Friday 18 November 2016

W (Filippinerne 1983)

Jeg har netop genset W, som jeg sidst så for 8 år siden (min anmeldelse dengang var et af mine første indlæg her på bloggen, dvs. ovre på den engelske udgave af En Lejemorder ser tilbage).

Jeg antager, at den ærede læser har hørt om de italienske MAD MAX 2-kloner? Der kom i 80'erne omkring 20 italienske MM2-kloner dvs. post-apokalyptiske film, der alle handler om tiden efter 3. Verdenskrig. Men der blev også lavet post-apokalyptiske Mad Max-ripoffs i andre lande, blandt andet på ... Filippinerne!!! Og W (som også findes på vhs som "W is War") er en af dem! Og hvis ikke det var, fordi der også findes så mange andre gode film i denne verden, så ville W nok være min favoritfilm. Den er så fed og underlig og absurd, at det tager kegler.

Kort fortalt handler den om en betjent, der sammen med sin partner skal slås mod 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere af den slags, som vi sidste gang så i starten af MAD MAX 2. Betjenten skyder den ene af dem, og så bliver han sgu sendt hjem, mens politiet undersøger, om det nu også var i orden, at han skød en af de 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere (!!!). Så skal betjenten giftes, og naturligvis besøger de resterende motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere ham på bryllupsnatten, kidnapper ham og konen, slæber ham med på en strand, hvor de under bægerklang og dejlig musik skærer dilleren af ham! Det er han jo efterfølgende ikke specielt glad for (det er hans kone heller ikke, i en lang brusebadssekvens ser man, hvordan hun lider af et begær, som nu er utilfredsstillet ... indtil hun beder en af den pikløse ægtemands kolleger hjælpe hende af med dette umenneskelige og utilfredsstillede begær).

Ikke overraskende er vores nu kønsløse hovedperson rimelig frustreret, så han smider konen på porten og tager på hævntogt mod de motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere. Men ligesom i sengen duer han sgu heller ikke ret godt til hævntogter og bliver hurtigt slået ned og taget til fange. Der må en skaldet motorcykelkørende post-apokalyptisk krigere-kvinde, som vil ud af banden, til, før han kan slippe fri, bygge sig en Mad Max-bil og endnu en gang tage på hævntogt. Denne gang går det lidt bedre.

W er som sagt helt og aldeles fantastisk. Og fuldstændig obskur. Hvor tit er det lige, at hovedpersonerne i actionfilm bliver kastreret? Eller det simple faktum, at denne post-apokalyptiske film ***FOREGÅR I NUTIDEN!!!*** (nå ja, dvs. den nutid, som filmen blev lavet i, som allerede nu er fjern fortid, nemlig 1978). Der har ikke været nogen 3. Verdenskrig, verden er den samme, alt er normalt ... bortset fra at skurkene kører rundt og ligner krigere, der netop er steget ud af MAD MAX 2!!! Hahaha.

Filmen er instrueret af Willie Milan, der også lavede en sequel, MAD WARRIOR, og hovedrollen spilles af Anthony Alonzo. De var begge to totalt kendte i den filippinske B-filmsindustri. Anthony var i øvrigt a flaming homosexual (han går gennem hele filmen rundt med skjorten knappet op ned til navlen, selv når han er i politiuniform) og døde senere af AIDS. I filmens romantiske scener kan det lige blive til et par tantekys til sin kone. Og så havde Alonzo et så gennemført udtryksløst ansigt, at han kunne have lært Steven Seagal et par ting eller to. Trust me, han fortrækker ikke en muskel nogetsteds i filmen, selv ikke da han skriger ud i smerte over den afskårne gynter.

Sjovt nok er Vic Diaz ikke med, han var ellers med i 99,999% af alle filippinske B-film, men det var måske hans ene årlige fridag den dag.

Særdeles anbefalelsesværdig. Desværre aldrig udsendt på dvd. Jeg har netop solgt min Japanske vhs, så billedet her er af den dvd-r-kopi jeg lavede (jeg sælger ud af arvesølvet for tiden). Den ligger på YT og kan grangiveligvis også fås fra bootleggere.