Vovehalsene nr. 1: "Ørkenens mand" (Interpresse, 1978)

Vovehalsene
Nr. 1: "Ørkenens mand"
Interpresse, Danmark (1978)
Tegneseriealbum, 48 sider, sort-hvid, softcover, coverpris: 16,50 kr.
Originaltitel: L'uomo del deserto (1977)
Forfatter: Gino D'Antonio
Tegner: Ferdinando Tacconi
Dansk oversættelse: John Jørgensen
Håndtekster: (ingen nævnt)
Tilrettelægger: Henning Kure

"Ørkenens mand" var et af de første albums, jeg købte, da jeg begyndte at samle på tegneserier tilbage i det gamle århundrede. Originaludgaven er italiensk og udkom i støvlelandet i 1977, og et år senere kom den danske udgave fra Interpresse. Og endnu et år senere købte jeg den så.

Jeg var ret begejstret for historien dengang. Historien er kort fortalt om en englænder, Bertram Prott, der søger lykken og eventyret i ørkenen under 1. Verdenskrig. Han er ikke ligefrem Lawrence af Arabien, men det gør ham blot så meget mere menneskelig. At han forsøgte sig som pilot, men aldrig lærte at flyve (ret godt), syntes jeg vist nok bare var underholdende dengang. Og ditto hans køreegenskaber. Og ditto hans slagsmålsteknik. Han var vist i virkeligheden ret uduelig. Måske er det i virkeligheden ret indlysende, at jeg for 100 år siden syntes så godt om albummet. "Ørkenens mand" begynder i øvrigt med en 2 sider lang indledning om Lawrence af Arabien og forholdene i Mellemøsten under "den store krig".

Jeg troede i mange år, at albummet var et oneshot, men der kom rent faktisk fire numre i serien – som i.ø. slet ikke hedder "Ørkenene mand", men derimod Vovehalsene. Alle fire albums er dog oneshots, blot under samme paraplytitel. Jeg har stadig mit eksemplar fra (indkøbt i) 1979 i samlingen, men det sidder pakket væk i en bladkasse, så da jeg fandt det netop læste eksemplar i Kirkens Korshær forleden, fik det lov at komme med hjem. Det er mildt sagt noget mere patina-ramt end mit gamle album.

I ørkenen møder den uduelige pilot en dame,
som tydeligvis er lige så uduelig med en pistol

Alle fire albums er forfattet og tegnet af forskellige italienere. Nummer tre er sågar tegnet af Milo Manara. Tegneren af "Ørkenens mand" er Ferdinando Tacconi, der i.ø. også tegnede Storsvindlerne, som kørte i Seriemagasinet i starten af 80'erne og senere er kommet fra både Egmont og E-voke.

Det skal i.ø. også tilføjes, at der i den originale italienske serie kom flere albums end på dansk. Og fire af disse er endda tegnet af Hugo Pratt. Disse kom også på dansk (link til de danske forsider på ComicWiki), men først mange år senere på forlaget Faraos Cigarer og under en ny paraplytitel: En mand – en historie (man kunne ønske sig, at forlaget havde gjort brug af en apostrof: Én mand – én historie. Prøv at sige det højt. Uden trykket på "en" lyder titlen lidt tilfældig. Det giver faktisk en kæmpe forskel, skulle jeg nok mene).

"Ørkenens mand" er muligvis ikke gået over i historien, som en af tegneseriens store milepæle. Men for undertegnede blev det et vigtigt album, når man som teenager på sene aftener glanede ud ad vinduet i provinshullet og drømte sig bort til ... well, måske ikke ørkenen, men fjerne egne.

Von Zimmer, som endelig er skudt ned, er tydeligvis kalkeret over den
legendariske "Den røde baron", som var berygtet under 1. Verdenskrig.
Læs mere om ham lige her. 

Den "teknik" er, når vor hovedperson panisk river
rundt i styrepinden eller rattet fra side til side!

EDIT (dagen efter): Læsere, der var tidlig på den, vil utvivlsomt have bemærket, at jeg rodede lidt rundt i årstal. De er nu korrigeret: Den italienske originaludgave har i kolofonen copyrightårstal 1977. Det danske album udkom i 1978. Jeg købte albummet i 1979. Sådan!

Manden der tænkte Ting - på Blu-ray

På hjemmevideonyhedsforetagendet The Disc-Connecteds facebook-side kunne man forleden læse den fantastiske nyhed, at et selskab i Amerika har planlagt en Blu-ray-udgivelse af den danske film MANDEN DER TÆNKTE TING (under dens internationale titel: The Man Who Thought Life)! 
Yay!! Spiffy!!!

Jeg har tidligere skrevet adskillige indlæg om både filmen, den originale bog og diverse andre senere, forskellige bogudgivelser her på bloggen (læs mine indlæg her), så jeg er ikke overraskende glade for, at filmen nu endelig får sin dag i solen. Nå ja, med mindre de aflyser udgivelsen, før den bliver søsat, naturligvis.   

Videoselskabet er @DeafCrocodile, som jeg intet kender til. Jeg har end ikke aldrig hørt om dem. Men forhåbentligt mener de det seriøst. Og forhåbentligt får man mulighed for at importere denne udgivelse til Danmark. Og forhåbentligt vil der ikke blive tale om en skide "limited edition" i nogle få hundrede eksemplarer. 

 
For et års tid siden kunne man iø se og downloade filmen på den fransk-tyske tv-kanal ARTE TV i en flot version i 720p (og nej, ikke synkroniseret til sjove mellemeuropæiske sprog, men på dansk med undertekster). 

Nedenfor ses ARTEs trailer:

And finally: Disc-Connecteds omtale:

Disc-Connecteds originalopslag på fb ligger her.

Gutbaj til ZineWiki!

Jeps, den er sgu go' nok. Desværre. Det alternative Wiki, som udelukkende var dedikeret til zines, ZineWiki, er borte. Dødt. Fjernet. Smidt i rendestenen. Røget af H til! Jeg har netop opdaget det, men ifølge en tråd på Reddit er det nok cirka et års tid siden, at sitet forsvandt. Ejeren er åbenbart forsvundet (eller det der er værre), og der er velsagtens ikke blevet betalt abonnementsgebyr til webhotellet. 

Too bad. Ikke mindst fordi jeg selv havde brugt adskillige timer på at lægge en side op om mit eget første fanzine. Nå ja, jeg kan se af den arkiverede udgave på Wayback Machine (som en venlig sjæl på det rigtige Wiki har været så flink at linke til), at det er 13 år siden, jeg ulejligede mig med at lægge det op. Men hva' fa'en, anstrengelse er sgu anstrengelse! 

Der er åbenbart (ifølge Reddit) kommet et nyt lignende site lavet af nogle andre, men jeg gider ikke rigtig. Læser nogen i øvrigt den slags (altså Wiki-sider om gamle blade)!? 

Her er et link til ZineWiki på Wayback Machine. Og her er et link til Reddit-tråden. 

Og her nedenfor et min egen side fra ZineWiki:

Og endelig er her den danske Wiki-side (altså det almindelige Wikipedia) om danske fanzines (desværre med en del døde links). 

Martin Bigum om tiden på Dansk MAD

Via Brian Iskovs blog om James Bond opdagede jeg, at Danmarks Radio i 2020 lavede en dokumentarserie om Martin Bigum. Og Bigum er interessant for tegneseriesamlere, for i 80'erne tegnede han for Dansk MAD. Jeg købte selv bladet dengang og yndede bestemt hans vittighedstegninger. 

Hele serien ligger stadig på DR DK en uges tid endnu, men jeg klippede de to minutter om tiden på MAD ud (efterfølgende er der i programmet iø et interview med tegneren Nikoline Werdelin).

At genopfriske THE DUDE et kvart århundrede senere

Jeg var en smut i PlusButikken i dag og brugte vel en time på at grave gennem store trækasser med vældig tilstøvede dvd'er. Jeg slæbte mig en pukkel til, da jeg skulle hjem, og en af filmene var som det ses af ovenstående foto: THE BIG LEBOWSKI af Coen-brødrene. Jeg behøver næppe repetere, hvad den handler om, men vil i stedet blot nævne, at jeg kun har set den een gang før - og jeg er ret sikker på, det var tilbage omkring årtusindeskiftet på DR eller TV2. Der er med andre ord gået et kvart århundrede altså!

 

Filmen holder stadig 100 %, og de næsten 2 timer til trods mistede jeg ikke opmærksomheden en eneste gang. Dvd'ens billedkvalitet var udmærket, og disken indeholder også en Making of, som jeg dog endnu ikke har set. Glimrende film. 

GorePit Zine lige ved at åbne kistelåget ...

Tilbage i 2022 skrev jeg om, at der var et nyt "dansk" fanzine på vej om splatterfilm, GorePit Zine. Nu er nr. 1 næææsten lige ved at være her. Det er ikke udkommet endnu, men fru redaktør Vanessa Hexe har netop smækket denne teaser for bladet på YouTube (en trailer for et zine!? Det havde vi sgu ikke i nullerne og tilbage i det gamle århundrede!!!). I for one look forward to this! 

HUGO PRATT: Djævelens nat

Tegninger: Hugo Pratt
Tekst: Tom Tully & Gordon Sowman
Forord: Chloe Maveal
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen
Forlag: E-voke (2025)
Sort-hvid, hardcover-album i ca. bladstørrelse, ca. 150 sider
Oprindeligt trykt i bladet "Battle Picture Library"

HUGO PRATT er kendt af enhver seriøs tegneserielæser for sin CORTO MALTESE-serie. A-L-L-E kender den. For fortrinsvis nyligt har man så fundet ud af, at Pratt i de tidlige dage tegnede for engelske krigs-samlebånds-blade. Og det lille tomands-forlag E-voke har nu udgivet noget af dette materiale i et flot hardcover-bind (der er planlagt mere) med så lækkert papir, som ingen, der i sin tid stod med lusede lommehæfter på usselt papir, ville have troet muligt. Der er også en fin artikel om Pratt og dennes tidlige æra.

 
Og mig, ja hvad med mig? Modsat andre seriøse læsere har jeg aldrig så meget som åbnet et Corto Maltese-album, og dette er således min introduktion til Hugo Pratt, hæhæ. Han er iø ikke forfatter af episoderne, men tegningerne er fede! Jeg er iø kun halvvejs gennem albummet og vil ikke anmelde som sådan. Den første historie handler om en forræderisk løjtnant i en lille engelsk patrulje i den burmanske jungle, og den var ganske glimrende med næsten overnaturlige elementer.

 
Oversat af den ene af E-vokes bagmænd (m/k), Lea Mejdahl Christiansen, som lader til at oversætte stort set alt, hvad forlaget udgiver, både fra fransk, hollandsk og engelsk. Måske også de spanske ting, men dem har jeg ikke set endnu. Og hatten af for det. Jeg synes dog, at det er problematisk, at hun selv læser korrektur på sine egne ting. Hun vælter ofte forvirret rundt i De- og du-former (se f.eks. min omtale af E-vokes Bernard Prince nr. 16-album, hvor hun flere gange præsterer at lade de samme personer tiltale hinanden skiftevis i både De- og du-form - endda i samme sætning/samme taleboble!), som en god korrekturlæser ville påpege. Men ellers rigtig fine udgivelser.

Det skal også tilføjes, at heldigvis har man holdt fast i at bruge en sans serif-font, som grangiveligvis ligner den, man har brugt i de gamle blade. Denne type historier indbyder ikke til håndskrift eller anden type spøjse bogstaver. 

 

 
NB: Lånt på biblo.

At genlæse SUPERMAN efter fire årtier

Det er nææsten så længe siden, at jeg burde skrive aartier med dobbelt-a!

Jeg læste godt nok lidt spredte tegnserieblade som dreng (Tarzan, Korak, cowboy-blade), men det var først som teenager, at jeg **opdagede** tegneserien som sådan. Det var i 1979, og jeg begyndte straks at samle.

Dengang var det fedt at være med som bladlæser, da der kom alt muligt. Jeg købte fast Seriemagasinet, Jonah Hex, Kung-fu Magasinet, Edderkoppen, Fantomet, osv osv. Og jeg købte naturligvis også Superman.

Mit første Superman-blad var Superman med Batman nr. 4, det med Superman, der bliver brændt på en totempæl på forsiden! Jeg læste alle bladene med stor iver og glæde, men omkring skiftet til 90'erne var jeg ærlig talt blevet træt af Superman-serien. Den syntes lidt for kikset i forhold til Marvel-bladene. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har læst et Superman-blade siden starten af 90'erne.

En kolofon!

Jeg ejer godt nok alle bladene, men de sidder bortgemt i bladkasser og hemmelige arkiver (lol). Men så her i går modtog jeg en gave fra Obskuriøsts redaktør, Henrik Larsen, i form af stor kasse fuld at Superman'er. Henrik er i gang med at gendanne sin egen samling af blade ved at købe lots og i genbrugsbikse. Og lots betyder mange dubletter. Og det blev mit held. Jeg ved ikke, hvor mange der var i kassen, men den var sateme tung. Tusind tak, Henrik.

Nå, men jeg tog fat i dag med at genlæse og begyndte naturligvis med dét blad, som jeg allerførst købte dengang i 79: Superman med Batman #4! Forsiden er feed. Historien med Superman, der skal redde amerikanske indianere fra en grådig hvid mand er ... okay. Bladets anden historie med Grønne Lygte af Denny O'Neill var straks bedre, synes jeg. En mand i 1800-tallet dræber en anden mand i en duel, men overlever blot for at blive suget til en anden verden i en anden dimension for at hjælpe med at redde en fremmed civilisation, som er ved at dræbe sig selv med krige. Men er det lykkedes ham? (Og sikke et held, at han ikke er landet langt ude i fremtiden i det 21. århundrede).

Noget af det jeg næsten husker bedst fra Superman-bladene er Super-Ove og brevkassen! Selv om jeg brændte ud på bladet i sin tid, så er det spændende at skulle til at genlæse serien her i voksenlivet.

Stakken af Superman-blade fra
Henrik Larsen sirligt pakket i poser

NOIR-tegneserie PLUS lummert BLAD fra de glade dage hvor kioskkunderne ikke blev krænkede

Nr. 12 fra første årgang

Så ankom en mindre pakke fra Faraos i går og hurra for det! (15 dage efter jeg bestilte bladene, til trods for at de lover afsending inden for et par dage. Nå, men priserne var gode, så jeg klager ikke ... ret meget). Jeg købte for nyligt tre samlebind af den amr. serie Fatale fra Fantask, som havde dem på tilbud til 10 kroner (!) stykket. Desværre er serien på fem bind, så jeg var nødt til at ty til Faraos for at få resten, som så heldigvis OGSÅ var på tilbud - om end ikke helt til 10 kr., men 50 kr. stykket, men eftersom nypris oprindeligt var 150-200 kr., så var det alligevel en fin pris. Jeg har læst bind 1, og det er virkelig godt. Noir crime med sort magi.

Nå ja, og så er der de resterende tre blade ... Jeg læste et enkelt nummer af En halv humørtime tilbage i 80'erne og syntes dengang, at det var en sur prut. Jo, jo, bare bryster, men altså, vittighederne var bare FOR platte for Jack J anno 1980'erne. Men nu bemærkede jeg, at Faraos åbenbart havde fået en masse gamle brugte numre på lager, og så tænkte den meget ældre Jack J, at det var en godt chance til at checke, om man stadig er enig med sit meget yngre jeg. Og til de priser går det lige an.

De bestilte blade er godt nok IKKE i noget, der ligner mint condition, men det er osse lige meget. Men selv hvis jeg stadig skulle synes, at bladet er - nå ja - på niveau med en surt prut, så må man beundre, at det havde en læserskare, som holdt ved så længe: En halv humørtime kørte fra 1969 og helt frem til nullerne. Det seneste nummer, jeg kan finde hos Faraos, er fra 2001. Men om der kom senere numre, eller om bladet kørte uafbrudt fra 69 til 01, har jeg ingen anelse om. Blade som dette er ofte svære at finde info om, da de ikke regnes som reelle tegneserieblade. En halv humørtime findes fx slet ikke hos Pegasus.

Som horrorfan er man naturligvis nødt
til at anskaffe sig dette nummer!

INFERNO 2026 aka INFERNO #14 is in da house!

 
Jeps, så ankom det nye nummer af Inferno - blot et døgn efter jeg bestilte det fra Laserdisken. Virkelig noget af en overraskelse. Jeg havde i ånden set, at jeg nok ville modtage bladet om 5-7 dage - fem til syv dage! - sådan som man ellers er blevet vant til, når det gælder forsendelser med PostLort ... jeg mener PostNord. Men jeg antar, at det er som i tysk grammatik: Der sker uvilkårligt undtagelser fra tid til anden.  

Jeg har ikke læst det nye nummer endnu, så ingen omtale herfra - ud over at det ser gevaldig fedt ud. Man føler sig hensat til gamle dage. Tak, Peder Pedersen!