THE GHOST WALKS (Frank R. Strayer, USA 1934)

 
Jeg må med skam indrømme, at jeg faktisk aldrig har set ret mange af de rigtig gamle horrorfilm (jeg håber ikke, Barbano læser med her), hvilket vel egentlig er lettere mærkværdigt, da jeg ellers altid har haft en fornemmelse af, at de rigtige gyserfilm var dem fra gamle dage. Dem med store slotte, sort-hvid-farvelægning og gotisk stemning. Og med "gamle dage" mener jeg ikke 1990'erne, men tilbage i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Der blev jo iø også lavet gysere før den tid, men stumfilmene er en afdeling helt for sig. Men man kan jo selvsagt prøve at rette op på den slags. 

Mange af disse film kan godt nok findes på YouTube, men ofte i dårlig eller halvdårlig kvalitet og opløsning. Forleden fandt jeg en YouTube-kanal, hvor uploaderen har opgraderet opløsningen til Blu-ray-kvalitet! (dvs. 1080p). Billedkvaliteten bliver godt nok ikke bedre af dette som sådan, da der på ingen måde er tale om nyscanning, men nu kan man da i det mindste se disse film på sit fjernsynsapparat, UDEN at kvaliteten bliver dårligere og pixelerer ad H til over det hele. 

Den første film, jeg valgte at se, var lidt tilfældig: Jeg vidste, at det skulle være en horrorfilm fra pre-code-tiden, og avataren til THE GHOST WALKS (1934) så god ud. Jeg læste ikke op på filmen, men klikkede bare på "download".

"Pre-code" betyder, at den er lavet i tiden før det amerikanske censurregulativ, the Hays Code, blev indført. Men pre-code/Hays code kan man læse om andetsteds (som på Wiki). 

PLOTTET: Bortset fra en køretur i bil i starten foregår THE GHOST WALKS udelukkende i et stort, gammelt hus langt ude på landet. En forfatter har inviteret en teaterdirektør med for at kunne lave en oplæsning af et nyt stykke, som han håber at kunne prakke ham på for en pæn skilling. Hvorfor fanden han ikke bare kunne læse op af manuskriptet henne på teatermandens kontor, er ikke noget, man skal bryde sin hjerne alt for meget med. 

Men regnen øser ned, bilen kører fast i mudderet, og passagererne må søge tilflugt i førnævnte nærliggende store hus - et palæ faktisk. I huset bor (åbenbart) en psykiater, som både har et par tjenere, en dejlig datter og en lige så dejlig kvindelig patient, som dog skriger i tide og utide. Hun er ikke rask i øverste etage på grund af en brutal hændelse i selvsamme hus tre år tidligere, hvor hendes mand blev myrdet. Hvem morderen er, vides ikke. Den kvindelige patient kan dog komme i kontakt med de døde, hvilket gæsterne fra bilen ikke nødvendigvis synes er det fedeste i verden. Og så sker der noget mystisk og stærkt rædselsfremkaldene i huset ... Ja, jeg siger ikke mere. O_O

THE GHOST WALKS var vældig underholdende, og flere gange i filmen skiftes der retningen, så man aldrig helt ved, hvad der nu vil ske. Filmen er på ingen måde fri for humor, og der er adskillige spøjse scener, men vi er heldigvis ikke ovre i en direkte gyserkomedie - eller "lattergyser", som det hed i gamle dage. Men så på den anden side, man bider heller ikke just neglene til blods af spænding eller skræk - om end slutningen faktisk er lettere thrilling!  

Printet fra YouTube er på ingen måde perfekt, men det ser udmærket ud. Hvorfor udgives alle disse gamle film ikke på Blu-ray eller restaureres og streames ordentligt!?! Hvorfor er selskaberne åbenbart så glade for de gamle klassikere, at de genudsender dem igen og igen og igen, i stedet for at udgive nogle af alle de film, som IKKE findes i en nogenlunde ordentlig udgave på hjemmeformat!? For at sige det som det er - og mellem dig og mig og disse fire (digital)vægge: Så god er DRACULA med Bela Lugosi altså heller ikke! Den spansksprogede udgave med latinamerikanske skuespillere (lavet af samme studie, dvs. Universal, på samme tid som den engelsksprogede udgave med Lugosi) er meget bedre. Nå ja, bortset fra, at man selvsagt mangler Lugosi (jeg håber på, at vi en dag får et fan-edit, hvor en fiks fan splejser Bela ind i den spansksprogede version!).  

Jeg kender som sagt ikke det store til genrefilm fra 30'erne og har kun set de allermest kendte, DRACULA, FRANKENSTEIN, BRIDE OF FRANKENSTEIN, THE MUMMY og i den dur. Jeg var lige ved at skrive, at jeg derfor heller ikke har set andre af instruktør Frank R. Strayers film, men nu hvor jeg netop har checket hans filmografi på IMDb, ser jeg, at jeg rent faktisk så (og optog fra en amerikansk satellitkanal, som ellers mest var nyheder) hans CONDOMNED TO LIVE (1935) engang i 90'erne. Jeg husker dog intet andet, end at printet var meget mørkt! 

IMDb fortæller også, at Strayer lavede tonsvis af film i sådan cirka alle genrer. Jeg sammentalte hurtigt, at han sgu lavede mindst 13 (!) filmatiseringer baseret på tegneserien om Busser & Blondie! Af andre film, som efter titlen at dømme også er gyserfilm, kan nævnes: THE VAMPIRE BAT (1933) og THE MONSTER WALKS (1932). 

Jeg embedder THE GHOST WALKS  nederst i dette indlæg. 

Alle tre her viste plakater/lobbycards afslører en total spoiler!
Den slags gik man ikke så højt op i førhen (læs blot handlingsreferater fra de
danske filmprogramhæfter, som man kunne købe i biograferne førhen)

På besøg i det onde voksmuseum

Jeg så remaken "House of Wax" (1953) med Vincent Price og originalfilmen "Mystery of the Wax Museum" (1933) ud i een køre. "House" blev lavet som 3D-film, men min dvd har kun 2D-udgaven (bluray'en har begge udgaver). "Mystery" ligger på som bonusfilm.

Rigtig cool horrorfilm, og Vincent Price er jo Vincent Price. Charles Bronson er med i en tidlige rolle (som døvstum skurk). Originalfilmen fra 1933 får tørre tæsk i "The Encyclopedia of Horror Film", men personligt syntes jeg, den var mere "fun" end remaken. Remaken er så til gengæld en bedre horrorfilm.

Originalfilmen er i øvrigt en pre-code-film (alså lavet før den strenge moralcensur blev indført af Hollywood i 1934), og vi får både en direkte reference til sex og hårde stoffer. En af skurkene er junkie - i remaken er det tonet ned til at han er dranker.

Visse scener slæber sig afsted i remaken, og den slags sløve scener findes slet ikke i originalen. Originalen vinder også ved det langt federe "sindssyg videnskabsmand"-agtige laboratorium, som næsten ligner noget fra en ekspressionistisk tysk stumfilm - og det hele bliver bare mere cool ved at være i tofarvet Technicolor (som altså betyder, at filmen er en farvefilm - i to farver! Blå og rød).

Der kom iø en slags remake i 2005, også med titlen "House of Wax", med Paris Hilton i en af rollerne.  Jeg har skrevet en længere anmeldelse af den, som endnu ligger i skrivebordsskuffen. Det tog mig 10 år fra jeg købte dvd'en til jeg fik den set! Ti år!! Jeg kunne simpelthen ikke magte at sætte en film med Paris Hilton på. Hun spiller dog heldigvis ikke hovedrollen, og hendes dødsscene er spektakulær.