Saturday 28 May 2016

Obskuriøst igen igen igen

Mit sidste indlæg om et nyt Obskuriøst er omtalen af Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 2 fra september sidste år. Jeg ser netop, at Henrik Larsen har skrevet om et helt nyt nummer af nyhedsbrevet (fra i dag!) på sin blog, Obskuriøst Forever. Det nye er nr. 6 og siden nr. 2 i september er det altså blevet til hele fire Obs Nyt (fem, hvis man tæller med, at der rent faktisk kom en revideret og udvidet udgave af nr. 5!). Der er godt nok ikke kommet nogen regulære numre af bladet, men så har den flittige redaktør til gengæld udsendt nr. 1 af et helt nyt søsterblad, Bibliotek Obskuriøst

Tro det eller lad være, men jeg arbejder nu seriøst på at genoplive STAY SICK! og jeg vil derfor ikke "spilde" en anmeldelse af Biblo Obs på bloggen her, men gemme den til bladet. Det skal dog nævnes, at Biblo Obs er glimrende og vældig interessant. Jeg kan kun anbefale gamle Obs-læsere at bestille et ex fra redaktøren, hvis ellers man i sagens natur har en interesse i obskur litteratur.