Sunday, 21 June 2026

10 år med FIESTA MAGASINET

 
Bagside fra det nye Fiesta Magasinet nr. 10
Tegnet af Kristian Bay Kirk

Skulle man gå i kirke eller læse FIESTA MAGASINET? Bob-bob-bob ... det er jo et svært valg. Begge byder på de vildeste historier, og begge kan vise én vejen frem ...

Jeg har netop købt og læst det nye nr. 10, som udkommer i anledning af bladets 10-års jubilæum – og tillykke med det!

Bladet gik ellers ind i 2019, så det har reelt set kun eksisteret i 4 år, men hvem hænger sig i den slags uvæsentlige detaljer. Og ud over det har redaktionen fortsat med at udgive blade blot under navnet "Fiesta". Blade, som stort set er identiske med "Fiesta Magasinet" – blot uden nummerering, hvilket irriterer undertegnede grusomt, da man dermed aldrig helt har styr på, hvor mange numre, der er kommet (fik jeg nævnt, at der også kom et par specialnumre af FM uden for nummer, og i øvrigt da også et nr. 0 - så der er sammenlagt MERE end 10 numre om end det skal trækkes fra, at nr. 8 og 9 er slået sammen til eet nummer!). Samme irritationsniveau, som dengang redaktionen besluttede ikke længere at opdatere fb-siden, når der kom nye numre, men uden varsel valgte at hoppe over til det der Instagram, som jeg ikke bruger. Efter 2-3 år er de vist dog muligvis tilbage på fjæsen.

FANTASK nægter i øvrigt pure at kalde de senere blade for "Fiesta", men lagerfører dem på hjemmesiden konsekvent som "Fiesta Magasinet".

Megen snak blot for at ydspy et hip, hip, hurra til Fiesta Magasinet og folkene bag. Og lad os endelig få mere!

De fleste forsider, lånt fra ComicWiki (som desværre ikke har
været opdateret om Fiesta-udgivelser siden nr. 8/9 fra 2019)



Saturday, 20 June 2026

MIRROR, MIRROR (Marina Sargenti, USA 1989)

 
Jeg fandt MIRROR, MIRROR inde på Klubb Super 8's CultPix-streamingsite. Og lad os starte med elefanten i rummet med det samme: Hvis nogen skulle synes, det er lidt af en omvæltning, at yours truly nu skriver om et nymodens streamingsite modsat de sædvanlige videoer og film på runde frisbee'er, så ... jah ... joh ... men CultPix er jo da for fa'en ikke Netflix, vel. CultPix viser stort set den slags film, man kan læse om i gamle Psychotronic-blade eller førhen kunne købe fra Something Weird Video

Men altså, medens en bagende sol stort set på det nærmeste brænder Danmarks overflade til en rygende brandtomte, så er her lige fem linier om MIRROR, MIRROR. Instrueret af debutanten Marina Sargenti i Amerika i 1989, og hvis man skal regne med Michael WeldonPsychotronic-bog nr. 2, så er hovedpersonen, spillet af Rainbow Harvest, "made up to resemble Winona Ryder in Beetlejuice". Og tja, døm selv af nedenstående screenshots fra filmen. 


Der er en edderkop i din hat!
Åhr, det siger du bare for at glæde mig.

Kort fortalt handler MIRROR, MIRROR om en midaldrende kvinde (spillet af Karen Black) og hendes teenagedatter, som flytter fra Californien til et mindre hipt sted. Datteren er total outsider (se igen ovenstående) og bliver straks gjort til grin i sin nye gymnasieklasse. På den nye skole er der åbenbart heller ikke een eneste anden outsider, som lytter til The Cure eller på anden måde viger bort fra det allermest mainstreamede mainstream. Moderen forstår hende heller ikke, og faderen er død for nyligt, så han er heller ikke til megen hjælp. 

Ej, hvor er det bare et dejligt hus. Her skal jeg bo med mine to
dejlige hunde og ... hvad hedder hun nu ... min datter, du ved.

I datterens værelse i det nye hus står et gammel spejl fra lige så gamle dage. Den kvindelige ejendomsmægler, som tømte huset for gammelt ragelse, finder i indboet en dagbog, som er skrevet af den tidligere, kvindelige beboer. Ejendomsmægleren spilles i øvrigt af Yvonne De Carlo, som tilbage i 60'erne spillede Herman Munsters kone i Munsters-tv-serien (som jeg aldrig har set) og tonsvis af andre ting. 30 år senere er hun dog næsten ikke til at genkende. Ak ja, sådan går det desværre med tidens tand og den aldrende alder (personligt ser jeg dog stadig helt og aldeles ud, som jeg gjorde for 40 år siden. Ama'r!)

Yvonne De Carlo og en medskuespillerinde, som tydeligvis var
blevet udboret, som en klassekammerat så malende beskrev
det engang i 8. klasse. Jeg antager, at hun var gravid i
virkeligheden, eftersom det absolut intet har med rollen at gøre. 

Lånt fra Y! Entertainment, hvor man kan læse
en længere biografi om Yvonne De Carlo.

Ejendomsmægleren læser dagbogen en sen aften og erfarer, at den tidligere ejer havde haft et værre hyr med spejlet, eftersom en fandens dæmon havde taget bolig deri. Ejendomsmæglerdamen forsøger derefter at få fat på spejlet, men i mellemtiden har datteren opdaget spejlets fortræffeligheder og nægter at udlevere det. 

Er der blod på bogens sider? Hvorfor skulle den tidligere ejer have
sprøjtet 
blod under læsningen? Eller er der spildt hindbærlemonade?  


Disse fortræffeligheder er stort set, at dæmonen i spejlet nu giver hende evne til at tage hævn på hendes medstuderende, som lo ad hende - "Det skal blive husket!" siger hun ikke, men meningen er tydelig nok. 


Først giver hun en dum tøs næseblod ved at sende gemene tanker efter hende hen over kantinebordet. Og værre går det, da en mandlig studerende dræbes ved at blive hevet ind i spejlet af dæmonen og kastet ud igen, hvilket han selvsagt ikke overlever. En anden gymnasieelev dør i badekaret i en blodig scene, hvor datteren med dæmon-evnerne bider underlæben af ham. 



En smuk scene, der også skal nævnes, er, da en studine bliver ombragt i skolens baderum, hvor dæmon-datteren tager dampbadet til hjælp i forsøget på at aflive den irriterende mobber (scenen indeholder den for disse film obligatoriske sekvens med nøgne babser, hvilket filmens kvindelige instruktør ikke skal høre eet ondt ord for). 



Og datterens mor får den glimrende idé at stikke hånden ned i køkkenkværnen i håndvasken, og slige chance (og dumhed fra moderens side) kan dæmonen selvsagt ikke modstå. Well, moderen VAR også en irriterende personage, så det er helt i orden. Karen Black var jo en strålende skuespillerinde og spiller scenen med fynd og klem. Måske karrierens højdepunkt!? (Se nedenfor. Det er jo lige til en foto-novelle i "Bravo") 





Hvad sker der med dæmonen – forbliver han til evig (evil) tid i spejlet? Og vil datteren komme til sig selv og fortryde, hvad hun har gjort? Eller var datteren allerede ondsindet, FØR hun mødte dæmonen? Og hvad med den døde fader, som også vender tilbage i en sen nattetime  om end nu selv med dæmonfjæs og usympatisk omgangstone?  



MIRROR, MIRROR er ikke noget stort mesterværk eller en specielt god film. Den var okay, men med en løbetid på 105 minutter overskrider den sin besøgstid med alt for meget. En strammere redigering og varighed af ca. 85 minutter ville have været at foretrække. Og flere udpenslende blodige scener (og flere patter) ville også have hjulpet. Og dæmonens ansigt – og faderens dæmonansigt – får vi næsten ikke at se og kun i halvmørke. Måske et spørgsmål om lavt budget, men vi burde have set disse scener mere eksplicit. Der er selvfølgelig også den mulighed, at et bedre scan/print ville have hjulpet. CultPix's udgave er i fullscreen og i 480p-videokvalitet.   

Rainbow Harvest i hovedrollen er okay til det, hun skal. Ingen af disse skuespillere var uddannede karakterskuespillere, og de forsvandt hurtigt igen. Harvest lavede film i ca. 15 år, og efterfølgende ved ingen (i alt fald online) ret meget om hende, andet end at hun i dag arbejder for et elevatorfirma i USA. Ja, elevatorfirma. Instruktøren holdt kun i omkring 13 år og lavede vist kun en enkelt anden horrorfilm, tv-filmen CHILD OF DARKNESS, CHILD OF LIGHT, som jeg ikke har set. William Sanderson fra BLADE RUNNER er også med en lille smule i et par scener, men får ikke meget at arbejde med. I hans vildeste scene får han fluer i ansigtet. 

IMDb daterer filmen til 1990, men Weldon og Psychotronic siger 1989. Efterfulgt af tre urelaterede sequels, som også alle ligger på CultPix. Af copyright-årsager kan ingen af disse fire film ses uden for USA. Nå ja, med mindre man bruger en VPN. 


link til MIRROR, MIRROR på CultPix lige her.



TRAILER:





Det gør det ikke bedre for hende selv, at hovedpersonen ud over at
klæde sig som en statist fra en episode af The Addams Family også
ramler frontalt ind i et skelet, netop som hun er kommet ind i klassen
på første dag og ender på gulvet oven i knogler og kæbeben.


Det er næsten umuligt at se, men her hiver en dæmonhånd
en stakkels ung mand ind i spejlet fra Helvede. 

Nøgne babser og kigge den ene vej

Nøgne babser og kigge den anden vej

Nøgne babser og kigge opad

Nøgne babser og kigge den første vej igen

Nøgne babser og så kigge helt om til venstre

Karen Black og gravid medskuespillerinde
(ja, en bedre anmelder havde slået hendes navn op)


Datter, moder og død hund (dræbt af det onde spejl)

"Jeg elskede bare den hund. Ligesom jeg elskede din far"

Outsider-datteren som set fra dæmon-spejlets synsvinkel

Dæmon-faderen

Dæmon-faderen igen

Usch, alle disse bøger og ikke een eneste er skrevet af Robert Smith

Tilfældige sider fra Dæmonens ABC





Nyt nummer af NYARLATHOTEP ude nu!

 
Thomas Winther har udgivet sit fanzine Nyarlathotep lige siden 2003, og nu har han netop offentliggjort, at der ligger et nyt nummer klar! Det er syv år siden, forrige nummer udkom. Nr. 6 handler ifølge redaktørens egen omtale (jeg har ikke set bladet endnu, om end det ER bestilt) udelukkende om zombie-bøger! Vældig cool!  


Info fra Thomas selv:

"Nyarlathotep har rejst sig fra graven, og med sig har den en horde af zombier. Denne gang er fanzinet ikke så meget om Lovecraft, men i stedet om zombiebøger. Nu kunne man jo tænke om der er nok zombiebøger til at man kan fylde et helt zine bare om dem. Det troede jeg faktisk ikke da jeg startede, men jeg fik fundet frem til omkring 290 zombiebøger på dansk, så der var nok at skrive om. Læste jeg så dem alle. Ikke helt, men stort set, og i hverfald nok til at skrive en masse om dem.

Zinet består af 48 sider om zombier og så lige 4 sider om Lovecraft, og med omslag og lidt andet så blev det denne gang til 56 sider.

Omslaget er lavet af Michael Bernth, som jeg desværre har glemt at krediterer inde i bladet, men det er hermed gjort.

Pris 50kr + forsendelse. Ved interesse kontakt mig på thomas@hplovecraft.dk"


Check også Thomas' egen blog, hvor man bl.a. kan læse om de tidligere numre (og der er gratis download-links til de fem første numre). 



Tuesday, 16 June 2026

Se til venstre - der er en svensker (på dvd-hylden i genbrugsen)

 
Jeg ferierer i det landlige, men man kan jo ikke sidde i solen hele dagen (ikke mindst fordi der sgu ikke er nogen sol), så jeg besøgte et par seværdigheder - blandt andet den lokale Kirkens Korshær. Det blev som næsten altid til mindst et par småting, deriblandt en cool cd-collection med The Searchers ("The R&B Sound" fra 2002) og denne dvd fra videoselskabet Studio S Entertainment: Det Gyllene Mötet! Bag denne kliché af en titel gemmer sig åbenbart den sydafrikanske film GOLDEN RENDEZVOUS. Instrueret af Ashley Lazarus i 1977. David Janssen, John Vernon og John Carradine er også med. Henrik Larsen har netop informeret mig, at bogen ("Møde i rum sø" - både dansk bog- og filmtitel) er bedre. Well, jeg ville have været overrasket, hvis det var omvendt. Men bare den kan underholde, mens resten af verden ser fodbold, så er jeg glad! 



Monday, 15 June 2026

Lou Reed: Rock And Roll Heart (Timothy Greenfield-Sanders, USA 1998)

 

Jeg faldt over et klip med Patty Smith på YouTube, hvor hun snakkede lystigt væk om Lou Reed. Klippet stammer fra en amr. dokumentarfilm om Reed med titlen LOU REED: ROCK AND ROLL HEART fra 1998. Den slags kan man jo gerne finde i komplet form på YouTube, men jeg søgte og søgte uden held. Endelig fandt jeg den på et eller andet russisk site. Det er vist et helt legitimt site (!). Brugeren, som har lagt den op, har fastbrændt spanske undertekster, men lyden er heldigvis den originale. 

 Nu er det godt nok ikke, fordi jeg har set specielt mange dokumentarfilm om Lou Reed, men et par stykker er det blevet til, og denne synes jeg faktisk er ret god i forhold til de andre. Der bruges både gamle optagelser og nye interview-bidder lavet her til filmen (eller nye i 1998 i alt fald)

På Archive fandt jeg også et fint interview med dokumentarfilmens instruktør, Timothy Greenfield-Sanders (ifølge noterne oprindeligt bragt 3.3.98). Lou Reed-filmen er hans debutfilm som instruktør. Det er ikke muligt at embedde interviewprogrammet her, men her er direktelinket til det på Archive.


Saturday, 13 June 2026

Gammelt nyhedsindslag fra amr. fjernsyn med den gamle hardcore videosamler "J" fra YouTube

 

Jeg faldt over "J" for snart meget længe siden på YouTube. Senere optrådte han i dokumentarfilmen ADJUST YOUR TRACKING. Og nu er jeg netop faldet over dette gamle indslag fra et nyhedsprogram fra tv i North Carolina. Hvis man besøger hans gamle kanal, er de fleste af de gamle præsentationsvideoer desværre væk. Men han skriver, at han er flyttet til Instagram, så det kan jo være, at de ligger der. 


Saturday, 30 May 2026

Nyt THE CRAMPS-album på vej!!!!!

 


Det er jo helt vildt...

Men altså, der er en ny THE CRAMPS-plade på vej! "GRAVEST GRAVY"!

I 1989 lavede Poison Ivy og Lux Interior et nyt album med aldrig før hørt materiale fra deres første optagelser med Alex Chilton i 1977. Alle de uudgivne (11) numre blev mixet, et cover blev lavet, og så... udkom pladen alligevel ikke (der blev iø optaget flere numre end de 11, men resten er dem, der findes på "GRAVEST HITS"-minialbummet).

Ingen ud over bandet vidste noget om denne plade. DER FINDES IKKE PIRATUDGIVELSER AF DETTE MATERIALE. Misinformation på fb flyver allerede rundt om, at der er tale om den venkendte optagelse "Ohio Sessions", men dette er usandt!

Nu (dvs. til august) udkommer den endelig. Wauw! THE CRAMPS eget pladeselskab er iø blevet genoplivet med Poison Ivy ved roret.

Henry Rollins er med og skriver en forklaring på det hele her.

Ny plade med THE CRAMPS. For satan da!!!

Der kommer iø både vinyl- og cd-udgaver. 


Psykotroniske Sladderblade fra det gamle Aarhundrede?

Nina & Frederik-popduroen på forsiden. De hang ud med
Louis Armstrong og blev Danmarks darlings. Senere blev
Frederik narkosmugler og endte som sine dage på Filippinerne
med to kugler i skallen fra en notorisk australsk gangster.  


Som jeg nævnte forleden, var jeg en smut i PlusButikken og fandt en masse film på dvd. Hvad jeg også fandt var en ordentlig stak sladderblade fra omkring 1960. Ja, ja, jeg ville hellere have haft en stak blade fra de gode år i 70'erne + 80'erne, men man skal ikke kimse ad, hvad man kan få med på rejsen.

Og hvorfor så sladderblade? Well, jeg har nævnt det før: Disse blade indeholder ikke sjældent indlæg om kändisser fra trashfilm og deslige. Kändisser – eller nogle gange nogle, så man spåede ville få en glamourøs karriere, men som endte på skyggesiden – eller ligefrem i rendestenen (se f.eks. billedteksten ovenfor). Og et indlæg (og ad-mat) som dét om filmen De ti Bud er bare fedt!  

Her er alle forsiderne: 20 stk. BILLED-BLADET og et par SE OG HØR: 

Hanne (Ann) Smyrner på forsiden! 3-siders artikel inde i bladet.
Hanne blev en rigtig psykotronisk skuespillerinde (mest) uden
for Danmark. Hun endte som satanist. Se tidligere opslag
om hende her på bloggen.  








Øv, en trediedel af forsiden mangler. Men "man må tage,
hvad man kan få", som Henrik Larsen har for vane at sige.










Bemærk forskellen mellem BILLED-BLADET og SE OG HØR
i størrelse: Dette SOH ligger oven på et nummer af BB og
forskellen ses tydeligt. SOH var et ret lille blad i format dengang.
I dag har de samme format (og udgives af samme forlag, så det er
så som så med konkurrencen nu om stunder).