Special-Comics: Sporhundene (Carlsen, 1974)
Jeg købte for nogle år siden cirka tre hyldemeter album på et bibliotektegneseriesalg (nej, jeg behøvede ikke at skubbe grædende børn til side; Der var meget *lidt* interesse for salget - forstå det, hvem som kan). Og nu er det efterhånden blevet på tide at komme i gang med at læse skidtet. En ting, der dog slog mig, er, hvor snavsede og ligefrem fedtede omslagene er. Selv arkiveksemplarerne, som kom fra magasinet i kælderen. Nå, men det ene af de to, som jeg fik læst i aftes, efter at have renset (med rensesprit) coverne for snask, snavs, flueblod, og hvad ved jeg, var Special-Comics: Sporhundene.
Det er meeeget længe siden, jeg sidst har læst serien, men jeg genkendte straks setuppet og stilen. Jeg tror, jeg har læst historierne én gang før, men det er som sagt en menneskealder siden. Jeg har på fornemmelsen, at læsere i Agent X9's brevkasse muligvis kaldte den en kopi af "Modesty Blaise"-serien, hvilken sikkert er rigtigt nok, men jeg kunne nu rigtig godt lide den dengang alligevel.
Efter at have læst (genlæst?) de tre historier i Special-Comics må jeg indrømme, at jeg stadig kan lide serien. Jo, jo, her i voksenlivet synes man nok, at der er et par ingredienser, som er lige lovlig gammeldags - og det bliver hurtigt trættende, at først bliver den ene jaloux og derefter den anden og så tilbage igen. Agenternes naivitet visse steder er også til at krumme tæer over. Men stort set syntes jeg, at albummets tre historier var underholdende og holdt interessen.
Serien er ligesom "Modesty Blaise" lavet til engelske aviser, men desværre kørte den ikke nær så længe, 1966-71. Serien er tegnet af John M. Burns og med en lille håndful forskellige forfattere på. Burns blev også senere hyret til Modesty Blaise, men fyret igen, da man (hvem "man" så end er) ikke brød sig om stilen. Det lyder mærkeligt, men det er, hvad ComicWiki siger. Den er glimrende tegnet (flot gengivet i Carlsens album), og Mogens Dalgårds fordanskning er god. Ifølge ComicWiki kom der 27 historier, hvoraf der var tre, vi ikke fik på dansk (svenskerne fik selvfølgelig hele baduljen). Og desværre er det meste kun trykt i Agent X9 herhjemme. Agent X9 var et fedt blad, men desværre var gengivelsen af diverse serier ikke altid lige god i de blade. Nogle gange har jeg tænkt, at en given serie lignede en fotokopi af en kopi af en kopi. Nu ved jeg ikke, hvor gammel infoen på ComicWiki er, men det nævnes, at serien aldrig er komme i samlebind på engelsk. Sikke noget øv!
Det andet album var i øvrigt Jean C. Denis' "Den japanske blondine" (Bogfabrikken, 1987). Et okay album uden at jeg ligefrem vil kalde det fantastisk. Åbenbart del af en serie, som vi ikke fik på dansk.
