cropped.png) |
| Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen med burger, cola og ... STAY SICK! |
I artiklen "En videomans erindringer" beskrives, hvorledes Henrik Larsen en dag ringede og sagde: "Nu springer jeg ud i det!" Forfatteren var let forvirret, hvorvidt det var Henriks seksualitet, det drejede sig om eller hvordan. Men nej, Henrik havde sat sig for at udgive sit eget fanzine. Det blev til Obskuriøst (OBS), og det er 24 år siden. Og nu skal det åbenbart være slut. Igen.
Det har ofte været slut, når det gælder OBS. Hvis jeg havde en femøre, for hver gang Henrik Larsen har annonceret, at nu kom det endegyldigt sidste nummer af bladet, så ... ville jeg have en kæmpe stak ubrugelige femører. Men måske er det rigtigt denne gange. Jeg håber det ikke, men risikoen er jo naturligvis til stedet.
Redaktør Larsen, "Ed Larsen" (dvs. Editor Larsen) som han ofte har haft for vane at kalde sig selv i bladet, har i årevist ikke lagt skjul på, at han ikke længere havde den største interesse i de gamle film, som førhen udfyldte pladsen mellem for- og bagside i OBS. Nu gjaldt det falmede bøger fra genbrugen - og siden hen Larsens egen rejse udi digtningens verden. En verden, som jeg ved den sødeste grød ikke forstår mig på (Larsens digte er dog så simple, at selv jeg kan læse dem!!).
Der har godt nok tidligere været gevaldigt lange pauser. Engang blev en årelang pause afbrudt, da Thomas Winther (den flinke mand) tilbød at udsende et nummer af OBS, som del af bladet HIMMELSKIBET. Og da der for anden gang var gået adskillige år, så vendte Henrik tilbage med det måske mest interessante nummer siden starten: OBS nr. 12 udelukkende om psykotronisk fjernsyn på dansk tv i 80'erne! (og en feeed forside af Jesper Moerch). Læs bladet her.
Det ville ærgre mig gevaldigt, hvis Obskuriøst forsvandt. Både fordi jeg kan lide Obs, men så sandelig også fordi der er tale om det sidste af de gamle fanzines fra nullerne. Nils Markvardsen har godt nok i de sidste 5-6 år talt om, at han arbejdede på et nyt eXtase, og jeg selv har gjort det samme - men når sandheden skal frem - og det skal den jo - så er der ingen af os, der har kunnet sparke os selv i gear og udgive noget andet end sørgelige facebook- og blog-opdateringer. Og selv OM vi lavede noget, så er spørgsmålet vel efterhånden, om man overhovedet kan udsende den slags. Og her mener jeg bogstaveligt ud-S-E-N-D-E. PostNord (læs: PostMORD) vil jo aflive muligheden for at sende breve - efter at de i årevis har forsøgt at få folk til at lade være med at sende breve ved at sætte portoen op til priser, som svare til prisen på et bedre restaurantbesøg! (næsten).
At OBS anno 2020'erne ikke er det samme blad, som i starten af dette nye århundrede er klart nok. Iblandt har man kunnet fornemme vrisne holdninger om den nye (efterhånden gamle) linje, men så på den anden side, sådan har det vist altid været. Jeg genlæste netop forleden Kenneth Eriksens anmeldelse af Obskuriøst nr. 2 i det sidste nummer af Eriksens eget fine zine Absurd (og hvorfor fa'en forsvandt Absurd!? Vi fik aldrig nogen forklaring fra Eriksen!), hvor man til trods for pæn ros alligevel fornemmer skuffelse over bladet. Nummer 1 var altså meget bedre, synes man at ane mellem linjerne. I Uncut.dk's anmeldelse af OBS nr. 9 var medredaktør Caspar Vang meget (MEGET) skuffet over det pågældende nummer: "man [skal] være overordentligt interesseret i Henriks person for at finde bladet interessant" (citatet er naturligvis taget ud af kontekst, og hele anmeldelsen bør læses).
Men Henrik har altid kørt afsted med en egen personlig redaktionel linje, og hurra for det. Man kunne have forventet, at andre måske ville have rettet ind efter en kritik som Vangs - men ikke Larsen. Faktisk lige tværtimod. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den gamle Uncut.dk-redaktør har fulgt OBS i de efterfølgende mange års løb, men hvis han ikke har, og hvis nogen en dag skulle finde på at forære ham en stak af bladene, så vil han sikkert gå hulkende bort. En anden gammel Uncut-anmelder, Ovesen, skrev til mig for et par år siden, at han anså Henriks blad i dag for at være Henriks dagbog (han mente det positivt). Og det må jeg give ham ret i. Henrik Larsen udviklede ("afviklede" vil nogen mene) bladet med sine kruseduller, farvestift-tegninger, klip og klistre-volapyk og sære indlæg. Og sandt nok. Men jeg er enig med Henrik her: Et fanzine skal nu een gang være udtryk for redaktørens/skribenternes interesse(r) udi hvad fanden det så end måtte være. Og jeg gi'r Vang ret, når han i føromtalte anmeldelse skriver, at så er det op til læseren selv at afgøre, om han skal fortsætte med at læse bladet.
Når jeg tænker over det, så er det måske også os andre, som delvist skal have skylden for lukningen - ikke mindst mig selv. Henrik Larsen lagde ikke skjul på i de tidlige dage, at han nød at spille bold op ad os andre (og vores blade). De sidste mange år har Larsen måttet spille bold op ad sig selv, og hvor sjovt er dét lige!? En fanzine-scene som består af eet eneste blad? Man må tage hatten af for, at redaktør Larsen har holdt ud så længe.
Oh well, jeg tror, jeg kører i ring her, og jeg skal ha' noget kaffe. Men altså, hvis vi skal tro på redaktør Larsens blogopslag (samtidig med at man ihukommer hans sidste sætning: "Jeg har tidligere haft for uvane at annoncere for udgivelser som så alligevel ikke blev til noget. Så dette skal tages med et par skefulde salt"), så kan vi altså regne med et sidste nummer af Obskuriøst i vinteren 2025/26.
Læs selv Larsens opslag om lukningen her.
PS: Linket til "En videomans erindringer" går til et genoptryk i et Obskuriøst fra 2016, hvor Henrik havde læst mere og bedre korrektur på artiklen end i originaludgaven (der manglede vist også noget af artiklen. For mere info læs selv Larsens forklaring i 2016-bladets leder). Den oprindelige version kan læses i OBS nr. 1 (alle bladene ligger gratis på Archive. Det er Larsen selv, som har lagt dem op).
.jpg)
