Billede posted på Facebook:
Åbent brev til Kurt Nyfors aka Member-X:
Kære Kurt, det er altså virkelig ikke morsomt det der!!!
>_<
Thursday, 27 October 2011
"Forarget film-lejer vil have omdiskuteret film forbudt"
(fra sn.dk 21/10/11 og "Dagbladet")
-----------------
Ovenstående indlæg er hentet fra sn.dk og bringes her i henhold til gældende underradarflyvnings-copyrightregler .
Søren Rasmussen og hans hustru var dybt chokerede efter at have set A Serbian Film. Filmen burde forbydes i Danmark, mener de, og derfor overvejer de nu at politianmelde den.
Foto: Line Jensen
Stevns - 21. oktober 2011 12:00
Af KATHRINE HARVEY
Strøby: Søren Rasmussen fra Strøby er voldsomt chokeret over en film, han og hustruen for nylig lejede i Blockbuster i Køge. Filmen, som Søren Rasmussen troede var en gyser, hedder: A Serbian Film, og viser sig at være en meget omdiskuteret serbisk film, der er forbudt i flere lande.
Filmen indeholder, ifølge Søren Rasmussen, blandt andet børnepornografiske scener og scener med kvinder, der bliver voldtaget. Filmen burde efter hans mening være forbudt i Danmark også.
- Jeg har aldrig i mit liv set noget så grotesk! Her troede vi, vi havde lejet en gyserfilm, og så får vi alletiders kæmpe chock, da vi ser, hvad det er for en film, vi er kommet hjem med. Den indeholder så helt ekstreme scener, at den efter min mening burde forbydes at vise herhjemme. Både min hustru og jeg blev fysisk dårlige af at se den og måtte simpelthen slukke for filmen, siger Søren Rasmussen.
I det mindste burde Blockbuster have et moralsk ansvar for ikke at leje filmen ud fra deres butikker, mener Søren Rasmussen. Hos Blockbusters kunde- og klageserviceafdeling er man klar over, at filmen indeholder voldsomme scener. Derfor, forklarer Marlene Krebs fra afdelingen, har Blockbuster også for første gang, hende bekendt, mærket filmen med et advarsels-mærkat. Her forklarer filmudlejningskæden, at de ikke vil gøre sig til smagsdommer og at folk selv har ret til at vælge, hvad de vil se af film, men at A Serbian Film indeholder scener, der kan virke frastødende, provokerende og kontroversielle.
Filmen er desuden mærket med symbolet: "tilladt for børn over 15", og det er ifølge kontorchef Claus Hjort fra Medierådet - som er det sted, der aldersvurderer film for børn under 15 år - korrekt gjort ifølge filmloven.
Alligevel mener Søren Rasmussen at filmen helt burde forbydes - den skal heller ikke ses af voksne, mener han. Han og hustruen overvejer nu, om de skal politianmelde filmen, for det er den eneste måde, hvorpå man måske kan få den forbudt herhjemme. Det sker, hvis man i retten finder, at filmen overtræder straffeloven.
Læs mere i DAGBLADET fredag
-----------------
Ovenstående indlæg er hentet fra sn.dk og bringes her i henhold til gældende underradarflyvnings-copyrightregler .
Helt unødvendigt...
...men i det tilfælde, at nogen skulle følge denne danske sektion af Lejemorderen, men ikke den engelske hovedsektion, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg nu har lagt hele nr. 2 af mit gamle zine BANNED IN BRITAIN ud til fri aflæsning. Det første nummer ligger også i Cyberspace og et link ligger i indlægget lige før det nye.
Monday, 24 October 2011
Den officielle scorevideo
Member-X (fra Cinehound forum) i Finland har netop uploadet denne trailer til filmen DEN OFFICIELLE SCOREVIDEO, som han fandt på en gammel dansk exrental-video! Check den endelig ud, den er herregrineren!! Jeg har ingen anelse om, hvornår videoen er fra og jeg mindes ikke nogensinde at have set et eksemplar i nogen butikker. Jeg regner ikke med, at filmen er på DVD. Hvis nogen kan huske, hvor lang den er (var der tale om en hurtigt lavet video eller en rigtig film/kortfilm?) og hvornår den blev lavet, så sig endelig til.
Sunday, 23 October 2011
Børnefilm i biffen... pornobiffen
Jeg overvejede at lege med ordene til flere alternative overskrifter, men kom bort fra det igen, da jeg godt kan se, at det ville tiltrække unødig blogtrafik fra uheldige elementer!
I mit virke som biograf-detektiv i den sidste måneds tid (klik tag i bunden af dette indlæg for at læse de tidligere indlæg) har jeg naturligvis fundet en masse om de gængse gamle, lukkede biografer (nogle af dem er såå glemte, at der næppe længere er nogen, der husker dem), MEN jeg er også ved en tilfældig tilfældighed faldet over en totalt obskuriøs biograf, som ingen af de folk, der tidligere har dokumenteret Slagelses gamle biograf-theatre, har fundet passende at inkludere i deres artikler/bøger/websites!!
Biografen hed "Den lille bio" og lå på adressen Slotsgade 2 i miden af 70'erne. Den ovenstående artikel blev bragt i Sjællands Tidende i 1975 kort efter biografens åbning. Og lad mig lige hurtigt gøre opmærksom på, at de børnefilm, som man omtaler at ville bringe, altså var RIGTIGE børnefilm. For børn. Ikke noget med porno og børn. Men her er et godt eksempel på friheden i Danmarks 70'ere. Jeg tvivler på, at nogen overhovedet ville komme på den idé, endsige turde, at vise børnefilm i en sleazy pornobio i dag.
Klik på scannet for at få det op i læsbar størrelse.
Klik på scannet for at få det op i læsbar størrelse.
Subscribe to:
Posts (Atom)