Mere gammelt upubliceret stads fra SS's gamle pulterkammer

[klik på scannet for at se det i fuld størrelse]

Girl on Fire (Hongkong, 1994)

Fra STAY SICK!-arkivet:

review: JACK J
Nogen gange er man bare heldig. Jeg fandt GIRL ON FIRE, eller rettere; Heine Sørensen fandt den til mig, ved et fælles stormangreb på Video Netto i Kbh. [dén afdeling, der ligger ikke langt fra Fantask]. Filmen lå i en tilbudskasse, hvor blodsugeren Leif Jedigs oprindelige ågerpris stadig sad på og meldte skide 199,- kr.!!! Nå, men den lå altså i en tilbudskasse sammen med en masse skodtitler og gik for en mere synkevenlig pris à 10 kr. Jeg snuppede den sæ’følli med det samme; jeg mener, en HK-film fra Eastern Heroes, som der så oven i købet stod Cat III på (og så til 10 kr!!) [der stod faktisk 3-4 stykker mere, så hvis dette rev tænder dig, ka’ du måske stadig være heldig].

THE STORY-LINE. Øh, der er vist nok en historie i GIRL ON FIRE, men den glemmer man hurtigt! Der er så meget kategori 3-stuff (= sex og vold, og ikke at forglemme: sex kombineret med vold!), der sker hele tiden, at man ikke rigtig lægger mærke til, hvad det egentligt drejer sig om. Eller osse gør man, måske det bare var mig, der var distraheret af de mange halv- og helnøgne asiatiske nipsting (som jeg tidligere har været inde på her i bladet, så er Hongkong-skuespillerinder ikke meget for at smide kludene, pga. det dårlige omdømme det gir, så vi må nok gå ud fra, at de medvirkende er fra andre lande i Asien, men jeg ved ikke hvorfra (like, if I actually cared!).

Anyway, filmen som jeg husker den: Et stykke kørvel ankommer til en skummel undergrundslagerhal af en slags, hvor en skurk - af en slags - har sit kontor. Dåsen skulle sælge noget junk for ham, men vil alligevel ikke og gir ham det tilbage. All right, så ka’ du godt skride, si’r han og begynder at lave noget andet. Et øjeblik efter bemærker han, at der vist nok er noget galt, checker sin briefcase på bordet, der er fuld af pengebundter, og opdager, at et bundt er væk. Resolut farer han efter hende, indhenter hende i en af gangene, og jo, ganske rigtigt; hun har naturligvis pengebuntet, og jo, hun har naturligvis puttet dem i trusserne (det ER jo en Kategori 3-film!). Herefter er han pinedød nødt til at bolle hende, først ser det ud, som om hun ikke bryder sig specielt meget om det, men senere stønner hun og ser generelt liderlig ud (igen: det ER jo en Kategori 3-film!!).

Nå, men modsat andre ikke-Kategori 3-film fra HK, som kunne indeholde det samme i korte sekvenser, så fortsætter scenen i det uendelige, der går faktisk nærmest pornofilm i det! Scenen er faktisk ligegyldig for filmens plot, men jeg ville lige sætte filmens tone an, so to speak. Nå, men altså, på et eller andet tidspunkt møder vi osse Cindy (Fujimi Nadeki) vores hovedperson, som er en babe, der både ser godt ud og som ka’ karate (ka’rate, hah!). Look cute and kick ass, som det engang blev beskrevet (om en anden film) i Asian Trash Cinema.

Der er flere grupperinger af bad guys i filmen, hvoraf een af disse bad guys er Icy, som spilles af en babe ved navn Mikie Ng Miu Yee, og som jeg sandelig håber har været med i flere Cat III-film.

Som så mange HK-film tar det lidt tid for GIRL at komme i gang (på trods af den tidligere beskrevne scene), men da det endelig sker, er der sandelig osse drøn på. GIRL ON FIRE er virkelig underholdende med masser af cool stuff og gang i den.
Der blir heller ikke sparet i gore-afdelingen; bl.a. i een scene, hvor bossen for nogle rivaliserende skurke, tror han har krammet på Icy - lige indtil hun stikker fingrene i øjnene på ham og river begge øjenæbler ud! Og det er ikke off-camera! Så står hun dér med dem mellem fingrene, for så blot koldt at lade dem falde ned på gulvet. Ahh, herligt scene, som enhver gorehound vil ku’ li’.

Hele slutsekvensens vel cirka 20 minutter er action galore. Karate, sprøjtende blod, og sindssyge... eh, ting og sager, for slet ikke nævne tondsvis at skududvekslinger i sand Heroic Blooshed-stil!! At heltinden får en machete ti centimeter ned i skulderen stopper hende ikke synderligt! Slutningen på en junkyard er virkelig underholdende. Gravko Vs. gravko!

Der sker en hel masse andet, men det må du selv se. Midt i det hele dukker Shing Fui On også op. Ham kender du naturligvis godt, han har spillet virkelig led skurk i 10.000 film (måske mest memorabelt over for Chow Yun Fat i THE KILLER), men desværre denne gang ikke som bad guy, men som politiinspektør. En gammel traver af en klichè dukker også op, nemlig den med at hovedpersonen får en ny chef, som vil ha tingene gjort på hans måde og som vil holde hovedpersonen i stramme tøjler.

Befriende er det dog denne gang, at i en scene, hvor den nye chef stikker hovdepersonen Cindy en ordre på engelsk (standardordre var på engelsk i Hongkongs politi pga. HK’s status som britisk kronkoloni. Så vidt jeg ved følges denne procedyre stadigvæk), hvortil Cindy svarer på engelsk: “Fuck you!” - og hun og hendes partner slutter af med at give chefen fingeren! (and how about this for weirdness: Det er tydeligt, at der blir sagt “fuck you” i dialogen, men i de engelske undertekster står der: “damn it”???).

GIRL ON FIRE er ikke hverken HARD-BOILED, YES MADAM eller på linje med de andre film i toppen af Heroic Bloodshed eller Girls Kick Ass-genrene, men mindre kan altså osse gøre det.
Ikke noget mesterværk, men fandens underholdende - og i dét her blad er det dét, der tæller!

UDGIVELSEN: Så vidt jeg ved, findes GIRL ON FIRE kun i denne ene udgivelse - og kun på videobånd! Den findes ikke engang i HK, hverken på video eller DVD, og jeg har ikke kunnet finde nogen VCD-udgave heller. På den ene side er det selvfølgelig fedt nok, at man så kan sidde med en god britisk udgave med et omslag, hvor den engelske covertekst for en gangs skyld (modsat næsten alle HK-DVD’er) er skrevet på ordentligt engelsk (og hvis du alligevel synes retskrivningen løber gevaldig løbsk på noget af kassetten, så er det altså fordi du er nået til den del, der er på hollandsk, ha ha).

Men ærgerligt er det nu alligevel, at der ikke findes en DVD-udgivelse, for Eastern Heroes’ billedkvalitet er desværre lige så sløret, som den plejer at være. Fuck, jeg har set 3.-gangskopier, der var lisså gode!! Og for at spare penge har man gi’et fan i at sørge for en ny oversættelse, så det er faktisk skide ligegyldigt, at båndet er udsendt af et engelsk selskab, eftersom man har bibeholdt de elendige Hongkong-undertekster på tåsse-engelsk. En enkelt ros skal skurkene fra Eastern Heroes dog have; filmen er om ikke andet udsendt i letterboxformat og tak for det.

Men selv om man kan nyde omslagsteksten på “rigtig” engelsk, så er dét desværre ikke garant for diverse fuck-ups: Nej, Sing Fui On hedder ikke “Sing Fui Ann” (!!!). Filmen hedder heller ikke “Angel on Fire” (som der står i den engelske omslagstekst, men i den hollandske oversættelse er det korrekt nok!!??). Den løber heller ikke 90 min., og hvorfor man fandt det nødvendigt at udelade hovedrolle-skuespillerindens navn (Fujimi Nadeki) virker som en noget halvhjertet udgivelse!

At filmen er udsendt af Eastern Heroes’ afdeling i Holland er en praksis, som flere britiske videoselskaber i årenes løb har gjort brug af, når de har skullet udgive film, hvor BBFC ikke har villet tillade en uklippet udgave hjemme i UK. Englænderne ved naturligvis godt, at europæerne ikke vil ha deres censurklippede lorteudgivelser (og de mindre selskaber er osse selv ivrige efter at udgive alternative uklippede udgaver, som sleazede importører så kan importerer tilbage til UK) og de opretter derfor afdelinger af deres selskaber i typisk Holland (der, som bekendt, har en censurlovgivning, der svarer til den belgiske og danske, dvs. med aldersbegrændsning, men som ikke kan forbyde scener med eksempelvis ekstrem vold eller sex [kiddie porn undtaget, naturligvis]).

Den udgave af GIRL ON FIRE, jeg her har anmeldt, er som nævnt fra det hollandske selskab og er helt u/c, men pas på, hvis du bestiller den over nettet, for udgaven der er udsendt hjemme i England mangler 1 min. og 7 sekunder! Det engelske cover er lidt anderledes (noget af omslagsteksten er skrevet anderledes) end det hollandske, så tag lige og hold udkik efter dette, når du skal ud at finde den (du kan jo evt. sammenligne med coverscannet af NL-udgaven, der er vist her på siderne, og hvis du finder den i en butik er det nemt at se forskel, da den hollandske har bagsidetekst på begge sprog).
På coveret af den hollandske udgave angives spilletiden til 90 minutter, men den løber altså ca. 98 min.

Aldrig tidligere trykt anmeldelse oprindelig skrevet til STAY SICK!

A House of Mad Souls (Thailand)

FRA STAY SICK!-arkivet:

review: JACK J
Jeg købte A HOUSE OF MAD SOULS kort efter at have læst specialnummeret af ASIAN TRASH CINEMA udelukkende om thailandske horror- og exploitationfilm. Jeg fandt tilfældigt HOUSE hos DDDhouse (den står faktisk ikke i omtalte ATC) og tænkte: What the fuck, ku' være go' og ku' være noget lort!' - sådan som man BØR OG SKAL tænke, når man er en open-minded filmfreak (en god general attitude her i livet, hvis du spør mig). Men ok, nu ka' man jo smide penge ud til ditten og datten (og "mange bække små" som den nærigpind til Heine Sørensen altid si'r, ha ha), så jeg sparede et par småmønter ved at bestilte den på VCD.
Historien begynder med en fyr, der slår op med kæresten, filmens hovedperson. Han synes ikke, hun ofrer nok tid på ham og er ikke respektfuld over for hans mor, fx tillod hun sig at skride fra en familiekomsammen "blot" fordi hun er læge og skulle af sted til et nødstilfælde!
Den kvindelige hovedperson spilles i.ø. af en meget vestligt udseende skuespillerinde, f.eks. har hun ikke de skæve øjne og asiatiske ansigtstræk. Hun lader dog ikke til at være dubbet - men de har vel osse 2. g'er i Thailand (i dette tilfælde altså fra Europa eller Nordamerika!). Nå, men, øh, det var den historie vi kom fra; Den unge kvinde beslutter først at begå selvmord fordi hun blir vraget af idioten, men bedst som hun fræser af sted i sin bil mod den visse død, ser hun pludselig en lille dreng forand vognen og drejer af i sidste øjeblik. Da hun står ud, er ungen naturligvis væk og vi aner straks resten af filmens plot. Næste forsøg på at lægge tiden med ex-kæresten bag sig er (mindre dramatisk og) at kvitte jobbet og søge en stilling på et andet hospital langt væk. Tilsyneladende har man ikke arbejdsløshed i Thailand, for hun får straks det første job, hun søger på.
Kort efter hun er flyttet til sit nye sted, begynder der ikke uventet (nu da vi ER i en skrækfilm og nu hvor vi HAR set en lille halvnøgen unge, der ikke var der alligevel) at ske underlige ting: Hendes transistorradio tænder og slukker helt af sig selv, vandhanen ditto, og hun ser den irriterende knægt igen. Midt i det hele er der også en surrealistisk færdselsulykke, som måske og måske ikke finder sted i virkeligheden. Jeg er ikke helt sikker og hvad den gør i historien, udover at forvirre seerne, ved jeg endnu ikke. Jeg tror osse, du har regnet ud, hvorvidt jeg er ligeglad eller ej. Kvindens ex dukker osse op igen, slår hende i maven og skal til at voldtage hende, da han ser den lille tosseunge, som pludseligt dukker op og deler sig i tre (som om den ene ikke var nok!). Dette forfærder ham så meget, at vi ikke ser mere til ham i resten af filmen!
Senere sker der en hel masse, alt sammen i slowmotion og alt sammen afbrudt af tusind og een nats flashbacks! Hvis man klippede flashbackene ud, ville filmen vel løbe den halve tid. I kid you not! Dette er ikke ensbetydende med, at A HOUSE OF MAD SOULS er en dårlig eller kedelig film, det er den ikke, men man SKAL altså være af en rimelig tålmodig natur og ikke forvente EVIL DEAD-agtig horror-horror-horror i denne film! Der er en del scener, der nemt kunne ha været strammet op, sådan cirka med 50%. Jeg sad faktisk gennem en enkelt scene og tænkte, at hér var filmens klipper da vist faldet i søvn! Og så alle de skide flashbacks!
Det skal dog siges, at der er en del scener, der er ganske glimrende, bl.a. scenen af faderen, der henholdsvis læser tegneserier for sin døde søn, som han har gemt i sit hus i otte år (!!!) og den efterfølgende, hvor faderen giver samme søn karbad i kemiske væsker, for at han skal kunne holde sig endnu længere! Slutningen er osse meget overraskende to say the least. Den havde jeg virkelig ikke forventet, det viser sig nemlig... nej, det ska' du selv se (jeg afslører ikke slutningen, det er jo ikke MONDO FRANKO det her).
Hvis du kan lide gyserfilm, der bygger op langsomt og som ikke har blod, der sprøjter, så prøv at checke A HOUSE OF MAD SOULS, den er slet ikke værst og til 15-20 kr. fra DDDhouse er det til at overkomme. Filmen præsenteres godt nok i fullscreen, men faktisk gør dette forkerte format slet ikke noget, da filmen er i ret kitchede farver, og fullscreenformatet smasker den helt op i ansigtet på os og det virker faktisk ganske glimrende. Efter filmen er der en musikvideo med soundtracket på et par minutter, men den er nu ikke noget at skrive hjem om.
Altså ikke en dårlig film, det hele ville bare ha været meget bedre, hvis man havde kogt det ned til en tv-film på 40-50 minutter!
VCD'ens billedkvalitet er udemærket, den pixilerer noget, men det er bestemt ikke det værste, jeg har set (men altså heller ikke det bedste). Lyden er okay og for en gangs skyld behøver man ikke slå en venstre/højre-monokanal til for at vælge sprog, da der udelukkende bruges det thailandske originalsprog med fastbrændte kinesiske og engelske undertekster (undertekster kan som bekendt ikke fravælges på en VCD), som er store og læsbare (og vel at mærke ikke falder uden for billedet til trods for fullscreenformatet). Den engelske tekst er ligesom filmen: set både værre og bedre!

Aldrig publiceret anmeldelse fra STAY SICK!