Saturday 2 December 2017

Under SCANNEREN - igen, igen, igen


De fleste ved jo godt, at David Cronenbergs originale SCANNERS fra 1981 er et mesterværk og da i øvrigt også en af Cronies bedste film. 10 år efter originalfilmen fandt filmselskabet det nødvendigt at gøre deres bedste for at malke succesen med to sequels, der begge blev filmet samtidig og udkom i henholdsvis 1991 og '92. Og jeg tror vist også, at det er sådan cirka stående konsensus, at de to efterfølgere er nogle halvlamme actionfilm, der hverken har megen gys over sig eller den særegne "Cronenberg-atmosfære", der hang som en tyk tåge over body horror-mesterens gamle film.

Jeg sov mig gennem de to sequels på billige salgsvideobånd for mange år siden og var dengang fuldstændig enig i nævnte holdning. For en del år siden genkøbte jeg alle tre film i et DVD-boxset, som det for længst lukkede TP Musikmarked havde "udgivet" - forstået på den måde, at videoselskabet ikke selv havde udsendt de tre film i en box, men at det var butikskæden, der havde taget de tre separat udsendte DVD'er og samlet i en sort box til salg udelukkende i deres egne butikker. Cool for nørdede samlere, men uden egentlig samlerværdi. Videoselskabet var iø go'e gamle On-Air Video, som i årenes løb gav os mange fine film både på video og DVD. Det er muligt, at deres udgivelser ofte var skrabede (og nogle gange med dårlige prints), MEN de udgav ikke desto mindre film, som ingen andre ville forsyne danskerne med. Jeg ejer også den britiske box, der kom for nogle år siden, og som har en del ekstramateriale med. De to sequels i On-Air-boxen er netop fuldstændig skrabede (jeg tror vist nok, der er noget okay ekstramateriale på den første film, men jeg gider ikke checke efter).

Jeg genså den første sequel, SCANNERS 2: THE NEW ORDER, forleden og var positivt overrasket. Jeg valgte med vilje ikke at gense Cronenbergs film først, så jeg kunne vurdere #2 og 3 helt uden at sammenligne med den klart bedre originalfilm. Den viste sig at være bedre, end hvad jeg syntes første gang. Og det samme gælder heldigvis 3'eren, SCANNERS 3: THE TAKEOVER, som jeg netop har genset for fem minutter siden. Forventer man gyserfilm, bliver man skuffet. Der er her tale om actionfilm, okay jeg vil gå med til, at vi kalder dem thrillere (som sjovt nok var lig med "gyserfilm" tilbage i 70'erne, men her i det nye århundrede sætter jeg hellere lighedstegn mellem "gyserfilm" og "horrorfilm" end "gyser" og "thriller"). Og fik man et kick ud af hovedeksplosionsscenen (og hvem gjorde ikke det) i originalen, så har man noget at glæde sig til. Det vrimler med hovedeksplosionsscener i de to sequels (jeg overdriver en smule igen, men der ER adskillige).

To år efter SCANNERS 3 kom der en spin-off med titlen SCANNER COP, som også er ude på dansk DVD, og som også er ganske glimrende. Faktisk husker jeg den som værende bedre end de to sequels. Spin-off'en fik også en sequel, SCANNERS: THE SHOWDOWN (aka Scanner Cop 2). Sidstnævnte er desværre ikke ude i Danmark, og for at få fat på den var jeg nødt til at bestille fra Cronenbergs hjemland, det farveløse Canada (og canadisk Amazon).

Senere har der også være snak om både en remake og en TV-serie, men ingen af delene er dog heldigvis blevet til noget.

Efter 10 år har jeg endelig taget mig sammen til at se dette store mesterværk ...

Undskyld, jeg overdriver som sædvanligt. Der skulle ikke gå 10 år, men blot 9 år og 11 måneder, fra jeg købte remaken af HOUSE OF WAX (2005) med karakterskuespilleren Paris Hilton i en af hovedrollerne, og til jeg rent faktisk fik den set! Hvis du tror, jeg tar pis på den ærede læser, så ... nej. Jeg checkede min gamle faktura; Jeg købte den amk DVD fra cdwow i USA i januar måned 2008, og i dag skriver vi december 2017. 10 år. Og det var nu ellers ikke, fordi jeg gav for meget for filmen; 5 dollars inklusiv forsendelse! Nogle vil mene, at netop for denne film er det en yderst fair pris, haha.
Well, jeg smækkede endelig filmen på i går og var vildt overrasket. Den er virkelig underholdende. Nej, Paris Hilton bliver aldrig nogen god "skuespiller" (jeg bruger gåseøjne her for at undgå, at alverdens skuespillerlav sagsøger mig for at sætte lighedstegn mellem Hilton og skuespillerfaget), og man er lidt glad, da hun får en jernstang gennem hovedet i en fed kill-scene. Men altså, jeg var underholdt hele vejen igennem, og særlig slutningen er fed.