Friday 12 April 2024

"Dansk tv's historie" (v/Stig Hjarvard, Forlaget Samfundslitteratur, 2006)


 Når man finder en bog om dansk tv-historie til 15 kroner og i stort set flunk og ny stand i genbrugsen ... så snupper man den! Den havde endda stadig den dvd med, som fulgte med ved udgivelsen. 

Jeg har indtil videre bladret lidt, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt der er tale om noget højtravent akademisk noget eller noget rosenrødt nostalgi-noget, men alle bogens ni forfattere lader til at være professorer fra diverse medievidenskabs-aftenkurser (haha) og i den dur. Der er altså ikke tale om fanskriblerier klasket sammen af en Jack J eller Henrik Larsen eller andre undergrundsskribenter over en weekend med gardinerne trukket ned. Men derfor kan det jo nok være godt alligevel. Og selvom det skulle være bob-bob-bob ... så slap jeg som sagt kun 15 kr. - ikke engang nok til en kebab - så det går sgu nok.  

Tegningen undrer mig dog lidt; Hvem fa'en har sin knallert med ind i stuen? Den slags lugter ofte ad helvede til, når udstødningen har varmet gamle påspildte oliepletter op. Ikke noget jeg ville stille nær min sofa! 


Wednesday 10 April 2024

"Vores kvarter" (Carlos Giménez, Interpresse, 1980)


VORES KVARTER fra Interpresse, 1980.
Og ja, jeg må se at få gjort noget ved det satans klistermærke på forsiden.
Det er surt nok, at der er klippet et rabathjørne af!!

For mange år siden - og med "for mange år siden" mener jeg ikke 2005 eller sådan et nyt årstal - næh, børnlille, jeg taler om dengang i starten af fattigfirserne! Interpresse (IP) udgav en række af den spanske tegner og forfatter Carlos Giménez' realistiske tegneserier om livet i Spanien under Francos styre. Og med "realistiske" mener jeg mega-ultra-sørgeligt-og-vældigt-deprimerende realistiske!

Tegneserierne var baseret på forfatterens egen opvækst og tidlige voksenliv. Over en årrække udsendte IP tre serier, som følger Giménez henholdsvis på børnehjem, som stor knægt/teenager efter at være kommet hjem fra børnehjemmet, og senere da han bliver ansat som tegner på et forlag (hvor han lavede serier, hvoraf nogle blev bragt i Seriemagasinet i Danmark). 

De tre serier udkom i Danmark som henholdsvis "Vores kvarter", "Børnehjemmet" og "De professionelle". Desværre udgav forlaget dengang kun cirka en fjerdedel af de tre serier, og jeg har i mange år håbet, at resten ville udkomme fra et eller andet forlag på et eller andet for civiliserede mennesker læseligt sprog. Der er lidt ude på engelsk og tysk, men ikke noget vi ikke har fået på dansk. 

Men senest (dvs. sidste år) besluttede det lille forlag Zoom heldigvis at udgive alle tre serier i komplet form. Indtil videre er både "Vores kvarter" og "Børnehjemmet" kommet komplet i fine hardcover-samlebind, men desværre er der åbenbart ikke nok danskere, som gider købe disse fede serier. Og Zoom har derfor udsat "De professionelle" til i alt fald 2026 - hvis de altså udsender den! Jeg håber det, naturligvis. Vi fik i sin tid kun to albums ud af de fem, som kom på spansk. 

Historiens første side

Jeg har netop modtaget samlebindet med den komplette udgave af "Vores kvarter" (jeg køber disse ting i små dryp - de er jo ikke just gratis, endsige billige). Seriens fire spanske album er samlet i en enkelt dansk udgave. Og hurra for det! Jeg modtog den nye udgave for et par dage siden, men har besluttet først at genlæse det originale album, som IP udsendte for 44 år siden. Og hvorfor så det? Well, godt spørgsmål, kære læser; Jeg skal se, om jeg kan svare på tilfredsstillende vis. Altså, jeg læste albummet i sin tid fra biblioteket. Men jeg har rent faktisk aldrig ejet et eksemplar, førend jeg fandt det hos butikken Komikken (i Kbh, omend jeg handlede online) for nogen tid siden. Og nu hvor jeg har købt det, skal det sateme også læses - også selvom jeg altså nu har fået en langt mere komplet udgave. På dén måde kan man jo også lige sammenligne udgivelserne, tryk, oversættelse, osv. 

Det betyder i øvrigt også, at jeg fik mulighed for at genlæse det forord, som IP's oversætter skrev som indledning. Dette forord findes nemlig ikke i Zooms udgave. Den slags er der vist ikke tradition for at medtage i andre forlags udgaver - selvom det måske nok burde være det, for det er et glimrende forord (som jeg har tilladt mig at scanne ind og bringe her). 

Jeg er pt. halvvejs igennem, og jeg må indrømme, at noget af det er en hård omgang. Livet var IKKE lutter lagkage for folk i Spanien under Franco - og da slet ikke for børn. De to første sider er så ulideligt brutale, at enhver tanke om, at man "blot" læser en tegneserie forsvinder med det vons. Scenen med drenge, som hellere vil gøre håret vådt med pis for ikke at skulle bade i det iskolde vand efter iskold eksercits i gården, er ikke noget jeg mindes nogensinde at have set i selv de værste danske socialrealistiske dramaer. Men jeg glæder mig alligevel til at læse resten af albummet - og det hele i den nye intégrale. 


Forord ved oversætteren

Bagside

(Scans i 300 dpi)

Friday 29 March 2024

THE LEGACY / De fordømte (Richard Marquand, UK, 1978)

 


Jeg fik set THE LEGACY i går aftes. Glimrede gyserfilm fra 78 instrueret af waliseren Richard Marquand. Dette er hans debutfilm ud af blot syv film (og noget tv-stads). Så vidt jeg kan se af Wiki er det også hans eneste i horrorgenren. Men mon ikke han er mest kendt for at have lavet den tredje og sidste af de rigtige STAR WARS-film, RETURN OF THE JEDI i 1983. Han gik desværre bort som blot 49-årig i 1987. 

THE LEGACY handler om et amerikansk arkitekt-ægtepar (Sam Elliott og Katharine Ross, som senere fandt sammen in real life), som inviteres til England for at arbejde. De slår straks til, da tilbuddet kommer og rejser til "det gamle land", hvor deres forfædre kom fra. Nogle gange burde man måske bare blive hjemme. 

I England lejer de en motorcykel for at rejse lidt rundt, før de skal arbejde. Uheldigvis vælter de på djælvemaskinen og lander i en skovbund. Heldigvis får de hjælp af en yderst venlig engelsk gentleman, som ejer en masse land og et kæmpe landsted. "I kan bare bo hos mig til motorcyklen er repareret", tilbyder han. Den slags går sjældent godt. På landstedet ankommer også andre gæster, sære typer, og pludselig sker der ting og sager. Djævleskab, et mord med spejlglas så Dario Argento ville knibe en tåre, og anden død og lemlæstelse. Man skal helst se det selv, så jeg siger ikke mere. 

THE LEGACY blev svinet gevaldigt til i den store "The Encyclopedia of Horror Movies" af Phil Hardy, og selv hovedrollens Sam Elliott pissede på den i et interview (ifølge Wiki). Well, personligt synes jeg, at den var glimrende. Forvirrende og all over the place? Ja, og hvad så. Horrorfilm skal ikke nødvendigvis være lineære og logiske som en bedre dokumentarfilm. Denne amatøranmelder synes i alt fald, at den leverede fin underholdning og holdt min interesse hele vejen igennem. 

Jeg så THE LEGACY på dansk dvd fra On-Air Video. Kopien er tydeligvis hentet fra en halvslidt master, og i fullscreen. Men den så fin ud alligevel og med et detaljeret billede. Der er absolut ingen ekstramateriale på skiven. Filmen kørte i Saga i en uges tid i 1979 (17. - 26.8.79) under titlen De fordømte

Trailer:


Wednesday 27 March 2024

Når Jan Johansson kalder på dig i dine drømme

Scan af mit eget eksemplar. Nej, det er ikke i just mint condition

For et øjeblik siden blev jeg færdig med at læse en artikel af Anders Hjort-Jørgensen om Frank Miller (tegneren) i et gammelt dansk Dæmonen-blad, rejste mig og skulle lige til at sætte en plade med Jan Johansson på, da det slog mig, at jeg såmænd havde haft en drøm om selvsamme Jan Johansson-grammofonplade engang i nat!!! 

Pladen er "Jazz på svenska" fra 1964. I drømmen havde jeg befundet mig i en campingvogn langt ude i en tætbevokset jungle sammen med en dame. Jeg havde en gammel og simpel pladespiller. Jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte koble den til min fars gamle transistorradio, så den kunne spille lidt højere. Jeg satte derefter radioen hen til den åbne dør. Meningen var, at så kunne junglens folk derude høre musikken. De høje, grønne træer kom helt op til døren, så man kunne ikke se andet end selvsamme gevækster. 

Så satte jeg min Jan Johansson-plade på og tændte. Men det lød ikke rigtigt. Jeg kunne ikke rigtig sætte en finder på det. Jeg spillede den en gang mere. Samme resultat. Og tredje gang. Igen det samme. "Det var da underligt", tænkte jeg og kiggede på pladeomslaget. Det var jo det rigtige. Så tog jeg pladen ud (hvordan det kunne lade sig gøre, eftersom pladen også lå på grammofonen, er den slags, som lader sig gøre i drømme). Nu opdagede jeg miséren: I hylstret lå en forkert plade. Inde i Jan Johansson-omslaget lå en plade med den australske gruppe The Triffids. Jeg havde i drømmen forventet at høre "Jazz på svenska" så meget, at jeg slet ikke havde kunnet genkende The Triffids, som jeg ellers har hørt mange gange (både på plade og en enkelt gang i levende live). "Nå, men så må jeg jo hellere sætte den rigtige plade på", tænkte jeg - og vågnede. 

Jeg fik aldrig hørt den Jan Johansson-plade. Well, ikke i drømmen i alt fald. Lige nu ligger den på grammofonen. Mit eksemplar er købt på et marked til 10 kroner for 10-15 år siden og er ikke uden knas og skrat, men det er helt okay. 

Jan Johansson døde for længe siden i en bilulykke. Danske Anders Østergaard lavede i 1999 en cool dokumentarfilm om ham. Den eneste anden musiker på pladen, Georg Riedel, døde i øvrigt for et par måneder siden. Riedel skrev musikken til en masse af de børnefilm og tv-serier, vi også så i Danmark i 70'erne, Emil, Pippi, Bulderby, osv. Johansson skrev den skæve kendingsmelodi til Pippi Langstrømpe

Begge LP-scans er i 300 dpi, så det går nemt an at læse teksten.
Klik et par gange, you know the drill.


PS: Jeg checkede netop mit eget tag ("Drømme") og ser, at det er meeget længe siden, jeg sidst har skrevet om drømme - over 12 år. Man kan læse dem ved at klikke tagget forneden. 

PS.PS: Ja, overskriften er en slet skjult reference til Nils Markvardsens filmtidsskrift eXtase. Nils arbejder på et nyt nummer, men som næsten alle danske filmfanzines trækker det ud. Men det skal nok blive godt - når det en dag kommer. 

Sunday 24 March 2024

Hip hip hurrah!!! Vi er nu nr. 1 på SITH's top 5 over danske HORROR-BLOGS


... og "nu" betyder altså for 12 år siden (og "vi" er sådan et "royal we". Her er kun undertegnede, yours truly i egne fladtrådte hæle. ROTFL). Jeg har sgu bare glemt at poste om det her på bloggen, hvor det ellers har betydning! Hahaha...

 Nå, men jeg sad jo og bladrede i Peter Rybergs fanzine Sick in the Head (SITH) nr. 1 fra 2012 i forbindelse med forrige indlæg. Og så blev jeg lige mindet om, at bloggen her havde fået æren af at blive nr. 1 på Peters hitliste over favorit-horrorblogs dengang i 2012. Herligt. Jeg bringer hans omtale ovenfor. 

Nogen tid efter SITH nr. 1 udkom, valgte Peter Ryberg at forlade den danske filmsamlerscene, og han holdt sig i mange år væk fra social media. De sidste par år er han dukket op igen (yderst) sporadisk på facebook. Forhåbentligt har han det godt derude (og forhåbentligt smækker han et SITH nr. 2 sammen en dag!). 

PS: Det der som Peter skrev for 12 år siden om et nyt SS, har jeg virkelig ingen anelse om, hvor han fik fra. Et nyt SS!? Tossesnak!


NB: Mine gamle indlæg fra 2012 om Peter Rybergs zine kan læses her.

Saturday 23 March 2024

THE GATE (Tibor Takacs, USA/Canada, 1987)

Tilbage i 2012 sad jeg med nr. 1 af Peter Rybergs fede fanzine Sick in the Head. Desværre kom der kun det ene nummer, men what a nummer! I anmeldersektionen omtalte Peter blandt andet horrorfilmen THE GATE fra 1987. Jeg havde dengang filmen liggende på en ussel sell-thru-videokassette - indkøbt i den lokale brugs (ja, det var dengang, den slags kunne lade sig gøre) - men uden at have set filmen. Nu 12 år senere har jeg stadig ikke fået set mit videobånd (i hvilken flyttekasse ligger det mon i?), men så fandt jeg til gengæld den selvsamme dvd-udgivelse, som hr. redaktør Ryberg omtaler i bladet, forleden i genbrugsen, nemlig den danske udgave fra salige On-Air Video-selskabet. 

For 12 år siden var Peter begejstret for THE GATE, og jeg må indrømme, at jeg nu efter at have set filmen er helt enig med ham. Både i den overordnede begejstring, men også i at selv om der i virkeligheden er tale om en "børnegyser" her, så går den an at se - selv for os i en fremskreden alder. THE GATE er faktisk rigtig fed! Hovedrollerne er to ca. tolvårige drenge, Glen og Terry, men selv om den slags har det med at irriterer mig grusomt i gyserfilm (altså børneskuespillere), så sker det ikke her. 

PLOTTET: Well, faktisk vil jeg mene, at THE GATE nærmest er en remake af den originale THE EVIL DEAD - bare med børn og dæmoner, hvoraf sidstnævnte ligner dem fra den første film i SUBSPECIES-serien. Her er effekterne dog bare lavet pænt meget bedre end i SUBSPECIES (det ville også være svært meget andet. Stakkel Anders Hove!). Peter Ryberg roste filmen for effekterne og skrev, at det var noget af det fedeste, han havde set længe. Og jeg er slet ikke uenig. Men hov, det var det plot, vi kom fra! En dør til en anden dimension, eller bare Helvede nede under jorden, bliver ved et tilfælde åbnet, da et stort træ i haven bliver fældet. Drengene besættes (høhø) naturligvis af idéen om at undersøge tingene. Det sku' de nok ikk' ha' gjort. Senere tager Glens 15-årige søster, Al, og dennes hysteriske teenage-veninder, søstrene Lee, del i herlighederne (helt uden at ville det). I denne type plot er forældre gerne bortrejste eller på arbejde, og det gør sig selvsagt også gældende her. 

THE GATE er glimrende 80'er-horrorfilm-underholdning i den lette ende. Den danske dvd har fået en 15-års aldersgrænse, hvilket jeg nok synes er lidt vel meget (åbenbart fik den en PG 13-grænse i USA). Der er ingen blodige scener eller nudity, og der bliver ikke udspyet grimme eder og forbandelser. Når det så er sagt, så er filmen rent faktisk fyldt med både dæmoner, zombier, døde hunde, onde-øjne-i-hånd, en kæmpe-satan stor som et hus - og heavy metal spillet baglæns. Du ved, hvad dét betyder! 

Fik jeg nævn, at drengen Glen spilles af Spehen Dorff (!). Det er faktisk hans debutfilm. Hans kammerat (Louis Tripp) forsvandt hurtigt ud i glemslen, og det samme gjorde hans søster (Christa Denton). De to skuespillere bag Lee-søstrene lavede sidenhen en masse film og tv (slå dem selv op på IMDb). THE GATE er lavet af den ungarsk-canadiske instruktør Tibor Takacs. Han lavede også en 2'er i 1992, THE GATE II: TRESPASSERS, men den har jeg ikke set. Mon den skulle være ude på dansk video eller dvd? Begge film er genudsendt på Blu-ray i USA. Gamle Tibor laver stadig film, og så vidt jeg kan se via IMDb har han lavet en del mere eller mindre horroragtige film og tv-ting, men nu lader han til i de senere år at have slået sig på julefilm-genren. Ja, julefilm! 

Den danske dvd fra On-Air er okay uden at være noget at råbe hurra for. Den ligner en typiske dansk dvd. Fullscreen og en enkelt trailer + lidt læsestof som eneste ekstramateriale. On-Air må have udsendt den flere gange, eftersom Peter Ryberg omtalte i bladet, at hans eksemplar sagde "Collector's Edition". Det gør min ikke. Ryberg brokkede sig i øvrigt også dengang i 2012 over billedkvaliteten. Fair nok... men altså... de af os, som er vokset op med at se horrorfilm på tredje- og fjerde-gangs-VHS-kopier for 30+ år siden, vi husker hvordan rigtig dårlig billedkvalitet så ud! 

Men som sagt, glimrende film og skal bestemt anbefales herfra. 


Trailer (fundet på YouTube og tydeligvis fra 35mm-print):



Hvis man vil læse en lidt længere anmeldelse (som rent faktisk taler liiidt mere om plottet), så er der en fin en af slagsen her


Saturday 2 March 2024

Cirkus Jacopo nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård" (Carlsen, 1985)

Det er sjældent, at jeg finder tegneserier i den lokale Røde Kors, og når jeg gør, er det gerne Anders And. Men for nyligt lå der et par rigtige albums, blandt andet dette som jeg aldrig før har set:
CIRKUS JACOPO nr. 1: "Spøgelset på Gullinggård". Udsendt af Carlsen i 1985 (fransk oprindelse). Solid oversættelse af Inge Då (hun var gift med den gode Asterix-oversætter, Per Då).

Stregen er lidt Tintin-agtig omend langt mere simpel og niveauer under. Serien viste sig at være **for børn**, men historien om en cirkusfamilie, der bosætter sig på en gammel gård, som tilsyneladende er hjemsøgt, var fin nok for hvad den var. Ingen bandeord, ingen slesk tale, ingen modbydeligheder, grov vold eller letpåklædte damer. Men hyggelig nok.

However, hvorfor skal/skulle mange af disse fransk/belgiske serier per se have irriterende dyr med!? Hvis disse dyrevenner så i det mindst var sjove som Spirillen, men her er der tale om en gås (ja, en gås!), som skal gøre det ud for den firbenede ven - og den er hverken sjov eller interessant, den er bare irriterende. Og da en knotten landmand truer med at servere gåsen til aften, så tænker man bare YES, PLEASE!

Jeg antager, at det faktum, at ComicWiki-folkene end ikke har gidet smække et billede af coveret på hjemmesiden, siger lidt om, hvor lidt interesse der var for serien. Der kom dog et album nr. 2 (som der rent faktisk er billede af på ComicWiki). 

EDIT: Hmm, et par franske hjemmesider fortæller, at det franske nr. 1 handler om de to børn i Japan, og det danske nr. 1 er åbenbart det rigtige nr. 2. Og fransk wiki nævner et nr. 4. 




(scannet i 300 dpi)


Tuesday 27 February 2024

Gensyn med Tintin i "Albumklubben Comics"

 

Jeg postede forleden et scan af et medlemsblad fra "Albumklubben Trumf", som jeg var medlem af i 80'erne. Dén klub blev drevet af Interpresse, men IP blev overtaget af Semic, som senere blev overtaget af Egmont (som var det gamle Gutenberghus). Semic overtog også Carlsen Comics (eller blev lagt sammen med eller whatever. Det er meget forvirrende, og man kan læse mere om det hele andetsteds, hvis man gider). 

Men hvorom alting er, så oprettede Semic-forlagene en albumklub magen til "Trumf" med titlen "Albumklubben Comics". Forskellen var, at hvor "Trumf" kørte en masse forskellige albumserier, så bragte "Comics" kun fire: Tintin, Lucky Luke, Vakse Viggo og Splint & Co. Nu hvor jeg ser tilbage, så synes denne linje faktisk ret kedelig. Og jeg tror, at den eneste grund til, at jeg blev medlem, var, at jeg ikke lige fik sat mig ind i, hvad fanden det var, de ville udgive. "Trumf" var jo fed nok, i og med at man bragte så varieret et udbud af serier, som man gjorde. Men "Comics'" skiften mellem kun fire serier var virkelig for dumt. Hvorfor købte jeg ikke bare de fire serier i deres respektive albumserier!? Reelt set var disse to klubber jo blot tiltag fra forlaget side for at sælge mere af det samme via dertil specielt oprettede abonnementsordninger. Med "Trumf" gjorde man så bare lidt mere ud af det (med mange forskellige serier og halvårsalbums med specielle alternative forsider). Men jeg hold ud som abonnenent ret længe alligevel. Klubben kørte fra 1987-1990. Jeg flyttede til England i sensommeren 1988, så jeg har nok nået at være med halvandet års tid. Det skal dog naturligvis tilføjes, at selvom jeg brokker mig over albumklubbens linje, så var de enkelte album og selve udgivelserne af disse ikke noget man kunne sætte en finger på. Bortsert fra for- og bagside var indholdet helt som de almindelige udgaver. Lige med Tintin savner jeg dog den alm Tintin-bagside. 

Der kom langt færre udgivelser end ovre på "Trumf", 44 album modsat 124 (inkl. halvårsalbum). Og modsat "Trumf" kom der ingen halvårsalbums i delux indpakning. Abonnenterne fik dog også et medlemsblad ligesom i "Trumf"-klubben. Det første album, jeg modtog, var Tintin - "Det hemmelige våben" - oprindeligt nr. 10 i den gamle danske udgivelsesrække. 

Jeg har ikke tænkt mig at sige ret meget om plottet som sådan; Alle Tintin-album er diskuteret til hudløshed af andre mennesker. But the setup er kort fortalt, at professor Tournesol har opfundet en himstregims, som af de forkete folk kunne bruges som et helvedsvåben, og som flere slyngelstater selvsagt derfor ønsker at få fat i. Tournesol bliver derfor (også selvsagt) kidnappet. Og Tintin, Terry og kaptajn Haddock drager afsted for at finde og redde ham. Turen går gennem Frankrig, Svejts og et af disse forbryderlande. Hvordan skal det ikke gå!? Dén sekvens som alle, der har læst albummet, lader til at huske, er den, hvor et hansaplaster har sat sig på kaptajnens finger, og forløbet kører i det uendelige. Man griner så tårerne triller. So much for the plotbeskrivelse! 


Men ud over plotbeskrivelse må det blive til et par personlige kommentarer: Det er faktisk mange år siden, jeg sidst har læst Tintin, ikke blot dette album, men i det hele taget. Jeg er naturligvis bekendt med, at Cobolt nu udgiver serien, og at den er nyoversat af Niels Søndergaard. Jeg har ikke læst Cobolts udgave, men efter sigende er den nye oversættelse tro mod den franske tekst, hvor Jørgen Sonnergaards gamle udgave som bekendt mange steder er ren gendigtning frem for reel oversættelse. 

Som alle andre, der er vokset op med de gamle albums, holder jeg af Sonnergaards udgave. Men her ved genlæsning efter både mange år og efter at have lært bare en smule mere om dansk retskrivning og tegnsætning, så kan jeg godt se, at det ikke var noget, som gamle Jørgen tog så højtideligt. Der er mange steder i albummet, hvor en korrekturlæser burde have rettet. Blot det faktum, at der hele tiden skiftes mellem at være mellemrum og ikke mellemrum mellem et ord og et udråbs- eller spørgsmålstegn. Og antallet af pauseprikker kommer helt an på, hvor meget plads der er tilbage på linjen! At Jørgen brugte stærkt forældede staveformer som tredie, sukces og sejg, synes jeg dog er cool nok (og nej, de var ikke korrekte, da han oversatte albummet). 

Jeg har haft mine albums fra begge albumklubber stående på hylden i perfekt stand, siden de blev modtaget i 80'erne. I rigtig mange år behandlede jeg mine tegneserier med følsomme fingre og læste dem i en vinkel à 45 grader. Ingen rygge eller forsider blev knækket. Men nu om stunder har jeg valgt at gå den anden vej. Jeg har skrevet om det her før. Nu skal disse albums BRUGES. Jeg har jo alligevel ikke købt dem som investeringsobjekter for at gemme dem i 40 år og derefter sælge dem med fortjeneste! (Når det så er sagt, så overvejer jeg at sælge samlingen af "Elverfolket" (IP-udgaven). Mange af de albums står til 500 kr. hos Farao Cigarer. Jeg har dem i near mint-stand, og jeg har nada interesse i de eventyrhistorier! Nu får vi se). I øvrigt er jeg ikke sikker på, at udgaverne fra "Comics" er i specielt høj kurs blandt hardcore samlere. Men de er cool nok at læse, og Hergés Tintin er jo noget af det ypperste inden for den fransk-belgiske skole.


Sunday 25 February 2024

Albumklubben TRUMF - Medlemsblad nr. 60 (Interpresse, januar 1988)

Den svenske tegneseriesamler Pidde Andersson skrev for nyligt et par indlæg på fb om "Afdelingen for sådan noget ingen samler på". De handlede om den svenske albumserie "Örn". Og i samme dur vil jeg nu skrive lidt om en dansk albumserie, som virkelig ikke har den store bevågenhed blandt danske tegneseriesamlere: "Albumklubben Trumf".

"Albumklubben Trumf" var en abonnementsklub, som Interpresse kørte op gennem 80'erne. Medlemmerne modtog hver måned et album med en ny serie. Nogle serier kom godt nok flere gange i årenes løb, men det var aldrig lige i træk. Det med "klub" betød mest bare, at der var tale om en abonnementsordning og - vel nok - for at abonnenterne skulle føle en eller anden form for tilhørsforhold. 

Der kom også et medlemsblad, men det var nu en sørgelig og svag omgang, hvis man spørger om min mening; Se eksemplet her i indlægget, Medlemsblad nr. 60 fra januar 1988. Det pågældende blad har et interview med IP-redaktør Jens Trasborg, men det må siges at være det korteste interview, jeg mindes at have set. Man kunne have lavet et fedt blad, om de serier man udgav, men i stedet fik man en ret ligegyldig reklamebrochure - stort set. Jeg husker ikke ret meget om de andre numre af medlemsbladet, men jeg er ret sikker på, at de ikke var meget anderledes end nr. 60. En side med klubtekst. To sider med en konkurrence. Og en side med reklame for årsalbum. 

Selve månedsalbummerne var nøjagtigt magen til de almindelige album, bortset fra forsiderne. ComicWiki skriver fejlagtigt, at forsiderne var forskellige fra de almindelige udgaver, men det var de ikke. De var stort set identiske med de almindelige udgaver bortset fra logo og en "ramme" rundt om forsiden. Det skal dog siges, at halvårsalbummerne havde alternative forsider, men der kom kun ganske få årsalbums. Og de indgik ikke i abonnementsordningen, men skulle købes med rabatkuponer, som man skulle samle.  

"Trumf" var sådan set cool nok, men det kunne bare have været bedre. Jeg antager, at det var et rent kommercielt tiltag. Jeg husker ikke, hvor længe jeg var medlem af klubben/abonnementsordningen, men det stoppede i alt fald i sensommeren 1988, da jeg flyttede til London. Klubben kørte fra 1983 og frem til 1991. 106 albums blev det til i alt og 18 halvårsalbum. Halvårsalbummerne havde ud over alternative forsider også hardcoverindbinding. De var faktisk ret cool. Jeg tror ikke, at jeg var med fra starten. Eller måske var jeg - who knows. Det er længe siden. Jeg tror jeg købte de første numre som back-issues. Har jeg gemt resten af klubbladene? Jeg antager, at jeg har, men jeg ved ikke, hvor de gemmer sig i rod... eh, samlingen. 

Som sagt, "Trumf" var en albumserie, som ingen samlere samler på i dag. De har ingen værdi, og dem som kunne tænke sig at købe gamle "Trumf"-albums må siges at være folk, som bare vil læse disse tegneserier. Tegneserielæsere frem for tegneseriesamlere. Personligt synes jeg nu, at de er cool nok (jeg postede om et af disse album her på bloggen for nyligt: Bernard Prince). Og det bør tilføjes, at halvårsudgaverne rent faktisk er interessante for samlere, da de netop har alternative forsidemotiver. 

NB. "Albumklubben Trumf" skal ikke forveksles med albumserien "Trumf-serien", som udkom på Interpresse 1971-75. Ligesom "Albumklubben Trumf" indeholdt "Trumf-serien" en ny serie i hvert nummer. Læs mere her.  

Læs mere om de individuelle album ovre på dansk ComicWiki




 (Scannet i 300 dpi)

Wednesday 21 February 2024

"Med halvmaske og handsker i slumkvarteret" - Will Eisners THE SPIRIT (Søndags Aktuelt, 28. december 1980, Steffen Larsen)

 

Hvad lavede DU den 28. december 1980???
Ja, mig, jeg var i alt fald ude at købe dagens udgave af Søndags Aktuelt! Jeg havde nemlig fået færten af, at avisen indeholdt en tosiders artikel om Will Eisners SPIRIT!
Direkte fra skuffen og med 43 års lag støv:



(300 dpi)