt ikke investere i albummet. Men samtidig troede jeg rent faktisk også, at albummet indeholdt det samme som det, der blev bragt i SM, og at det  derfor var overflødigt at købe begge. Well, som man kunne se, hvis ellers man har fulgt med her på bloggen, så købte jeg forleden Trucker-albummet som del af et af de store lots fra flere sælgere på facebook. Og nu har jeg endelig fået det læst og ... ups, indholdet er IKKE det samme som det i SM! Næsten 45 års misforståelse bliver endelig korrigeret (ja, pinligt, haha). Check selv smagsprøver fra historierne i Seriemagasinet her. 

En af tingene, som jeg ikke brød mig om dengang, var simpelthen, at Matthias Schultheiss var en middelmådig amatørtegner. Nå ja, det var i alt fald min holdning dengang. Så det var spændende at vende tilbage til "Trucker" og se, om jeg ville have samme opfattelse. Nu hvor jeg netop er færdig med albummet ... jah joh, jeg tror, jeg er lidt mere glad for hans tegninger her fire årtier senere ... meeen jeg synes stadig, hans ansigter ser ud som noget, der kunne have været bragt i Danske tegneserier (dansk amatørblad, der også kom i starten af 80'erne) og lignende selvfinansierede udgivelser. Når det så er sagt, så skal det tilføjes, at jeg i dag lægger mere vægt på selve historien, end i 1982. Historien var spændende, og der var fuld fart på. 

Et cool plus er albummets indledning. Først får vi en
indledning og først derefter kommer titelsekvensen.
Den slags sker hele tiden i film og tv-serier, men
ikke så tit i tegneserieralbums.

Luke (uden efternavn) er en langturslastbilchauffør, trucker, truck-driver, fra Amerika, som vi kender dem fra film som CONVOY. Rå og beskidt, wifebeater-trøje, cowboyhat, ligkistesøm i kæften, klar til at kværne et dusin varme dåseøl, når problemerne trænger sig på, og meget langt til et brusebad. Jeg priser mig lykkelig, at albummet ikke havde et indlagt odorama-card som i en bedre John Waters-film!

Luke er opvokset i rendestenen, men på et eller andet tidspunkt hev en mand ved navn Magoon ham op, og de endte med at blive bedste venner og truck-drivers. Da albummet begynder, er Luke på vej ud af en af de lange støvede og i amr. popkultur åh så romantiske landeveje. Han får en melding (via bilradioen - dette er selvsagt fra en tid, hvor håndholdte telefoner kun fandtes i science fiction-film) om, at Magoon vil mødes med ham. Selvsagt ved et af disse truckstops. 

Historien er den, at Magoon har fundet et stykke kørvel, som han vil starte et nyt liv sammen med. Færdig med at rasle rundt i en rusten lastvogn - nu skal der bos i et farmhouse og opfostres afkom. Til at finansiere det hele har Magoon stjålet en lastbil fuld af damepelse. Ja, de var i høj kurs dengang. I dag kan man vel dårligt forære dem væk. Luke synes jo, det lyder noget mærkeligt, men han kører med, da Magoon gemmer lastbilen i en bjerghule. Så aftaler de at mødes om et par dage. Men naturligvis går det ikke sådan; Magoon sidder på selvsamme barstool i truckstop'en, da nyheden om, at panserne er ved at bjærge Magoon bil fra en grøft. Han er åbenbart blevet onduleret af nogen. Luke ser rødt - og resten af albummet handler om, at han vil tage hævn over drabsmanden. En drabsmand, som er i ledtog med en lokal mafia. Og så er der også Magoon udkomne brud. En steg, som tidligere var go-go-danser. Man aner, hvor det bærer henad. Og så går det, som det går. Jeg skal ikke afsløre mere her. 

"Tårer for Magoon" er sikkert ikke en tegneserie for piger. Eller drenge, der gerne vil have bare den mindste smule dybde. Eller historier, der hænger sammen. Men de 48 sider bladrer næsten sig selv. Historien er ren knaldroman, og det har jeg ikke noget imod. Men man skal være klar til at tage det, for hvad det er. 

Nogle steder i albummet sidder man og undrer sig over, om der mangler en hel eller halv side, fordi ... >puf< ... så er noget bare sket. Men jeg antager, at det er forfatterens "stil". Som da en gemen misdæder stikker af i en bil. Luke vil køre efter ham i trucken, men er nødt til at hægte traileren af først. Den slags gør man ikke lige i løbet af et splitsekund. Og flugtbilen kører i fuld fart væk derfra og må antages at være mindst en mil fra Lukes lastbil, da Luke endelig kommer i omdrejninger. Og i en taleboble siger Luke (i tegneserier taler personerne som bekendt altid højlydt til sig selv), at han er nødt til at tvinge flugtbilen ud i ørkenen for at kunne nå op til ham. Hvordan fanden han vil tvinge flugtbilen ud i ørkenen, FØR han indhenter den ... må du nok spørge om. Og hvordan kan han bare indhente den, når den er så langt foran? Sende en ordre via tankeoverføring? Men summa summarum på de næste billeder har Luke fået flugtbilen ud i ørkenen. Sådan! Og sådan er der adskillige alternative plotudviklings-sekvenser (eller skal vi måske bare kalde det plothuller) i albummet. Som sagt, man skal ikke tænke for meget over det, men bare nyde, at der er fart på. Dialogen er også sine steder totalt "tegneserieagtig" (modsat andre som bruger sådan et udtryk, så kan jeg jo rent faktisk godt LIDE tegneserier, men du ved, hvad jeg mener). 

"Tårer for Magoon" er som en underholdende B-film lavet af Roger Corman. Det er ikke stor kunst, vi har at gøre med her. Men det er også fint nok. Jeg var underholdt og vil bestemt også gerne genlæse Trucker-historierne i SM, hvis jeg på et tidspunkt går i gang med at genlæse de gamle blade (som jeg rent faktisk ikke har haft fremme, siden de udkom i 80'erne!).  

Der kom kun et enkelt album på dansk, og jeg har ikke undersøgt, hvor populær eller udbredt serien blev i Vesttyskland eller andetsteds. Kom der monstro udgaver på engelsk? Det danske album er oversat fra tysk. Hvis der iø er noget, som ville have hjulpet, så er det farvelægning. Albummet er i sort-hvid, og farver ville have shinet de lidt ubehjælpsomme tegninger lidt op. Se bare, hvor fed forsiden af SM ser ud (der er brugt et billede fra albummet, selvom det vist nok er en anden historie i bladet). 

Trucker-serien på forsiden af Seriemagasinet nr. 295. 
Billede lånt fra Faraos

Schultheiss var bare bedre til at tegne
lastbiler end ansigter, hvis du spør' mig!

Bagside

Kolofon

ENDELØSE NAT - doku om MISS B. HAVEN (Torben Skjødt Jensen, DK, 2025)

Jeg fik endelig set dokumentarfilmen ENDELØSE NAT om gruppen Miss B. Haven. Glimrende film.

Det skal dog tilføjes, at jeg mere er fan af gruppens forgangsgruppe, nyrock-gruppen CLINIC Q. Og der blev skøjtet lige lovlig hurtigt hen over dén periode, efter min mening. Men nuvel, stod det til mig, var der blevet lavet en hel doku om Clinic Q i sig selv. Men som sagt, fin film som det er. Og Torben Skjødt Jensen ville sikkert ytre: "Jamen så lav din egen film!"
Og så er man jo blæst lidt bagover af de 10 tons stykker ekstramateriale, der findes på dvd'en. Dét er man fanderme ikke vant til fra Another World Entertainments side!

Torben Skjødt Jensen er jo en gammel rotte, der har lavet en masse. I denne sammenhæng er det måske mest nærliggende at nævne, at han var med til at lave filmen GANGWAY I TYROL i 1987! (Den lader desværre ikke til at være tilgængelig på nettet!).
Set på dvd fra biblo (men jeg har bestemt lyst til at købe den - når den kommer på tilbud). For- og bagside lånt fra AWE's hjemmeside.

"Hvorfor læser vi tegneserier?" (Samvirke nr. 13/april 1973)

I facebook-gruppen "Tegneserieentusiaster" postede Michael G. Nielsen for et par dage siden en enkelt side om tegneserier fra en artikel i Brugs-bladet Samvirke fra 1973 (nr. 13/1. august). Jeg fandt den faktisk selv for et par år siden og postede et link i en af tegneseriegrupperne på facebook. Men så forsvandt mit download igen, og jeg glemte den helt. Men takket være Michaels postering genfandt jeg hele bladet, og jeg poster her det hele.

Link til hele bladet i bunden af indlægget (de gode folk på Brugsens blad har scannet og uploadet HELE arkivet fra 1928 og frem ganske gratis. Dét kunne andre danske aviser og magasiner lære noget af!).

Link til hele bladet. Det kan downloades i pdf. 

AGENT X9 nr. 3 er netop landet i postkassen!

 

Okay, okay, det er altså ikke, fordi jeg skal skrive om det, hver gang der udkommet et nyt nummer af det månedlige blad (svensk) Agent X9, men i denne måned er det altså ret godt. Når læserne engang imellem beæres med en artikel om en serie, en forfatter eller en tegner, så er det normalt grund til jubel. Men denne gang får vi sgu hele fire sider med artikler! Der er faktisk så meget materiale, at siden med redaktørens leder og kolofonen er flyttet ud på side 2, som ellers er afsat til reklamer. Fedest! 

Endvidere får vi en historie med en af mine egne gamle favoritter, serien Johnny Hazard, et debutafsnit af serien Drakon (som tidligere har været udgive i Sverige i 80'erne, men som jeg ikke kender) og selve serien Agent X9 i streg af seriens oprindelige tegner, Alex Raymond, og muuuligvis med manus af selveste Dashiell Hammett - om end bladets redaktør, Andreas Eriksson, nævner, at dette muligvis er en and. 

Foroven ses forsiden og nedenfor bagside, en næste nummer-side, alle sider med hver histories start, og alle artikelsiderne (desværre er et par af dem ikke nemme at læse, og lige nu gider jeg ikke tage nye fotos, sorry). Man sidder jo endnu en gang og ærgrer sig over, at der ikke længere udkommer tegneserieblade i Danmark (bortset fra Basserne, Anders And og noget for de mindste). 

 

Jeg skulle måske for en gangs skyld gøre opmærksom på, hvor henne man bestiller et abonnement på Agent X9. Lige her på websitet til Egmonts svenske afdeling. Der er forskellige typer abonnement ("prenumeration" på svensk). Husk, at der kommer porto til Danmark oven i prisen, men at det er i svenske kroner, som bliver en del mindre i dansk mønt. Man kan desværre ikke købe gamle numre fra forlaget. 

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (tredie del)

 

Som nævnt i mit indlæg nummer to om nyligt på auktion vundne danske tegneseriealbums fra 80'erne, så fik jeg pakker fra tre forskellige sælgere fra en tegneseriesalgsgruppe på facebook, og her er indholdet af tredie (eller tredje, om end jeg godt kan lide stavemåden med i - OM END den kun har stået i Retskrivningsordbogen i udgaven fra 1918. Men, hey, gammeldags er cool!) pakke. 

Dette tredie køb er i øvrigt slet ikke fra en auktion, men blot indkøbt via et par helt almindelige salgsopslag fra samme sælger. Manden bag var slet ikke en mand, men en damelig dame, som iø ikke var specielt begejstret for at skulle modtage betaling via bankoverførsel (jeg er ham den sidste, som ikke har mobilepay). Men nu havde opslagene stået nogen tid uden interesse fra andre, så hun kunne (vel) godt se fidusen i at æde sin modvilje og lade yours truly få goderne via pengeoverførsel. Men ud over det, så var priserne meeeget gunstige! Ikke mindst de to Moebius-albums, som står hos Pegasus til samlet 400 kr. i samme stand. Jeg gav 40 kr. sammenlagt for begge! 

Desværre er det også nødvendigt at tilføje, at det er yderst irriterende, at forlaget Bogfabrikken i sin tid kun udsendte de to første albums i serien "Det kronede hjerte", medens vi aldrig fik det tredie bind som almindeligt album. Bind 3 er godt nok kommet (meget) senere fra Faraos forlag, men denne udgave findes kun som samlebind i sort-hvid! De to originaludgaver er i farve - hvilket altså betyder, at ud over at man er nødt til at genkøbe bind 1 + 2, så kan man ikke få bind 3 i farve. Man kunne selvfølgelig nøjes med at købe samlebindet, men så går man glip af at se serien i farve. Øv! øv! Og tre gange øv! Nå, "first world problem" I guess.

Bemærk i øvrigt forskellen mellem de to Moebius-albums: Det ene viser en vældig kedelig mand med en cola-flaske - eller hvad fanden det er - og det andet er modsat vældig dragende og viser en dejlig, almindelig dame, der viser brysterne frem. De er ikke kæmpestore og truer med at eksplodere op i ansigtet på beskueren som silikone-porno fra 90'erne, men er naturlige. Moebius kunne jo tegne den slags til UG. Hun har dog også et stort, truende kors hængende, så måske er hun hellig, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har endnu ikke læst de to bind og aner ikke, hvad det hele handler om (men på et eller andet plan ender det jo altid med at handle om bare patter. Det lyder som noget, Frank Brahe kunne have skrevet i bladet Mondo Franko i gamle dage).   

Wallace "Wally" Wood-albummet ser jo også enormt fedt ud og, ja, altså ... Wally Wood for fanden! Man savler jo bare ved tanken - ikke over Wally Wood som sådan, men over hans lækre tegninger - og ikke mindst de lamseben han kunne kreerede. Han var som bekendt en af de oprindelige EC-tegnere (de gamle skræk- og sci-fi-tegneserier fra 50'erne, som stort set blev forbudt, du ved). Hans stil er virkelig kræs. Men ud over det, så levede han i den hurtige bane med kvinder (gift tre gange) og stærk sprut (alkoholist) og knaldede ud af denne verden med en kanon for panden som 54-årig. Trist. 

De sidste seks albums kender jeg ikke, men jeg læste op på dem, og de lød til at være spændende nok til at tage en chance med. Den slags skal man som bekendt. På med ekspeditionshjelmen og ind i den ukendte jungle!