Saturday, 25 July 2026

Åh, Tintin, min ven! (Forsiden af Fat Comics nr. 30 som alle glemte)

 


En tråd i Tegneseriefans-gruppen på fb fik mig til at huske på en gammel forside til et dansk fanzine om tegneserier, FAT COMICS, fra 80'erne. Jeg er ret sikker på, at dette nummer desværre er det eneste, jeg nogensinde fik købt (og i dag er den slags jo umulige at opdrive. Ikke engang biblioteket har et eksemplar, man kan låne). Der kom 32 numre, og her er nr. 30.

Forsiden er naturligvis ... hvad den er. Allerede da jeg købte det pågældende nummer som nyt, kunne jeg godt se, at det var langt ude og væltede over en eller anden grænse, som mainstreambladene muligvis havde. Men så på den anden side; i Interpresses satiretegneserieblad Kystbane Komix reklamere man på forsiden af et nummer med, at der var børneporno inde i bladet! (Det var der naturligvis – heldigvis – ikke), men blot det faktum, at man skrev det på forsiden, og det faktum at vittigheden ragede læserne en høstblomst – jeg husker i alt fald ingen shitstorm i medierne dengang – fortæller, at det var andre og bedre tider. Humor blev taget for det det var, humor. I dag ville disse forsider sikkert betyde, at folk ville få ildebefindende og skulle behøve psykologhjælp.

Se også et Rune Kidde-indlæg her nedenfor (lånt fra ComicWiki) og ComicWiki-siden om bladet.




Friday, 17 July 2026

Amerikanske psykopatmord mens sveden driver

 


Tilbage i 90'erne læste jeg Bret Easton Ellis' berømte/notoriske bog American Psycho. I dag – ca. 30 år senere – fik jeg endelig set filmatiseringen! 

Jeg fandt for nyligt en stak engelske og amerikanske dvd'er i den lokale Røde Kors og ragede det meste til mig. Og en af dem var altså AMERICAN PSYCHO. Filmen er instrueret af canadisk/engelske Mary Harron, som man ofte ser i amr. dokumentarer om den tidlige punkmusik i USA (hun var en del af den scene). Jeg synes at mindes, at filmen i sin tid fik halvlunken omtale i danske medier, men jeg syntes faktisk, den var glimrende. Der er her jo ikke tale om en horrorfilm, men en satirisk kommentar til den yuppiekultur, som (åbenbart) eksisterede i 90'erne. 

Modsat bogen dvæler filmen heldigvis ikke alt for meget på lange tirader om Phil Collins og anden mainstreammusik. Jeg husker, at jeg dengang for tre årtier siden simpelthen pinedød var nødt til at springe disse hjernelamme passager over. Christian Bale gør det glimrende i rollen som Patrick Bateman, og det samme gør Willem Dafoe (naturligvis), om end sidstnævnte kun er med ret begrænset. 

Der kom iø en urelateret sequel, AMERICAN PSYCHO 2, som bestemt fik dårlig omtale. Jeg så og optog den i sin tid fra DR2, men husker intet af den, andet end at jeg syntes, den var okay (men hvem ved, måske var den virkelig noget lort!?). Der findes talrige dvd- og Blu-ray-udgaver af etteren, men hvis du vil have noget ekstramateriale med, så tag og fravælg de danske udgaver! 




Ballade i FANDOM – for et par årtier siden




Her lige noget vældig morsomt i sommerheden ("Det er jo som en bedre vinterdag i Melbourne"):

Det gamle, glimrende danske skrækwebsite Horrorsiden er desværre for længst fjernet fra cyberspace, men så er det jo heldigt, at man med lidt flid og møje kan grave gamle indlæg op via arkivsites.

Her er dén anmeldelse (bragt 24. okt. 2009), der i alt fald for undertegnede står som det mest legendariske indlæg på sitet (ikke overraskende på grund af en masse ballade): En anmelder havde set blot 5 minutter af en dengang ny gyserfilm (DRAG ME TO HELL) og besluttede, at den var noget lort. Han gav den dog et kvarter, før han slukkede og skrev en meget negativ anmeldelse (og gav bundkarakter).

Dengang var websites (ligesom blogs) populære (det var før SoMe blev det eneste, folk gad interessere sig for – ud over porno), og der var mange læsere. Der kom derfor en laaang tråd, hvor de fleste af hjemmesidens læsere var vrede over, at en anmelder kunne udvise SÅ lidt respekt over for en ny film (endda en Sam Raimi-film), at han kunne sable den ned efter kun at have set 15 minutter.

Sjovt nok bakkede Horrorsidens faste anmelderstab op om den mildest talt uheldige "anmeldelse". Flere nævnte endda, at hans anmeldelse ikke var en anmeldelse (efter balladen ændredes teksten og indledtes nu med, at der var tale en "meningstilkendegivelse", ikke en anmeldelse. Der var var dog stadig givet karakter som i enhver anden anmeldelse! Desværre er den originale version af teksten ikke gemt af Wayback Machine, men jeg husker rent faktisk, at bemærkningen om "meningstilkendegivelse" blev påduttet senere).

Man kan se, at der kom hele 74 kommentarer, men desværre har en redaktør fjernet to tredjedele af dem med en hæksaks (inklusiv mine egne).

Men hvorom alting er, så er det morsom læsning her næsten 20 år senere. Hvis jeg ærgrer mig over noget, så er det, at det fælles modelune (eller hvad vi skal kalde det) i dag går i retning af sociale medier, og websites er uncool; Det betyder, at der i dag stort set ingen interesse ville være for sites som Horrorsiden, Uncut dk og diverse blogs (jo, jeg overdriver, men det kan vel ikke tilbagevises at de fleste af disse sites har drejet nøglen om efter lange perioder med ret lidt interesse fra læsere).

Det ærgrer mig også, at den entusiasme, som danske fans udviste dengang, for mig at se er fuldstændig borte i dag (EDIT: overdrivelse igen). Der skal meget til for at få folk op af stolen i Danske Horrorfans (hvor de fleste indlæg består af "lad os se hvad den kan"-typen – når vi ser bort fra den ene moderators mange fine opslag). Når jeg lader blikke glide ned over diverse medlemsavatarer (hvoraf mange nu blot er navne, da avatarerne ikke klarede transformationen til arkivsitet), føler jeg næsten et nostalgisk vemod. Nogle af dem gemte sig bag falske navne, og vi ved ikke, hvor de er i dag. Andre har valgt at forlade det store fandomfællesskab.

Jeg poster her nedenfor et screen-grab af den famøse side med anmeldelsen, inkl. de ca. 25 kommentarer, som fik lov at overleve. Hvis blogger sætter opløsningen for meget ned, kan den gemte side også ses i mit link til Wayback Machine. Klik her.

NB. Jeg googlede andre af samtidens danske anmeldelser af DRAG ME TO HELL, og jeg ser netop, at Heaven of Horror gav den topkarakter (6/6).

PS: Jeg undlader at nævne navne – det fik jeg nemlig en fandens masse ballade ud af for nyligt, så det er sgu nok bedst at stoppe med det. Folk er sgu så nærtagende i disse tider.


Klik på screen-shot'et et par gange for at få det
op i læsebar størrelse. På min PC virker det bedst
at åbne i et nyt faneblad. Det duer ikke blot at zoome ind.






Wednesday, 15 July 2026

På selvmordspatrulje igen, igen, igen

 

Jeg så Joe D'Amatos TOUGH TO KILL (aka Duri a morire / Selvmordspatruljen) for 5. eller 6. gang i går. Forskellen er, at de første gange så jeg den på, hvad jeg troede var uklippet græsk video. Men det her fan-composite fra 2022 kører hele 10 minutter længere! Fyren bag (se titelsekvensen) sendte den til mig via min anden blog (som er dedikeret til disse b-krigsfilm. Check profilbilledet med links til mine andre blogs), fordi han tænkte jeg nok ville se den. Damn straight! Denne fan og hans filmbekendte var (er) virkelig fanatiske fans: Masser af små brudstykker, klip af ned til 1-2 sekunders varighed (og længere, natligvis), som manglede i det engelskdubbede print, er nu sat ind igen - og der er brugt materiale hentet fra 5 videoudgivelser (eller måske flere) og et tv-rip. Med tre forskellige dubs igennem filmen! (Engelsk, italiensk og spansk. Og ja, en håndfuld fans har lavet engelske undertekster til italo/spanioler-dialogen). Der findes ingen Blu-ray- eller (afaik) dvd-udgaver ud over noget bootleg-halløjsa, og åbenbart ingen uklippede videobånd.

Glimrende krigsfilm (uden at der i øvrigt er krig i filmen) med Donald O'Brien (fra Zombiemassakren) som the bad guy. Trist, at diverse selskaber finder det nødvendigt at genudgive de "store" italienske genrefilm igen og igen og igen, men ignorerer obskure ting som TOUGH TO KILL.



Nedenfor noget af den kulørte dialog, som den internationale distributør åbenbart synes, at vi skulle "spares" for:


Hovedrollen spillet af Luc Merenda








Premiere i Nygade biograf 12.9.79, hvor filmen kørte 11 dage. 
Repremiere i 82 i Tre Falke biografen, hvor den fik lov at
overleve i 6 dage, før den røg af plakaten. Denne film er
i øvrigt den tredje, som blev belemret med samme danske
titel (originaltitlerne var naturligvis helt forskellige). 



Friday, 10 July 2026

En tilfældig tur til biblioteket #2


Dagen efter hændelserne, som man kan læse om i første indlæg (check her) ragede jeg disse sager til mig på små skinnende ølbrikker. 59 i alt. Nogle var jeg bekendt med. Andre havde jeg hørt om. Mens andre skulle checkes ud, fordi det bør man som ægte forsker af ukendt popkultur. Kvaliteten af disse fotos er vist en anelse bedre end lp'erne... 






















 

Thursday, 9 July 2026

En tilfældig tur på biblo #1


I mit seneste indlæg skrev jeg om at score et par najs magasinkassetter på det lokale bibliotek (på en fredag). Som nævnt blev man bedt om kun at tage en eller to. Men jeg antog, at det mentes per gang, så om mandagen vendte jeg tilbage for at hapse et par mere, men ... 1) der var sgu ikke nogen tilbage. Og ... 2) jeg opdagede i stedet, at man nu afholdt et musiksalg! Kassevis af LP-plader og cd'er! Lp'er: 20 kr. per styk og cd'er en femmer! (ikke noget med pose-rabat!). 

Jeg pløjede igennem alle lp-pladerne (her i huset siger vi IKKE "vinyler"!) og fiskede 12 albums op. Da jeg kiggede dem igennem bemærkede jeg, at de stort set alle samme var i ny eller noget nær ny stand!

En bibliotekar fortalte, at der stort set ikke er nogen, der låner pladerne! Der var lige en oprejsning af udlån en overgang (da lp-pladen blev populær igen i Danmark, fordi formatet blev det i USA!), men så forsvandt interessen igen. Jeg er naturligvis enormt glad for at kunne score disse vældigt billige albums, men jeg synes nu alligevel, at den manglende interesse er ærgerlig. Når det så er sagt ... jeg har sgu heller aldrig været den store låner af vinylplader på bibliotekerne. Kassettebånd i gamle dage var en anden ting: Nemmere at låne med hjem.   

Da jeg var færdig orkede jeg ikke at se cd'erne igennem, men det gjorde jeg så til gengæld dagen efter (se næste opslag). Jeg beklager de dårlige mobiltelefonfotografier. 


Herbie Hancock-album i to udgaver (og 2 lp'er):
det samme album i henholdsvis mono og stereo!

Patty Smith er jo Patty Smith!

"Storbyens små oaser" er et af de albums, man husker at høre
omtalt i gamle dage, men som jeg bare aldrig har fået hørt. 

Black Sabbath! Med indlagt ekstra cd-udgave! Jeg havde godt nok albummet
på cd i forvejen, men man kimser selvsagt ikke af at få en
 lp-version

Patty Smith live. Dobbelt-lp!

Cocteau Twins. Skotsk nyrock fra 80'erne. Sangerinden synger
på et ikkeeksisterende sprog, men musikken er fed (eller dvs. det
plejer den at være. Jeg har endnu ikke hørt dette album). Der var download-kode
med, men hjemmesiden tilbyder ikke downloads mere! 

Marianne Faithfull med et album af nyere dato. Pladeomslaget indeholder
også en cd-udgave (som sjovt nok har tekstark, hvilket pladen ikke har)

Tom Waits! Jeg har en cd-udgave, men man sku' være et skarn
for ikke at købe denne flotte lp-udgave til 20 kr. Det er selvfølgelig
uheldigt med klistermærket (som ofte er til at tage af, men
dette mærke indeholder også en chip, og disse har meget
stridbar klister på!!). Coveret indeholdt også en downloadkode,
som ingen lader til at have brugt, da den stadig virkede! 
 

Miles Davis dobbelt-lp. Jeg har ikke hørt den endnu.

The Velvet Underground: "White Light/White Heat" - dobbelt-lp med
ekstramateriale. Jeg havde cd'en i forvejen, men uden materialet fra bonusskiven. 

Baby Woodrose med et af deres adskillige albums med
tracks, som enten blev smidt væk eller udkom som b-sider. 

 


Friday, 26 June 2026

Kom så ikke og sig, at der ikke kommer kontroversielle opslag op på denne blog! (Shitstorm on its way?)



Jeg bevægede mig i dag ud under den brændende sol, som næsten gav nostalgiske mindelser: det føltes som en vinterdag i Melbourne i gamle dage. Oh well. Efter en halv times rask travetur nåede jeg biblioteket, som for tiden og over en længere periode holder et kontinuerligt bogsalg.
Et bogsalg, hvor man hele tiden lægger nyt til. Og i dag var der endda tilføjet gratisting: En ophængt seddel oplyste, at man havde ryddet op i kælderen og fundet en bunke kassetter til tidsskrifter.
Sådan nogen kan man jo selvsagt selv købe, men dem jeg har set i handlen har gerne været i pap eller tyndt, farvet plastik. Disse er tykke, solide, gennemsigtige monstrummer, som sikkert kan holde til lidt af hvert. Opslaget forkyndte, at man måtte tage en eller to, så det respekterede jeg. Og nå ja, der ku' osse kun være 2 i min taske!
"Tidsskriftet" her fulgte ikke med, men er sat i for underholdningens skyld.




 

Thursday, 25 June 2026

More ZINES in da house!

 
Jeg bestilte det nye nummer af Nyarlathotep (#6) her den anden dag som nævnt i et tidligere opslag og modtog FIRE blade! Dét er service!!
Som jeg skrev forleden, er det nye nummer af Nyarlathotep ude efter en længere årrække. Men det som er dødt er ikke rigtig dødt alligevel, fordi det lever ... eller hvordan de gamle skrækpoeter ville have formuleret det. Bladet ser i alt fald fedt ud. Endvidere fik jeg også Thomas' mindre kendte zine Wintherzine nr. 3-5, hvor der bl.a. skrives en del om det at samle og i den dur.

Interesserede kan finde Nyarlathotep hos Fantask og Mephisto - eller direkte fra redaktøren ("Wintherzine" er sikkert kun fra Thomas selv).
Tusind tak til Thomas Winther!



Sunday, 21 June 2026

10 år med FIESTA MAGASINET

 
Bagside fra det nye Fiesta Magasinet nr. 10
Tegnet af Kristian Bay Kirk

Skulle man gå i kirke eller læse FIESTA MAGASINET? Bob-bob-bob ... det er jo et svært valg. Begge byder på de vildeste historier, og begge kan vise én vejen frem ...

Jeg har netop købt og læst det nye nr. 10, som udkommer i anledning af bladets 10-årsjubilæum – og tillykke med det!

Bladet gik ellers ind i 2019, så det har reelt set kun eksisteret i 4 år, men hvem hænger sig i den slags uvæsentlige detaljer. Og ud over det har redaktionen fortsat med at udgive blade blot under navnet "Fiesta". Blade, som stort set er identiske med "Fiesta Magasinet" – blot uden nummerering, hvilket irriterer undertegnede grusomt, da man dermed aldrig helt har styr på, hvor mange numre, der er kommet (fik jeg nævnt, at der også kom et par specialnumre af FM uden for nummer, og i øvrigt da også et nr. 0 - så der er sammenlagt MERE end 10 numre om end det skal trækkes fra, at nr. 8 og 9 er slået sammen til eet nummer!). Samme irritationsniveau, som dengang redaktionen besluttede ikke længere at opdatere fb-siden, når der kom nye numre, men uden varsel valgte at hoppe over til det der Instagram, som jeg ikke bruger. Efter 2-3 år er de vist dog muligvis tilbage på fjæsen.

FANTASK nægter i øvrigt pure at kalde de senere blade for "Fiesta", men lagerfører dem på hjemmesiden konsekvent som "Fiesta Magasinet".

Megen snak blot for at ydspy et hip, hip, hurra til Fiesta Magasinet og folkene bag. Og lad os endelig få mere!

De fleste forsider, lånt fra ComicWiki (som desværre ikke har
været opdateret om Fiesta-udgivelser siden nr. 8/9 fra 2019)