Saturday, 25 April 2020

CRAWL (Alex Aja, USA, 2019)


Over de sidste par dage har jeg modtaget "Crawl" hele to gange! Det er selvsagt ikke den samme film, men blot samme titel. Den første er den nyeste og velsagtens mest velkendte af de to; Alexandre Ajas amerikanske Sam Raimi-producerede CRAWL fra sidste år. En film om orkan, et indelukket kældermiljø, og dræberkrokodiller. Film nummer to er den australske gyserfilm CRAWL fra 2011 (dir: Paul China og Benjamin China).

Jeg kendte ikke sidstnævnte, men opdagede den, da jeg søgte efter den første på Amazon UK. Og traileren så god ud. Den opmærksomme læser vil bemærke den danske aldersmærkat på det første CRAWL-omslag. Jeg endte nemlig med kun at købe den australske film, selvom det var den anden, jeg kom efter. Senere fandt jeg den heldigvis på Gucca – sammen med en hel kasse andre herligheder. Yay!

Jeg så Ajas film her i aften og var glimrende underholdt! Af en ny dræberdyr-film at være synes jeg, den er ganske og aldeles glimrende! Den er ikke sjov, den er ikke tåbelig, den er ikke lavet med et glimt i øjet på størrelse med en fodbold. Med andre ord, man forveksler den ikke med en SHARKNADO-film.

Som sagt jeg synes, den er god, og i det fine ekstramateriale får man bestemt indtrykket af, at Aja er gået op i produktionen med fynd og klem, men nogen SWITCHBLADE ROMANCE eller THE HILLS HAVE EYES (remake) er den ikke – to film, som jeg har set igen og igen gennem årene. Men mindre kan også gøre det. Jeg håber dog, at Alex Aja snart laver en rigtig horrorfilm igen. Og hvis han er nødt til at tage hjem til Frankrig for at få lov til det, så vil jeg anbefale ham at gøre det. Vi ved godt, at han kan. Problemet er velsagtens, at livet under Californiens sol og Hollywoods penge gør livet i United Bluff så meget mere attraktivt for en ung filmskaber. Jeg ville ønske, at flere unge europæiske filmskabere ville tage hjem til Europa og lave opfindsomme og anderledes film på små budgetter og leve af tørt rugbrød og frikadeller fra Fakta. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville få bedre og større filmkunst ud af det.

Friday, 24 April 2020

SJARLY som dansk intégrale

Jeg opdager netop, at det nu ligger helt fast, at en dansk intégrale udkommer med alle de fire album af SJARLY, som Franquin lavede. Fedt!!!

Jeg har godt nok dem alle i IP's gamle udgave, men en forbedret udgave i en samlebog vil ikke være af vejen. Jeg ville ønske, at forlaget (Zoom) også ville udgive de efterfølgende album af andre tegnere, men indtil videre siger de nej. Jeg ved, at et par af dem kom på norsk.

Seriens originaltitel er "Modeste et Pompom" og i Fart og Tempo hed den i sin tid "Fjumre" Den danske intégrale er planlagt til september.

Læs eller genlæs min omtale af Sjarly nr. 2 her.



Tuesday, 21 April 2020

Av, for zaddan da – lige i øjet!

Jeg forsøgte at skifte til en anden font her på bloggen, men Blogger stikker bare fingeren i øjet på mig hele tiden. Nu har jeg rettet og genrettet og posted de foregående to indlæg de første 20 gange, men lige meget hjælper det. Teksten VIL bare ikke se ud, som jeg vil. Jeg klikker på "normal" størrelse, og der skiftes automatisk til "small". Jeg klikker på "normal" igen, og der skiftes til "extra small". Eller også bliver halvdelen okay, mens resten er mikroskopisk. Nu giver jeg op!!! For i aften i alt fald. Fuck! Måske er det på tide efter 13 å at forlade den gamle blogger.com-skude og skifte til Wordpress eller noget andet smart. :-/

SO SAD ABOUT GLORIA (Harry Thomason, USA 1975) Code Red dvd

 Code Red udsendte SO SAD ABOUT GLORIA (aka Visions of Evil) på en DVD som dobbeltprogram med THE SEVERED ARM (1973) tilbage i 2012 – det er otte år siden, og jeg har haft den stående på hylden uden at se den næsten lige så længe! Det skal dog siges, at jeg for længst har set THE SEVERED ARM, som er filmen, de fleste fans var ivrige efter at få fingre i. Ikke mindst fordi Code Reds bagmand, Bill Olsen, lovede på omslaget, at filmen var uklippet. Det var den så bare ikke – men mere om det senere. 

Code Red lavede en serie DVD'er med Maria Kanellis som galionsfigur, så de mandlige købere havde noget pænt at kigge på, når de sidder med kassette. Jeg må indrømme, at jeg synes, det var ret fjollet. Frøken Kanellis introducerer også begge film på disken, og – nå ja – fred være med det. 

PLOTTET. SO SAD ABOUT GLORIA handler om en ung pige, der har set sin far blive myrdet for flere år siden. Hun fik efterfølgende et mentalt sammenbrud, og da filmen begynder er hun klar til at blive lukket ud fra tosseanstalten. Hendes onkel tager vare på det store gods, som hun har arvet efter faderen. Så kommer en voldelig øksemand på banen, og han gør det, som alle voldelige øksemænd gør i disse film. Hvad sker der så? Uhhh-ha, det er uhyggeligt. Brrrrr... Nej, jeg lyver for effektens skyld. Filmen slæber sig afsted i et tempo, så selv en snegel ville overhale. Bare indledningen er en pine at komme igennem. Det tager vel et kvarter i realtid for pigebarnet at komme ud fra kolbøttefabrikken og hjem til sit mansion. Senere kommer et par andre personager ind i handlingen, men jeg vil ikke afsløre for meget i det tilfælde, at du rent faktisk skulle falde over filmen en dag. Der er ikke så meget at afsløre, så jeg skal nok lade være med at spilde bønnerne om de få overraskelser, der er. Og for at det ikke skal være løgn, skrev en navnløs anmelder på Mondo-digital i 2012, at han allerede så the twist ending et kvarter inde i filmen. Hah! 

Instruktør Harry Thomason lavede et par andre horrorfilm i 70'erne, ENCOUNTER WITH THE UNKNOWN (1972), THE DAY IT CAME TO EARTH (1977) og REVENGE OF BIGFOOT (1979). THE DAY IT CAME TO EARTH er en horror/sci-fi-film lavet i '50'er-stil. Jeg har den på engelsk video, og den er ganske glimrende, så vidt jeg husker. Hovedrollen i SO SAD ABOUT GLORIA varetages af Lori Saunders, og det gør hun ganske glimrende. Hun fik kun en kort filmkarriere, men om ikke andet var hun med i en lille håndfuld genrefilm; sci-fi-filmen CAPTIVE (1980), eventyrfilmen MARA OF THE WILDERNESS (1965) og Jack Hills BLOOD BATH (aka Track of the Vampire, 1966) (se trailer her). 

Men samme anmelder synes moderat bedre om filmen, end jeg gjorde. Og jeg indrømmer, at jeg var træt, da jeg så filmen (det er jeg stadig, jeg er på vej ind i den 34. vågne time), så jeg er parat til at give den en chance mere på et tidspunkt (men det bli'r sgu ikke i aften!). Det skal man i øvrigt altid være. Jeg nævnte, at THE SEVERED ARM ikke var helt så uklippet, som Bill Olsen lover på DVD-omslaget; Det er faktisk lidt grinagtigt, eftersom Olsen (som efter sigende har aner i Norge) udpensler, at filmen er uklippet på denne måde: "the Un-cut (or more like un-severed) version of the 1973 classic..." Ak ja, sådan går det, når man er for hurtig på aftrækkeren. Jeg kender det godt. LOL. 

Anmelderen på Mondo-digital har iø sammenlignet den gamle uklippede amk VHS med denne DVD, og der mangler intet mindre end otte (8) minutter af filmen. Der er dog ikke tale om voldsscener, men dialog. Ifølge anmelderen ser det ud, som om man har forsøgt at få filmen til at flyde lidt hurtigere. Selv ved en hurtigere omdrejningshastighed bliver SEVERED dog ikke noget mesterværk! (her er det ikke den anden anmelder, jeg citerer!). 

I ekstramaterialeafdelingen finder vi tre trailere for andre Code Red-udgivelser. Begge film er i det korrekte billedformat, og de står ganske glimrende for DVD. Noget andet, som hæmmer SO SAD, er det faktum, at fotografen åbenbart havde glemt sine stærke briller derhjemme. Linsen er i mange scener så snavset, at det er direkte grotesk! Man fatter ikke, at der ikke er nogen, der ikke har opdaget det! Jeg har aldrig set noget lignende. På gamle film kan man nogle gange set en lille sort plet eller et hår eller noget. Men snavset på linsen her er meget usædvanligt. Om det skyldes, at filmen var meget lowbudget, og man ikke havde tid til at checke optagelserne og tage dem om, skal jeg ikke kunne sige. Anyhoo, that's it. 

Jeg er glad for endelig at have fået set begge film efter alt det bøvl, jeg havde med at få fat i den i sin tid. Sagen er nemlig den, at Bill Olsen trak DVD'en tilbage pga. fadæsen med teksten på coveret. Jeg skrev til ham og spurgte, om jeg ikke kunne få lov at købe den direkte fra ham alligevel. Og ja, det fik jeg så. Hvis man har fulgt lidt med i Code Red og Bill Olsens verden, så er jeg ikke så sikker på, at den ville ha' gået i dag. Man får nogle gange det indtryk, at Bill Olsen ikke er helt ... rask. Han er i alt fald lidt af en character – og det er ikke altid lige heldigt. Over 'n' out.