En tråd i Tegneseriefans-gruppen på fb fik mig til at huske på en gammel forside til et dansk fanzine om tegneserier, FAT COMICS, fra 80'erne. Jeg er ret sikker på, at dette nummer desværre er det eneste, jeg nogensinde fik købt (og i dag er den slags jo umulige at opdrive. Ikke engang biblioteket har et eksemplar, man kan låne). Der kom 32 numre, og her er nr. 30.
Forsiden er naturligvis ... hvad den er. Allerede da jeg købte det pågældende nummer som nyt, kunne jeg godt se, at det var langt ude og væltede over en eller anden grænse, som mainstreambladene muligvis havde. Men så på den anden side; i Interpresses satiretegneserieblad Kystbane Komix reklamere man på forsiden af et nummer med, at der var børneporno inde i bladet! (Det var der naturligvis – heldigvis – ikke), men blot det faktum, at man skrev det på forsiden, og det faktum at vittigheden ragede læserne en høstblomst – jeg husker i alt fald ingen shitstorm i medierne dengang – fortæller, at det var andre og bedre tider. Humor blev taget for det det var, humor. I dag ville disse forsider sikkert betyde, at folk ville få ildebefindende og skulle behøve psykologhjælp.
Se også et Rune Kidde-indlæg her nedenfor (lånt fra ComicWiki) og ComicWiki-siden om bladet.
Bagside fra det nye Fiesta Magasinet nr. 10 Tegnet af Kristian Bay Kirk
Skulle man gå i kirke eller læse FIESTA MAGASINET? Bob-bob-bob ... det er jo et svært valg. Begge byder på de vildeste historier, og begge kan vise én vejen
frem ...
Jeg har netop købt og læst det nye nr. 10, som udkommer i anledning af bladets 10-årsjubilæum – og tillykke med det!
Bladet gik ellers ind i 2019, så det har reelt set kun eksisteret i 4 år, men hvem hænger sig i den slags uvæsentlige detaljer. Og ud over det har redaktionen fortsat med at udgive blade blot under navnet "Fiesta". Blade, som stort set er identiske med "Fiesta Magasinet" – blot uden nummerering, hvilket irriterer undertegnede grusomt, da man dermed aldrig helt har styr på, hvor mange numre, der er kommet (fik jeg nævnt, at der også kom et par specialnumre af FM uden for nummer, og i øvrigt da også et nr. 0 - så der er sammenlagt MERE end 10 numre – om end det skal trækkes fra, at nr. 8 og 9 er slået sammen til eet nummer!). Samme irritationsniveau, som dengang redaktionen besluttede ikke længere at opdatere fb-siden, når der kom nye numre, men uden varsel valgte at hoppe over til det der Instagram, som jeg ikke bruger. Efter 2-3 år er de vist dog muligvis tilbage på fjæsen.
FANTASK nægter i øvrigt pure at kalde de senere blade for "Fiesta", men lagerfører dem på hjemmesiden konsekvent som "Fiesta Magasinet".
Megen snak blot for at ydspy et hip, hip, hurra til Fiesta Magasinet og folkene bag. Og lad os endelig få mere!
De fleste forsider, lånt fra ComicWiki (som desværre ikke har været opdateret om Fiesta-udgivelser siden nr. 8/9 fra 2019)
For et par år siden opdagede jeg Henriette Wesths danske tegneserie Dortheas overlevelser. Jeg har lidt glemt, hvor mange albums der var kommet - dengang for et par somre siden. Nr. 12 er nu på vej (ser jeg på Henriette Wesths hjemmeside), så der har sgu nok været 9-10 stykker ude dengang. Men i alt fald lånte jeg hele baduljen på biblioteket. Da jeg kom hjem, lagde jeg dem i en bunke på gulvet. Og der lå de så, til jeg fik en bøde om for sen aflevering. Jeg tror faktisk, at jeg endda havde nået at genlåne dem et par gange. Og alligevel havde jeg dem så længe, at jeg fik bøde. Og nåede jeg at læse dem? Argh!!!
Nå, men her et par år senere har jeg igen lånt nogle albums i serien, om end kun tre denne gang. Og tro det eller ej, men nu HAR jeg fået læst det første album og skal i gang med det næste.
Serien er som sagt lavet af Henriette Westh, og man må sige, at der her er tale om en ret bemærkelsesværdig serie. Frøken Westh, eller er det fru Westh? Her på redaktionen er vi ikke bekendt med forfatterindens civilstatus. Men hvorom alting er, så har Westh lavet en særegen serie: Henriette fandt på den allerede som 10-årig. Hun fik den første historie publiceret i nr. 2 af bladet Danske striber (Balder og Brage, 1983) og næste gang i albumform fra forlaget Bogfabrikken (1988). Så gik der lige lidt over tre årtier, førend Henriette Westh i 2020 selv begyndte at udgive serien, hvilket skyldtes, at ingen rigtige forlag ville prøve igen (både Bogfabrikken og Balder og Brahe havde for længst drejet nøglen om).
Dorthea for første gang på tryk, 1983 (Balder og Brage)
Jeg lånte forleden Dortheas overlevelser nr. 1: "Dødslisten", Danske striber nr. 2, som af Henriette Westh indeholder historien "Fuga i e-mol" (og forsiden), og oneshot-albummet "Hamlet 5. Akt, Scene 2" fra biblioteket. Jeg burde naturligvis have været begyndt at læse fra den første udgivelse fra 1983, men jeg må indrømme, at Henriette Wesths amatørstreg i de tidlige historier så lidt for, well, amatøragtig ud, til at jeg gad læse disse laaange historier i går aftes, så det blev det rigtige album nr. 1 fra 2020 i stedet. Fru Westh har i årenes løb rent faktisk lært at tegne meget bedre end dengang (farvelægningen hjælper også). Jeg skal dog nok læse de to andre også (ama'r!). EDIT: Husk at læse noten nederst i dette indlæg.
Men hvordan var det så, det første af den rigtige albumserie, som du ikke ku' ta' dig sammen til at læse for to år siden, hører jeg den imaginære læser spørge. Well, svarer den imaginære skribent, lad mig prøve at sige det så koncist som muligt: Der var fart over feltet! Fart og spænding faktisk. Og slagsmål. Og farlige situationer. Og endda en biljagt(med andre ord: Jeg kunne have nøjedes med "fart over feltet"). Ikke for megen dialog. Og man må sige, at Henriette Wesths fortællestil er meget mandig/drengeagtig (også selv om Henriette udspecificerer i en podcast med Tom Kampman, at det med køn ikke interesserer hende en dyt. Og hurra for dét. Den evige palaver om kønsidentitet i disse tider er til at brække sig over). Dorthea ville passe fint ind i Seriemagasinet. I et par interviews fortæller hun helt uden blusel, at hun ikke gider det med alt for megen dialog – endsige dybsindige plots. De to omtalte interviews er henholdsvis fra Fantasks vidcast og "Verden ifølge Seriemagasinet"-podcasten (den med Tom Kampman). Begge udgaver er glimrende (check dem ud nedenfor).
Men det var det album, vi kom fra. Kort fortalt – ultra kort – så er Dorthea agent for Interpol. Da albummet starter, kobler hun af, eller det vil sige, så meget man nu kan, når man netop er blevet stukket i krydderen af en dræberhveps. Så ringer hovedkvarteret fra Interpol i Frankrig: Kom straks herned, der er nogen som vil knalde dig ned! Dorethea erfarer, at skumle misdædere er ude på at ombringe både hende og et dusin andre agenter. Og så er gode dyr rådne. Hvordan skal det ikke ende? Og vil Dorthea overleve til side 48? Well, der er godt nok 10-11 albums mere i serien, men de kunne jo i teorien foregå i gamle dage før album nr. 1.
Da jeg satte mig med albummet, var jeg bange for, at Henriette Westh havde lavet noget action for 12-årige piger. Men jeg må indrømme, at jeg blev pænt overrasket. Nuvel, der bliver godt nok ikke sagt hverken skide, fanden eller satans een eneste gang, der er ikke antydning af sex (om end vi får Dortheas patter at se i en enkelt billedrude), og den eneste scene med blod, der sprøjter, er vist en gang næseblod, da Dorthea skvatter over sine egne ben. Men som sagt, der er underholdende action, pænt megen humor (uden at vi er ovre i hverken Dansk MAD, Basserne eller noget alt for fjollebolle-agtigt), og der er en armlængdes distance til selvhøjtidelige udenlandske pendanter. Blot det faktum, at Dorthea ender lidet heltindeagtigt med at få ... fnat (som Henriette Westh iø led af i 6 måneder, og det var rent faktisk dét, som fik hende til at tage fat i serien igen i et forsøg på at abstrahere fra pinslerne. Så det er i virkeligheden slige usle kræ, vi kan takke for albummet).
Det er ikke Modesty Blaise det her, men hvis jeg kalder Dortheas overlevelser for en Natacha-lite-pendant, så fornærmer jeg nok ikke nogen. Og tomlen op til Henriette Westh for at lave det hele selv: Stå for serien, udgivelsen, forlaget, distributionen, osv. Hun lyder jo næsten som en fanzineredaktør!
----------------------------
EDIT - dagen efter:
Jeg har nu læst Henriette Wesths først publicerede historie fra 83. Og jeg må indrømme, at jeg måske var lige lovlig hurtig i går med hensyn til "amatøragtig". Historien fra "Danske striber" er faktisk vist nok tegnet lige så godt som det nye materiale (!), men forskellen er blot, at den er langt mere detaljerig og gnidret – hvilket for mig forekom mere amatøragtigt. Den lige så gnidrede håndtekstning førhen gjorde det heller ikke bedre. Selv fodnoter var i gnidret håndtekstning.
Farverne og gråtoner i det nye album gør virkelig en forskel. De nye tegninger er mere simple med begrænsede detaljer i baggrunde osv. Måske er det i dag mere "Tintin-agtigt" end førhen. Måske er Henriette Westh i virkeligheden ikke blevet bedre end i 1983, men hun har lært at gøre tegningerne mere simple, hun har smækket farve på, og det hele ser mere "poleret" ud, fordi det er tegnet (og trykt) digitalt. Eller måske ER hun blevet bedre. Jeg kan ærlig talt ikke bedømme det. Godt, jeg ikke er professionel anmelder!
Det er sjældent, at man får mulighed for at købe nye danske tegneserieblade i disse år. Så da jeg opdagede, at en mand selv - uden at være Egmont, Cobolt, Zoom eller andre etablerede forlag - havde udsendt et tegneserieblad, og endda var oppe på tre numre, så var det en no-brainer at sende en bestilling!
Bladet hedder SerieZine, og redaktøren, tegneren, fortælleren, farvelæggeren og distributøren hedder Kim Ursin(dét efternavn lyder jo selv som noget fra en tegneserie, høhø). Og der er her tale om en ren undergrundsudgivelse. Yay! Spiffy!! Nu kommer jeg jo fra filmfanzine-undergrunden, og ovre hos os er undergrundsblade for det meste jo noget med gustne trashfilm, gys, skræk, blod, patter, sure mænd, sure prutter, og den slags. Men det samme gør sig (åbenbart) ikke gældende hos tegneseriefolket.
SerieZine er en total undergrundsudgivelse, men på ingen måde gusten i nogen som helst henseende. Da jeg opdagede bladet på Kim Ursins hjemmeside (som handler om datamater og den slags - Kim udgir også et magasin om computer-stads ifølge hjemmesiden), så tænkte jeg, at det så liiige lovlig børneagtigt ud. For fanden da, man køber jo heller ikke Pellefant eller Bamse her i voksenlivet (haha, men fint nok, hvis den ærede læser gør det alligevel). Jeg har det jo med at give tingene en chance alligevel, og det vil jeg give mig selv et klap på skulderen for, og en øl næste gang jeg er i lufthavnen. SeriZine nr. 1 viste sig nemlig at være vældig cool (at Kim så åbenbart jf. lederen rent faktisk ER inspireret af Bamse-bladet, er så en anden sag). Sjovt, underholdende, finurligt og fint tegnet.
Kim er en habil tegner, om end vi er ovre i amatør-land her (undskyld Kim). Hovedserien handler om Lau Larve og hans venner (en muldvarp og et spøgelse). Og den minder mig næsten om nogle af de bedre amatørserier, som læserne kunne sende ind til Seriemagasinet i gamle dage. Men han er dog klart i den bedre ende.
SerieZine er et zine, men som i et bedre fanzine får vi en leder på side 2, hvor Kim forklarer lidt om, hvad bladet er og går ud på. Herligt! Jeg har ikke læst nr. 2 og 3 endnu, men jeg kan se, at også disse blade indeholder en leder og hilsen fra redaktøren. Noget som man som gammel fanzineredaktør kun kan påskønne med et tomlen op.
Nr. 1 og 2 er begge i størrelse B5, hvorimod nr. 3 er i A4. Umiddelbart er jeg ikke specielt hooked på A4-formatet, når det gælder et tegneserieblad. Og i et svar til mig på fjæsen medgiver Kim da også, at det var en fejl (noget med at han samtrykte med en ven, og derfor skulle alle bladene være i samme format). Næste nummer kommer ifølge Kim til oktober.
Jeg har faktisk ikke rigtig nogen kritik at ytre om bladet (som endda er billigt!). Det skulle da lige være, at noget af teksten er alt for lille. Ikke dialogen i taleboblerne, men noget infotekst hist og her. En enkelt sætning sidst i historien "Livet går sin stille gang" (tydeligvis en selvbiografisk historie om Kim!) er så lille (med mit gamle redaktørøje gætter jeg på, at vi er nede i fontstørrelse 4) og trykt på grøn baggrund, at det er fuldstændig umuligt at læse. Men forhåbentligt er det bedre i de senere blade.
For 8 år siden udkom bogen "En sag for Luckner" fra det lille forlag Forlaget SerieKlubben. Alle historierne om Luckner - både dengang og nu - er forfattet af den garvede tegneseriepersonlighed Per Sanderhage. Oprindeligt skrevet til alle tiders bedste skræktegneserieblad GRU, som udkom med 30 numre (og det løse) fra Interpresse i starten af 70'erne, og i det nye årtusinde taget op igen af fanzinet Nørd Nyt. "Luckner" hører til den slags fortælling som helt (næsten) er UDEN tegninger! I 2017 blev alle de gamle noveller + en stak nye udsendt i nævnte bog, og det var jo 100 procent herligt. Jeg syntes også, det var herligt, og at jeg naturligvis sku' ha' fat i den - når bare lige jeg fik fat i nogen grunker.
For cirka tre år siden gik det op for mig, at det nok var på tide at anskaffe skidtet, før det blev udsolgt, blot for at opdage, at bogen allerede **var*** FULDSTÆNDIG udsolgt - alle vegne fra! Over det hele!! Så var gode dyr rådne (for nu lige at blive i GRUs terminologi), men nu har jeg endelige -ENDELIG! - fået fat i et eksemplar. Det stammer fra redaktørens klædeskab og står som helt og aldeles spritnyt! Tak til en af forlagets redaktører, Kristian Nordestgaard, for at være mega flink og sende denne fabelagtige udgivelse hele vejen fra de varme lande (der bor han nemlig).
Lidt mere i postkassen af tegneserieart! Lutter små danske udgivelser indkøbt hos Fantask:
Nyt blad fra Fiesta-forlaget, men om der rent faktisk er tale om et nyt nummer af Fiesta Magasinet er jeg lidt i tvivl om. Der er nummer på (1/2025), men der står blot "Fiesta". Nå, men jeg holder i alt fald meget af disse blade fra forlaget i alt fald. Oplagene er små, men interessen er åbenbart heller ikke overvældende. Folk vil vist heller bare have de samme franske og belgiske serier igen og igen (ikke at der er noget galt med de gamle serier, forstås).
Magasin for tegneserier er Danmarks nye tidsskrift om formatet. Og hurra for det. Jeg tror, man forsøger at "sælge" det ved at gøre bladet mere "seriøst" over for den voksne læser, som vel at mærke ikke er tegneserienørd. For eksempel er alle forsiderne prydet af voksne, alvorlige mennesker i stedet for Tintin, Superman eller ... nå ja ... Anders And. Den jakkesætklædte herre på det nye nr. 4 er ambassadør til Danmark. Well, ingen alarm fra min side, hvis det kan sælge nogle eksemplarer og sørge for bladets overlevelse. Nummer 3 har artikel/interview med GoogaMooga (meget aktiv personlighed på den danske samlerscene, ikke mindst på Serielands forum) som gik bort, før bladet udkom. Fint blad, om end jeg ville ønske, at der blev læst bedre korrektur. Man skulle tro, vi ikke have sammenskrivning i Danmark.
Bogen "Inpterpresse - Historien om et forlag" er guf for gamle mennesker, som købte tegneserier dengang forlaget Interpresse var gud. IP er stadig gud i min bog, og man bør ha' bogen på hylden. Prisen er til at overkomme: 20 kroner. Er man helt til rotterne fås en gratis (officiel) pdf også.
Det sidste blad er endnu billigere: Fantask 40 år (fra 2011) er gratis! Jeg troede, at der så nok var tale om et usselt, slattent hæfte, men nej, her er tale om en flot trykt bog på (svjh) 54 sider, stift bind, flot tryk og fedt indhold (fås stadig medens dette skrives).
21
år efter at jeg bragte en laaang artikel (skrevet af Frank Brahe) om
Rune T. Kidde i STAY SICK!nr. 4, har jeg nu fået fat i dette album, der
blev omtalt i artiklen, og som allerede var svært at finde dengang. En
fin gave fra en anden redaktør udi alternative tidsskrifter (og tak for
det, Henrik Larsen, og tak til Frank for den oprindelige artikel).
Der kom godt nok en 2.-udgave cirka samtidig med det omtalte nummer af
SS, men dette er originaludgaven fra Ekstra Bladets forlag (ex-biblo,
men det er fint nok - så er det i det mindste bundet ordentligt ind!).
Tilbage i 1986 bragte Danmarks Radio en dokumentarserie på seks udsendelser med titlen De gamle tegnedrenge. Temaet var en håndfuld danske tegnere, som alle havde det tilfælles, at de havde en del år på bagen, og at de alle havde fået bragt tegneserier i aviserne.
Jeg havde fuldstændig glemt disse udsendelser, indtil Carsten Søndergaard (svjh) i en tegneseriegruppe på facebook bragte et link til serien på YouTube-kanalen "TegneserieKultur". Men jeg kunne straks huske serien. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke var specielt begejstret for hovedparten af disse tegnere, da serien kørte oprindeligt. Men om jeg optog serien dengang, husker jeg ikke. Havde jeg en videomaskine i starten af 1986? Jeg fik i alt fald en på eet eller andet tidspunkt dét år, men lige præcist hvornår det var, fortaber sig i glemslens hule inderlomme. Og hvis jeg optog dem, har jeg sikkert slettet dem igen - måske bortset fra afsnittet med Jørgen Mogensen, eftersom jeg også dengang kunne lide hans serie Poeten og Lillemor.
Men hvorom alting er, så har jeg netop gravet lidt i DR's online program-arkiv og opsporet de oprindelige visningsdatoer, og dermed også hvor mange afsnit statsradiofonien lavede dengang: Seks i alt. Den navnløse uploader på YouTube har bragt de fem; Kaj Engholm, Holger Philipsen, Arne Ungermann, Henning Gantriis og Jørgen Mogensen (hvor Mogens Dalgård også medvirker). Desværre mangler første episode med Storm P., og et andet afsnit mangler et par minutter til sidst. Man må håbe, at serien vil blive bragt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, når de til vinter (efter hvad de har lovet) begynder at lægge DR's tv- og radio-arkiv ud til fri afbenyttelse for alle os, der i mange år har betalt vores hårdt sammenskrabede licenskroner.
Den navnløse YouTube'er er i øvrigt Carsten Søndergaard selv. Han har selv nævnt det et par gange på facebook, så jeg afslører ikke noget meget hemmeligt ved at sige det her. Da jeg nævnte De gamle tegnedrenge forleden, kommenterede Carsten:
"'De
gamle tegnedrenge' er lavet af Jens Peder Agger, Philip Treschow og
Edmondt Jensen. Freddy Milton havde optaget dem på videobånd, da de blev
vist på DR TV i 1980'erne. Jeg fik båndene digitaliseret. Det er mig,
der er Tegneseriekultur på YouTube." (Tegneseriedebat, 21.5.24)
Jeg bringer her nedenfor alle fem afsnit. Hvis afsnit nr. 6 skulle ryge op på YouTube (eller andetsteds), så giv lige et praj!
Alle afsnit blev genudsendt inden for kort tid. De her nævnte datoer gælder førstevisningen.
Første afsnit (som mangler) om Storm P. blev bragt 7. april 1986.
2. afsnit: Kaj Engholm (14. april 1986)
3. afsnit: Holger Philipsen (21. april 1986)
4. afsnit: Arne Ungermann (8. maj 1986)
5. afsnit: Henning Gantriis (12. maj 1986)
6. afsnit: Jørgen Mogensen (26. maj 1986)
Stor tak til Carsten Søndregaard og Freddy Milton for at gøre gensynet muligt!
Jeg blev forleden færdig med Halfdan Piskets store tegneseriebog "Døden" (forlaget Fahrenheit, 2020). Den er meget lang, meget tyk, og meget sort. Både tematisk og i og med den er i sort-hvid. Og jeg opdagede den udelukkende og takket være ovenstående video. Piskets bog var nemlig nomineret til årets Pingpris, som blev uddelt fornyligt (den vandt ikke). Jeg kendte ikke en skid til hverken Halfdan Pisket eller "Døden", men jeg lånte den straks på biblo, og jeg må sige, at jeg var ret begejstret. Ifølge Bog.nu gave Felix Rothstein den kun tre ud af seks mulige stjerner i Politiken, og det er jeg bestemt uenig i. Morten Tjalve gav den fire ud af seks på sitet Nummer 9, hvilket er mere fair ifølge min egen uvurderlige mening. Nu har jeg også anskaffet mig flere af tegnerens andre udgivelser (fra biblioteket). Forhåbentligt er de lige så gode.
Jeg er begyndt at se videocasten "Tosset med tegneserier". Videocasten (altså en podcast med levende billeder) startede i 2020, og nyeste episode er nr. 41. Og jeg må sige, den er glimrende. De to værter, Dennis Jacob Rosenfeld og Mads Bluhm, forstår virkelig at gøre programmet levende, underholdende og sjovt. Ingen tørre bibliotekarpræsentationer af tegneserierne her. De har også lavet nogle podcast-afsnit (check facebooksiden). Alle afsnit af videocasten ligger på deres YouTube-kanal.
Der kommer et nyt afsnit en til to gange om måneden. De har selvsagt også en facebookside, som gud og hvermand har i dag. Go here.
Hvis ikke tegneseriebutikken Dr. Octopus lige siger dig noget, så er du undskyldt. Jeg kender sgu heller ikke ret meget til den. Og dette fotografi fra avisen Aktuelt fra 1. januar 1976 er det eneste, jeg har kunnet finde. Jeg prøver pt. at finde mere info. De to hippier på billedet er Frans Uffe Vestergaard (Vestergård i artiklen) og "Mik", som ifølge en anden artikel på samme side er Mik Schack.
Her nedenunder poster jeg hele siden + en artikel fra den foregående side. Scan og opløsning er god nok til at blæse op og læse.
PS: Den første artikel er af Kaj Gosvig. Han skrev mange anmeldelser i Aktuelt, og jeg har flere gange googlet ham, men han er ikke på Wiki, og jeg kan ikke finde nogen opdateret info. Jeg tror, han stadig er blandt de levende. På YouTube ligger en række "samtale med Kai Gosvig", men jeg gætter på, at der er tale om samme Kaj Gosvig, og at uploaderen blot ikke kan stave Kajs navn rigtigt. Sjovt nok går det igen i alle videotitlerne! (onscreen er navnet dog korrekt)
Jeg fandt lige denne artikel om Johnny Heinmann (ikke "Heenmann", som artiklen skriver) og gutterne bag "Danske Tegneserier"-bladet fra Ekstra Bladet 30. november 1981. Det kom der en masse ballade ud af senere hen. Jeg husker godt Heinmann fra pressen dengang, både da han ikke ville lave lektier og skriverierne derom i pressen. Og senere da tegneserieudgivelserne og forlaget endte i økonomisk kaos. Men, hey, andre med mere indblik i detaljerne bør fortælle den historie. I dag har Heinmann et firma og er blevet politiker.
Johnny Heinmann skrev selv sin forklaring på det hele på Serieland forum i 2010 (i eet eneste indlæg og uden at svare på kommentarer eller spørgsmål).
