Mit blogindlæg om Ole Roos' tv-film TILLØKKE HERBERT (1974) må jo siges at have skabt glæde i de små hjem, hvor filmentusiaster residerer, så her er lidt mere af det samme (og sikkert godt det samme, jeg ikke har penge til at starte et firma, der skal leve af kommerciel succes).
Jeg fandt et par omtaler i avisen Aktuelt fra dagen for visningen (anmeldelse fra 23. januar 1974, postet ovenfor) og samme dag som visningen (længst nede i indlægget). Det nederste indlæg indeholder et lille interview med Stig Ramsing, som skrev manuskriptet. Han lever stadigvæk (if you can call living in Skåne "living" - for nu lige at citere Groucho Marx frit fra DOCUMENT OF THE DEAD-dokumentarfilmen), men laver ikke længere tv-film.
Jeg fandt iø hans hjemmeside, hvor han fortæller hele sin historie - inklusiv snakker om tilblivelsen af TILLØKKE HERBERT. Bemærk, at han rent faktisk sætter navn på den virkelige person (dog blot omtalt som "Morgan"), som Otto Brandenburgs karakter er baseret på. I interviewet fra Aktuelt nævner han, at han skulle se filmen samme aften sammen med denne Morgan. I beskrivelsen af aftenen får vi det hele råt for uforsødet på Ramsings hjemmeside. Dén aften faldt ikke helt så heldigt ud! Men det ironiske af det hele er jo bare, at det er helt i ånd med karakteren, som man kender ham fra filmen. Det er både sørgelig og morsom læsning.
Ramsing har heller ikke lutter rosende ord tilovers for Ole Roos. Faktisk blev han så irriteret over DR's filmfolk, at han uddannede sig til filminstruktør sidenhen, så han SELV kunne instruere sin egne stykker. That's the spirit!
Jeg tillader mig at citere Stig Ramsings omtale af tiden omkring TILLØKKE HERBERT nedenfor, men du kan læse hele hans biografi her (tekst i fed er også det oprindelige valg fra Ramsings side, ikke mit påhit)
Stig Rasming:
"Tv-spillet TILLØKKE HERBERT instrueret af Ole Roos blev udsendt første gang januar 1974 med Otto Brandenburg i hovedrollen. Alt i alt er dette tv-spil hidtil blevet vist tre gange i dansk tv og desuden på adskillige udenlandske stationer. Selve aftnen for tv-premieren i Danmark havde Ole Roos inviteret diverse skuespillere, venner med mere hjem til sig selv i det indre København for at overvære udsendelsen med en efterfølgende fest.
Også Stig, med Oles Roos´ telefoniske tilladelse, ankom i selskab med tv-spillets originale hovedrollemodel, dvs. den totalt fordrukne Morgan, som jo heller ikke den aften var helt appelsinfri og derfor under hele udsendelsen i lejligheden på Nørregade, som emmede af Ole Roos´ selvbestaltede højtidelighed, konstant kommenterede ”sig selv” på skærmen med udbrud og forbandelser. Dette blev for meget for Ole, som til sidst med hjælp fra de tilstedeværende, specielt en vis skuespiller Clausen, fik kylet Morgan ud fra lejligheden.
Stig var noget konfunderet over dette bevis på social skizofreni, hvor ligegyldige elektroniske frembringelser jo åbenbart alligevel altid var vigtigere end ægte levende mennesker, så fem minutter efter valgte også han for egen kraft at forlade selskabet og fandt heldigvis snart den ulykkelige Morgan tumlende rundt nede på gaden og sammen gik de til nærmeste værtshus for hurtigst muligt at lappe sine respektive skader. Undervejs mødte de også en tiltagende skare, som alle var på vej til Ole Roos´ lejlighed for at deltage i festlighederne efter tv-forestillingen. Jovist, det gik jo ikke at komme udenom, en forestilling var det i hvert fald."
Til sidst, og helt uden relevans for indlægget om TILLØKKE HERBERT, og udelukkende fordi jeg finder det morsom læsning, er her Stig Ramsings korte kommentar om Jens Jørgen Thorsen:
"Også Jens Jørgen Thorsen krydsede for alvor Stigs vej femten år senere, hvor Stig blandt andet hjalp med at klippe en af dennes film, men Stig afbrød hurtigt deres samarbejde, da han snart fandt ud af, at Jens Jørgen Thorsen, i modsætning til Jørgen Nash, ikke havde særlig meget hjerte men måske tilsvarende mere hjerne, som desværre udelukkede sad mellem hans ben.
Jens Jørgen Thorsen, salige være de døde, var ikke andet end en selvopblæst, manipulerende og pisse irriterende listepik med liderlige, egoistiske hensyn, som paradoksalt nok sikkert skyldtes hans tilsvarende ringe udrustning."
