Kulørt stads for voksne ... fra børnebiblioteket

 

Jeg modtog to pakker fra Den Blå Avis-sælgere i dag: 9 numre af Kulørte Sider (fra slut-70'erne, ikke at forveksle med et andet blad af samme titel MED tegneserier, ikke OM) og 10 ex (dvs. hele serien) af Special-Comics (1974-76)! Najs!

KS var i pæn stand. Alle ex-biblo-eksemplarer. Sjovt nok fra et børnebibliotek!? Hvilke børn tænkte de ville gide at sidde og læse lange nørdede tekster om ofte udenlandske tegneserier!? Jeg havde totalt glemt, hvor megen tekst, der er i de blade. Jeg køber jo det nuværende danske blad om tegneserier, Magasin for tegneserier (dum titel imo, men udgiveren/redaktøren har sikkert tænkt, at det ville være mere kommercielt, og det er sikkert rigtigt. Læs: Redaktøren er også forlagsdirektør og har velsagtens check på, hvad der fænger hos forbrugerne), men jeg ærgrer mig over, at det ikke er KS, vi har i dag i stedet. Bladet var virkelig oplysende og tog indholdet alvorligt. Det dækkede virkelig markedet. Jeg savner den slags seriøsitet i dag. Jeg har kigget tre numre igennem den sidste halvanden times tid: Det ene nummer havde et katalog fra Runepress forlag sat fast i hæfteklammerne. Selv kataloget var nærmest et tidsskrift i sig!

De 10 Special-Comics er i pæn stand. Omslag i usædvanlig pæn stand for disse albums, som ellers gerne er mega-slidte. Nuvel, flere numre havde påskrevet navn på side 3 (den tidligere ejer hed tilsyneladende ... "JEG"), men det overlever jeg nok. Nå ja, og limen havde opgivet ævred (ikke pga. læsning/ombøjning af ryg, men sikkert grundet de 50 år på hylden. Lim holder desværre ikke evigt). Jeg ved ikke rigtig, om jeg gider forsøge mig med at købe bogbinderlim og forsøge at reparere dem. Holder den slags overhovedet? Jeg har tidligere prøvet med både kontaktlim og superlim. Ingen af disse duede til albums eller bøger. I øvrigt er det tydeligt, at fra og med nr. 9 blev der brugt en anden trykketeknik og bedre papir. Ryggen er presset sammen og går ikke op med deraf løse sider.

Lidt ærgerligt, at KS stoppede. Hvorfor så man ikke en vigtighed i at køre videre selv uden profit? Det var Runepress, som udgav bladet, og Runepress var Carsten Søndergaards gamle forlag, som var kommet med ham over på Interpresse. Efterfølgende blev Runepress den del af IP, hvor man (så vidt jeg husker CS's beskrivelse af dette i indlæg på Serielands forum) efterfølgende udgav ting, der ifølge forlaget var en tand for "mærkelige" til at udgive i IP-regi. Men altså, Interpresse var "the shit" i 70'erne og 80'erne. Man ville sagtens have haft råd til at fortsætte bladet selv uden profit, selv med en vis del underskud. IP udgav en fandens masse blade og albums, og man tjente en ligeledes fandens pæn portion penge derpå. Man burde have set værdien og vigtigheden i at have et godt dansk tidsskrift om det medie, man selv skulle leve af. Efter KS lukning startede IP godt nok et nyt blad om tegneserier, Komix, som jeg selv købte (jeg abonnerede rent faktisk), men selv om jeg stadig elsker bladet, så var det meget tyndere end Kulørte sider. Og det holdt kun i fem numre. I Tyskland udkommer der stadig et blad om tegneserier (jeg har glemt titlen. ComiXine? Noget i den dur), som har kørt siden 80'erne (et af numre bliver faktisk nævnt i et af mine nye KS)! I det gamle Vesttyskland kunne det lade sig gøre. Oh well, nothing lasts forever. Men fedt nok, at man stadig kan score gammelt stads.

Her ovenfor og længere nede er fire forsider og lidt eksemplarer på indhold fra de første par numre (jeg fik numre mellem 29 og 41). Et par af billederne er lidt uklare, men ikke om jeg gider tage dem om.

En løst indlagt infoseddel (pga. en for høj pris skrevet på et forgående nummer) har overlevet i bladet i mere end 45 år uden af ryge ud!! (Eller osse er den røget ud, men er blevet samlet op og lagt ind igen, høhø). En kendt tegneserieperson, som stadig er i aktion (og som jeg derfor ikke nævner ved navn, da den slags kan give en fandens ballade, som jeg jo måtte sande for nyligt!) har anmeldt et Adèle-album og fortæller, at det gav hans børn mareridt pga. den megen vold, satankulter, perversiteter osv. Han lod dog til at kunne lide serien. Thomas Camp (som jeg godt kan omtale, da han desværre er draget i det hinsides) anmeldte et af de klassiske Natacha-albums og var *ikke* just begejstret over blandingen af humor og spænding. Man kan undre sig over, om Thomas Camp slet ikke var vant til at læse fransk-belgiske tegneserier!? Blandingen af spænding og humor er noget af det mest velkendte i den fransk-belgiske skole (franko-tegneserier som prøjserne kalder den slags). Camp var en sjov fætter. Jeg kendte ham ikke personligt, men kendte bestemt til ham via tegneseriemiljøet på facebook. Jeg husker engang i en gruppe for korrekturlæsere, hvor han skrev, at en cykel forhen hed en cikel. Han fik hurtigt læst og fortalt, at man aldrig (som i aldrig!) har skrevet "cikel". LOL. Men ud over det var han en ildsjæl, hvad angår tegneserier. Bemærk i øvrigt annoncen for en københavnsk tegneseriebutik ved navn Scarface-Comics (adressen er Møllegade, Kbh). Jeg har aldrig hørt om den. Hvem drev den mon? Nogen man kender fra tegneserie-/forlagsscenen??

Endelig har jeg snuppet et foto af en dobbeltside (fra et Playboy-centerfold gætter jeg på) med Margot Kidder, som stort set viser det hele. I mit fb-opslag var jeg nødt til at censurere godterne. Herinde er vi naturligvis helt uncut. xD

I gamle dage kaldte Rune sig blot Rune Kidde.
Senere kom der et T med (Rune T. Kidde). 

Sorry, du bli'r sgu nødt til at lægge hovedet til siden. Eller
dreje computeren (men I sidder vel alle sammen med
en telefon, så det sku' ikk' være noget problem!)

Den famøse indlægsseddel, som har overlevet løst i bladet i henved fem årtier!

Hitlercomix!

GUTTER HUNTER No. 4 på gaden!

Robin Bougie i Canada netop har udsendt det nye nummer af Gutter Hunter (#4) - et fanzine om nordamerikanske undergrundstegneserieblade og deres historie. Desværre er der stadig ingen distributører uden for Canada, USA og England, som fører zinet, men det kan bestilles fra hans egen webshop. Jeg har ikke set det nye blad endnu, men de første tre var glimrende (se omtale her på bloggen). Robin stod også bag Cinema Sewer (fanzine om exploitationfilm), som udkom i maaange år og som blev genudgivet i bogform. Ifølge info på facebooksiden er oplaget på 800 og vil ikke blive genoptrykt. 

Link til Robins webshop

Her nedenfor er Robin Bougie gæst i en YouTube-podcast (eller vidcast om man vil), som egentligt (så vidt jeg husker - jeg følger den ikke) oprindeligt mest handlede om asiatiske film. Men her er et afsnit (fra 2022) altså afsat til Gutter Hunter:

THE GORGON (England, 1964)

Jeg så Hammers THE GORGON (Terence Fisher, 64) for første gang her til aften. Glimrende film og det sædvanlige gode skuespil fra Hammer-studiet. Uhygge skal man lede langt efter, med mindre man er 5 år gammel, og faktisk ser man næsten slet ikke "monsterdamerne", som det hele handler om.

Det er faktisk en underlig film uden egentlige skurke, blot folk med forskellige meninger, som vil det bedste for andre (okay, det ville Hitler også, but you no wha ah mean). Men det gør ikke noget. Alle dialogscenerne er gode, og både Peter Cushing, Christopher Lee og Barbara Shelly er med.

Trailer: 

Åh, Tintin, min ven! (Forsiden af Fat Comics nr. 30 som alle glemte)

 

En tråd i Tegneseriefans-gruppen på fb fik mig til at huske på en gammel forside til et dansk fanzine om tegneserier, FAT COMICS, fra 80'erne. Jeg er ret sikker på, at dette nummer desværre er det eneste, jeg nogensinde fik købt (og i dag er den slags jo umulige at opdrive. Ikke engang biblioteket har et eksemplar, man kan låne). Der kom 32 numre, og her er nr. 30.

Forsiden er naturligvis ... hvad den er. Allerede da jeg købte det pågældende nummer som nyt, kunne jeg godt se, at det var langt ude og væltede over en eller anden grænse, som mainstreambladene muligvis havde. Men så på den anden side; i Interpresses satiretegneserieblad Kystbane Komix reklamere man på forsiden af et nummer med, at der var børneporno inde i bladet! (Det var der naturligvis – heldigvis – ikke), men blot det faktum, at man skrev det på forsiden, og det faktum at vittigheden ragede læserne en høstblomst – jeg husker i alt fald ingen shitstorm i medierne dengang – fortæller, at det var andre og bedre tider. Humor blev taget for det det var, humor. I dag ville disse forsider sikkert betyde, at folk ville få ildebefindende og skulle behøve psykologhjælp.

Se også et Rune Kidde-indlæg her nedenfor (lånt fra ComicWiki) og ComicWiki-siden om bladet.

Tom Waits - WHAT'S HE BUILDING IN THERE !?

Amerikanske psykopatmord mens sveden driver

 

Tilbage i 90'erne læste jeg Bret Easton Ellis' berømte/notoriske bog American Psycho. I dag – ca. 30 år senere – fik jeg endelig set filmatiseringen! 

Jeg fandt for nyligt en stak engelske og amerikanske dvd'er i den lokale Røde Kors og ragede det meste til mig. Og en af dem var altså AMERICAN PSYCHO. Filmen er instrueret af canadisk/engelske Mary Harron, som man ofte ser i amr. dokumentarer om den tidlige punkmusik i USA (hun var en del af den scene). Jeg synes at mindes, at filmen i sin tid fik halvlunken omtale i danske medier, men jeg syntes faktisk, den var glimrende. Der er her jo ikke tale om en horrorfilm, men en satirisk kommentar til den yuppiekultur, som (åbenbart) eksisterede i 90'erne. 

Modsat bogen dvæler filmen heldigvis ikke alt for meget på lange tirader om Phil Collins og anden mainstreammusik. Jeg husker, at jeg dengang for tre årtier siden simpelthen pinedød var nødt til at springe disse hjernelamme passager over. Christian Bale gør det glimrende i rollen som Patrick Bateman, og det samme gør Willem Dafoe (naturligvis), om end sidstnævnte kun er med ret begrænset. 

Der kom iø en urelateret sequel, AMERICAN PSYCHO 2, som bestemt fik dårlig omtale. Jeg så og optog den i sin tid fra DR2, men husker intet af den, andet end at jeg syntes, den var okay (men hvem ved, måske var den virkelig noget lort!?). Der findes talrige dvd- og Blu-ray-udgaver af etteren, men hvis du vil have noget ekstramateriale med, så tag og fravælg de danske udgaver! 

Ballade i FANDOM – for et par årtier siden

Her lige noget vældig morsomt i sommerheden ("Det er jo som en bedre vinterdag i Melbourne"):

Det gamle, glimrende danske skrækwebsite Horrorsiden er desværre for længst fjernet fra cyberspace, men så er det jo heldigt, at man med lidt flid og møje kan grave gamle indlæg op via arkivsites.

Her er dén anmeldelse (bragt 24. okt. 2009), der i alt fald for undertegnede står som det mest legendariske indlæg på sitet (ikke overraskende på grund af en masse ballade): En anmelder havde set blot 5 minutter af en dengang ny gyserfilm (DRAG ME TO HELL) og besluttede, at den var noget lort. Han gav den dog et kvarter, før han slukkede og skrev en meget negativ anmeldelse (og gav bundkarakter).

Dengang var websites (ligesom blogs) populære (det var før SoMe blev det eneste, folk gad interessere sig for – ud over porno), og der var mange læsere. Der kom derfor en laaang tråd, hvor de fleste af hjemmesidens læsere var vrede over, at en anmelder kunne udvise SÅ lidt respekt over for en ny film (endda en Sam Raimi-film), at han kunne sable den ned efter kun at have set 15 minutter.

Sjovt nok bakkede Horrorsidens faste anmelderstab op om den mildest talt uheldige "anmeldelse". Flere nævnte endda, at hans anmeldelse ikke var en anmeldelse (efter balladen ændredes teksten og indledtes nu med, at der var tale en "meningstilkendegivelse", ikke en anmeldelse. Der var var dog stadig givet karakter som i enhver anden anmeldelse! Desværre er den originale version af teksten ikke gemt af Wayback Machine, men jeg husker rent faktisk, at bemærkningen om "meningstilkendegivelse" blev påduttet senere).

Man kan se, at der kom hele 74 kommentarer, men desværre har en redaktør fjernet to tredjedele af dem med en hæksaks (inklusiv mine egne).

Men hvorom alting er, så er det morsom læsning her næsten 20 år senere. Hvis jeg ærgrer mig over noget, så er det, at det fælles modelune (eller hvad vi skal kalde det) i dag går i retning af sociale medier, og websites er uncool; Det betyder, at der i dag stort set ingen interesse ville være for sites som Horrorsiden, Uncut dk og diverse blogs (jo, jeg overdriver, men det kan vel ikke tilbagevises at de fleste af disse sites har drejet nøglen om efter lange perioder med ret lidt interesse fra læsere).

Det ærgrer mig også, at den entusiasme, som danske fans udviste dengang, for mig at se er fuldstændig borte i dag (EDIT: overdrivelse igen). Der skal meget til for at få folk op af stolen i Danske Horrorfans (hvor de fleste indlæg består af "lad os se hvad den kan"-typen – når vi ser bort fra den ene moderators mange fine opslag). Når jeg lader blikke glide ned over diverse medlemsavatarer (hvoraf mange nu blot er navne, da avatarerne ikke klarede transformationen til arkivsitet), føler jeg næsten et nostalgisk vemod. Nogle af dem gemte sig bag falske navne, og vi ved ikke, hvor de er i dag. Andre har valgt at forlade det store fandomfællesskab.

Jeg poster her nedenfor et screen-grab af den famøse side med anmeldelsen, inkl. de ca. 25 kommentarer, som fik lov at overleve. Hvis blogger sætter opløsningen for meget ned, kan den gemte side også ses i mit link til Wayback Machine. Klik her.

NB. Jeg googlede andre af samtidens danske anmeldelser af DRAG ME TO HELL, og jeg ser netop, at Heaven of Horror gav den topkarakter (6/6).

PS: Jeg undlader at nævne navne – det fik jeg nemlig en fandens masse ballade ud af for nyligt, så det er sgu nok bedst at stoppe med det. Folk er sgu så nærtagende i disse tider.

Klik på screen-shot'et et par gange for at få det
op i læsebar størrelse. På min PC virker det bedst
at åbne i et nyt faneblad. Det duer ikke blot at zoome ind.

På selvmordspatrulje igen, igen, igen

 

Jeg så Joe D'Amatos TOUGH TO KILL (aka Duri a morire / Selvmordspatruljen) for 5. eller 6. gang i går. Forskellen er, at de første gange så jeg den på, hvad jeg troede var uklippet græsk video. Men det her fan-composite fra 2022 kører hele 10 minutter længere! Fyren bag (se titelsekvensen) sendte den til mig via min anden blog (som er dedikeret til disse b-krigsfilm. Check profilbilledet med links til mine andre blogs), fordi han tænkte jeg nok ville se den. Damn straight! Denne fan og hans filmbekendte var (er) virkelig fanatiske fans: Masser af små brudstykker, klip af ned til 1-2 sekunders varighed (og længere, natligvis), som manglede i det engelskdubbede print, er nu sat ind igen - og der er brugt materiale hentet fra 5 videoudgivelser (eller måske flere) og et tv-rip. Med tre forskellige dubs igennem filmen! (Engelsk, italiensk og spansk. Og ja, en håndfuld fans har lavet engelske undertekster til italo/spanioler-dialogen). Der findes ingen Blu-ray- eller (afaik) dvd-udgaver ud over noget bootleg-halløjsa, og åbenbart ingen uklippede videobånd.

Glimrende krigsfilm (uden at der i øvrigt er krig i filmen) med Donald O'Brien (fra Zombiemassakren) som the bad guy. Trist, at diverse selskaber finder det nødvendigt at genudgive de "store" italienske genrefilm igen og igen og igen, men ignorerer obskure ting som TOUGH TO KILL.

Nedenfor noget af den kulørte dialog, som den internationale distributør åbenbart synes, at vi skulle "spares" for:

Hovedrollen spillet af Luc Merenda

Premiere i Nygade biograf 12.9.79, hvor filmen kørte 11 dage. 
Repremiere i 82 i Tre Falke biografen, hvor den fik lov at
overleve i 6 dage, før den røg af plakaten. Denne film er
i øvrigt den tredje, som blev belemret med samme danske
titel (originaltitlerne var naturligvis helt forskellige). 

En tilfældig tur til biblioteket #2

Dagen efter hændelserne, som man kan læse om i første indlæg (check her) ragede jeg disse sager til mig på små skinnende ølbrikker. 59 i alt. Nogle var jeg bekendt med. Andre havde jeg hørt om. Mens andre skulle checkes ud, fordi det bør man som ægte forsker af ukendt popkultur. Kvaliteten af disse fotos er vist en anelse bedre end lp'erne...