Friday, 3 July 2020

BILLY TANG – en af de store Category III-instruktører er gået bort


Billy Tang (photo credit: Far East Films website)
Ifølge et medlem på Rock Shock Pop forum er Billy Tang død (han refererer nyheden fra Far East Films 2/7/20).

Tang lavede nogle af de fedeste Category III-film i Hongkong i starten af 90'erne; Sindssyge klassikere som Run and Kill, Red to Kill, og mange flere. HKMDB har oplistet intet mindre end 30 film, han har instrueret. Billy Tang var også med på holdet bag Dr. Lamb.

Scenen af en fader, som løber gennem en døråbning med det forkullede lig af sin datter, blot for at opdage at hendes hoved har ramt dørkarmen og er røget af, så han skal tilbage for at lede efter det, er ikke en, man glemmer.

Tak for filmene, Billy.

Wednesday, 24 June 2020

BADGE 373 (USA, 1973)


Jeg købte for nyligt to Robert Duvall-film, hvoraf den ene var BADGE 373, som jeg netop har set (den anden var THE OUTFIT, if you must know!). Filmen er en tough cop movie i stil med DIRTY HARRY og THE FRENCH CONNECTION.

En panser (Duvall) jager i starten af filmen en narkomisbruger op på et tag og desværre skvatter fyren ud over kanten. Panseren bliver suspenderet, og tilfældet er, at et par dage senere får hans politipartner halsen snittet over. Ledelsen i politiet vil selvsagt ikke have, at den fyrede panser går ind i sagen i civil, men det vil han da skide på. Duvalls karakter bygger på en virkelig newyorker-strømers liv og laden (han spiller Duvalls overordnede i filmen!), og det er iø samme forlæg, som var basis for netop THE FRENCH CONNECTION.

Jeg har hørt fra andre, som ikke var helt oppe at ringe over filmen, men jeg synes sgu, at den bestemt var til et 10-tal efter den gamle skala – hvis ellers jeg gav den slags karakterer. Selv med en løbetid på næsten to timer følte jeg ikke trang til at kigge på uret en eneste gang. Instruktør, Howard W. Koch, lavede bl.a. også FRANKENSTEIN 1970. En ren fremtidsfilm – han lavede den i 1958! 

BADGE 373 kørte under titlen Politiskilt 373 hele to gange i de danske biografer, tilbage i 1973 og med repremiere i 1980.


Den danske plakat er nogenlunde okay, men den eneste ad-mat, jeg har kunnet finde, er den usle sag her neden for.


Set på amk blu-ray. Fint print i korrekt billedformat og med film-grain, som viser, at der ikke er tale om en computerfilm her. Extras: zilch! 

EDIT: Takket være et tip (se kommentarer) fandt jeg en bedre ad-mat fra Ekstra Bladet:


Sunday, 7 June 2020

Dejlig dame – eller damn dirty ape?


Kvinde eller gorilla – det kunne lyde som en bizar pornofilm, men den er fra 1943, så dét er nok alligevel utænkeligt. Næh, kære læser, det er såmænd den danske titel på den amerikanske science fiction-gyserfilm CAPTIVE WILD WOMAN – eller som samtidens danske ad-mat (avisannonce) omtalte den: en "Super-sensationsfilm"!!!

Det er de utroligste ting, der dukker op, når man trawler de gamle avisarkiver igennem efter genrefilm, som blev vist i de danske biografer dengang. Dengang, da farfar var ung. Kvinde eller gorilla havde ifølge DFI dansk premiere i oktober '49, men af de avisannoncer, jeg viser her (hentet fra den for længst lukkede provinsavis Sorø Amts Dagblad – Slagelse), fremgår det, at filmen først kørte omkring årsskiftet '49/50 i Kino i Slagelse.

I dag behøver man ikke vente længe på, at filmen får nypremiere, før man kan se den. Både trailer og film ligger i nogenlunde god kvalitet på YouTube! Den findes iø også både på dvd og blu-ray (og nej, denne reporter kan endnu ikke melde tilbage, hvordan filmen er. Den er ikke set endnu!).


John Carradine er med, og filmen er instrueret af Edward Dmytryk. Jeg har læst lidt op på ham, og desværre viser det sig, at han var et dumt svin; Han angav intet mindre end syv andre filminstruktører og 15 andre folk som kommunister i 1951, så han selv kunne fortsætte med at lave film i Hollywood og slippe for fængsel.

On a brighter note... Jakob Stegelmann har brugt plakaten fra CAPTIVE WILD WOMEN til forsiden af sin vildt glimrende bog om psykotroniske film (og anden popkultur), Truslen fra det ukendte

Trailer:



Hele filmen:


EDIT:  Jeg ser, at røvhullerne har ændret i videoen, så man ikke kan se den i Danmark. Heldigvis er VPN jo opfundet. VPN er det rene punk. I tror, I kan holde os ude? Der ta'r I ligegodt fejl, røvbananer. Vi tænder sgu da bare for den gamle VPN-dampmaskine! LOL

PS: Nå ja, og så var der jo lige overskriften.

Tuesday, 19 May 2020

GYSERE fra amerikansk fjernsyn i 70'erne var UH-HUH-HYGGELIGE


DON'T BE AFRAID OF THE DARK (John Newland), eller som den hedder på dansk, Mørkeræd, er desværre en af de danske exrentals, jeg aldrig har fundet, men nu er den kommet på blu-ray i USA!

Dette er originalfilmen fra 1973 og skal ikke forveksles med det remake, der kom for nogle få år siden. Originalen er lavet til amk fjernsyn, og den er virkelig god. Billedet er glimrende på blu-rayen (jeg ejer en dvd-r fra den danske lejevideo, og svjh er den lige lovlig mørk i det).

Med en for disse tv-film typisk løbetid på 75 minutter holder den spændingen hele vejen igennem, og man bider sine negle til blods i sand rædsel. Købt via wowhd. Der er eng. subs og to kommentarspor. 

Det skal iø lige tilføjes, at rygtet om, at disse Archive-udgivelser fra Warner er BD-R er heldigvis blot et rygte. Warner har meldt ud, at alle deres Archive-udgivelser er fabrikspressede, og ikke som DVD-udgaverne, der netop er DVD-R.


Desværre er filmens trailer ikke med på blu-rayen, men så er det jo godt, at man kan finde den på YouTube:

Monday, 18 May 2020

NIGHTCRAWLER (dan gilroy, usa, 2014)


Her i nat har jeg set NIGHTCRAWLER for fjerde gang inden for et år! Jeps, sidste år så jeg den tre gange på Tubi-tv, og nu har jeg købt den på engelsk blu-ray! Så god er den!!

Jeg har ikke set ret mange film med ham Jake Gyldenkål, men jeg er sikker på, at dette er hans bedste film. Nå ja, måske er ZODIAC lige så godt, men god er den i hvert fald. Kort fortalt handler den om en natteravn, som bruger natten på at køre rundt i LA og filme trafikuheld, overfald, kriminalitet, og andre spændende ting, så længe de er vilde og blodige. Så lægger han dem på facebook og fråder over de mange "likes". Nej, vent...

Klokken er 5:40 og jeg gider ikke genfortælle plottet, men se den selv! Du vil ikke fortryde det, hvis du er til gustne thrillere. Og gusten er vist det eneste tillægsord, der bør bruges her. 



Trailer her:



Saturday, 16 May 2020

MIG OG JESPER (Ulrik Crone, DK, 2009)



For fem år siden, altså tilbage i 2015, postede jeg om dokumentarfilmen UNDER EN SORT SOL - ET PORTRÆT AF SODS, som jeg havde optaget på Betamax i 1984. En læser kommenterede, at hun rigtig gerne ville se den, og at jeg endelig måtte sige til, hvis jeg en dag fik mulighed for at uploade den.

For nyligt fik jeg endelig mulighed for at smide filmen på YouTube og huskede naturligvis på kommentaren fra læseren (bloggen her er ikke overrendt af kvindelige læsere, så de få, der er, husker man, LOL). Jeg genlæste den gamle kommentar, og bemærkede noget, som jeg havde glemt; Læseren nævnte også en anden dokumentarfilm om et andet punk-ikon fra dansk punks første dage, nemlig MIG OG JESPER fra 2009 om Jesper Reisinger.

Jeg gik i gang med at forsøge at finde filmen; Det var dog sværere sagt end gjort [EDIT: ved genlæsning et par måneder senere slår det mig, at jeg får vendt det udtryk, så betyder det modsatte af, hvad jeg forsøger at sige!!! Det skulle selvsagt have været: "LETTERE sagt end gjort", HAHAHA); Den lod ikke til at være ude på DVD. Der var ikke nogen uploads til YouTube, og bibliotekets Filmstriben gav heller ikke noget – ja, det vil sige, det gjorde den sådan set, men "kan kun ses på et bibliotek" kunne jeg ikke rigtig bruge til noget. Men så gik jeg på facebook og bingo! Jeg fandt et link. Endda fra filmens instruktør, Ulrik Crone, som selv havde posted et link til et unlisted upload på YouTube!

Jeg havde endda tidligere i søgningen fundet hans YouTube-kanal, uden at vide, det var ham. Og jeg havde set de to trailere til filmen, som han havde uploadet, men altså uden at kunne se, at filmen lå der (fordi den som sagt var ulistet). Men her er den altså. Den komplette MIG OG JESPER af Ulrik Crone. Denne udgave har irriterende fastbrændte engelsk undertekster, men hellere dét end slet ikke at kunne se den.

Jesper Reisinger var en af de første punkere i Danmark. Han var med til at danne det ene af de to første punkbands, nemlig No Knox. Det andet var selvsagt Sods (Hvis du nævner – selv for sjov – Lost Kids, så får du høvl! Jeg har aldrig kunnet udstå Lost Kids!). Og han var med til at udgive det første danske punk-fanzine, Iklipsx. Jeg var ikke med dengang, og min viden om den oprindelige danske punk er stærkt begrænset. Sådan er det, når man kommer fra et hul i lorte-provinsen, og man dengang havde svært nok ved at få fat på nyeste nummer af "Sam Nyt".

Men heldigvis er der et af de gamle punk-hoveder fra dengang, som har lavet en ultra-fin blog om dansk punk 1977-82. Jeg ved ikke, hvem han eller hun er, da vedkommende er yderst hemmelighedsfuld om sin identitet, men du kan læse om Jesper Reisinger på bloggen lige her. Så vidt jeg kan se, er teksten fra bloggen også blevet brugt til indlæg om de samme bands/personer på dansk Wiki.

Sluttelig tak til Ulrik Crone for at lægge filmen op på YouTube. Den er også udsendt på DVD, men som det går alle spændende danske DVD'er, er den selvsagt for længst gået OOP.

Friday, 15 May 2020

Obskuriøst nr. 22 er på gaden

Obskuriøst #22
Forår 2020, A5, 44 sider, farve, pris: 50 kr. (+ porto)
Bestilling via redaktørens blog

Medens en anden en har udforsket de mennesketomme og afdøde småbyer i læderjakke og speederen i bund i en gammel sort australsk politibil, og har bekæmpet Coronavirussens abnorme mutanter, så har redaktør Henrik Larsen siddet i en landsby et sted og arbejdet på et nyt nummer af Danmarks længst levende og stadigt eksisterende zine, Obskuriøst. Engang et filmblad, derefter et popkulturmagasin, hen over digtsamling, og endelig at ende som redaktørens terapi-projekt.

Nr. 22 er netop udkommet og indeholder cirka 48% farvebilleder af singleplader, som Henrik har gravet op af den muld, som er forfatterens egen fjerne fortid (80'erne); 48% er tildelt omtaler af nævnte singleplader, og velsagtens 4% er kuriøse artikler og anmeldeler fra avisarkivet fra Larsens barn- og ungdom. Der er også en enkelt side med filmnotater.

Som med de senere numre er Obs #22 skrumpet til A5-format, men er så til gengæld i flotte farver og flot glittet papirkvalitet. Oplaget er kun på 50 så løb, løb, løb!!!

Sunday, 3 May 2020

DVÆRGEN hærger igen


Nå ja, overskriften er måske at overdrive en anelse, men jeg fandt i hvert fald et par småting om Dværgen aka Torben Bille i aviser fra 1974.




Thursday, 30 April 2020

FIGHT CLUB (David Fincher, USA 1999)


For 17 år siden læste jeg Frank Brahes begejstrede omtale af David Finchers FIGHT CLUB i filmbladet Franks hermetiske garage. Frank var glad for filmen. Jeg brød mig ikke om den. Jeg havde ikke set den, men derfor kan jeg sagtens have stor afsky for noget alligevel. Jeg var overbevist om, at FIGHT CLUB var en evnesvag film.

Franks blad udkom i 2003, og nu her i eftermiddag – 17 år senere – har jeg endelig fået set filmen. Set via en DVD, som jeg købte før Corona-krisen brød ud. I en Røde Kors genbrugsforretning. Til 10 kroner. Men så stod den også i nær mint condition. Hvis den tidligere ejermand har set den, så har han i alt fald passet godt på den. Der er tale om en 2-disk-udgave med fin booklet. Billedkvalitet kan jo variere gevaldigt mellem gamle DVD-udgivelser, men denne her ser morderligt godt ud. Jeg behøver ikke opgradere.

 
Jeg antar, at du kender filmen. En ung mand (Edward Norton) lever et jævnt kedeligt liv, lige indtil han en dag møder en anden ung mand (Brad Pitt) på et fly. Han møder også en sært fucked up kvinde (Helena Bonham Carter). Da den (første) unge mand stiger af flyet og tror, han skal hjem i seng, kommer han bare hjem til en lejlighed, der er udbrændt. Han kender ikke nogen i byen og ringer derfor til fyren fra flyet. De mødes på en bar og den anden fyr tilbyder ham, at han kan overnatte hos ham – han skal dog bare lige stikke ham een på skrinet. Og sådan begynder en spiral, der fortsætter resten af filmen.

De to opdager, at det er vældig befriende at tæske løs på hinanden, og som ugerne går, får de andre med. Den underlige kvinde kommer på en måde imellem dem, og så alligevel ikke – eller gør hun? Tro ikke, at noget er, som du tror, at det er. Men det ved du sikkert, eftersom du og alle andre end undertegnede for længst har set FIGHT CLUB – adskillige gange. Når jeg ikke har set alle klassikerne, som alle andre er bekendt med, skyldes det selvsagt, at jeg brugte tiden på at se vandvittige film fra Indonesien, Filippinerne, Hongkong, Tyrkiet, and skrald fra USA. Men så er det jo heldigt, når man en gang imellem finder en af de store i Røde Kors. Til en rund 10-krone.



Og så bedømmelsen; Var jeg så enig med mit 17 år yngre jeg, at det nok var noget skidt? Nej, på ingen måde. Faktisk har jeg lyst til at fight club-tæske mig selv for ikke at have skaffet filmen tidligere og set den! Med sine næsten 140 minutter er det en pænt lang film for folk, som har problemer med at holde koncentrationen over længere tid, men min opmærksomhed var fanget i samtlige to timer og tyve minutter! Filmens plot var ikke firkantet, som så mange film er det, men den kørte ind og ud og bevægede sig i alle mulige retninger – men dog uden at miste tråden. Og overraskende nok, så blev filmen sgu siddende i kroppen/hovedet i et helt par timer efter, at jeg havde set den. Og dét er ellers ikke noget, der sker ofte mere. Ikke når man har set så mange film. Jeg var begejstret, og den skal ses igen. Der skal nok være dem, der vil mene, at den er for "stor", for "kommerciel", og at skuespillerne er "hollywood-skuespillere". Vrøvl, siger jeg. Jeg har ikke noget at udsætte på FIGHT CLUB og giver den gerne det sjældne 13-tal på den gamle skala (den rigtige skala).


BLISS - trailer



Jeg så Joe Begos' BLISS (2019) her til aften og elskede den. Jeg gjorde derefter den fejl at læse kommentarer under traileren på YouTube; YouTube-nazisterne hader den naturligvis som pesten. Den er ude på blu-ray fra Eureka i England.

Sunday, 26 April 2020

36 år mellem kokkens PIRATBÅND og aftenens blu-ray-visning i CINEMA J


Jeg har netop genset Walter Hills HARD TIMES for første gang i et par år. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den film i årenes løb, men det er blevet til et par gange. Som jeg skrev i en artikel til Henrik Larsens blad, Obskuriøst, for et par år siden, så så jeg første gang HARD TIMES på et Betamax-bootlegvideobånd, som jeg lejede hos en piratudlejer i 1984. Det er 36 år siden! Denne gang var det ikke på hverken piratbånd eller Betamax, men derimod en helt ny blu-ray, som jeg modtog i går! Scannet i 4K. Filmen har ikke set så godt ud, siden den kørte på 35mm i biograferne. For at det ikke skal være løgn, så så den sgu nok ikke engang så godt ud i biograferne! Den kørte i øvrigt i de danske biffer tilbage i 1975.


Modsat hvad det upålidelige IMDb forsøger at overbevise os om, så hed film ikke "Med de bare næver", da den først kørte i biograferne herhjemm, men derimod "Streetfighter". Magen til generisk titel, hva'! Hvornår den skiftede til den rent danske titel, har jeg ikke undersøgt. At jeg har ret, kan man forvisse sig om ved at tage et kig på de to biografannoncer, som jeg poster her. De er fra d. 19. (premieredag) og 20. december 1975. Den australske instruktør Mark Savage kommenterede netop på mit upload af den ene ad-mat på facebook, at HARD TIMES ligger på hans evige Top 10 over film. Jeg forstår det så udmærket!


Jeg bringer nedenfor min (let reviderede) gamle artikel fra Obskuriøst: 


ET PIRATBÅND I 1984

af JACK J

1984 er så længe siden, at det næsten er et andet liv. På et eller andet tidspunkt fik jeg den skøre idé, at hvis jeg blev uddannet som kok, kunne jeg bruge uddannelsen til at komme skide langt væk fra Danmark. De skal jo have mad alle steder i verden, tænkte jeg, og et kokkediplom kunne blive min billet ud af lorteland Danmark. Jeg gik på et EIFU-kursus i slutningen af 1983, og da vi skulle vælge en arbejdsplads, hvor vi kunne tænke os at komme i praktik i en måned, valgte jeg Klarskovgaard Konferencecenter ved Korsør. Jeg startede i januar '84 lige efter Nytår. Samme dag fik køkkenet en ny køkkenchef, et sandt røvhul ved navn Ole. Men det er også en anden historie. Efter den første måned havde centeret opdaget fidusen i at have en gratis køkkenhjælp gående, og de spurgte, om jeg havde lyst til at blive "Ung i arbejde" hos dem. Ung i arbejde-ordningen eksisterer grangiveligvis ikke mere, men den gik stort set ud på, at unge kunne komme i arbejde på en arbejdsplads i 6 måneder i stedet for at gå derhjemme uden at lave noget. Blandt unge gik ordningen under navnet "dum i arbejde", fordi den var ret formålsløs.

Nå, men du læser det her pga. den besnærende overskrift om piratbånd, så jeg må hellere bevæge mig fremad mod emnet i stedet for al denne dvælen. Jeg kan ikke rigtig huske de nærmere detaljer mere, men det er vist muligt, at man som Ung i arbejde-ansat fik lidt mere i bistandshjælp. Fakta er i alt fald, at jeg fik råd til at leje en videomaskine i starten af 1984. Noget, der var alment kendt i de tidlige 80'ere, men som nutidens moderne menneske ikke længere kender en skid til, er, at videoafspillere dengang var så rasende dyre at købe, at radiobutikkerne som alternativ lejede dem ud. Jeg taler ikke om Moviebokse (som kun kunne afspille videobånd, men ikke optage), men om rigtige videomaskiner. En videoafspiller kostede dengang mellem ti og tolv tusinde kroner. Det ville såmænd være dyrt i dag, men husk på, at jeg taler 80'er-kroner her. Ti tusinde kroner var sateme rigtig mange penge. Jeg lejede derfor en videomaskine hos Holms Radio i Korsør.

Noget andet, som folk ikke er bekendt med i dag, er, at folk i Danmark valgte videomaskine-system alt afhængigt af, hvor de boede. I Korsør, hvor jeg (desværre) boede, havde de fleste Betamax, medens folk, der boede blot 20 km væk i Slagelse, brugte VHS-systemet (jeg har ingen anelse om, hvorvidt der havde været byer, der holdt sig til det tredje system, Video 2000, men så vidt jeg husker, var det system allerede stort set væk, da vi nåede til 1984). Jeg lejede derfor en Betamax. Abonnementsgebyret skulle betales via girokort hver måned. Jeg mener, at man forpligtede sig til at leje maskinen for mindst seks måneder, og man fik udleveret girokort til hele perioden, et for hver måned. Jeg havde min leje-Beta det meste af 1984, men i slutningen af året tog jeg på højskole og afleverede derfor maskinen. Det var den eneste videomaskine, jeg nogensinde lejede.

En af de ansatte på Klarskovgaard var kokken Bent. Bent var en lille, trind mand med moustache (halvdelen af de danske mænd dengang havde en fesen snotbremse. Hvis det så i det mindste havde været ordentlige porno-overskæg som i pornosjaskere fra 70'erne, så okay, men de var sgu fesne alle sammen). Han grinede vulgært højt og kom med sjofle vittigheder, men turde ikke sige køkkenchefen imod. Jeg husker, at jeg havde en formodning om, at han kikkede lige lovlig dybt i flasken, men om det var rigtigt, aner jeg faktisk ikke.

På et eller andet tidspunkt har jeg grangiveligt fortalt ham om min nye, lejede videomaskine, og jeg husker svagt samtalen, hvor han foreslog, at jeg ikke skulle spilde mine penge i videoudlejningsbutikkerne, men heller skulle leje mine film hos ham. Bent drev nemlig en lille nebengesjæft som piratvideoudlejer. Det foregik på den måde, at han selv gik ned i videobiksen, lejede to videobånd, og gik så hjem og overspillede dem til et blankt videobånd. Bents kunder kunne så leje et bånd med to film til een films pris. For at få plads til to film klippede han rulleteksterne af. "Dem er der alligevel ingen, der gider se", som jeg tydelig husker, at han sagde. Han gjorde sig ikke ulejlighed med at kopiere omslagene, men det ville være ubehøvlet at klandre ham for det; der fandtes ikke farvekopimaskiner dengang, og små private scannere med printer til computeren fandtes ikke engang i science fiction-film.

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg skulle besøge ham for at leje et bånd. I 1984 havde jeg købt en fed, brugt Yamaha firgearsknallert, der kunne køre 70 km/t, så det var intet problem at smutte ind til ham for at hente båndet - han boede 5 km borte. Dengang fremstod blokkvarteret, hvor Bent boede, stadig nyt, selvom det var bygget i 60'erne, og man skulle lede langt efter en fremmedarbejder. I dag er det en ghetto med ballade og store sociale problemer. Men det er også en helt anden historie.

Jeg bankede på døren, og Bents kone lukkede op. Hun viste mig døren til stuen, jeg gik ind, og der sad Bent i lænestolen lige foran fjernsynsapparatet, hvor en videofilm kørte. Eller skulle jeg måske hellere sige en videovoldsfilm, som pædagogerne kaldte dem dengang. Selvom jeg var kommet ind, lod Bent filmen køre videre. På skærmen sås en kvinde, der havde parteret et lig. Hun tog ligdele ind eller ud af fryseren. Lidt senere gik hun rundt i byen og dumpede pakkerne i diverse skraldespande. Flere gange råbte Bent: "SE DER! SE, HVAD HUN GØR!!" Han var ret ophidset. I mange år efterfølgende undrede det mig, hvilken voldsfilm jeg delvist havde set. Har du gennemskuet det? Det var naturligvis Abel Ferraras MS .45 aka "Angel of Vengeance", som på dansk video hed "Hævnens engel". I dag ejer jeg et eksemplar af den gamle danske udlejningsvideo, omend det er på VHS og ikke Betamax som dengang.

Så gav Bent mig det bånd, som han syntes, jeg skulle se. Jeg havde godt nok ikke hørt noget om nogen af filmene, men Bent må jo have vidst, hvad der var godt, for de to film viste sig at være to mesterværker: HARD TIMES ("Med de bare næver"), måske Charles Bronsons bedste film nogensinde, og THE DRIVER ("I storbyens nat"). Begge film er i.ø. instrueret af Walter Hill, men jeg tillægger det nu mere tilfældighedernes spil end Bents kendskab til denne klasse-kultfilminstruktør.

Jeg husker ikke at rent faktisk sidde og se HARD TIMES, men jeg husker THE DRIVER; Jeg så den hjemme i stuen sammen med de gamle. Min far var ikke synderligt interesseret og læste bare avis, men min mor fulgte godt nok med til at bemærke, at filmen sluttede brat til allersidst. Båndet stoppede simpelthen. Bent havde jo godt nok sagt det der med, at han klippede rulleteksterne af, men jeg havde nu mine tvivl, om ikke have havde fucket op, og at filmen simpelthen sluttede for tidligt. Da jeg konfronterede ham med det, sagde han: "Nej, nej, sådan sluttede filmen". Der skulle gå 32 år, før jeg genså THE DRIVER og fik stillet min nysgerrighed om, hvorvidt båndet sluttede, før filmen gjorde eller ej. Jeg købte On-airs fine, danske DVD og ... jo ... min mistanke dengang i 1984 var god nok; Der manglede edderrøgme fem minutter af filmen. Sådan noget pis. Jeg overvejer at opsøge Bent og give ham en omgang tæsk. To og tredive års usikkerhed på grund af hans sløsethed. To og tredive år!!!

Da Bent og jeg mødtes den efterfølgende dag på arbejdet - jeg har nok lånet båndet over en weekend - husker jeg, at vi snakkede om "Med de bare næver", og Bent sagde: "Det er en typisk Charles Bronson-film; han kommer ind med toget, ordner det han skal, og så stiger han på toget igen". Jeg gav Bent ret dengang for 32 år siden, og det gør jeg også nu, tre årtier senere. Den film er satanedderøgme så god, at jeg får lyst til at se den nu igen. Ja, jeg får sgu lyst til et dobbeltprogram med filmene fra Bents gamle Betamax-piratbånd. Whereever you are, Bent, tak for at vise mig de to film.

Jeg ærgrer mig i dag over, at jeg ikke lånte flere "voldsfilm" af Bent. Han havde garanteret mange flere. Åhh, hvor er du i dag, Bent? Men hvorom alting er, så skal du have en stor tak for at have introduceret mig til Walter Hill og Charles Bronson.

Saturday, 25 April 2020

CRAWL (Alex Aja, USA, 2019)


Over de sidste par dage har jeg modtaget "Crawl" hele to gange! Det er selvsagt ikke den samme film, men blot samme titel. Den første er den nyeste og velsagtens mest velkendte af de to; Alexandre Ajas amerikanske Sam Raimi-producerede CRAWL fra sidste år. En film om orkan, et indelukket kældermiljø, og dræberkrokodiller. Film nummer to er den australske gyserfilm CRAWL fra 2011 (dir: Paul China og Benjamin China).

Jeg kendte ikke sidstnævnte, men opdagede den, da jeg søgte efter den første på Amazon UK. Og traileren så god ud. Den opmærksomme læser vil bemærke den danske aldersmærkat på det første CRAWL-omslag. Jeg endte nemlig med kun at købe den australske film, selvom det var den anden, jeg kom efter. Senere fandt jeg den heldigvis på Gucca – sammen med en hel kasse andre herligheder. Yay!

Jeg så Ajas film her i aften og var glimrende underholdt! Af en ny dræberdyr-film at være synes jeg, den er ganske og aldeles glimrende! Den er ikke sjov, den er ikke tåbelig, den er ikke lavet med et glimt i øjet på størrelse med en fodbold. Med andre ord, man forveksler den ikke med en SHARKNADO-film.

Som sagt jeg synes, den er god, og i det fine ekstramateriale får man bestemt indtrykket af, at Aja er gået op i produktionen med fynd og klem, men nogen SWITCHBLADE ROMANCE eller THE HILLS HAVE EYES (remake) er den ikke – to film, som jeg har set igen og igen gennem årene. Men mindre kan også gøre det. Jeg håber dog, at Alex Aja snart laver en rigtig horrorfilm igen. Og hvis han er nødt til at tage hjem til Frankrig for at få lov til det, så vil jeg anbefale ham at gøre det. Vi ved godt, at han kan. Problemet er velsagtens, at livet under Californiens sol og Hollywoods penge gør livet i United Bluff så meget mere attraktivt for en ung filmskaber. Jeg ville ønske, at flere unge europæiske filmskabere ville tage hjem til Europa og lave opfindsomme og anderledes film på små budgetter og leve af tørt rugbrød og frikadeller fra Fakta. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få bedre og større filmkunst ud af det.

Friday, 24 April 2020

SJARLY som dansk intégrale

Jeg opdager netop, at det nu ligger helt fast, at en dansk intégrale udkommer med alle de fire album af SJARLY, som Franquin lavede. Fedt!!!

Jeg har godt nok dem alle i IP's gamle udgave, men en forbedret udgave i en samlebog vil ikke være af vejen. Jeg ville ønske, at forlaget (Zoom) også ville udgive de efterfølgende album af andre tegnere, men indtil videre siger de nej. Jeg ved, at et par af dem kom på norsk.

Seriens originaltitel er "Modeste et Pompom" og i Fart og Tempo hed den i sin tid "Fjumre" Den danske intégrale er planlagt til september.

Læs eller genlæs min omtale af Sjarly nr. 2 her.



Tuesday, 21 April 2020

Av, for zaddan da – lige i øjet!

Jeg forsøgte at skifte til en anden font her på bloggen, men Blogger stikker bare fingeren i øjet på mig hele tiden. Nu har jeg rettet og genrettet og posted de foregående to indlæg de første 20 gange, men lige meget hjælper det. Teksten VIL bare ikke se ud, som jeg vil. Jeg klikker på "normal" størrelse, og der skiftes automatisk til "small". Jeg klikker på "normal" igen, og der skiftes til "extra small". Eller også bliver halvdelen okay, mens resten er mikroskopisk. Nu giver jeg op!!! For i aften i alt fald. Fuck! Måske er det på tide efter 13 å at forlade den gamle blogger.com-skude og skifte til Wordpress eller noget andet smart. :-/

SO SAD ABOUT GLORIA (Harry Thomason, USA 1975) Code Red dvd

 Code Red udsendte SO SAD ABOUT GLORIA (aka Visions of Evil) på en DVD som dobbeltprogram med THE SEVERED ARM (1973) tilbage i 2012 – det er otte år siden, og jeg har haft den stående på hylden uden at se den næsten lige så længe! Det skal dog siges, at jeg for længst har set THE SEVERED ARM, som er filmen, de fleste fans var ivrige efter at få fingre i. Ikke mindst fordi Code Reds bagmand, Bill Olsen, lovede på omslaget, at filmen var uklippet. Det var den så bare ikke – men mere om det senere. 

Code Red lavede en serie DVD'er med Maria Kanellis som galionsfigur, så de mandlige købere havde noget pænt at kigge på, når de sidder med kassette. Jeg må indrømme, at jeg synes, det var ret fjollet. Frøken Kanellis introducerer også begge film på disken, og – nå ja – fred være med det. 

PLOTTET. SO SAD ABOUT GLORIA handler om en ung pige, der har set sin far blive myrdet for flere år siden. Hun fik efterfølgende et mentalt sammenbrud, og da filmen begynder er hun klar til at blive lukket ud fra tosseanstalten. Hendes onkel tager vare på det store gods, som hun har arvet efter faderen. Så kommer en voldelig øksemand på banen, og han gør det, som alle voldelige øksemænd gør i disse film. Hvad sker der så? Uhhh-ha, det er uhyggeligt. Brrrrr... Nej, jeg lyver for effektens skyld. Filmen slæber sig afsted i et tempo, så selv en snegel ville overhale. Bare indledningen er en pine at komme igennem. Det tager vel et kvarter i realtid for pigebarnet at komme ud fra kolbøttefabrikken og hjem til sit mansion. Senere kommer et par andre personager ind i handlingen, men jeg vil ikke afsløre for meget i det tilfælde, at du rent faktisk skulle falde over filmen en dag. Der er ikke så meget at afsløre, så jeg skal nok lade være med at spilde bønnerne om de få overraskelser, der er. Og for at det ikke skal være løgn, skrev en navnløs anmelder på Mondo-digital i 2012, at han allerede så the twist ending et kvarter inde i filmen. Hah! 

Instruktør Harry Thomason lavede et par andre horrorfilm i 70'erne, ENCOUNTER WITH THE UNKNOWN (1972), THE DAY IT CAME TO EARTH (1977) og REVENGE OF BIGFOOT (1979). THE DAY IT CAME TO EARTH er en horror/sci-fi-film lavet i '50'er-stil. Jeg har den på engelsk video, og den er ganske glimrende, så vidt jeg husker. Hovedrollen i SO SAD ABOUT GLORIA varetages af Lori Saunders, og det gør hun ganske glimrende. Hun fik kun en kort filmkarriere, men om ikke andet var hun med i en lille håndfuld genrefilm; sci-fi-filmen CAPTIVE (1980), eventyrfilmen MARA OF THE WILDERNESS (1965) og Jack Hills BLOOD BATH (aka Track of the Vampire, 1966) (se trailer her). 

Men samme anmelder synes moderat bedre om filmen, end jeg gjorde. Og jeg indrømmer, at jeg var træt, da jeg så filmen (det er jeg stadig, jeg er på vej ind i den 34. vågne time), så jeg er parat til at give den en chance mere på et tidspunkt (men det bli'r sgu ikke i aften!). Det skal man i øvrigt altid være. Jeg nævnte, at THE SEVERED ARM ikke var helt så uklippet, som Bill Olsen lover på DVD-omslaget; Det er faktisk lidt grinagtigt, eftersom Olsen (som efter sigende har aner i Norge) udpensler, at filmen er uklippet på denne måde: "the Un-cut (or more like un-severed) version of the 1973 classic..." Ak ja, sådan går det, når man er for hurtig på aftrækkeren. Jeg kender det godt. LOL. 

Anmelderen på Mondo-digital har iø sammenlignet den gamle uklippede amk VHS med denne DVD, og der mangler intet mindre end otte (8) minutter af filmen. Der er dog ikke tale om voldsscener, men dialog. Ifølge anmelderen ser det ud, som om man har forsøgt at få filmen til at flyde lidt hurtigere. Selv ved en hurtigere omdrejningshastighed bliver SEVERED dog ikke noget mesterværk! (her er det ikke den anden anmelder, jeg citerer!). 

I ekstramaterialeafdelingen finder vi tre trailere for andre Code Red-udgivelser. Begge film er i det korrekte billedformat, og de står ganske glimrende for DVD. Noget andet, som hæmmer SO SAD, er det faktum, at fotografen åbenbart havde glemt sine stærke briller derhjemme. Linsen er i mange scener så snavset, at det er direkte grotesk! Man fatter ikke, at der ikke er nogen, der ikke har opdaget det! Jeg har aldrig set noget lignende. På gamle film kan man nogle gange set en lille sort plet eller et hår eller noget. Men snavset på linsen her er meget usædvanligt. Om det skyldes, at filmen var meget lowbudget, og man ikke havde tid til at checke optagelserne og tage dem om, skal jeg ikke kunne sige. Anyhoo, that's it. 

Jeg er glad for endelig at have fået set begge film efter alt det bøvl, jeg havde med at få fat i den i sin tid. Sagen er nemlig den, at Bill Olsen trak DVD'en tilbage pga. fadæsen med teksten på coveret. Jeg skrev til ham og spurgte, om jeg ikke kunne få lov at købe den direkte fra ham alligevel. Og ja, det fik jeg så. Hvis man har fulgt lidt med i Code Red og Bill Olsens verden, så er jeg ikke så sikker på, at den ville ha' gået i dag. Man får nogle gange det indtryk, at Bill Olsen ikke er helt ... rask. Han er i alt fald lidt af en character – og det er ikke altid lige heldigt. Over 'n' out.

Friday, 17 April 2020

Blodig Weekend 2020 aflyst


Situationen taget i betragtning er det vel næppe nogen overraskelse, at åretes udgave af horrorfilmfestivalen BLODIG WEEKEND er aflyst. Desværre.

Tidligere har meldingen været, at festivalen ville blive udskudt, men nu er den så helt aflyst. Uheldigvis har jeg taget sortsynet på og tænker, at det måske her helt er slut for Blodig Weekend. Det er som bekendt Another World Entertainment (AWE), som står bag, og problemet er ikke mindst, at hovedparten af horrorfilmsfans'ene i dag streamer deres film i stedet for at købe dem på DVD eller blu-ray. Jeg antager, at det nok skranter for videoselskabet AWE, som jo for en stor dels vedkommende skal leve af at sælge fysiske udgivelser.

Hvor meget det kommer til at få indflydelse på festivalen, aner jeg selvsagt ikke. Sidste år flyttede man festivalen fra det attraktive Cinematek tæt på Nørreport til en biograf i ghettodelen Nørrebro, og man kan jo spekulere i, om det monstro skyldes et dårligere billetsalg sammenlignet med festivalens første år (jeg spurgte et par gange på fb om årsagen til flytningen, men fik aldrig svar).

Jeg har været med til festivalen stort set hvert år (jeg missede sidste år), og det ville bestemt være ærgerligt, hvis den lukkede. Så der krydses selvsagt fingre herfra, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er dødsstødet for festivalen, vi ser her.

Monday, 13 April 2020

Chokgyser - THE MEPHISTO WALTZ (Paul Wendkos, USA 1971)


CHOKGYSER OM SATANKULTENS TERROR I AMERIKA

Sådan! Så er stemningen lissom sat. En flink mand (Jens Jacob, som gamle læsere vil huske som "Mallrat") sendte for længe siden – måske omkring tre år siden – to DVD'er til mig frit og kvit. Begge er de fra MGM's "Midnite Movies" DVD-serie, og begge indeholder de to film hver. Det tager jo sin tid at få gjort noget ved tingene, så de to – fine – DVD'er har ligget på selvsamme hylde, som jeg lagde dem på for tre år siden. Well, indtil i dag. For et par timer siden smækkede jeg THE MEPHISTO WALTZ på, og hurra for det!

Dansk premiere 21. januar 1972
En musikjournalist – og falleret pianist – skal interviewe en verdensstjerne-pianist på den klassiske musikscene. Men næppe har journalisten trykket på optagerknappen, førend den aldrende og sygdomssvækkede pianist fatter interesse for journalistens klaverfingre. Det mindede mig faktisk om en gammel tegneserie, jeg har læst i GRU engang for længe siden.

Senere sker der en hel masse, og filmens hovedperson er i virkeligheden journalistens labre kone, som spilles af Jacqueline Bisset; En dejlig kvinder, der er til fransk – ja, altså sproget. Hun er en stærkt usædvanlig brite, idet hun er fantastisk til at tale fransk. Selv i Frankrig er de begejstret for hende, og hun har været med i mange franske film, bl.a. gyserfilmen Ceremonien, som jeg er svært begejstret for. Nå, men musikjournalistens kone må gå så grueligt meget igennem i denne djævle-film, før det hele ender – og hvordan ender det lige? Ja, jeg siger ikke noget. Havde du regnet med det!?

THE MEPHISTO WALTZ gik faktisk i biograferne herhjemme. Åhh, danskerne i starten af 70'erne var sgu et heldigt folkefærd – ja, hvis de ellers var gamle nok til at gå i biografen, forstås. Og vel at mærke ikke boede i et lortehul af en provinsby ligesom... Nå, det kan være lige meget, det er jo så længe siden nu. Danske titler var ofte langt vildere end originaltitlerne og dét må siges at gælde i dette tilfælde: I Satans kløer! Filmen skal i øvrigt ikke forveksles med THE DEVIL'S RAIN, som på dansk udlejningsvideo hed I Satans klør (uden e i "kløer"). Det Danske Filminstitut har i øvrigt listet MEPHISTO WALTZ som "I Satans klør", men det må bero på skødesløshed fra DFI's side. På både filmens danske plakat og avisreklamen ses det tydelig, at titlen skrives "kløer".


Instruktør Paul Wendkos nåede at lave tonsvis af film og TV-ting i sin lange karriere, og meget af det var psykotroniske ting, men jeg kunne nu ikke få øje på ret mange horrorfilm på hans filmografi på IMDb ud over THE MEPHISTO WALTZ. I 1985 lavede han en remake af THE BAD SEED (Ondskabens sæd) fra 1957 med Patty McCormack. David Carradine er med i remaken. Han lavede også en TV-gyser i '73 med Dennis "McCloud" Weaver, der hed TERROR AT THE BEACH.

Udgaven på "Midnite Movies"-DVD'en står ganske glimrende. Korrekt billedformat og fin kvalitet. DVD'ens resolution kunne dog være højere, uden at det gjorde noget. Det er sjovt med gamle DVD'er; på nogle af dem kan man godt se, at selskaberne har gjort deres bedste for at presse så meget info på skiven som muligt for at få god high resolution, mens andre DVD'er tydeligvis er udgivet uden nogen skelen til, at om kort tid ville rigtigt mange mennesker få store TV-skærme, som behøver hi-res-kvalitet.

Ekstramaterialet består af en trailer og en masse stillbilleder. Der er engelske undertekster.

Sunday, 12 April 2020

CHOK! Dansk Jesus-CHOCK-film i SHOCK CINEMA


Forleden modtog jeg en stak fanzines fra FAB Press i England. Ja, altså, det var jo ikke nogen, de bare sådan sendte for at glæde mig – jeg havde skam bestilt og betalt dem i dyre domme. Bladene var sådan set billige nok, men porto er sateme dyr nu om stunder. Og man forstår det jo ikke rigtigt; Alting hvad angår indkøb foregår via post nu. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man lægger alle indkøb i hele verden sammen fra alle år, før internettets startede, så kommer det alligevel ikke op på antallet af indkøb på en uge i nutidens moderne verden. Nej, jeg stikker dig en plade her. Men der bliver sgu handlet meget på nettet. Ikke mindst nu for tiden, hvor vi alle sammen sidder buret inde på høloftet – eller hvor vi nu sidder. Men altså, man skulle tro, at mændene på magtfulde positioner ville kunne se fordelen i, at portoen blev sænket. Det ville styrke handlen, flere penge ville komme i omløb, folk ville handle mere, osv, osv. Men det sker bare ikke. Det modsatte sker! Portotaksterne stiger og stiger, og postservicen bliver alligevel dårligere og dårligere. Først på ugen kom der som så ofte før en pakke til mig, og som så ofte før smed posten en seddel i min postkasse og skred igen. Jeg var hjemme!

Nå, det er i virkeligheden ikke dét, vi skal snakke om, men derimod et af de fanzines, jeg modtog, nemlig bladet Shock Cinema (SC). Jeg købte faktisk tre numre af bladet (og det nye nummer af Cinema Sewer). Det er længe, længe siden, jeg købte mit første SC – helt tilbage i 90'erne engang, vist nok i Australien. Jeg har i årenes løb på ingen måde købt bladet på regular basis. Måske fordi andre fanzines/filmblade bare virkerede federe. Blade som f.eks. Psychotronic Video. Og SC ser bestemt ikke indbydende eller spændende ud. Faktisk ser det ret kedeligt ud. Det ser ud, som noget en bibliotekar kunne have lavet. Men nu er jeg ved at varme op til det, som man siger i udlandet. Og hvis du undrer dig over, om jeg rent faktisk husker rigtigt med at have købt det allerede tilbage i 90'erne – fanzines lever for det meste ikke ret længe – så ... ja! Redaktør Steven Puchalski har rent faktisk udgive SC i 30 år! Første nummer kom i 1990! To ting, som man altid kan regne med i bladet, er en håndfuld interviews og anmeldelser af obskure film. Og en leder om et eller andet, der ligger Steven Puchalski nær.

I de første numre skrev han f.eks. om sin dengang nye lejlighed, hvor han blev ved med at finde efterladenskaber fra narkomanerne, som havde boet i lejligheden forinden. I dag bruges lederne for en stor dels vedkommende til at udspy syregul galde mod den siddende præsident. I det seneste nummer (#57) finder man som dansker også lidt af en overraskelse; en anmeldelse af Jens Jørgen Thorsens "Jesus-film" fra 1992, JESUS VENDER TILBAGE. Den Jesus-film, som der blev talt om i mange år, og som mange mennesker var rigtig meget forargede over i rigtig mange år. Dén film har Puchalski opsporet og anmeldt! Den er mig bekendt aldrig udsendt på hjemmevideo i Danmark eller været vist på TV. Det gør dog ikke anmeldelsen bedre, at det er en fandens sjælden seværdighed, som Steven Puchlski har mellem hænderne. Nej. Og sådan skal det naturligvis være! Redaktøren skriver, at filmen ikke er særlig god. Stødende? Ja. God? Nej.

Check endelig Shock Cinema ud. Det er ganske glimrende. Layoutet kunne dog som sagt godt trænge til lidt spræl.


Tuesday, 31 March 2020

"Omkring en Sort Sol - et portræt af Sods" (1984) - Mega-sjælden Sort Sol/Sods-dokumentarfilm fra 1984 nu på YouTube!!!


Tilbage i 1983 købte jeg min første Sods-plade; "Dagger & Guitar". Jeg hadede al mainstream og havde for længst opdaget den danske nyrock. Det var dog svært at få fat på pladerne, da pladebutikkerne i mit provinshul (laaangt fra København) kun solgte mainstream. Så da Danmarks Radios enlige TV-kanal i oktober 1984 havde programsat en 30 minutters dokumentarfilm om Sort Sol/Sods (mange fans, inkl. mig, kaldte dem stadig Sods på det her tidspunkt – de snakker også om det i filmen), så sad jeg selvsagt klar derhjemme med fingeren på optagerknappen til videomaskinen (en Betamax!).


Og filmen var kanon! Det syntes jeg dengang, og det synes jeg stadigvæk nu her 36 år senere. Jeg så mit gamle Betamax-bånd igen og igen, og når man ser mit upload på YouTube, er det tydeligt. Optagelsen er næsten ved at falde fra hinanden! Men på en eller anden måde er det næsten mere cool.

Hvis der er nogen af jer, der har set den video, som ligger på YouTube, med Sort Sol og Lydia Lunch ("Boy/Girl"-nummeret), så er den fra mit bånd. Jeg kopierede den engang til en fyr i Spanien, som lagde den op, og nu er den kopieret igen og igen. På YouTube ligger også den bid fra filmen, hvor Knud Odde snakker om Lydia Lunch – med mine undertekster.


Men her er hele filmen altså. Jeg håber, den får lov at ligge på YouTube, men ... er det ikke Sony, der ejer rettighederne til de første plader? De plejer at være ret krakilske. Måske går der 30 minutter, så får jeg et strike eller musikken bliver "muted" fra filmen. Så lægger jeg den op på min blog i stedet, men nu ser vi ad.

Henrik Larsen har listet filmen i sit opslagsbog over danske TV i 80'erne, og nu får han endda mulighed for at se den. Henrik præciserer i øvrigt, at filmen helt nøjagtigt blev vist onsdag den 24. oktober kl. 21:50. Tilrettelæggelse: Lars Stærbo!


Filmen ligger *ikke* på DR's Bonanza. Den blev genudsendt en enkelt gang i 90'erne, men takket være DR's sløstethed de sidste mange år, var intro-teksterne forkerte; Lydia Lunch var nævnt på listen over medlemmer i bandet. Og den anden halvdel af filmens titel ("Et portræt af Sods") var strøget. Men her, venner, får I altså den originale udgave – direkte fra Betamax'en i 1984.

Sunday, 29 March 2020

DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ (Danmark, 2002) dir: Peter Bonneman



Så kom DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ endelig til sin ære og ret igen!

For otte år siden uploadede Peter Ryberg Larsen, redaktøren af zinet Sick in the Head, filmen til YouTube. Men desværre forsvandt Peter, og sammen med ham forsvandt hans YouTube-kanal og dermed DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ.

Jeg har rigtig længe gerne villet uploade den igen, men den gamle dvd-r havde sgu forputtet sig på en hylde. I dag fandt jeg den endelig, hvilket jo er meget passende, eftersom jeg tidligere i dag også har uploadet RÅDDEN KÆRLIGHED.

 Og hvorfor er det så passende? Jo, fordi de to film på en måde hører sammen; Sagen er nemlig den, at Henrik Larsen, redaktøren af Obskuriøst, skulle have været med i RÅDDEN KÆRLIGHED, men på grund af et gevaldigt fuck-up fra de to instruktørers side, blev Henrik efterladt på en S-togstation og aldrig hentet (læs Henriks egen udlægning af hændelsen nedenfor i artiklen fra Obskuriøst, som også indeholder et interview med mig).

Artikel & interview fra Obskuriøst nr. 4

 Noget andet, som knytter de to film sammen, er det faktum, at Peter Bonneman, som spillede hovedrollen i RÅDDEN KÆRLIGHED, både har instrueret DEN INTERGALAKTISKE GENVEJ og spiller den ene hovedrolle.

 Jeg har netop genset GENVEJ for første gang i meget lang tid, og jeg må indrømme, at den er rigtig god. Pænt meget bedre end KÆRLIGHED. Også selvom der ikke er nogen zombier med.

Henrik fortalte dengang – noget som han i øvrigt gentog for 10 minutter siden til mig på facebook – at den pistol, han holder i filmen, var gevaldigt tung. Nej, det er ikke let at være lejemorder på jagt efter rumvæsener, LOL

Filmens arbejdstitel var "Vinduet", men heldigvis fandt man på den anden, meget bedre, titel.

Og så har jeg ikke flere film. Hverken Henrik eller jeg var med i flere (ja, dvs. jeg var også med i GROTESK, men den kan købes på dvd, så den uploader jeg ikke her. Køb den fra AWE's webshop).

RÅDDEN KÆRLIGHED (Danmark, 2002) dir: Kasper Maarbjerg & Martin Forsbom



Jeg har før posted den danske zombiefilm RÅDDEN KÆRLIGHED her på bloggen, men nu har jeg selv uploadet den til YouTube og poster den derfor lige igen. Sagen er den, at det gamle upload var i tre dele, hvilket er ret irriterende, ikke mindst når der er tale om en kortfilm på under en halv time. Nu har jeg splejset den sammen og lagt op på min egen kanal.

Jeg har en lille rolle som zombie i filmen, og det er mig, man ser på med en omgang "spareribs" på videoens avatar. Avataren er iø coveret til den VHS, der udkom med filmen. Hvor stort oplaget var, ved jeg ikke, men den kunne i alt fald købes i bl.a. Rockuglen i København. Der hang også en plakat (med mig) fra filmen inde i Rockuglen en overgang.

Min rolle tog en enkelt dag at filme og varer hele tre minutter i filmens slutning. Men så er jeg også zombie, og det var det jeg helst ville. Jeg sagde i adskillige år, at jeg ikke ville være med i andre film, og at dette dermed ville være min kult-rolle, som jeg ville blive husket for (storhedsvanviddet fejler ikke noget), men som bekendt kom jeg senere med i filmen GROTESK, hvor jeg også har en lille birolle af cirka samme varighed. 

Nu desværre afdøde Thure Munkholm skrev en anmeldelse af filmen til Uncut.dk, som kan læses her. Og Munkholm og Kasper Kristensen lavede et lille interview med de to instruktører, Kasper Maarbjerg & Martin Forsbom, som ligger her. Jeg skrev selv en artikel om min dag på settet til nr. 4 af mit eget blad, STAY SICK! Artiklen ligger her. Og så vidt jeg husker, skrev Jesper Moerch også en anmeldelse af filmen, men jeg har lidt glemt, hvor den blev trykt. Måske var det i Jespers eget blad, Scatter. Eller var det til STAY SICK!???

Henrik Larsen skrev en artikel om filmen og bragte et lille interview med mig i Obskuriøst nr. 4:

Klik og forstør siden, eller læs den (og resten af bladet) på Archive her.

Jeg har iø ladet mig fortælle, at et amk bootlegselskab sælger filmen på dvd-r i USA!

Og endelig skal det nævnes, at jeg i dag opdager, at RÅDDEN KÆRLIGHED er omtale i opslagsværket The Zombie Movie Encyclopedia, Volume 2: 2000-2010:

Man kan undre sig over, at et opslagsværk som dette bruger en uofficiel oversættelse som hovedtitel. RÅDDEN KÆRLIGHED har aldrig været udsendt officielt uden for Danmark, og den danske titel er filmens eneste officielle titel. Man burde have skrevet en oversættelse i parentes efter den danske titel (at jeg så her på bloggen har oversat titlen i tidligere posteringer, er min ret som privat blogger, men et opslagsværk bør bruge korrekte titler).

Peter Dendle (McFarland, 2012). Tilgængelig via Amazon

NB: en handy liste over danske zombiefilm ligger på Wiki. Om den er komplet, ved jeg ikke. 

Thursday, 26 March 2020

THE DRIVER på betamax-pirat-video


I 1984 lejede jeg et par film hos en pirat-udlejer. Jeg vidste ikke så meget om film dengang, men han gav mig to, som han syntes jeg skulle se. Begge film var af Walther Hill, den ene var HARD TIMES og den anden THE DRIVER (læsere af bladet OBSKURIØST kender historien – jeg har fortalt den før). Da jeg i weekenden dengang i 1984 sad og så THE DRIVER sammen med de gamle, syntes jeg nok, at den sluttede lidt brat. "Nej, nej, sådan slutter den", sagde pirat-udlejeren til mig efterfølgende. Der skulle gå 32 år, før jeg fik fat på On-Airs DVD og opdagede, at pirat-båndet (på betamax naturligvis) manglede 5 minutter! Men THE DRIVER er fantastisk, også nu 36 år senere. Og i dag har jeg fået den på blu-ray

Plakaten med den danske biograftitel

Wednesday, 25 March 2020

Interview med IB MELCHIOR (2010)


 Jeg fandt dette interview med danske Ib Melchior fra 2010. Ja, jeg gætter i alt fald på, at det er fra 2010, men det kunne også være fra 2009, men først uploadet i 2010. Ib Melchior taler om sin dengang nye bog, Six Cult Films From the Sixties (2009). Intervieweren er Connie Martinson, som har uploadet samtalen til sin egen YouTube-kanal. Når jeg genposter det her, skyldes det simpelthen, at Connie Matinson havde uploadet det korte interview i hele fire dele. Mega irriterende, så jeg har spliced the samme og bringer det her i sin fulde længde.

Wednesday, 18 March 2020

RE-ANIMATOR på endnu et format


Første gang jeg så RE-ANIMATOR var i Scala Cinema Club i London i 1988 eller '89. Jeg så den som så mange andre film dengang til en all-nighter. Den anden film var BRIDE OF RE-ANIMATOR, som dengang blev kaldt RE-ANIMATOR 2 i UK. Jeg har faktisk glemt, hvad de to sidste film var. Men hvad jeg i alt fald husker, er, at jeg var fuldstændig blæst væk af den første film. 2'eren var okay, men slet ikke noget som den første.

I dag har jeg det vist nok bedre med sequellen (men det er længe siden, jeg har set den. Jeg har dog for nyligt købt den på blu-ray). Jeg tror nok, at jeg engang i 90'erne fik fat på en videokopi (altså et overspillet videobånd) med den første film på. Det har sikkert været en kopi fra den hollandske videoudgave, og det har sikkert været en 3-4-gangskopi. Et par år senere var adressen Melbourne i Australien, og jeg fandt RE-ANIMATOR på australsk exrental-video. Jeg mener også, at jeg fandt 2'eren, men jeg var så lidt begejstret for den, at jeg end ikke gad at købe den (man skal dog huske på, at jeg brugte mange penge på exrental-bånd, så det var mere et spørgsmål om at købe noget, jeg syntes var federe, end fordi jeg slet ikke ville have den. Tror jeg vist nok. Øh, eller noget. Det er længe siden).

Senere fik jeg også en fin DVD (udsendt af AWE på dansk), og jeg fik genset den første film på Blodig Weekend 2015. Den blev endda vist på et 35mm print og Brian Yuzna var der til en Q&A. Han havde godt nok ikke instrueret den, men han var producent på filmen og havde om ikke andet instrueret SEQUELLEN. Og nu... altså NU... har jeg så netop modtaget filmen på dejlig blu-ray! En udgivelse, som indeholder den unratede udgave og et forlænget print. Jeg har ikke sat mig ind i, hva' fa'en det længere print indeholder – jeg har for år og dag siden hørt om et tysk bootleg-print med indsatte fraklip etc., men har aldrig før haft den store trang til at se denne uofficielle version. Jeg tror vist iø nok også, at jeg ejer en amk DVD, men, øhh, jeg ved ikke lige, hvor den ligger i rodet.

To flinke folk optog Q&A'en dengang i 2015 og har begge lagt den op på YouTube. Den ene er Ole Frostholm, og den anden er en for mig ukendt fyr ved navn Rick Hunter – som jeg næsten går ud fra er et fake navn. Indholdet er jo det samme, men skudvinklerne er forskellige, så jeg poster dem begge her, så kan man selv vælge. Så vidt jeg husker, stiller jeg faktisk et af spørgsmålene til Yuzna, men jeg har glemt, hvad det drejer sig om (og har ikke genset optagelsen meget længe). Hvis man er til splatterfilm med praktiske effekter, så skal og bør man se RE-ANIMATOR. Den er bestemt noget af det fedeste inden for genren.





Monday, 16 March 2020

DANMARK ER LUKKET (Dan Tschernia, DK, 1980)


Ja, her lægger man sig med svær migræne og to dage senere, når man vælter ud af sengen med et ømt (og følsomt) hoved, opdager man, at der er nogen, der har lukket landet. Lukket Danmark!!! Jeg skal ikke overlæsse den kære læser med mere snak om tidens virus, men derimod hive en gammel sag frem af muleposen: Den glemte, oversete, ignorerede danske post-apokalypse-film DANMARK ER LUKKET!

Jeg husker godt at have set klips fra den på TV, da den havde premiere i sin tid – hvilket i dette tilfælge vil sige 1980. For 40 år siden! Jeg fik faktisk aldrig set DANMARK ER LUKKET, og i dag lader det til, at filmen er svær at opdrive; Kun udkommet på video (jeg ved ikke engang, om der er tale om rental, sell-thru, eller begge). Og nogle visninger på TV-kanalen DK4 mellem 2002-04. Jeg har ikke kunnet finde den på YouTube eller andetsteds i Cyberspace.

Filmen er instrueret af Dan Tschernia efter manus af Tschernia og Benny Andersen (efter et hørespil af BA). Jeg kan af gode grunde ikke hverken anmelde filmen, eller fortælle hvad jeg synes om den, men for 20 år siden var Tobias Lynge Herler i alt fald meget lidt begejstret for den i sin anmeldelse på Philm.dk. Jeg ville dog give den en chance alligevel, hvis jeg havde muligheden. I en parentes skal der i øvrigt tages hatten af for Tobias Lynge Herler, som siden 1992 og frem til i dag ene mand har kørt filmsiden PHILM.DK. Det er 28 år!!! Respekt!

Fyldestgørende credits findes på Dansk Film og TV. Og at filmen har en world-wide engelsk titel (Denmark Closed Down) kan ses på IMDb. Om titlen rent faktisk er officiel eller hjemmebrygget af en entusiastisk dansk fan, skal være usagt (den slags er jo set før).

Og sørme om det ikke også udkom en soundtrack-LP! Sikkert skide sjælden – coveret er fundet på Discogs. Der ligger to ex til omkring 60 euro for virkelig interesserede!


Wednesday, 11 March 2020

Ny dansk horrorfilmbog ude nu: THE REEL GHOUL


Hvis man ser bort fra Henrik Larsens og Thomas Winthers sporadiske udgivelser, så er det år og dag siden, der er kommet noget nyt læsestof (i trykt form) på den danske fanscene. For nyligt blev vi dog beriget med denne fanpublikation; Ikke et fanzine, men et rigtigt opslagsværk med anmeldelser af cirka 700 horrorfilm!!!

Bogen er The Reel Ghoul, skrevet af Ustumallagan (ikke hans forældres idé med det navn!), og hele baduljen er skrevet på dronningens engelsk. Eller er det Djævlens engelsk? Folk med hang og trang til black metal kender i alt fald grangiveligvis til Ustu.

Bogen er professionelt trykt, ikke noget med hjemmetryk som i STAY SICK!'s tid! Den er på omkring de 200 sider, og fonten er pænt stor, så selv Henrik Larsen ville være glad. Anmeldelserne giver et kort referat af filmene og derefter Ustumallagans mening om dem. Der er ikke spildt plads på kedelige ting som skuespillernavne eller anden form for credits ud over instruktørnavn, produktionsland og årstal. Og nogle gange er det helt i orden med den slags. Slå op på IMDb, hvis du er i tvivl om et navn eller to. Visse af anmeldelserne er liiige lovlig korte (læs: for korte!), men det er bare min holdning, og Ustu ville sikkert spytte blod i mit ansigt eller brænde min førstefødte på et satanisk festbål, hvis han hørte det. Haha.

Jeg synes, The Reel Ghoul er en rigtig fed udgivelse. Ustu har nævnt på fjæsen, at han overvejer at lave en opfølger med lidt længere anmeldelser – og hurra for det!

Bogen koster sølle 222 kr. i Danmark (det underlige beløb er ikke noget obskurt satanisk, men skyldes den tillagte porto) og kan bestilles via bogens facebook-side (det er Ustu selv, der står bag). Hvis du bor i resten af Skandinavien/udlandet, kan du også se diverse priser på fb-siden. Bogen kan også købes i Ole Frostholms heavy metal/horror-butik i kbh, Mephisto.

Monday, 9 March 2020

Den allerbedste udvandrer – og den allerbedste djævleeksorcist – er gået bort


Max von Sydow er død.

Jeg er ikke nogen ekspert på hans film. Eller hans karriere. Men jeg så TV-serien Udvandrerne som barn, og jeg så EKSORCISTEN på TV i 80'erne (jeg optog den på betamax), og begge gjorde de et kæmpe indtryk på mig. Jo, jo, Max var også forbundet med Jens Lyn, James Bond, Pelle Erobreren, Von Triers Europa, og meget, meget mere. Men for mig var han lige dele udvandrer og eksorcist. Han var en af de største. Og en af de bedste. I et klip på facebook siger han, at stjernestatus intet betyder for ham – kun de gode roller. Og det er sådan han vil blive husket på film. Max von Sydow var altid god på film.
RIP Max :(


EN PANSER GÅR AMOK - uncut og i det rette format

LA BELVA COL MITRA på blu-ray fra 88 Films (UK)

For et par uger siden så jeg Sergio Griecos italienske poliziotteschi LA BELVA COL MITRA fra 1977, som på dansk hed henholdsvis EN PANSER GÅR AMOK og DØDEN HAR INGEN LOV. På engelsk hedder den MAD DOG KILLER, MAD DOG, BEAST WITH A GUN, A FAG GOES BERSERK (jk, lol).

Dengang var det på en lorte-dvd fra Oldies.com/Alpha Video i fullscreen, klippet, og en kvalitet, som så ud, som om de havde downloadet den fra YouTube. Her i aften kunne jeg så i stedet nyde 88 Films flotte blu-ray i det originale billedformat og uklippet. Der er godt nok ikke noget ekstra på blurayen, men det tilgiver jeg dem snildt, eftersom de leverer så flot en udgave. 

Og det var ifølge en lille feature på disken lige ved og næsten, at det ikke blev til noget. Såkaldt vinegar syndrome og generel tære var godt på vej til at fuldstændig ødelægge filmen, så det var vist i sidste øjeblik, at de fik lavet en kopi. 

Filmen er totalt rå, og Helmut Berger spiller den mest forråede germanske slyngel siden Klaus Kinski. 


Jeg læser iø netop, at Marisa Mell, den flotte kvindelige hovedrolle, gik bort allerede som 53-årig.


LA BELVA COL MITRA på lorte-dårlig DVD fra Alpha Video (USA)


Friday, 6 March 2020

At genlæse FRANK BRAHE


Jeg er gået i gang med at genlæse Frank Brahes oneshot-blad Franks Hermetiske Garage (FHG). Bladet udkom i 2003, og så vidt jeg husker, ligger det efter Mondo Franko nr. 1 og 2, men før Mondo Franko nr. 3.

Jeg har ikke genlæst MF-bladene. Og hvorfor så ikke det, spørger den vrede læser; Jo, det skal jeg sige Dem, hr. Vrede Læser; Jeg stod og skulle skynde mig på lokum en dag og behøvede noget at ... nej, ikke tørre røv i – så ville jeg have snuppet et Ekko – men noget at læse i. Og der på hylden mellem en stak andre høje bøger og glemte hæfter stak FHG ud.

Dette er iø ikke en anmeldelse eller en fuldt ud dækkende beskrivelse. Jeg har fået genlæst en tredjedel af bladet indtil videre, så en anmeldelse ville ikke være fair. Jeg gider heller ikke. Men hvad jeg dog godt gider, er, at kommentere min egen (og flere andres) holdning og syn på bladet, dengang det kom – og sammenligne med nu. Jeg husker, at jeg (og flere andre) var dybt skuffet, da FHG udkom. De første to MF-blade var rene syretrips ud i trashfilmens verden (og det til trods for, at jeg næppe tror, Frank Brahe tog syre stærkere end hostedrops).

De indbudte anmeldere skrev anarkistiske indlæg, hvor de brækkede sig over den ene film, fik ståpik over den anden film, og frååååede ud over det hele i attitude og skrivemanér over nogle andre film. I en artikel om det legendariske tegneserieblad GRU hævdede en ung Mads Jensen, at bladet var trykt med sværte lavet af døde mennesker. Jo, MF var et skud adrenalin direkte ind i årene!

Og da Frank Brahe derefter vovede at udsende et hyggeblad, som helt var undtaget for lugten af bæ og kloak, og med stort set ingen af de gamle svinske anmeldere, og endda på kedeligt gråt papir ... så var det slet ikke til at bære for læseren, der bare ville have mere af det samme. Jeg sidder nu (eller rettere: når jeg sidder på lokum) og synes, at FHG er et mega-kodylt fedt blad. Måske skulle denne læser (læs: undertegnede) lige have lidt flere år på bagen. Eller også var det, at denne læser lige skulle have de vante, anarkistiske fanzines på afstand. Måske var de trods alt for ens. Eller også er det blot denne læser, som mente at de skulle være ens. Jeg må med beklagelse og skælven i stemmen nok grådkvalt erkende, at det nok var det, der var sagen. Jeg beklager.



FHG er et hyggetrip ud over alle kanter. Frank tager os med på sin helt egen personlige skovtur ind i sin verden af filmindkøb – dengang for 16 år siden. Både de gamle favoritter, som han genkøbte på samtidens nye delux-format (dvs, DVD'en), filmene som ikke var favoritter og heller ikke blev det, overraskelserne, de mindre overraskende sager, bøgerne, tegneserierne, og flere andre ingredienser. En af de ingredienser er det famøse interview med Lotte Heise, hvor Frank giver fingeren til alle journalist-professorer, som nogensinde har undervist i kunsten at skrive præcise, koncise og to-the-point overskrifter: "En Zombie... en zombie... bum bum... bumm - er det ikke sådan en klat der vokser ud af væggen i Alien?"

Jeg må indrømme, at jeg i dag undrer mig over, hvordan fanden Frank overhovedet fik det interview i stand. Jeg tror faktisk nok, at jeg spurgte ham om det i en for længst glemt telefonsamtale – men den er som nævnt glemt. Frank præsterede også et andet scoop; Han fik den gamle forfatter Palle Vibe til at skrive en lang artikel om Vibes egen bog, som var blevet ren KULT; "Oiufaels bog". I går aftes opdagede jeg sgu, at bogen for længst er genudsendt (digitalt) og er kommet på tryk – omend i en redigeret (opdateret) udgave.

Og der er meget mere i det blad, som skulle sikre adskillige flere toiletbesøg. Jeg ved ikke, hvordan jeg vil rate bladet sammenlignet med de gamle Mondo Franko-blade i dag. Men jeg hygger mig i alt fald gevaldigt med at genlæse. Slutteligt skal det nævnes, at ud over flere ukendte skribenter (ukendte i disse zines, that is), kunne man også læse indlæg fra et par af scenes garvede skribenter; Henrik Larsen deltog med en lang artikel om vampyrfilm gennem tiderne, og Mads Jensen havde fået optaget en pæn stak HK-sleaze.

Jeg er ret sikker på, at bladet for længst er udsolgt.

Læs/genlæs min omtale af bladet i SS Nyt, fra da FHG udkom.

Wednesday, 4 March 2020

søges: TELLY SAVALAS ALIAS THEO KOJAK (tv-dokumentar, DR, 1976)



Jeg postede dette indlæg på facebook uden at det gav nogen bonus. Jeg forventer ikke, at der er nogen, der kan hjælpe her (eftersom jeg har under 10 læsere), men hva' fa'en; hvo intet vover...

Telly Savalas var måske ikke med i specielt mange gyserfilm, men han var dog med i CAPE FEAR, HORROR EXPRESS og Bava's LISA AND THE DEVIL/THE HOUSE OF EXORCISM. I Danmark kender gamle mennesker ham dog mest fra TV som Kojak i TV-serien af samme navn. Danmarks Radio viste serien i 70'erne, og i '76 producerede man en interviewfilm om ham. Filmen hedder TELLY SAVALAS ALIAS THEO KOJAK, og mig bekendt har den ikke været vist på dansk TV siden dengang. Jeg har sikkert set den som barn i '76, men jeg husker det ikke.

For et par år siden dukkede den dog op ved en visning i Cinemateket i Paris, så den er altså ikke forsvundet. Instruktøren rejste i 70'erne til Canada, hvor hun stadig laver TV.

Jeg har ledt og ledt, men ikke kunnet finde hverken filmen eller nogen som lå inde med et eksemplar, så jeg prøver også lige her. Der er vel ikke nogen, der kan hjælpe?

For oven ses omtalen fra TV-programmet i 1976.