Showing posts with label Planet Pulp. Show all posts
Showing posts with label Planet Pulp. Show all posts

Saturday, 15 November 2025

20 år med PLANET PULP


De fleste danske blogs, sites og fora om genrefilm er for længst væk, og derfor bør man råbe hurra endnu højere i forbindelse med, at Planet Pulp nu (i forgårs) fylder 20 år! Hip, hip, hurra! 

Jacob Krogsøe og Mogens Høegsberg, som startede sitet under navnet Sleaze Hound, kører stadig på med entusiasme - om end man i dag har skruet gevaldigt ned for antallet af månedlige artikler, anmeldelser osv. Men efter 20 år er det forståeligt nok. Fedt, at de stadig bliver ved! 





Sunday, 14 August 2016

Nyheder fra zineland

Henrik Larsen sprøjter dem jo ud som skidt fra en kanin i disse år. Knap har han udsendt Obskuriøst nr. 16, førend nummer 17 er lige om hjørnet. Det nye nummer bliver anden del af Henriks såkaldte "Scrapbog". Udgivelsesdato først i september, hvorefter der ifølge redaktøren vil gå en rum tid, før vi ser nyt Obs-materiale.
Obs #17 - 24 sider, A4 og farve. Bladet kan som altid bestilles via bloggen (link her) eller man kan opstøve Henrik på facebook.

PULP - EN GRØDET PAPIRMASSE
Facebook er også stedet, hvor man for nyligt kunne læse om, at de flinke gutter ovre på Planet Pulp overvejer at udgive en rigtig papirudgave af pulp'en. Hvorvidt vi taler noget fanzine-agtigt noget eller rigtigt blad med ordentlig distribution (måske via biblioteker) kan man kun gisne om, men det bliver i alt fald cool, hvis de virkelig får noget udgivet. Men indtil dét sker, kan man stadig checke dem ud her.

Tuesday, 18 August 2015

News from the world of burnt out fanzine editors


Jeg er netop i gang med at læse John Szpunars kanonfede 806-siders motherfucker af en bog om horror- og exploitationfilm-fanzines fra 80'erne og 90'erne, XEROX FEROX, og meget apropos, så spurgte det sublime danske genrefilm/popkultur-site PLANET PULP, om jeg havde lyst til at skrive lederen til denne måneds nummer og det havde jeg bestemt (når sandt skal siges, så spurgte de mig rent faktisk SIDSTE måned, men min ekstreme langsomhed er jo kendt vidt og bredt, så jeg behøver vel ikke forklare nærmere...). Man finder min leder lige her.

Og check endelig resten af deres fine site. De kommer langt mere ud i de obskuriøse kroge, end hvad danske genrefilmsites ellers har for vane. Filmsites og -blogs, der udelukkende holder sig til det udbud, som selskaberne, festivalerne og TV udbyder er ærligt talt ret kedelige.



Her et tilfældigt spread fra XEROX FEROX. Et af de mest legendariske amerikanske film-zines fra 80'erne var Bill Landis' SLEAZOID EXPRESS. Jeg tror desværre aldrig, jeg fik købt det back in the day og nu kan den slags jo kun sjældent opspores. Interviewet med Landis er et af de få, som bogens forfatter ikke selv står for. Bill Landis gik desværre bort, flere år før bogen blev en realitet og der er derfor brugt et interview fra 2003. Men selvom jeg ikke har læst Bill Landis' zine, endsige kendte til ham, så ender det på mystisk vis med, at tingene alligevel hænger sammen på en eller anden obskur måde. Læg mærke til forfatteren, som stod for interviewet. Der er en gammel historie fra STAY SICK!'s barndom, der går nogenlunde sådan her; Da jeg udgav et af de første numre af STAY SICK! omkring samme tid som det pågældende interview, var en af mine flinke distributører Ovesen fra UNCUT.DK, som sendte et ex af bladet til Bruun, og denne skulle angiveligt have kommenteret, at det "da ikke var særlig sygt". Haha. Og nej, STAY SICK! havde hverken fotos af automobilulykker eller folk, der har fået skudt hovedet af med et oversavet haglgevær. Og heldigvis for det da.

Jeg har velsagtens læst en tredjedel af bogens 806 sider og jeg kan KUN anbefale den, hvis man har den mindste smule interesse i gamle fanzines. Det er skide interessant læsning og der gemmer sig mangen en god historie blandt de mange interviews med undergrundsredaktører. Redaktører, hvoraf nogle sidenhen er blevet kendte forfattere og skribenter, mens andre er forsvundet ud i glemselen igen (nogen af dem var vildt svære at opspore ifm bogen, og et par blev slet ikke fundet, bl.a. Michael Weldon, som er gået helt underground these days). Jeg købte bogen via Bookdepository i UK, og den fås også gennem Amazon UK og direkte fra forlaget Headpress. Den alm. udgave er i softcover, men en hardcover-udgave uden ISBN-nummer blev også udsendt via forlaget hjemmeside (jeg aner ikke, om de har flere på lager og gider ikke checke, du skal vel for fanden også selv gøre lidt, hva'behar!). Mit eget ex er softcover-udgaven, som kostede under det halve af HC-udgaven.


Tak til Jacob Krogsøe (Planet Pulp).