Tuesday 28 December 2021

På jagt efter sjældne blade i københavner-tegneseriebutikken DR. OCTOPUS

Hvis ikke tegneseriebutikken Dr. Octopus lige siger dig noget, så er du undskyldt. Jeg kender sgu heller ikke ret meget til den. Og dette fotografi fra avisen Aktuelt fra 1. januar 1976 er det eneste, jeg har kunnet finde. Jeg prøver pt. at finde mere info. De to hippier på billedet er Frans Uffe Vestergaard (Vestergård i artiklen) og "Mik", som ifølge en anden artikel på samme side er Mik Schack

Her nedenunder poster jeg hele siden + en artikel fra den foregående side. Scan og opløsning er god nok til at blæse op og læse. 

PS: Den første artikel er af Kaj Gosvig. Han skrev mange anmeldelser i Aktuelt, og jeg har flere gange googlet ham, men han er ikke på Wiki, og jeg kan ikke finde nogen opdateret info. Jeg tror, han stadig er blandt de levende. På YouTube ligger en række "samtale med Kai Gosvig", men jeg gætter på, at der er tale om samme Kaj Gosvig, og at uploaderen blot ikke kan stave Kajs navn rigtigt. Sjovt nok går det igen i alle videotitlerne! (onscreen er navnet dog korrekt)







Saturday 18 December 2021

Danmarks Radios Årbøger

Det vil utvivlsomt interessere denne blogs ivrige læsere, at skribenten (that would be me) for flere år siden fik forærende et eksemplar af en TV-bog, som jeg aldrig før havde set, endsige kendte eksistensen af. Bogen var Danmarks Radios Årbog 1979. Jeg antog dengang, at der måtte være flere. Men selv ikke de mange ture til genbrugsbutikker i diverse provinshuller bragte mig nærmere disse andre årgange, som jeg var sikker på bestemt måtte eksistere. 

Senere fortalte Henrik Larsen mig, at han var i besiddelse af en række af disse bøger. Jeg fandt flere af dem i diverse online-antikvariater, men jeg er sikker på, den ærede læser godt kan gennemskue, at den slags ikke just koster peanuts, og jeg lod dem selvsagt blive på hylderne i nævnte online-antikvariater. 

Og så derfor har jeg aldrig fået flere årgange end 1979. Well, i alt fald ikke førend i dag! Jeg var til et opløftende møde (tænk jobcenter-anden-aktør-noget) i den anden ende af byen, og vejen hjem gik lige forbi PlusButikken (jeg har omtalt den før - klik her). Og fanderme om ikke der var held i sprøjten!! Jeg fandt en hel stak af de gamle årbøger fra DR. Muligvis er det hele rækkefølgen. Jeg fik 12 bøger, som dækker perioden 1974 - 1986. 1981 mangler desværre. Nogle af bøgerne dækker to år, mens de senere udgaver kun dækker et år. 

Hvorfor man i sin tid besluttede at lukke udgivelsesrækken, har jeg ingen anelese om. Indholdsmæssigt har jeg en idé om, at disse bøger måske ikke er så fandens spændende, men man har jo lov at blive overrasket! Batteriet i kameraet er løbet ud - ellers have jeg taget flere fotos. 

Tuesday 7 December 2021

BAISE-MOI (Frankrig 2000, Virginie Despentes & Coralie Trinh Thi)


Efter en lang morgentravetur (jeg havde tid hos lægen), så snuppede jeg en tilfældig dvd fra klædeskabet i entreen og klaskede den på afspilleren. Kaffe, basser og "Knep mig", yay!

Eller det vil sige, det hedder BAISE-MOI så ikke på dansk, selvom det er dét titlen betyder (nordmændene kaldte den faktisk "Knull meg" jf. IMDb). Filmen er godt nok aldrig komme på hjemmevideo herhjemme, men Gloria- og Vester Vov Vov-biograferne kørte den som "Blodsøstre" tilbage i april/maj 2001.

I Sverige kom den under originaltitlen i biffen, selvom det holdt hårdt: Det private selskab, som stod for biografreklamerne forsøgte at standse filmen ved at forbyde reklamer for den få dage efter premieren. Det gav en fandens masse ballade i pressen. Kom der nogen ballade herhjemme? Sikkert ikke. Jeg har i alt fald aldrig hørt om det.

Svenskerne var også så flinke at udsende filmen på uklippet dvd (den her viste udgave. Coveret lover (to gange!) engelske undertekster i tillæg til de svenske, men dem kan man skyde en hvid pind efter).

Det er år og dag siden, jeg sidst så filmen. Faktisk mange år og mange dage. Første gang, jeg så den, syntes jeg, det var en lortefilm. I dag synes jeg ... tja, altså ... jeg vil jo give mit yngre jeg ret; det ER en lortefilm. Filmet på digitalvideo, så fladt som nogen pornofilm. Og så amatøragtigt, som kun en amatør kan. Og skuespillerne er hentet fra pornofilm og (gætter jeg på) fra rendestenen. Og de spiller derefter. Og hvis hovedinstruktøren (som også var forfatteren) hævdede, at de ægte pulescener var med for at gøre filmen mere rå, realistisk og usminket, så køber jeg den ikke. Det er bare bollescener ligesom i enhver anden pornofilm med "ægte porno" (som de skrev på filmplakaterne i gamle dage, når der var tale om hardcoreporno). Der er godt nok een bestemt scene, som ikke er en sexscene, men en voldtægtsscene - også her med penetration - men selv den ville have været bedre foruden - for det ER jo stadig skuespil. Men hvis man fra filmens produktionsside ville fortælle, at det var for, at scenerne skulle sælge filmen, så ville jeg tro på den! Og sælge kom den til - og spør' du om min mening (for nu lige ret utypisk at citere Gnags), så var det filmens eneste salgsargument som indgangsbillet til den mega-mediedebat, som udløstes. Uden de hardcorescener ville filmen grangiveligvis ikke have solgt mere end andre 90'er-softcore/horror/exploitation-videoproduktioner som f.eks. Hugh Gallaghers filmserie GOROTICA.

Men næsten tyve år senere synes jeg faktisk, at BAISE-MOI er udmærket - hvis man ser den som en film på niveau med andre no-budget undergrundsfilm (her er ikke engang tale om indiefilm efter min mening). Men den holder ikke til at sammenlignes med "rigtige" film. Og at der for nyligt blev annonceret *endnu* en udgivelse i delux-bluray-format er vildt (men hurra for det! Jeg har dog nok i mine to dvd-udgaver), og det ville med 100 procents sikkerhed, nej, 300 procents sikkerhed, havde været tvivlsomt uden de der "ægte sex"-scener.

PLOTTET: Ja, altså vi er jo ovre i både rape/revenge-genren og roadmovie-genren her. Men modsat de typiske rape/revenge-film, så tager ofret/ofrene ikke blot hævn over deres overfaldsmænd, men kører ud i et (for hævnen) unødvendigt voldsorgie, hvor alle og enhver bliver udsat for "hævnen". Gåsetegn, da man her dårligt kan tale om hævn, da ofrenes ofre nu er fuldstændig uskyldige. Hvem er så overfaldsmænd, og er ofrene stadig ofre?
--- end of plot ---

Jeg synes, filmen er en glimrende undergrundsfilm fra debutant-instruktørparret (som begge havde været inde for sex-branchen, den ene på film, den anden som luder), men den kunne have været meget bedre i hænderne på en instruktør, som rent faktisk havde lært at lave film, og som havde brugt rigtige skuespillere, og havde udeladt de kedelige pornofilmscener. Og det ærgrer mig, at instruktørparret åbenbart lige havde været i biffen at se den seneste Tarrantino-film - hva' det så end var for'n en dengang. Smart holdte pistoler, når der skydes, og dobbelt-crossede skydere direkte kalkeret fra en John Woo-Hongkong-film. Suk.

I filmen planlægger den ene "søster" at begå selvmord. Få år efter gjorde den anden "søster" alvor af tanken og checkede ud fra denne dimension ved egen hånd. Trist. DVD'en indeholder også en masse trailere, der næsten ser ud, som om de er downloadet fra youtube - dengang youtubevideoer stadig så vældig usle ud + lidt læsemateriale, men ikke et eneste interview, desværre.

Hvis der er noget ægte godt ved filmen, så er det den u-Hollywood-agtige tone, der går gennem filmen. En Hollywood-remake ville bestemt komme op med en hel den omskrivning!

Friday 22 October 2021

La primero pregunta es: Que es mas macho: Pineapple or Jack J? Well, let's see. My guess is that a pineapple is more macho than Jack J. Si! Correcto! Pineapple es mas macho que Jack J.


Tilbage i det gamle århundrede lytte jeg til - og optog på kassettebånd - et langt radioprogram om LAURIE ANDERSONs dengang nye koncertfilm HOME OF THE BRAVE. Vi taler cirka 1986-stykker her.
Sammen med filmen var der udkommet en soundtrack-LP (omend en del af musikken på pladen rent faktisk er studieoptagelser). Jeg har glemt, hvem værten var. Men det var en af de der få danske radioværter, som præsenterede spændende musik - noget som danskerne ellers ikke gad lytte til. De var glade for deres poprock, funkrock og radiopop. Måske var værten Jan Sneum (RIP), men hvem han end var, så spillede han hele og halve stykker fra hele pladen. Jeg lyttedet til optagelsen igen og igen og 100 gange mere. Og glemte det så.

Jan (eller hvem det nu var) nævnte også, at vi nok ikke skulle regne med, at filmen ville komme til Danmark. Det var som sagt cirka 1986, længe før dvd, længe før internettet, og længe før Danmark forlod sin status som Sovjet-delstat med dertilhørende fantasiløs brun muzak.


Men hvorom alting er, så har jeg for nogen tid siden anskaffet HOME OF THE BRAVE-LP'en og hørte den i går ... og i nat ... og i dag. Et slag på dametasken: jeg har vel hørt den 13 gange i løbet af det sidste døgn. Den er vildt god. Vildt mærkelig. Og vildt hypnotiserende.

Det frit citerede citat, som jeg citerer for oven, er fra åbningsnummeret. Laurie Andersons tekster er meget sære (og det er slet ikke dårligt). Hun blev iø gift med Lou Reed. Hvorvidt hun stadig laver musik, har jeg ikke undersøgt. Filmen udkom i sin tid på VHS (i fullscreen) og på laserdisk (i letterbox), men er underligt nok aldrig kommet på dvd eller bluray. Ifølge Wiki havde Laurie Anderson ellers annonceret det på sit website for en del år siden, men opdateringen forsvandt lisså stille igen - og derefter blot stilhed.

En hurtig googling viser, at der findes dvdr-bootlegs, men hvem gider ofre 20 dollars på en bootleg, når en venlig sjæl har lagt laserdisk-udgaven ud på YouTube i 720p (angiveligt i "restaureret" version). Jeg har ikke set den endnu. Men LP'en holder lisså godt, som jeg husker mit gamle kassettebånd fra radioen gjorde.


Indledningsnummeret (som overskriften citerer - omend frit):
Hele filmen:

(EDIT: and... gone!)

Off the record, on the QT, and very hush-hush...


Forleden skrev jeg om Henrik Larsens kommende nummer af Obskuriøst-søsterbladet BIB OBS, men tilsyneladende kommer der mere fra redaktørens hånd. "Tilsyneladende", men meget tys-tys - i alt fald hvis man skal tro Ed. Larsens seneste blogpost

"Formodentlig" udgivelse vinteren 2021/2022. 

Saturday 16 October 2021

DR. WHO - ikke den store succes her i huset (i 1980)

 Tilbage i 1979 viste Danmarks Radio Doctor Who. Det var dengang, hvor den kulørte Tom Baker var doktoren. Serien fortsatte i 1980, og der kom mindst tre mini-serier. Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men TV i 70'erne nævner to serier fra 79, og udklippet her omtaler en tredje serie - med start 1. januar 1980. 

Hvor meget der kom derefter har jeg ikke check på (spørg Henrik Larsen, han har sikkert styr på det!). Jeg tror kun, at jeg så det første afsnit. Eller måske et par afsnit, men jeg var IKKE fan. Jeg brød mig simpelthen ikke om serien. Jeg syntes, Tom Baker var FOR fjollet med sit dumme lange, kulørte halstørklæde. 

Jeg havde opdaget og kastet min kærlighed over science fiction, da jeg fulgte Månebase Alpha, som DR viste et par år tidligere. Og jeg havde været i biffen og se den første STAR WARS  (DK: Stjernekrigen). Og dét var jo RIGTIG science fiction, rumrejser, rumskibe, strålepistoler, rumvæsener, osv. osv. Dr. Who var simpelthen for billigt, når det gælder udseendet og, well, jeg syntes bare ikke, det var RIGTIG sci-fy. Oh well. 

En dag må jeg se alle de gamle afsnit (takket være hr. Larsen så HAR jeg en masse af dem på video). 


Friday 15 October 2021

Alternativt "COLLECTOR'S MARKET" og nyt BIBLO OBS på vej

Lørdag den 2. oktober kunne horror- og kultfilmfans begejstret besøge den årlige ("årlige", når der ellers ikke er Corona i luften) Blodig Weekend-horrorfilmfestival med det lige så årlige Collector's Market om lørdagen. 

Well, vi var to gamle horrorfilmfans, som holdt os langt ude i den gustne provins og afholdt vores egen udgave af samlermarkedet. Henrik Larsen og jeg gentog successen fra 2018 (check gammelt indlæg her) og mødtes i den bogbutik, som Henrik arbejder (frivilligt) i i Kalundborg. 


Vi havde hver taget diverse bytter-ting, forære bort-ting, sælge-ting med. Og undertegnede skulle selvsagt også lige snuse til de gamle bogsager i butikken. Jeg kom hjem med to store poser dvd'er, videobånd og bøger. Og der blev fortæret basser og drukket kaffe, og lavet mere kaffe, og drukket kaffe, og lavet mere kaffe, og drukket kaffe ... i een uendelighed. 

Og så fik vi selvfølgelig også snakket om Obskuriøst og Henrik kunne oplyse, at han nu endelig har besluttet at lave et BIBLO OBS Nr. 2. Altså et nummer af Obskuriøst udelukkende om bøger. Personligt var jeg ret begejstret for det første nummer, som det efterhånden er fem år siden udkom. Måske tager jeg mig også sammen og sender et indlæg eller to denne gang. "Ed. Larsen" har omtalt det kommende blad på bloggen, men der er endnu ingen udgivelsesdato - ud over engang i 2022

Fotoet er fra Kalundborg banegård på vej hjem. 

Monday 11 October 2021

Alle disse løse ender ...

For nogle få år siden fandt jeg en stak Set & Sket-bøger i Røde Kors til 5 kroner stykket. Stort set i perfekt stand (omend siderne nu drysser ud, som var de blade fra en vissen blomst).


Bøgerne, jeg fandt, dækker slut-60'erne, 70'erne og et stykke op i 80'erne. Der er tale om årgangsbøger i stil med Aaret fortalt i billeder - som igen er lig Film-aarbogen-bøgerne. Dog i stor størrelse og med indhold fra hele verden modsat ÅFIB, som dækker danske forhold. Nå ja, og så er de ENDNU mere tekst- og fakta-fattige end ÅFIB! Mange fotos har en beskrivende tekst, men er uden reelle data som steds- og tidsangivelse.

Allerbedst er et index bagerst i bogen over hændelser i Danmark det pågældende år. Her kan man bl.a læse en kort notits om den 22-årige danske fotomodel Kirsten Larsen, som blev fængslet i Beirut for at have 22 kg hash i sin besiddelse. 22 kilo!! Når man ser på fotografiet, tænker man, at det må cirka have været omtrent det halve af hendes egen vægt! Det nævnes også, at hun fik tre års fængsel!

Så bliver jeg jo nysgerrig; hvad blev der senere af Kirsten Larsen? Sad hun i et råddent fængsel i Libanon i tre år? Kom hun hjem? Var karrieren ovre? Hvor er hun i dag? Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen fortæller, at avisen Aktuelt fulgte sagen dengang - men de har velsagtens ikke fulgt op på, hvad der senere hen blev af fotomodellen. Det ville være hyperinteressant at få hendes historie; Hvorfor fanden befandt en ung dansk fotomodel sig i Libanon med 22 kg hash???

Google finder let en Kirsten Larsen fotomodel, men hun er nutidig og canadier - velsagtens af dansk afstamning, men uden relation til sin navnesøster fra 50 år tidligere.

Freddie Vedlon Hansen (foto: POLFOTO)

Det var i øvrigt også heldigt, at Kirsten ikke forsøgte at smugle sin hash ind i Tyrkiet! På bogens næste side fortælles nemlig om en anden dansker, som fik 30 års fængsel i Tyrkiet for "blot" 4,8 kg hash. Freddie Vedlon Hansen. Han var dog heldig, og ham kan man finde lidt info om. Den danske regering fik ham hjem ret hurtigt (inden for et år tror jeg). Men han skulle vist afsone herhjemme. Om han sad i 30 år, vides ikke her på redaktionen. Mon dog. Hvor er han i dag? Han skrev en bog om at sidde i et tyrkisk spjæld, men den er (vist) allerede fra 1971.

Alle disse løse ender. Sådan er det, når man sidder med gamle udgivelser fra en for længst svunden tid. Holder man sig til nye udgivelser - udgivelser, som ser på hændelser i perspektiv og retrospekt - så undgår man for det meste den slags løse ender og lukkede døre. Men man misser også den følelse af samtid og, ja, tør jeg næsten sige action, som læsning af samtidsdokumenter giver.

Cover lånt fra logolsen.dk


Sunday 12 September 2021

CANDYMAN (Bernard Rose, USA 1992)


 Klokken er kvart i syv søndag morgen, og jeg har netop set CANDYMAN på dansk dvd for første gang. Jeg har godt nok haft filmen på hylden i velnok henved 12 år, men det er altså først nu, at jeg får den set. Der er mange af klassikerne, som jeg har ignoreret, simpelthen fordi jeg har brugt tiden på at udforske de underlige film fra Asiens bagland. 

CANDYMAN var ret god, og skuespillerne (det er et lille cast) er alle gode. Virginia Madsen (selvsagt ud af dansk afstamning og søster til Michael Madsen) gør det rigtig godt. Der er også en hel del SFX i filmen, og heldigvis er de alle fra en tid med practical effects, ikke noget hel- og halvdårlig CGI. 

Plottet er noget forvrøvlet nonsens om en sort slave, som blev tortureret og dræbt af sin hvide master, fordi han bollede dennes datter tyk. 100 år senere vender slaven tilbage for at tage hævn ... på en tilfældig universitetsstuderende, som står foran et lokumsspejl. Til trods for det fjollede plot, så er CANDYMAN rigtig god, og (også) til trods for den lange spilletid (101 min. if. omslaget), så kedede jeg mig aldrig. Virginia Madsen gør det virkelig godt. 

Set på halvgammel dansk dvd. Helddigvis i amamorfisk bredformat (omend formatet ikke er 1:85.1, som omslaget lover, men derimod tydeligvis 1:78.1. Der er ikke noget extra ud over en trailer. 

Der kom to sequels tilbage i 90'erne, og der er netop kommet endnu en film, men jeg er ikke sikker på, om der er tale om en remake eller en sequel. Måske er det begge dele - and a reboot as well. Fuck you, Hollywood!

EDIT kl. 17:58: "Helddigvis", "amamorfisk", lol. Jo, det var RET tidligt på morgenen (læs: SENT på natten) 

Monday 23 August 2021

Lige i sylten på hr. og fru Danmark!!! KANNIBALMASSAKREN plasket ud på dobbeltside i EKSTRA-sprøjten i dag

Jeps, man tror jo næsten ikke sine øjne, men den er god nok. Ruggero Deodatos milepæl CANNIBAL HOLOCAUST fra 1980 i søndagsudgaven af Ekstra Bladet. Det er jo næsten som at købe et nummer af Ugens Rapport i gamle dage. Okay, teksten er knap så skandalepræget, men ellers. Hvis du vil læse hele svineriet, så ligger det hele sikkert stadig frit tilgængeligt i online-udgaven.

Monday 16 August 2021

"Ken Russell har i løbet af fire år placeret sig som engelsk films eneste instruktør af internationalt format"

Nej, overskriften er ikke mine ord, men derimod Peter Schepelerns fra en artikel i Kosmorama om Ken Russell. Jeg fandt den netop via google. Den ligger her. Jeg så Ken Russells GOTHIC forleden. Meeeget mærkelig film. Men modsat 95 % af de danske horrorfans, så synes jeg jo ikke, at underlige film bør undgås eller slukkes for. Kort fortalt handler GOTHIC om den virkelige aften i 1816, hvor Mary Godwin fandt på historien om Frankensteins monster. Modsat andre filmatiseringer af den aften, hvor man gerne ser Mary som en ung, bly kvinde, der sidder og syr stilfærdigt på en sofa, medens hun spøjst fortæller historien om Doktor Frankenstein og hans monster, så er Ken Russells fortolkning en ganske anden. I Russells version er vi næsten ude i noget, der kunne være stærkt inspireret af Roger Cormans THE TRIP (DK: LSD)! Hvis ellers Ken Russell var til Roger Corman-film. Det gætter jeg på, han ikke var (men man ved sgu aldrig). 

Den ærede læser må vente til en anden gang på en bedre og længere anmeldelse/plotbeskrivelse; Jeg skal ind og drikke kaffe og læse aviser fra 1969! Men det skal dog lige nævnes, at selvom jeg til fulde nød GOTHIC, så er den på ingen måde en konkurrent til Russells store mesterværk fra 15 år tidligere; THE DEVILS (DK: Djævlene). Men mindre kan også gøre det, og jeg var underholdt. Det var London-bladet TimeOuts anmelder også, omend han også skrev: "nonsensical mish-mash of all we've seen before" (TimeOut Film Guide, 2011). 

Der er adskillige dvd- og bluray-udgaver. Der er desværre lavvande i kassen, så denne blogger så filmen via Tubi TV (lovlig, gratis streamingservice i USA). 

Saturday 14 August 2021

A fistful of Brit

 


Endnu flere film fra 5-kronerbutikken! Over to dage fik jeg set fire britiske film, som jeg aldrig før har set. First off var SNATCH fra 2000. Instrueret af Guy Ritchie og med Jason Stadtham i den bærende hovedrolle (men der er adskillige større roller). Plottet er næsten ikke til at gengive på nogle få linjer, dertil sker der simpelthen for meget hele tiden, men en masse gangstere i London er ude efter en ædelsten, som nogen har smuglet ind fra et eller andet sted. Filmen er en af de allerførste film for både Ritchie og Stadtham. Før SNATCH lavede de sammen filmen LOCK, STOCK AND TWO SMOKING BARRELS (1998, den blev åbenbart det helt vildt store dengang tilbage i 1998).  Glimrende gangsterkomedie, som jeg ikke havde hørt om før. Brad Pitt er med som en sigøjner, hvis engelsk man næsten ikke forstår (ingen i filmen forstår ham heller). 

Producenten af SNATCH var Matthew Vaughn, og han blev selv instruktør med L4YER CAKE (aka Layer Cake) i 2004. Også en britisk film og også en kriminalfilm sat i Londons underverden. Modsat SNATCH er den dog ikke en komedie. Jeg kendte intet til den, men købte den pga. referencen til SNATCH på omslaget. Det viste sig at være heldigt, for den leverede nemlig også glimrende underholdning. Daniel Craig spiller en 30-something gangster, som har penge nok til at trække sig tilbage, men som en anden gangster i en anden film engang sagde: "I was out but they pulled me back in". Han havde ikke lyst til at forblive i underverdenen, men i de kredse gør man ikke nødvendigvis, hvad man helst vil. Slutningen er iø rigtig fed og U-amerikansk/U-Hollywood-agtig. 

Jeg købte Nick Loves THE FOOTBALL FACTORY (også fra 2004) simpelthen fordi jeg fandt den i PlusButikken, kiggede på coveret og tænkte: Hva' fa'en - måske er den go'. Og det var den også, men det var en af den slags film, hvor man sidder gennem første halvdel og tænker: Hold kæft noget lort! Indtil da så filmen blot ud som en bedre dokumentarfilm om fodboldvold - syntes jeg i alt fald. Det lignede næsten en propagandavideo fra den lokale hooligan-klub. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at jeg er ret ligeglad med fodbold (Nøgenfodbold for kvinder kan lige gå an, men det er sgu så sjældent, at de viser det på DR). Men så 30-40 minutter inde i filmen blev den personlig. Vi lærte endelig karaktererne at kende og så deres bagsider væk fra klubvoldsmentaliteten. Vi følger (uden at det skæres ud i pap) fire "par" i filmen. Ikke romantiske par, men fire gange to mænd, der er venner. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke genkendte een eneste af skuespillerne bortset fra Dudley Sutton, som spillede bedstefaderen til den unge hovedperson, som også virker som filmens fortællerstemme. Sutton har været med i ufattelig meget i årenes løb, og den eneste film, jeg vil nævne, er Ken Russells mesterværk THE DEVILS fra 1971. Ligesom det var tilfældet med L4YER CAKE slutter filmen på en meget U-amerikansk måde. Og tak for det. Instruktør Nick Love fortæller i den glimrende Making of-film, at han er ret ligeglad med berømthed og at tjene de store penge på sine film. Han vil bare lave gode film. Og når man ser på han filmografi, er den da heller ikke uoverskuelig; gennem årene er det kun blevet til ret få film ift. andre instruktører, men hvis de er lige så gode som THE FOOTBALL FACTORY, så er det fint nok. Jeg vil i alt fald smide dem i kurven, hvis der dukker mere af hans op i 5-kronerbutikken. 

Helt i samme ånd som med THE FOOTBALL FACTORY sad jeg de første 45 minutter af FILTH (2013) og tænkte: "Aaargh!" og jeg var SÅ tæt på at slukke for lortet. Men heldigvis holdt jeg ud, og det skulle vise sig at give pote i sidste ende. Igennem de første tre kvarter syntes jeg, at den skotske komedie FILTH var fuldstændig U-morsom. Kort sagt handler den om en skotsk panser i Skotland,som har det sjovt med at fylde en masse kulørte piller i svælget og sniffe bagemel (eller hvad fa'en det nu var). Og humoren var ikkemorsom. Jeg overvejede, om der var tale om speciel skotsk humor, som jeg blot ikke fangede, men så halvejs inde vender filmen pludselig. Den alkoholiserede, korrupte panser på narko, som væltede sig gennem den ene umorsomme scene efter den anden, blev pludselig til en film om en alkoholiseret, korrupt panser på narko - på vej ned! Fra at være en umorsom komedie skifter filmen til et portræt af en fucked up strisser i rendestenen. Og NU blev den interessant. Jeg blir nødt til at gense den! Filmen er instrueret af Jon S. Baird og baseret på en bog af Irvine Welsh, som også skrev Trainspotting. Baird har iø kun instrueret een eneste film efter denne, STAN & OLLIE fra 2018. 

Alle fire film viste sig at være glimrende, og jeg kan ikke anbefale nogen som værende bedre end de andre. De danske dvd-udgaver er alle gode, omend SNATCH godt kunne være bedre (low res anes her og der). 


Thursday 5 August 2021

What can I say... I guess I got forblændet af alle de der fine små blå kassetter...

Jeg var forbi PlusButikken i dag. Jeg har nævnt PlusButikken før, men kort fortalt er det en genbrugsbutiks-kæde, som vi har her på Djævleøen. Kæden adskiller sig fra de normale genbrugsbutikker som Røde Kors, Sudan Genbrug, Frelsens Hær osv. ved at sagerne, som de sælger, ikke er donationer fra alm. mennesker, men derimod kommer direkte fra genbrugspladserne. Det er med andre ord SKRALD, de sælger.

Det er dog selvsagt ikke gamle pizzabakker med rådne, halve pizzaer i, eller gamle klude fulde af pis og lort, men derimod brugbare ting. Folk - dvs. dig og dit slæng (læs: familie) - smider ufatteligt meget brugbart ud, fordi I har for mange penge og bare køber nyt hele tiden. Og I opgradere til digitale løsninger i stedet for fysiske ting. Folk - ja, dig! - har ikke længere bøger, dvd'er og cd'er på hylderne. Jeg ved sgu ikke, hvad fanden I har på hylderne, men det er altså ikke popkultur i fysisk form. Ikke engang fotografier af kære familiemedlemmer har I på hylderne (nå ja, det har jeg så heller ikke. Eh, I guess we ikke har så meget med hinanden at gøre her i familien. Har jeg fortalt dig om min moster - ex-moster - som skar familiebåndet over for et par år siden og kaldte mig en iskold satan pga. en ubetydelighed... nå, den må vi tage en anden gang. Hahaha. Hmm, nu jeg tænker over det ... det er faktisk et godt navn, ikke? Måske skulle jeg ændre bloggens navn til "Iskold Satan"). 

Nå, men jeg var altså forbi PlusButikken i dag. De sidste par gange har jeg fundet røv og nøgler derude, men i dag var der bid. Og det endda bid i det GODE format. Normalt finder jeg aldrig blu-rays. Folk smider bare ikke deres blu-rays ud. Men som sagt var der godisar at finde i dag; I en stor kasse med et netop indkommet ton af dvd'er fandt jeg sgu en stor skraldesæk næsten udelukkende med blu-rays. Ahhh, fine blu-rays. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog desværre, at det meste var mainstream lort. Film som du og jeg ikke ville røre med en ildtang, selv hvis det var den sidste film på en øde ø. Men så var det jeg tænkte: Hva' fa'en, det er jo på blu-ray. BLU-RAY FOR FANDEN! Og så snuppede jeg det meste af det alligevel! (jeg undlog dog nogle Marvel-superheltefilm. DER sætter jeg godt nok grænsen. De eneste Marvel-filmatiseringer, jeg gider se, er gammelt B-films-ragelse som Roger Cormans De Fantastiske Fire-film)

Så nu skal jeg altså enten sidde og kløjes hele vejen gennem disse satans møgfilm, eller de skal få lov til at ligge i en papkasse eller under et bord till the end of time. Men de blå covers er bare så fine...
Og så endnu et "men": Men så på den anden side ... her på det sidste er jeg begyndt at tænkte, at måske skulle man prøve at checke noget af den fandens mainstream ud. Måske er noget af det okay. Også selvom det selvsagt ville være federe bare at holde sig til Herschell Gordon Lewis og dét slæng der ... till the end of time

Jeg fandt selvsagt også en lille stak dvd'er og to dvd-boxsets; THE MUMMY TRILOGY og RESIDENT EVIL TRILOGY. Jeg har set neither of them, men jeg antager, at de kan ses. Men det er vist mainstream-horror, og for THE MUMMYs vedkommende er vi ovre i den kedelige "nye" genre action-horror. RESIDENT EVIL er svjv baseret på et skide videospil. JEG SPILLER IKKE VIDEOSPIL! Men okay, filmene får sgu en chance. Jeg ejede - for at det ikke skal være løgn - både de to første MUMMY-film og ditto de to første RESIDENT EVIL-film på dvd allerede!! Uden overhovedet at have set nogen af dem!! Men her var altså en chance for at få alle tre i begge serier (jeg håber fanderme ikke, de har lavet flere!) og i fine bokse. Det var jo heller ikke, fordi det satte mig enormt meget tilbage finansielt; Jeg gav 5 kr. for RESIDENT-boxen, og MUMMY'en fik jeg gratis. Sådan! 
Hele herligheden (29 blu-rays, 9 dvd'er, 2 dvd-boxsets) kostede mig 195 kr.

I øvrigt sætter mine PlusButik-køb (og bestemt det seneste fra i dag) en stopper for mine overvejelser om at lukke blokken her ned. Jeg må indrømme, at jeg har gjort mig mine overvejelser - ikke mindst nu hvor Søren Jacobsen har lukket SKRÆK OG RÆDSEL-blokken (han fortsætter dog udgaven på facebook). Men altså, jeg kan jo dårligt skrive om disse mainsteamfilm hverken på fjæsen eller i diverse filmblade af frygt for repressalier fra gamle læsere. Så om ikke andet kan Lejemorderen bruges til det! Om det så skræmmer de sidste læsere bort ... well, det er selvfølgelig muligt...


PS: Jeg er godt klar over, at blogs på Blogger.com ofte ser ud som lort på en telefon, men så må I bare tænde for den gamle datamat. Jeg bruger computer, og her ser bloggen stadig fantastisk ud! :P

Tuesday 27 July 2021

KAFKA (Steven Soderbergh, 1991)

"Paranoia, mareri eller virkelighed?"
Som så ofte før går det her galt for On-Airs covertekst

 Jeg husker, at jeg læste en anmeldelse af KAFKA i et nummer af Inferno for omkring 30 år siden. Jeg har fuldstændig glemt, hvad Infernos anmelder skrev, eller hvem han var. Og jeg har ingen anelse om, hvor i flyttekasserne mine gamle blade gemmer sig, så jeg kan ikke checke efter. Men hvorom alting er, så har jeg i 30 år gerne villet se filmen, og forleden fandt jeg den sgu i PlusButikken. På dansk DVD fra salige On-Air Video og til fem kroner i helt ny stand (den forrige ejer havde ikke engang taget cellofanen af!). Og for at det ikke skal være løgn, opdager jeg nu, at filmen faktisk er skide sjælden. Den er aldrig udkommet på dvd eller bluray i USA, og dvdcompare har kun listet tre udgivelser på dvd (og ingen blurays).  

Jeremy Irons spiller den true life døgenigt Franz Kafka, som i Prag i starten af det gamle århundrede skrev sære historier om kakerlakker og bedårede kvinder, samtidig med at han helst bare ville være alene, og væltede til sidst om, takket være tuberkulosen. Men filmen er en pastiche over Kafkas liv og levned. Han oplever sære ting, og endnu mere sære ting foregår oppe på "slottet". Der løber sindssyge spassere rundt og angriber folk. Og døde lig fra Kafkas kedelige arbejdsplads dukker op i floden. Dejlige Theresa Russell er med, og det samme er Jeroen Krabbé, Ian Holm, Armin Mueller-Stahl, Alec Guinness og adskillige flere. Om de også er dejlige, skal jeg ikke udtale mig om; det hold er jeg ikke på - omend en fuld kvinde for mange år siden ringede og hævdede, at jeg var bøsse. Jeg tænkte, at så var dét løb kørt og lagde på. Jeroen Krabbé spillede iø bøsse i Paul Verhoevens DE VIERDE MAN (DK: Den fjerde mand) og gjorde det glimrende. Fremragende film. Dén film ville sikkert være på en Top 100, hvis jeg gad at lave sådan en. 

Jeg læste iø netop, at Steven Soderbergh har lavet en fuldstændig omklippet ny udgave af KAFKA, og den skulle (ifølge ham selv) udkomme i et boxsæt (bluray antager jeg) senere på året her i 2021. Skiven kommer til at indeholde begge udgaver (igen ifølge Soderbergh selv). Og det lyder jo herligt. Jeg vil i alt fald glæde mig til en ordentlig bluray-udgave. Den danske dvd fra On-Air Video står sådan set fint og er i det korrekte billedformat, men desværre er den ikke i anamorfisk widescreen, og der er NADA ekstramateriale på disken. 

Jeg er i øvrigt uenig med DFI's brug af udtrykket "måneskinsforfatter" (som ikke er et rigtigt udtryk, sammensætningen står ikke i ordbogen -  jeg *har* skam checket efter). "Måneskinsarbejde" betyder jo at arbejde uden at oplyse indtægten til Skattevæsenet (som man jo som bekendt skal). Men DFI's omtale hævder, at hovedpersonen er "måneskinsforfatter", fordi han skriver om natten. Nej, jeg vil mene, at en "måneskinsforfatter" må antages at være en forfatter, som snyder og undlader at betale skat - ikke en forfatter, som skriver i månens skin. Nemlig. 

Steven Soderberghs film blev en bragende fiasko i USA, men det skal du skide på. KAFKA er totalt weirdo og syret. Se den endelig. 

Soderbergh er i øvrigt tredjegenerationsindvandrer fra Sverige. 

 

Trailer (og den virker altså, selvom avataren er helt sort) 


Monday 12 July 2021

På genbesøg i tæskeklubben

Til tydeligvis stor glæde for denne blogs læsere anmeldte jeg for lidt over et års tid siden David Finchers FIGHT CLUB (dansk biograftitel: Pas på, far deler tæsk ud). Nu her i går aftes smækkede jeg igen filmen på. Jeg var nemlig på indkøb i Guccas store supermarked for nyligt og faldt over filmen på bluray til nogle få basører. 

Blurayen har desværre ikke nogen cool booklet med som dvd'en. Men så har den til gengæld nyt ekstramateriale - well, nyt for 10 år siden. Og selvom dvd'ens billedkvali var fin, så ser blurayen bare bedre ud. Filmen er stadig meget lang (som jeg også nævnte første gang), men som jeg også nævnte første gang, så holdt den min opmærksomhed hele vejen igennem. Lige nu er den stadig på tilbud hos Gucca til en 50'er. Totalt ubrugelig info om et halvt år.

Wednesday 7 July 2021

"Money Shot" - Christa Faust (2008)

Nedenfor finder man kladden til en boganmeldelse af Christa Fausts "Money Shot". Bogen er en gammeldaws (omend ny) knaldroman. For sjov skyld har jeg leget lidt med retskrivningen, ikke mindst under indtryk af de mange gamle aviser, jeg har pløjet mig igennem de sidste par måneder. Om jeg lader anmeldelsen blive ved med at følge de gamle regler, eller jeg smider det hele ud og "moderniserer" den, har jeg ikke besluttet endnu. 

 



Money Shot
("First publication anywhere")

Forfatter: Christa Faust
Cover: Glen Orbik
Udgiver: Charles Ardai
Forlag: Hard Case Crime (Underafdeling af Winterfall LLC, USA) i Samarbejde med Titan Books (UK)
Udgivelsesaar: 2008
Specs: Paperback, engelsk Tekst, 260 Sider,
Coverpris: US $9.95 / UK £6.99 / CAN $13.50

 

KLADDE


Da "Money Shot" begynder, ligger Angel Dare bagbundet i Bunden af Bagagerummet paa en gammel Øse. Du ved - en Spand. En af dem med Hjul paa. En Spand, der er paa Vej til et øde Sted uden Tilskuere. Med et Navn som Angel Dare kan man jo nok gætte sig til, at Krampen enten har Hippieforældre eller arbejder i Pornoindustrien. Bingo til det sidste. Angel Dare er tidligere Pornoskuespillerinde, og nu ligger hun med et ekstra Hul i Kroppen paa vej mod det sidste Stoppested. Nævnte Hul stammer fra en Kugle. Heldigvis var "Drabsmanden" ikke særlig god til at skyde. Eller osse brød han sig bare ikke om at kigge, medens han gjorde det og missede saaledes de vitale Dele.

Men hvad drejer hele Miseren sig overhovedet om? Det vil Angel Dare ogsaa gerne vide. Da hun i sin Tid kvittede Pornosjaskerne, aabnede hun et Bureau for Modeller; Daring Angels. En Dag kom et Telefonopkald fra en gammel Instruktørbekendt fra Branchen. Han tiggede hende om at medvirke i bare een Film mere, da han stod og manglede Knaster til sin Kones Leveroperation. Eller var det til en Rullestol, han havde købt paa Afbetaling? Noget i dén Stil (Detaljerne er lidt taagede her). Angel Dare var i sin Tid et pænt stort Navn i Pulefilmene. Og den gamle Ven mente, at hvis hun vilde være med, vilde hendes Navn alene garantere, at Filmen blev en Sukces.

Angel Dare var ikke meget for at vende tilbage til Livet som Feltmadras med Spotlampe og Kamera paa. Men Instruktørvennen lovede, at hun ikke behøvede at bekymre sig om Sjov i Bagindgangen eller andet Snask; Der vilde højst blive tale om et Hand-job, lidt liderlig Stønnen, og smæk i Maasen. Angel Dare var ikke meget for det, men idet hun gerne vilde hjælpe sin gamle Ven, sagde hun til sidst "okay". Og det var dumt. Uheldigvis for Angel førte det i Stedet til grov Voldtægt, tørre Tæsk og et Skudhul i Mavsen. Hva' skete der lige der, tænker hun, da hun vaagner i Bunden af den illelugtende gamle Spand. Heldigvis kommer en Ansat fra hendes lille Firma til Undsætning. En tidligere Strisser - ogsaa med Lig i Lasten. Men desværre gaar det nu op for Angel, at intet er, som det var i Morges. Hun ligner en Boksebold. Nogle af hendes Venner er nu i Lighuset. Gangstere er lige rundt om Hjørnet. De har en Kugle med hendes Navn paa. Panserne er lige om det andet Hjørne. De har en Efterlysningsplakat med hendes Navn paa. Og hun er ikke Sigourney Weaver i ALIEN-mode eller Heltinde fra en gammel Karatefilm fra Shaw Brothers-studiet. Hun er bare Eks-porno-gimpe med et Skudhul i Bugen. Hvad skal hun stille op!?

"Money Shot" er Christa Fausts første Bog fra det lille coole Enmandsforlag Hard Case Crime i USA. Hun har skrevet en Sjat Bøger før denne, men saa vidt jeg kan se af hendes Bibliografi - baade før og efter denne Bog - saa bestaar nævnte Bibliografi mest af saakaldte Novelisations. Det vil sige Bøger, som er baseret paa Film eller TV-serier. Ligesom naar man i Danmark i gamle Dage kunde købe McCloud- og Columbo-Bøger. I Sagens Natur skal den slags Bøger holdes strengt til Oplægget, altsaa Filmene, fra Forfatternes Side. Med megen lidt Plads til Personudvikling. Den Slags Bøger interesserer mig paa ingen Maade. Jeg har selvsagt ikke læst nogen af disse omvendte Filmatiseringer fra Christa Fausts Haand. Og det rager mig ærlig talt ogsaa. Jeg tror ikke, de holder en Meter.

"Money Shot" derimod holder vældig fint. Jeg nød i alt Fald hele Turen fra første til sidste Side. Jeg har læst en Smule op paa Christa Faust og checket et par Q&A-Optagelser fra en Boghandel, som har ligget i pænt mange Aar paa YouTube. Det bliver hurtigt klart for enhver, at miss Faust er totalt bidt af en gal Knaldroman. James Ellroy sagde engang, at en Forfatter kun er saa god, som de Bøger, han har læst. Jeg antager, at frøken Faust har læst en masse gamle Kriminalromaner. Hun har i alt fald Sproget i sin hule Haand. Teksten flyder, og Siderne nærmest bare bladrer af sig selv. Hvis jeg har noget at sætte en Finger paa, saa er det i alt Fald ikke Sproget, men derimod en længere og - ifølge denne Anmelder - alt for detaljeret Beskrivelse af et Knald! Den beskrevne Scene synes overflødig. Hvis den ærede Læser nu skulde foranlediges til at tro, at Yours Truly maaske er sippet eller endda nypuritansk, saa er dette naturligvis ingenlunde Tilfældet. Men lange Bollescener i regulære Film og ditto i Romaner irriterer mig stort set altid. Hvis det var Korpuleringsscener jeg ville underholdes af ... hov, den gamle retstavning smuttede der. Jeg mener naturligvis "vilde" ... saa vilde jeg vende mig mod ren, uforfalsket hardcore Porno i Stedet. Porno af den Type, som de danske Filmdistributører i gamle Dage opreklamerede som "Ægte Porno". Men ud over denne relativt korte Scene, holder "Money Shot" Tempoet hele Vejen igennem.

I 2011 skrev Christa Faust opfølgeren "Choke Hold" (som er indkøbt, men endnu ikke læst af denne skribent), og hun har skrevet nogle faa andre "rigtige" Romaner. Men det lader desværre til, at hun har slaaet sig til taals med at tjene til Huslejen ved at skrive Novelisations. Og dét er synd. Jeg saa gerne, at hun skrev mere i stil med "Money Shot". Man mistænker selvfølgelig, at hun simpelthen ikke har flere Bøger i sig, og saa er det nemmere at skrive de andre. Men forhaabentligt er det ikke Tilfældet.


Tuesday 15 June 2021

Filmprogrammer fra en svunden tid

Her er tre udklip om et filmprogram på Danmarks Radios fjernsyn, som går forud for min tid. De stammer vist alle fra 1973 (jeg fik ikke lige skrevet datoerne ned, men aviserne er nu gemt i det private arkiv). Ja, det vil sige, jeg kan rent faktisk godt huske at sidde og se Filmredaktionen med min far i de tidlige 70'ere. 

Jeg husker, at både GODFATHER og DJANGO blev præsenteret. Jeg husker også, at man viste den scene fra DJANGO, hvor en hel hær af "skurke" kom gående ned ad gaden mod Django, og at han lagde sig bag noget (jeg huskede det som en træstamme), åbnede sin kiste, trak et maskingevær frem, og plaffede alle skurkene ned. Og så husker jeg, at Filmredaktionen viste scenen fra GODFATHER med en mand, der vågner i sin seng, kigger ned og ser blodet på dynen, trækker den væk og ser et afskåret hestehoved. Dét gjorde stort indtryk dengang i lille barnehøjde. 

Og så har jeg i dag skrevet til DR og spurgt, om ikke de vil være så venlige at lægge samtlige udgaver af filmprogrammerne Bogart, Filmorientering og Filmredaktionen ud på Bonanza. Jeg forventer ikke, at de gør det, men hvis man ikke spørger, så får man jo aldrig besked, som mor plejede at sige. 

Mon DR overhovedet har gemt de gamle Filmorientering / Filmredaktionen-programmer? Jeg mindes aldrig at have set klip fra dem.  

PS: Og så lukker Det Kgl. Bibliotek for avisarkivet på Mediestream via hjemmesofaen på torsdag, så det er med at finde de sidste ting, før det er slut.


WALT DISNEY - avisen Aktuelt (16. december 1966)

 


Wednesday 9 June 2021

JUNGLE WOLF (Charlie Ordoñez, Filippinerne, 1986)

Pakistansk plakat til JUNGLE WOLF
 Dagens enlige film blev JUNGLE WOLF fra 1986. Jeg købte filmen på australsk ex-rental-video for 13 år siden, så det var vel også på tide at få den set!!! Jeg har iø også senerehen købt den på japansk vhs (det var den australske, der blev hevet ned fra hylden i dag). Jeg kender ikke noget til en eventuel dvd-udgave eller blu-ray. Jeg gætter på, der ikke er nogen (eller i bedste fald en PD fra USA - LÆS: bootleg!). 

PLOTTET. En amk ambassadør er blevet kidnappet i et eller andet sydamerikansk land, og de amk myndigheder får fat på en gammel soldat fra krigens tid. Krigen her betyder selvsagt Vietnamkrigen! Soldaten spilles af Ron Marchini, som samme år rent faktisk spillede en vietnamsoldat, som var blevet efterladt i Vietnam, og som nu var nødt til at nedkæmpe den halve Vietcong-hær (dén halvdel Rambo ikke fik bugt med!). Det var i FORGOTTEN WARRIOR fra samme år og samme instruktør. Jeg har set den, og den er glimrende.

Soldaten tager et tårevædet farvel med sin femårige søn (som åbenbart skal klare sig selv i den trailerpark-campingvogn, som soldaten bor i!!!). Og så går turen til et  navnløst sydamerikansk land. Rebellerne, som har kidnappet ambassadøren, vil kun udveksle ham med en rebelleder, som sidder i spjældet. Og myndighederne er ikke villige til at indgå handel med rebellerne. Så vores vietnam-krigshelt starter med at bryde ind i fængslet og befri rebellederen. Han får i øvrigt hjælp af Paul Vance, som man genkender, i alt fald hvis man kender sin filippiner-sjasker-film. Han har været med i mange af den slags. Filippiner-sjask? Sagde du ikke lige sydamerikansk? Jo - og jo. Filmen foregår i Sydamerika. MEN den er så sandelig filmet på Filippinerne, haha. 

Nå, men soldaten får som sagt befriet rebellederen og afsted går det mod mødestedet langt ude i junglen. Han når også lige at møde en sød rebelpige med dådyrøjne, som tager med. Fra nu af og stort set resten af filmen er det eet lang ridt i solen fra fængslet og til mødestedet, godt forfulgt af soldater fra det navnløse lands hær. Da Ron, rebellederen og damen med dådyrsøjnene når frem, så går det som det selvsagt gå i disse film: svig og lyden af forræderiske toner spiller op til dans. Maskingeværdans. Ron må nu stort set klare sig selv i kampen mod både hærens soldater OG rebellernes soldater. Og kan han nu også stole på sin egen ambassadør? 

Filmens slutning er næsten lige så grum som den i Sergio Corbuccis Den stumme hævner. Den unge kvinde, som han netop er fundet sammen med, bliver skudt i hovedet. Ambassadøren flyver væk i den helikopter, som skulle samle dem begge op, mens vor helt står nede på jorden og føler sig røvrendt. Han har ikke flere kugler i skyderen. Soldaterne er på vej. Og hans tanker går til sin femårige søn, der er ene og alene sidder i skurvognen hjemme i USA og næsten er løbet tør for dåser med baked beans. Arrrrgh!!! Men der findes en sequel (som jeg heller ikke har set endnu), så jeg antager, at de begge overlever alligevel. 

JUNGLE WOLF er pænt underholdende uden at komme helt op at ringe. Der er fint meget action, men helt vildt blir det bare aldrig, synes jeg. Og det hjælper selvsagt ikke, at Ron Marchini har en onscreen-personlighed som en sæk kartofler. I det virkelig liv skulle han dog være fuld af action. Ifølge Wiki er han satans god til karate og har vundet den ene turnering efter den anden. Han har også overlevet et drive-by shooting!!! 

Jeg har læst, at JUNGLE WOLF 2 skulle være meget vildere, så den vil jeg glæde mig til. Sjovt nok, modsat første del, som er en filippinsk produktion, så er 2'eren åbenbart ren amerikansk. Der er også en 3'er (uploadet til YouTube), men mon ikke det er en sequel in name only. Jeg kan i alt fald ikke finde den på IMDb (men dét site er jo selvsagt heller ikke kendt for sin ufejlbarlighed). Se endelig JUNGLE WOLF, men forvent ikke hverken RAMBO 4, WARBUS eller nogen af de andre overskruede filippiner-sjaskere. 

Eddie Nicart er med i en lille birolle. Eddie er ham, der instruerede bl.a. FOR YOUR HIGHT ONLY.

 

JUNGLE WOLF på australsk ex-rental
 

Se traileren til filmen på min anden blog her.

Monday 31 May 2021

A WALK AMONG THE TOMBSTONES - bog og film

Lawrence Block i Aktuelt tilbage i det gamle århundrede (7.9.96)

Dagens 5-kroners-dvd i hjemmebiografen blev Scott Franks filmatisering af Lawrence Blocks 10'ende roman om privatdetektiven Matt Scudder, A Walk Among the Tombstones. Jeg læste bogen for fem år siden (og skrev om den og Blocks "Billet til ormegården" her). Bogen var hårdkogt amk kriminallitteratur, som vi kender det var James Ellroy og få andre. Langt fra de mandlige svenske opdagere med skæl på jakken og døtre, der sætter dem på plads. Eller noget. 

Jeg forsværgede i årevis, at jeg nogensinde ville se filmen. Jeg v-i-d-s-t-e bare, at den ville være noget lort. Well, nu købte jeg den så alligevel, fordi den kostede 5 kroner, og ja, du har vel nok regnet det ud: Den var ganske og aldeles glimrende. I den ene af to små dokumentarer i ekstramaterialet, siger Lawrence Block selv, at han er vældig glad for Liam Neeson i rollen som Scudder. 

Filmen følger heldigvis stort set bogen uden de store afvigelser, og hurra for det. Der er ikke tilført forklaringer, der er ingen nye personer såsom en dejlig kæreste til hovedpersonen. Og forbrydere forbliver forbrydere, også selvom de møder Scudder. De ser ikke "lyset" og slår ind på retfærdighedens uendeligt kedelige sti (well, kedelige, i alt fald i filmens verden). 


 Jeg skulle egentligt have været nogenlunde tidligt i seng, fordi jeg skulle op og afsted mod nye eventyr fra morgenstunden af, men da jeg i ud på de små timer liiige skulle checke filmens første fem minutter før det planlagte møde med hovedpuden, så blev jeg sgu alligevel hængende til den bitre ende to timer senere. Og her i eftermiddags har jeg genset den!! Så, jo, jeg må indrømme, at Scott Franks filmatisering var ganske "udmærket". Underligt nok er filmen (if. Wiki) Franks kun anden film indtil videre som instruktør. Han har dog åbenbart skrevet tonsvis af filmmanuskripter. 

Bestemt stærkt anbefalelsesværdig. Den danske dvd er ude fra Scanbox, og billedkvaliteten er så flot, som den kan blive på dvd. To Bag kameraet + en stribe trailere for andre film får vi også (desværre ikke for filmen selv, men så kan du se den her i indlægget). Den amk udgave af bogen er ude fra Hard Case Crime. 

Trailer:


 Lawrence Block var iø gæst hos Ole Michelsen, da DR2 under titlen "Mine aftener i Helvede" holdt temalørdag om hardboiled kriminallitteratur i slutningen af 90'erne (7. marts 1998). Jeg optog faktisk programmet på video og lavede senere en dvd-r, men begge har de selvfølgelig forputtet sig (det er faktisk år og dag siden jeg sidst har set hverken bånd eller dvd-r!). Oh well, en af dem dukker vel op en dag. Block har iø sin egen hjemmeside.

Programomtale fra Dagbladet Djursland 7.3.98.
Modsat programmets info var Henrik "der er ikke
nogen underskov af små filmblade i Danmark" List ikke
enlig "rejsefører". SVJH var han gæst, og reel
vært var som nævnt ovenfor Ole Michelsen

Sunday 30 May 2021

Mere bras fra 5-kroner-stakken: WE WERE SOLDIERS (Randall Wallace, USA 2001)

Det gode ved at købe brugte film fra genbrugsbutikkerne, er, at man kan tage chancer ud over det sædvanlige. Man kan checke mainstream lort ud, som man ellers ville have ladet ligge, fordi - nå ja - fordi man normalt er til genrefilm, og man bare VED, at mainstream-film er det værste af det værste. Men tænk, hvis man alligevel opdagede noget godt. 

Well, endnu en film fra fredagens store indkøb blev smækket på i hjemme-grindhouse-biografen i dag: WE WERE SOLDIERS med Mel Gibson og en hel masse andre kendte skuespillere. En stor krigsfilm fra 2002 (dvd-omslaget siger 2001) om det første større slag amerikanerne var involveret i i Vietnamkrigen tilbage i november 1965. Filmen er pænt lang og særdeles seriøs. Nu er det jo mest B-films-trash, der ses her grindhouse-biografen (læs: min sofa), når det gælder vietnamkrigsfilm, så det var lidt usædvanligt at sætte sig med WE WERE SOLDIERS. Jeg må indrømme, at jeg lidt frygtede en proamerikansk propagandafilm af værste skuffe, men filmen er bygget over virkelige begivenheder og følger stort set den bog, som Mel Gibsons karakter skrev om det blodige slag (du bliver nødt til at finde nærmere info andetsteds - prøv engelsk Wiki). Faktisk holdt filmen sig fra det ellers ofte så velkendte brækfremkaldende amerikanske propaganda og heltedyrkelse. Hen mod slutningen får vi en uheldig scene med en viet-cong-leder, som viser det amerikanske flag respekt. Dér kammede den lige over en tand. Det tror jeg næppe nogen viet-cong-soldat nogensinde ville have gjort. Spyttet på det amk flag og trampet på det, more likely

Men ellers var filmen glimrende i visningen af al sin gru og krigens meningsløshed og de efterladte familiers sørgelige liv derhjemme. Instruktøren holder sig heldigvis fra politiske budskaber (faktisk omtaler han en scene blandt de slettede scener, som netop røg ud af denne grund). Filmningen var flot og skuespillerne alle gode. Et par gange måtte jeg tage mig selv i at lade være med at tænkte på Mel Gibsons telefonsamtaler fra virkelighedens verden (og YouTube), hvor han råber i telefonrøret ad sin kæreste, at hun bare har at give ham flere blowjobs, fordi han trænger til dem!

Dvd'en er ude fra Nordisk Film, og den er fint spækket med ekstramateriale. Jeg gav som sagt 5 kroner, og jeg behøver IKKE at opgradere den! Det sku' da lige være, hvis jeg faldt over en blu-ray til 5 kroner! 

Trailer:



Saturday 29 May 2021

One man's TRASH is another's treasure: SOURCE CODE (Duncan Jones, USA 2011)


Jeg husker for mange år siden, at jeg var en tur med min far på en skralde-plads, eller losseplads som de også hed dengang. Der var bunker og bunker og bunker af bjerge med skrald så langt øjet rakte - i alt fald øjet i barnehøjde. "Genbrug" var et ord, der kun fandtes i fantasifulde fantasi-romaner om elver og trolde. I går besøgte jeg endnu engang 2021-udgaven af skraldepladsen. Eller rettere vel nok velkomsthallen til skraldepladsen. Med andre ord en af de genbrugsbutikker, som jeg har nævnt et par gange her på det sidste, en PlusButik. I går havde de lige fået et par tons dvd'er fra skraldepladsen (læs: genbrugsstationen), og jeg brugte vel 1½ time med at rage igennem det hele. Det er utroligt, så hurtigt det går for et indtil for ganske nyligt moderne medie at blive forældet og gammeldags i folks øjne. Jeg taler selvsagt om dvd'en. Et slag på tasken: Jeg vil tro nok 75 procent af de dvd'er, jeg finder, er stort set i ny stand. Det har jeg vist nævnt før, men det forbavser mig stadig. De har vel været set en enkelt gang i snit. Og dertil kommer helt nye film, som end ikke er pakket ud. 

Desværre smider folk åbenbart ikke deres blu-rays ud. Jeg har kun fundet 11-12 stykker. Enten holder folk på dem, eller det er et tegn på, at blu-rayen ikke rigtig nåede at fæstne sig i folks bevidsthed (og på deres indkøbsseddel/ønskeseddel), før folk vendte sig mod streaming. Men hvorom alting er, så kom jeg hjem med 125 dvd'er + en stabel boxsets i går. Tre fyldte plasticposer og en halv rygsæk. Æv, mine arme hang hen ad fliserne! Oven i den i forvejen billige pris slog den flinke dame i butikken cirka 100 kroner af i prisen, og samtlige Olsen-Banden-film og 4-5 mere kom med i købet gratis. Yay. Så er der noget ved at handle. 

Jeg smækkede den første film på i dag; SOURCE CODE fra 2011 med Jake Gyllenhaal i hovedrollen. Eller Jake Gyllenkaal, som vi kalder ham her i huset. Filmen er en science fiction-thriller, og det er meget længe siden, jeg har set sådan en. Og så var det jo heldigt, at den slet ikke var så tosset. Plottet lyder alt for simpelt, hvis jeg skulle gentage det, men det har sin årsag; handlingen er nemlig det samme, der sker igen og igen. Med andre ord: GROUNDHOG DAY tilsat et fremtidsplot om en terrorist, som dræber alle passagererne i et tog. Gyllenhaal er en pilot, der sendes til ... ja, til hvad? Fortiden? En alternativ nutid? Eller fremtid? Jeg var fint underholdt og ham Gyllenkål spiller jo glimrende. 

Den danske dvd var en ex-rental fra Midget Entertainment/Mis.label. Jeg aner ikke, om den også kom ud på sell-thru-dvd i Danmark eller sågar blu-ray; Ingen danske udgaver er nævnt på dvdcompare.net. Der er et par skandinaviske, men kun svensk/finsk. Den bedste blu-ray skulle være den britiske (også ifølge dvdcompare). PQ'en på dvd'en var en anelse "dvd-agtig" (lo-res), men det sås mest, når der var tekster på skærmen. I ekstra-afdelingen får man en "making of" på ca. 30 min. Som sagt, glimrende film. 

 

 Trailer:



Monday 24 May 2021

Dengang de unge danske kommunister pudsede strisserne på italiensk MONDO-FILM


Det er sjældent, at filmpremierer får den store omtale i dag, hvad angår krav om forbud og censur. Men i 1969-71 var det anderledes. Jeg fandt forleden en håndfuld artikler om den italienske mondo/dokumentarfilm FARVEL TIL AFRIKA (aka Africa Addio, Gualtiero Jacopetti/Franco Prosperi, 1966) (jeg har endnu ikke fået tilført præcis dato og avistitler, men de findes alle via Mediestream). Jeg har ingen anelse om, hvordan sagen endte, men jeg antager, at filmen blev pure frifundet. Den udkom i alt fald mange år senere på dvd fra AWE (den står på hylden, men jeg har ikke set den. Min gamle engelske ven i det svenske, Jason Meredith, har omtalt den her) - og helt uden den store mediebevågenhed.*





 

 *Jeg postede i øvrigt stort set samme indlæg på facebook i går eftermiddags og ganske ligesom AWE's dvd-udgivelse uden nogen egentlig form for kommentering bortset fra et par fra the usual suspects (dvs. d'herrer Larsen og Barbano). Sådan synes jeg, det har været længe, og det bliver værre og værre. At forsøge at skabe debat på fjæsen om de filmrelaterede emner, som jeg selv ville mene var nørdede og psykotroniske (gamle TV-udsendelser, filmcensur, gamle biografer, osv) nærmer sig en ørkesløs ørkenvandring. Nå ja, med mindre det handler om de nyeste Netflix-horrorfilm. Og selv da er debatten til at få øje på. Enstavelses-kommentarerne flyder, men ellers ...

Jeg undrer mig lidt over, hvor alle de gamle mere energiske filmfans forsvandt hen. Dem, der gerne ville snakke film ad nauseam. Måske fik de familie og karriere. Måske fik de bare nok. Og før nogen siger det: Jo, jo, jeg overdriver en smule. Det har jeg muligvis for vane. But still. 

Jeg ser iø, at Søren Jacobsen i går postede et Velkommen til bloggen-indlægSKRÆK OG RÆDSEL. Det ligner sådan et indlæg, som skal gøre det ud for en hilsen til nye læsere, som i fremtiden måske falder over bloggen. Og den slags virker i sagens natur bedst, hvis det er det nyeste indlæg - altid. Med andre ord, skal vi gætte på, at Søren hermed sætter punktum for blogskriverierne? Han har tidligere omtalt, at han arbejder på noget "andet" - hvad det så end er. En bog måske?

Hvem eller hvad er der ellers tilbage derude? Om ikke andet fortsætter Henrik Larsen ufortrødent med Obskuriøst, og hurra for det! I oplag, som ville gøre en debuterende digter flov (jeg citerer frit Larsen her). Bloggen du læser her (og den engelsksprogede storesøster, som har ligget i dvale det sidste års tid)? I have no idea. Så længe det er sjovt, og al det der. Men er det sjovt? Jeg ved det ikke rigtig. Bloggens 3-5 læsere følger selvsagt spændt med, men hvad der sker fremover ... har jeg ingen anelse om. Jeg har vist adskillige gange annonceret dens lukning, så det vil jeg lade være med. Måske.

Tuesday 18 May 2021

12 HOUR SHIFT (Brea Grant, USA 2020)


Jeg købte forleden 12 HOUR SHIFT på dansk blu-ray (50 kr. fra Gucca) ene og alene, fordi jeg opdagede, at det er en ny sort horror-komedie med Angela Bettis. Ja, hende fra filmen MAY! Jeg så den i går aftes, og hvorfor taler folk ikke om denne film!?!? Eller måske gør de, jeg følger jo alligevel ikke med, haha. Indiefilm i topklasse if ya ask me. Bettis ser 20 år ældre ud,og det passer perfekt til rollen, hun spiller (junkie-sygeplejerske). I filmen får hun et mindre problem, da hendes kusine kommer forbi hospitalet og desperat står og mangler en nyre. Ikke til sig selv, mind you, men til en rocker-lignende gangstertype, som hun har lavet en handel med. En handel, som nu er gået vældig meget i fisk.

Trailer:


Teaser: