Saturday 2 July 2011

Når cigarer ikke bare er tobak

Som nævnt i de foregående indlæg (på hovedsiden) er jeg i virksomhedspraktik hos en møbelgrossist for tiden. En sjov ting var i går, da jeg skulle pakke en ordre til FARAOS CIGARER i København! Sælgerne troede, der rent faktisk var tale om en tobaksforretning, haha. FARAOS CIGARER skulle have: 70 hyldeplader af metal, 70 hyldelægter (eller hva' fa'en sådan nogen hedder) af metal, 42 små tværplader af en slags - også af metal, 63 hjørnedimser af metal, og en metalnøgle til at spænde noget et-eller-andet (sikkert også af metal).

PS: Og så fik jeg telefonnummeret på en fyr i Århus, der muuuligvis er den eneste (eller bedste, hvordan man nu tar det), der kan fortælle mig, om det er muligt endelig at få fat på sådan en videokarussel, som de havde i videoudlejningsbutikkerne i gamle dage (og som jeg tidligere har skrevet om, at jeg leder efter). Uhhh, det blir spændende. Kan det lade sig gøre? Og hvorledes? Eller hvorfor ikke? Er det farligt? Og hvad koster skidtet? The plot thickens.

Thursday 30 June 2011

Masters of Horror sæson 2 i postkassen

I dag modtog jeg langt om længe MASTERS OF HORROR SÆSON 2 volume 2 og for et par dage siden fik jeg volume 1. "Langt om længe" betyder ikke, at jeg har måttet vente længe, men at det sgu tog mig rigtig mange fuldmåner at få dem bestilt. Sagen er den, at jeg hele tiden villet bestille den amerikanske udgave (scannet i dette indlæg), men jeg endte med at bestille den engelske i stedet, som er noget billigere. Desværre ligger DVD'erne så ikke i et dødt menneskehoved, men om ikke andet har begge bokse "smudsomslag", som var det bedre bøger (!!!)

Jeg modtog også Shout! Factorys eminente, nye udgivelse med efter sigende flotte, flotte udgaver af de tre Roger Corman-producerede filippinske film THE BIG BIRD CAGE, BIG DOLL HOUSE og WOMEN IN CAGES. Jeg har endnu ikke checket dem, men de skulle være i eminent flot billedkvalitet. Og så er det iø også en lang 60 min. doku med titlen FROM MANILLA WITH LOVE om tilblivelsen af BIRD og DOLL.