Vovehalsene nr. 1: "Ørkenens mand" (Interpresse, 1978)

Vovehalsene
Nr. 1: "Ørkenens mand"
Interpresse, Danmark (1978)
Tegneseriealbum, 48 sider, sort-hvid, softcover, coverpris: 16,50 kr.
Originaltitel: L'uomo del deserto (1977)
Forfatter: Gino D'Antonio
Tegner: Ferdinando Tacconi
Dansk oversættelse: John Jørgensen
Håndtekster: (ingen nævnt)
Tilrettelægger: Henning Kure

"Ørkenens mand" var et af de første albums, jeg købte, da jeg begyndte at samle på tegneserier tilbage i det gamle århundrede. Originaludgaven er italiensk og udkom i støvlelandet i 1977, og et år senere kom den danske udgave fra Interpresse. Og endnu et år senere købte jeg den så.

Jeg var ret begejstret for historien dengang. Historien er kort fortalt om en englænder, Bertram Prott, der søger lykken og eventyret i ørkenen under 1. Verdenskrig. Han er ikke ligefrem Lawrence af Arabien, men det gør ham blot så meget mere menneskelig. At han forsøgte sig som pilot, men aldrig lærte at flyve (ret godt), syntes jeg vist nok bare var underholdende dengang. Og ditto hans køreegenskaber. Og ditto hans slagsmålsteknik. Han var vist i virkeligheden ret uduelig. Måske er det i virkeligheden ret indlysende, at jeg for 100 år siden syntes så godt om albummet. "Ørkenens mand" begynder i øvrigt med en 2 sider lang indledning om Lawrence af Arabien og forholdene i Mellemøsten under "den store krig".

Jeg troede i mange år, at albummet var et oneshot, men der kom rent faktisk fire numre i serien – som i.ø. slet ikke hedder "Ørkenene mand", men derimod Vovehalsene. Alle fire albums er dog oneshots, blot under samme paraplytitel. Jeg har stadig mit eksemplar fra (indkøbt i) 1979 i samlingen, men det sidder pakket væk i en bladkasse, så da jeg fandt det netop læste eksemplar i Kirkens Korshær forleden, fik det lov at komme med hjem. Det er mildt sagt noget mere patina-ramt end mit gamle album.

I ørkenen møder den uduelige pilot en dame,
som tydeligvis er lige så uduelig med en pistol

Alle fire albums er forfattet og tegnet af forskellige italienere. Nummer tre er sågar tegnet af Milo Manara. Tegneren af "Ørkenens mand" er Ferdinando Tacconi, der i.ø. også tegnede Storsvindlerne, som kørte i Seriemagasinet i starten af 80'erne og senere er kommet fra både Egmont og E-voke.

Det skal i.ø. også tilføjes, at der i den originale italienske serie kom flere albums end på dansk. Og fire af disse er endda tegnet af Hugo Pratt. Disse kom også på dansk (link til de danske forsider på ComicWiki), men først mange år senere på forlaget Faraos Cigarer og under en ny paraplytitel: En mand – en historie (man kunne ønske sig, at forlaget havde gjort brug af en apostrof: Én mand – én historie. Prøv at sige det højt. Uden trykket på "en" lyder titlen lidt tilfældig. Det giver faktisk en kæmpe forskel, skulle jeg nok mene).

"Ørkenens mand" er muligvis ikke gået over i historien, som en af tegneseriens store milepæle. Men for undertegnede blev det et vigtigt album, når man som teenager på sene aftener glanede ud ad vinduet i provinshullet og drømte sig bort til ... well, måske ikke ørkenen, men fjerne egne.

Von Zimmer, som endelig er skudt ned, er tydeligvis kalkeret over den
legendariske "Den røde baron", som var berygtet under 1. Verdenskrig.
Læs mere om ham lige her. 

Den "teknik" er, når vor hovedperson panisk river
rundt i styrepinden eller rattet fra side til side!

EDIT (dagen efter): Læsere, der var tidlig på den, vil utvivlsomt have bemærket, at jeg rodede lidt rundt i årstal. De er nu korrigeret: Den italienske originaludgave har i kolofonen copyrightårstal 1977. Det danske album udkom i 1978. Jeg købte albummet i 1979. Sådan!

Jack J's 70'ere: Dengang de vesttyske kriminalbetjente regerede det danske monopol

"Den gamle", "Gerningsstedet", "Derrick", "Kriminalkommissæren".

Når jeg husker tilbage på disse serier ligger de godt ankret i hukommelsen i en sådan grad, at jeg fantaserer om, at Danmarks Radio må have kørt dem i een uendelighed. Men Politikens "TV i 70'erne" fortæller, at "Derrick" blot blev vist seks gange tilbage i 1977 og "Gerningsstedet" fem gange i 75. "Den gamle" kørte så til gengæld med 13 afsnit i 79 (og fortsatte muligvis i 80'erne - den info er selvsagt ikke med i bogen om 70'erne).

Ingen af dem overgår dog "Kriminalkommissæren", som DR viste i første halvdel af 70'erne; dén blev vist hele 35 gange! Sjov nok har jeg næsten glemt den (omend vi så den i mit barndomshjem. Vi så det hele af den slags!).

SE OG HØRs hukommelse var åbenbart ikke så fantastisk, når det gælder serien: her i programmet kaldes den "Kommissæren" - hvilket den *ikke* hed på dansk.

(Udklippene er fra SE OG HØR nr. 5, januar 1979. Se tidligere opslag for hele det scannede tv-program)

Jack J's 70'ere: En TV-UGE i slutningen af 70'erne

 

Jeg fandt et brugt nummer af SE OG HØR for nogen tid siden. Bladet er fra februar måned 1979, og jeg stod egentligt og skulle ned på havnen og købe en fisk. Men så slog det mig, at vi slet ikke har en havn her i byen, og at jeg kunne hygge mig med at scanne delen med tv-bladet ind i stedet. Og som tænkt, så gjort. Så her kan du nu gennemtrawle tv-programmet for ugen 1.-7. februar 1979. 

Man bør naturligvis huske på, at 1979 var både før, vi fik satellit-tv, og før Danmarks Radios monopol blev brudt (det skete som bekendt først næsten 10 år senere). Så udbuddet af tv-stationer begrænser sig til DR's enlige kanal og svensk og vesttysk tv i større omtaler. Af mindre listings finder man også kanal 1 fra Østtyskland og det norske NRK's (dengang også enlige) kanal. I DDR havde man rent faktisk to kanaler, så jeg formoder, at man hos SE OG HØR simpelthen fravalgte det østtyske TV2's program af pladsmangel i bladet. 

Hvor mange mon i øvrigt reelt set kunne se østtysk tv? I Svenstrup 5 km fra Korsør, hvor jeg boede i min barn- og ungdom, kunne vi på dage med atmosfæriske forstyrrelser nogle gange se den eller den anden eller begge kanaler fra DDR. De var i sort-hvid, og jeg husker, at jeg tænkte, at det sgu nok var, fordi signalet skulle igennem "muren" først (nej, det var ikke seriøst tænkt). 

Bemærk også, at os, der ikke var så heldige at være på fællesantennen og dermed kun kunne se dansk fjernsyn, blev spist af med sølle tre film i den pågældende ude. Og de to af dem var kortfilm med Gøg og Gokke (ikke at der er noget galt med Gøg og Gokke, forstås). Og bemærk også, at voksen-tv først startede ved 5-tiden om eftermiddagen - bortset fra i weekenden. Før kl. 17:00 var der enten skole-tv eller prøvebillede! 

Og på ingen af de syv dage bragte man programmer efter midnat. Den afsluttende TV-Avis varede typisk 10 minutter, så når udsendelsen er programsat til 22:45 om torsdagen, betyder det, at der blev lukket for transmissionen cirka kl. 23:00!!! Hva' fa'en var det lige, at vi natteravne brugte tiden til!? Læste tegneserier velsagtens. Det var før, man fik video eller gik med damer. Jeg har ikke scannet hele nummeret af SE OG HØR, der må være en mening med galskaben, men modsat læserne på fjæsen, så får I bloglæsere også overgangssiden, hvor bladet skulle vendes. Det gjorde de selvsagt ikke derovre. Facebooks censur-gestapo-robotter tillader ikke den samme slags syndigt smuds, som SE OG HØR gjorde for 46 år siden. Til sidst er der også en artikel, som næsten er på niveau med artikler i Ugens Rapport; en arbejdsom ung mand gør sig i det spirende erhvervsliv. 

NB: Omslaget postes to gange, fordi det er så bøvlet at skulle vende skærmen for os, der bruger computer! 

(Scans: 300 dip)

Jack J's 70'ere: "Dagligdag i Danmark" (Malin Lindgren)

Jeg kom lidt bort fra at studere tiden under min egen barndom, men forleden fandt jeg en komplet samling "Dagligdag i Danmark 1945 - 85" (8 bind i alt) af journalist Malin Lindgren, så nu er det med at komme i gang igen. Jeg begynder selvsagt med bog nr. 6, da den dækker 1970-75. Jeg ville egentligt gerne have postet billedet af et ungt hippiepar i bar overkrop på Strøget (og begge med dolk i bukserne) på facebook, men fjæsens moralpoliti er jo ikke ikke fans af bare patter - modsat Danmark for 50 år siden (og denne blogs skribent). Så nu bringer jeg det her til glæde for bloggens mange læsere i stedet. Tag dén, (fuck)facebook!

Peter Asschenfeldt's [sic] Bogklub har ry for at være noget bras (det blotte faktum, at der er en forkert ejefaldsapostrof i forlagsnavnet, vidner ikke just om højt niveau!) i stil med udgivelserne fra Lademanns forlag. Men Malin Lindgren var en respekteret journalist (en dame i min dagligstue sagde forarget noget i retning af: "Hvor kunne du gøre det, Malin Lindgren!", da hun så bøgerne, haha). Jeg har ikke læst mere end et par sider, så jeg skal ikke kunne sige, om Lindgren leverede venstrehåndsarbejde med disse otte bind, eller om de rent faktisk er gode. Man kunne jo være heldig! Wiki fortæller, at hun blev slået til Ridder af Dannebrog i 86, men om det havde noget med denne serie at gøre ... who knows.

Jack J's 70'ere: Den første gyser (vist nok)

Der var et medlem ovre i Danske Horrorfans på facebook, som spurgte om den første horrorfilm, som gruppens medlemmer kunne huske at have set. Den første gyserfilm, jeg husker, var Alfred Hitchcocks REBECCA fra 1940 (som iø først fik dansk premiere i 1951, vel nok pga. krigen).

Jeg kunne dog ikke huske, hvornår præcist jeg havde set den som barn og slog derfor op på DFI's hjemmeside, men de vrøvler om en tv-release den 15.08.1980 med "slutdato 1980.09.05". Og ud over at det er noget rod at bruge to forskellige systemer til at angive en dato med i samme sætning, så kan informationen umiddelbart lyde som det rene nonsens, da 1980 var 30 år før streaming, og en film kunne selvsagt ikke ses i 14 dage på kanalen. Nå ja, så går det op for en, at en eller anden bøv hos DFI har forvekslet Hitchcocks film med den BBC tv-serie (i fire afsnit) fra 1979, som DR rigtigt nok bragte i 1980! Man får lyst til at rulle med øjnene som en anden Linda Blair.

(Nævnte tv-serie lader desværre til åbenbart aldrig at være udsendt officielt på dvd. Der ligger heldigvis rips på nettet - se nederst i dette indlæg. Jeg har ikke set den, heller ikke i 1980).

Nå, men jeg forsøgte derefter at grave den rigtige info om filmudgaven frem; Jeg var ikke ret gammel, da jeg bed negle til Hitchcocks uhyggelige gyserfilm; Det *måtte* være i midten af 70'erne! Desværre viste DR's "Alle tiders programoversigter", som de nok så kækt skriver går hele vejen tilbage til 1925, at være fejlbehæftet. Deres visning i 70'erne er *ikke* nævnt. Heldigvis står den ikke overraskende opført i Politikens "TV i 70'erne" (som også nævner TV-serie-visningen i 1980) og Ekstra Bladet og Aktuelt omtaler den på behørig vis. REBECCA blev vist i starten af 1976, helt nøjagtigt lørdag den 24. januar. Ovenfor ses Aktuelts omtale fra programoversigten ugen før visningen.

Det er nogle år siden, jeg sidst har set filmen (på dvd). Jeg synes stadig, den er creepy. Der kom endnu en filmremake for nogle år siden, som jeg rent faktisk har set; Flot filmet, men når slet ikke Alfreds film til sokkeholderne i atmosfære. Og så opdager jeg netop, at der findes *endnu* en tv-serie-remake: fra 1997 med bl.a. Diana Rigg (som jeg netop her til aften har set præsentere endnu et afsnit af An Unsuitable Job For a Woman). De to sidstnævnte remakes findes begge på dvd.

Jeg så i øvrigt netop, at Criterion i USA har udsendt filmen på Blu-ray. Hvordan mon billedkvaliteten er? Den gamle dvd ser vældig 1940-agtig ud, meget mørk. Men hvis originalnegativet rent faktisk *ser* sådan ud, vindes det vel ikke meget ved at opgradere. Og jeg antager, at 4:3 er originalformatet.

 Nedenfor: tv-remaken fra 1979 på YouTube. Opgraderet af en fan:

Jack J's 70'ere: Lademanns Leksikon - igen igen

For et par år siden skrev jeg et blogindlæg om, at Lademanns Leksikon endelig var kommet op på hylden (jeg checkede netop: det er rent faktisk SYV år siden. For satan da, tiden flyver jo afsted!). Min salige moder købte hele baduljen i abonnement hele vejen gennem 70'erne til begyndelsen af 80'erne. Hun læste dog ikke i dem, så de stod som flunk og nye, da jeg fik dem.

Men desværre havde man fra Lademanns side ikke taget i betragtning, at folk måske endda ville læse i dem 50 år senere: Indbindingen er simpelthen noget bras. Jeg prøvede at hive et par stykker ud fra reolen, og indbindingen gik straks i stykker. Smuldrede næsten væk som et ægyptisk mumieklæde.

Og man kan jo ikke reparere den slags med almindeligt klisterbånd, for satan! For det første er det for tyndt. Og for det andet størkner den slags efter nogle år og falder af - og efterlader en grim misfarvning eller/og limrester! Men så slog det mig, at bibliotekerne jo bruger noget helt usædvanligt godt klisterbånd. Bredt, gennemsigtigt og som både er stærkt, og som holder. Jeg spurgte på biblioteket, om jeg kunne få en rulle. Svaret var naturligvis nej, men jeg kunne skrive til centralen, hvor de binder bøgerne ind. Jeg fandt dem på nettet: Og man *kunne* som privat bruger købe deres klisterbånd, men det var ikke billigt - og de skulle have MANGE penge for håndtering og porto. 3-400 kroner eller noget i den dur oven i selve prisen. Og jeg er *ikke* i krig med mine penge.

Heldigvis kom Scotsch Tape til hjælp! De laver rent faktisk klisterbånd til bogreparation! Og til en rimelig penge. Man kan naturligvis ikke bare gå ned hos boghandleren og købe den slags (intet skal være nemt), men jeg fandt en håndfuld steder på nettet og bestilte fra den billigste (en online computerbiks). Jeg modtog rullen med klisterbånd i går (hos samme minimarked, hvor jeg skulle hente en kasse bøger fra Henrik Larsen), og gik straks i gang, da jeg kom hjem.

Det *ser i alt fald ud til* at det virker fint. Forhåbentligt er limen lige så stærk, som bibliotekernes. Og nej, det ser ikke fantastisk ud med tape på sine sorte bøger, men det var enten dét, eller at bøgernes indbinding flosser helt vildt, lige så snart man tager fat i dem. Der er 14 meter i en rulle - jeg håber, det er nok!

----------
NB: Men for i øvrigt ... hvorfor Lademanns Leksikon? Er det ikke lort? Og ligger det hele ikke på nettet?? Tjo, såmænd. Men nu HAR min gamle mor købt dem til mig, og så skal de fanderme også gemmes. Læs min gamle artikel - dvs. forsvarstalen - her.

JACK J's 70'ere: "Turen tilbage" fortsætter ... nu gennem Sherwood-skovene med de lystige svende ... om end de var mindre lystige denne gang

Aktuelt 15.9.76

I september måned 1976 startede Danmarks Radio en engelsk tv-serie-version af historien, eller rettere legenden, om Robin Hood. 11 år gammel sad jeg naturligvis klinet til fjernsynsskærmen dengang. Og nu næsten 50 år senere er det blevet tid til et gensyn! Serien var BBC's The Legend of Robin Hood, som DR blot kaldte "Robin Hood". En produktion i seks dele fra 1975. Danmarks Radio genudsendte den aldrig, og selv om den ligger på YouTube (i en forfærdelig version i lav opløsning), så har jeg i stedet netop anskaffet et dansk dvd-sæt (udsendt i to forskellige boxsæt fra Soul Media). 

Det med "mindre lystige" kræver naturligvis en forklaring: Når man tænker på Robin Hood, så er der vel næppe nogen, som ikke tænker på fredløse bueskytter, som med højt humør kaster sig rundt i skovlysninger, medens de slås, springer over vandpytter og med stor moro fortærer nedlagte dådyr og ellers er til generel gene for sheriffens mænd. Well, not so much her i BBC's udgave. Jeg er et afsnit inde og man tager den fra den lidt mere socialrealistisk side, er det mit indtryk. 

Der er altså ikke tale om en tv-fortolkning af hverken filmversionen med Errol Flynn eller tegnefilmsudgaven fra Disney. Men det er også fint nok, det skal ikke være så ens alsammen. Ja, det vil sige med mindre man er Ekstra Bladets tv-anmelder; Ole Schrøder skabte sig åndssvag efter at have set det første afsnit, over at serien netop IKKE var magen til de tidligere versioner, som han havde nydt så meget. Knaldperle! 

Nå, men jeg glæder mig til at se resten. Dvd'en er stadig til at få hos flere af online-butikkerne. 

Ekstra Bladets foromtale af første afsnit

Omtale af andet afsnit af EB's sure anmelder, Ole Schrøder.
Anmelderen havde godt nok ikke set første afsnit, men havde alligevel
intet problem med at hagle den efterfølgende episode ned. 

Midtvejs i serien interviewede EB Martin Potter,
som spillede hovedrollen. Han var selv blevet
arbejdsløs og mente, at han dermed også blev
anset som værende fredløs af samfundet. Han havde
åbenbart lært noget af seriens socialrealisme. 

Jack J's 70'ere: Dansk fjernsyn i 1978 - DRACULA'S RING - nu endelig tilgængelig igen!

Tilbage i oktober 1978 kastede Danmarks Radio sig ud i deres efter sigende første forsøg med at producere en gyser-tv-serie. Serien var Dracula's Ring, og nu skal den endelig have sin plads i solen. Well, i alt fald på En lejemorder ser tilbage! 

Jeg husker godt serien. Jeg var netop fyldt 14 og gik i 8. klasse. Men selv om jeg husker serien, så kan jeg desværre ikke bryste mig af at huske den med hverken vemod eller begejstring. Jeg syntes nemlig dengang i 78, at Dracula's Ring var noget skidt. En sur prut for nu at sige det. Og jeg tror ikke engang, at jeg så den til ende. Ungdommen er dårskabens tid, og i dag holder jeg meget af serien. Dermed ikke sagt, at den er god eller er et stort mesterværk i dansk tv-drama - slet ikke - men andre ting kan jo som bekendt gøre, at man holder af noget. Og det faktum, at serien rent faktisk er verdens første tv-serie om Dracula, gør den ikke mindst interessant! 

Men lad mig først starte med at undskylde over for de af læserne, der også følger med på facebook. Ja, det kan synes som overkill, at jeg nu skriver om denne tv-serie igen. Jeg har nemlig i den forgangne uge postet om den på intet mindre end fire steder på nævnte fjæs - og nu her altså for femte gang (de første fire gange var der dog tale om det samme indlæg!). Jeg beklager dybt. Men sagen er den, at Danmarks Radio nu netop har lagt Dracula's Ring op på deres platform "Gensyn" - og dét er bestemt værd at skrive langt, bredt og længe om. Ja, ligefrem hylde. 

Dette første forsøg ud i horrorgenren fra DR's side har nemlig (næsten) ikke været tilgængeligt siden førstevisningen i efteråret 1978. Den blev mig bekendt end ikke genudsendt dengang. Den opmærksomme læser bemærker tilføjelsen "næsten". Sagen er den, at i 2022 havde DR på opfordring fra en eller flere fans lagt serien op på deres næsten ukendte platform Dansk Kulturarv (det er i alt fald ikke mit indtryk, at specielt mange kender til websitet). Men uploadets billedkvalitet var ligesom på Bonanza i lav opløsning. Og for at føje spot til spe havde DR fucket slutningen op på det sidste afsnit: De afgørende sidste 30 sekunder var helt i sort skærm! Man kunne høre lyden, men ikke se billedet. Og hele serien manglede både credits i starten og afsluttende rulletekster. 

Men vi var et par stykker, som var glade for endelig at kunne se lortet igen - om end der ironisk nok netop var tale om en lorteudgave. Og selv om fans forsøgte at få DR til at rette op på fejlen, blev det ikke til noget. Well, ikke før nu. Den 1. april lagde Danmarks Radio nemlig en nyrestaureret udgave af hele serien op. I hi-res i Blu-ray-kvalitet (1080p), inklusiv tekster, og ikke minst inklusiv hele slutningen af sidste del. Herligt. Tak, DR! 

Men hva' fa'en handler det hele om!? Ja, altså, med en titel som Dracula's Ring fornemmer man nok, at DR ikke har leveret en totalt seriøs, ond og modbydelig, nasty horrorserie med blodsprøjt, indvolde der vælter ud, og scener/stemning som får natteravne til at bide neglene til blods. Men rent faktisk har jeg lidt svært ved at beskrive, hvad fanden serien egentlig er. Den er ikke seriøs, men den er heller ikke humoristisk. Ulf Pilgaard og Buster Larsen dukker ikke op. Men den er heller ikke for børn. Faktisk blev den bragt ret set på aftenen, så vidt jeg husker. Den er ret bøvet, og man sidder faktisk og undrer sig over dette ... makværk. For det er vist nok, hvad der er tale om her. Serien fik heller ikke just nogen ovenud varm velkomst af anmelderne i pressen (se avisudklip længere nede). Og mindst een af de medvirkende kalder den i dag for elendig. Men læsere af denne blog fornemmer sikkert, at skribenten er af en anden mening. Her i huset hyldes serien naturligvis. Jeg føler mig i alt fald i godt selskab med Dracula's Ring. Underholdende? Jovist! Dracula's Ring fortjener at blive kult! 

Her forklarer Barbano lidt mere om, hvorfor en serie som Dracula's Ring har sin værdi, selv om den er noget skidt (lånt fra tråden om serien på fb. Se link i bundet af dette indlæg): 

Men så sig dog, hvad fanden den drejer sig om, din lampeskærm!! Ja, ja, jeg skal nok. Altså, et kærestepar er på sommerferie til Malta. Ja, Malta. Ikke just et sted, vi kender allermest fra vampyrfilm med Peter Cushing og Christopher Lee. Men nu er der jo også tale om danskere. 70'erne var grisefester til sydens sol, Spanien, Mallorca og Malta. Simon Spies og hele tjavsen. Min moster fortæller, at hun har været på Malta jeg ved ikke hvor mange gange i årenes løb. Jeg undlader at spørge hvorfor. De to kærester spilles af Brita Fogsgaard og Søren Steen. På øen finder de en hule, som ikke er for turister, og et sted i mørket finder de en kiste. Den unge kvinde hapser en ring, og så rejser de ellers hjem til Dannevang igen. På Malta vågner selveste grev Dracula op og bemærker, at han mangler noget. Hvem satan i helvede har taget min ring!? Resten af serien handler selvsagt om, at gamle fætter hugtand rejser til Danmark, hvor han løber ind i suspekte personager, som man jo husker fra 70'erne, Rolf "Fleksnes" Wesenlund, slangekvinden Anniqa, Jørgen Mylius (før han blev fin på den og tilføjede et "de"), og flere andre. 

Seriens syv afsnit er alle ret korte, omkring et kvarters tid, og i samtidens anmeldelser fik de lange "recaps", som indleder hvert afsnit (om hvad der er hændt i de forudgående afsnit), pænt megen kritik. Disse varede da også sådan cirka en tredjedel af hver episode! Hvis serien havde været bragt en enkelt gang om ugen, kunne man have forstået betydningen med disse recaps - men der kom sgu et nyt afsnit hver aften!!! 

Hvordan det hele endte, skal naturligvis ikke afsløres her. Opslagsværket TV i 70'erne omtaler serien som: "DR's første og ikke særligt vellykkede forsøg i horror-genren". Hele baduljen blev produceret af Flemming La Cour og Edmondt Jensen. 

Jeg kunne skrive mere og dybere, men det må blive en anden gang. Check selv serien. Ifølge DR's info ligger den på "Gensyn" frem til 1. oktober 2026. 

Nonsens-nørd-info for... well... nørder:
Seriens originaltitel er Dracula's Ring (man bemærker apostroffen og R'et). I dag har Danmarks Radio ændret titlen til "Draculas ring". Originaltitlen blev skrevet med en forkert ejefaldsapostrof og stort R i "ring". Begge dele er ændret i den nye udgave.

Nedenfor kan man se det originale title-card, som Nicolas Barbano har været så flink at bringe på facebook (og tak for det). Han fortæller, at dette originale title-card stammer fra en sammenklippet udgave af serien på videobånd, som han er i besiddelse af, fra Flemming La Cour. 

NB: Og for at fucke titlen helt op har en fordrukken abekat på IMDb valgt at opføre serien under en uofficiel sammenblanding af de to officielle titler: "Dracula's ring" (ja, ja, fluekneppe-nonsens-info her, men det er som bekendt dét, som nørder gør sig i).  

Dracula's Ring anmeldt i Ekstra Bladet. Anmelderen er stærkt begejstret (eller noget):

Mere om serien i Ekstra Bladet: 

Søndags-Aktuelt:

Holdet bag serien (dette fine foto er lånt fra IMDb. Fotograf og uploader er ikke nævnt):

Omtale af serien på "Gensyn":

Dracula's Ring på "Gensyn" (frem til 1/10/26)

Dracula's Ring på IMDb

Dracula's Ring - tråd om serien på facebook

I. C. LAURITZEN ryger ud med badevandet. Nye folk overtager FILMREDAKTIONEN!

 
For et par årtier siden kørte jeg en sektion med titlen "Nyheder - grønne af mug" i mit eget snoldede (snottede?) filmblad, og ovenstående programomtale må siges at kunne høre hjemme i dén sektion! 

Endnu et (digitalt) udklip fra TV-Bladet fra januar 79 (se forrige indlæg). Søndag aften 28. januar 79 bragte DR et afsnit af filmprogrammet "Filmredaktionen" - denne gang med nye værter. Gennem næsten 20 år (ifølge bladet) havde den legendariske tv-anmelder I. C. Lauritzen præsenteret de nye biograffilm for seerne. Jeg husker rent faktisk at have set hans præsentationer af THE GODFATHER og DJANGO! Men ikke om jeg husker disse "nye", unge værter, som overtog programmet, da I. C. Lauritzen stoppede i starten af 1979. Hvor længe holdt de mon? Var de gode?  Hvad blev der af dem? Husker nogen af læserne dem?

(Scan: 300 pdi)

TV-Bladet nr. 4, januar 1979

 

En sjælden gang finder jeg et par sladderblade i genbrugen. Modsat bøger og tegneserier er der jo stort set intet samlermarked for disse sager. Og hvis man alligevel skulle forsøge at finde slige smuds, så må det siges at være et langt og sejgt træk (og ja, det har jeg skrevet gentagende gange før, høhø). Og med hensyn til Billed-Bladet render man ind i endnu et problem, når og hvis man skulle være så heldig at falde over nogle eksemplarer: Modsat ugebladet Se og hør, som lod tv-programmet være del af selve bladet (man skulle vende blade og læse bagfra - det skal man muligvis stadigvæk; det er år og dag siden, jeg har købt et nyt Se og hør), så lavede man hos Billed-Bladet det fif, at man trykte TV-Bladet som selvstændig del. En del, som var nem at hive ud af bladet. Tv-programmet havde både sin egen hæfteklamme og var i mindre format end resten af bladet (ca. 24 x 24 cm). Problemet her - altså en samlers problem - er, at selv om man skulle finde numre af Billed-Bladet, så er det ofte UDEN tv-delen, eftersom folk tog tv-programmet ud og senere smed det ud, når ugen var omme. 

Fornyligt var jeg dog så heldig at falde over et eksemplar fra 1979 (jeg gik i 8. klasse!), som både var i god stand og som havde tv-tillægget i midten. Ja, ja, jeg forstår godt, at gængse filmsamlere, som læser med her, kan have svært ved at se fidusen eller glæden ved at finde et skide indlæg fra et gammelt Billed-Bladet. Jack, Billed-Bladet, for satan da!! Men altså, når man "forsker" lidt i sin egen fortid foran tossekassen, så er den slags gamle tv-programmer guld værd. 

Her nedenfor ses omtale af mandagens udgave af Muppet-show ... som så ifølge teksten alligevel ikke ville blive bragt (!). Man kan undre sig over, hvorfor søren man så overhovedet bringer omtalen af programmet og billedet. Men svaret er nok det, at forberedelsen af den slags trykte blade dengang var pænt længere end i dag. Og det var før, noget som helst blev sat op på en datamat. Men hvorfor man havde tid til at skrive, at programmet ikke ville blive bragt, men ikke havde tid til at slette resten af teksten eller bringe et andet billede, må guderne vide. Måske havde Danmarks Radio ikke annonceret, hvad man ville bringe i stedet. Jeg var som så mange andre naturligvis fan af Muppet-show'et. Indtil for nogle få år siden var det ret umuligt at se hele serien, da kun dele blev udsendt på dvd og ofte i redigeret form (det sædvanlige nonsense med musikrettigheder). Men for et par år siden blev hele svineriet (næsten) lagt op til streaming på Disneys kanal (der mangler stadig et par afsnit). Der skulle også være komplette dvd- og blu-ray-bootleg-"udgivelser" ... til 100 dollars og i dén dur. Jeg ejer intet af det, men "minderne har vi da lov at ha'"

Og her nedenfor endnu en tv-serie, der blev fulgt med i i huset på Vinkelvej: Anna Karenina (dvs. udgaven fra 1977 - den er indspillet de første 20 gange i årenes løb). Jeg havde fuldstændig glemt den serie. Den findes heldigvis på dvd (og sikkert også på YouTube). Senest (i 2016!) har tyske Pidax udsendt den på dvd (med engelsk lydspor). Var den god? Sorry, jeg har fuldstændig glemt den - bortset fra hende i hovedrollen. 

Endnu en serie, jeg havde fuldstændig svedt ud, er den tyske En mands stræben. Jeg huskede hovedpersonen, men ellers ... nada. 

Her er dog en serie, som ligger godt ankret i hukommelsen til trods for, at jeg ikke har set den i mange år: Den gamle! Serien med Köster kom i 100 afsnit, men fortsatte derefter med andre "gamle" kriminalkommissærer. Den kører vist nok stadigvæk i Tyskland. 

Forside til det pågældende Billed-Bladet. Hovedhistorien var, at Gustav Winckler var blevet dræbt i en trafikulykke. Mange sider med kommentarer fra mange kendte - og referat af eftermiddagen hvor den afdødes 85 år gamle moder fik nyheden! Foto af bilvraget og det hele. Han havde ingen sele på, fortæller teksten, og spekulerer i, om det ville have hjulpet. Sladderpressen anno 1979. 

(scans: 300 dpi)