Trykt med sværte lavet af døde mennesker...

"Skynd dig for helvedes skyld!"
Nutiden reklamefolk burde læse GRU  ^_^

Inspireret af min nyindkøbte bog, "En sag for Luckner", som jo er noveller fra det gamle (legendariske og kodylt fede) danske horrortegneserieblad GRU fra starten af 70'erne, så har jeg gået et par dage og overvejet at grave mine gamle eksemplarer af bladet frem. "Overvejet", fordi den slags ikke altid er lige nemt, når man bor i et hoa... eh, velorganiset museum-lignende samlerhjem. Nå, men i dag fandt jeg dem frem (efter at have ledt i to reoler som var skjult bag nogle kasser, en papkasse som blev fyldt og sat til side i midten af 80'erne - som stod skjult under noget stads, og et klædeskab bag to stabler af flyttekasser.

Men altså, jeg fandt endelig stakken af GRU-blade. Sidst set for et par årtier siden. Jeg mente nok, jeg havde en hel del numre af dem, men det viser sig, at jeg rent faktisk kun mangler 5 eller 6 stykker (ud af 30 numre i alt. De svineheldige svenskere fik hele 42 numre af den svenske udgave (Chock). Men så på den anden side var det fedt nok, når man tænker på, at de stakkels nordmænd kun fik eet nummer af deres udgave (som hed Sjokk), fordi nogle politikere tog anstød af bladet!!). Alle på nær et af mine eksemplarer er ... slidte! Så slidte, at de ser ud, som om de har ligget i en død mands kiste i mange år. Men på en måde er de også bedre på den måde. I sin artikel "Jeg vil savle på dine indvolde" om bladet skrev Mads Jensen for 20 år siden i Mondo Franko nr. 2: "Samtlige GRU-blade er bogstaveligt talt stinkende billigt trykt (i sort-hvid selvfølgelig) på usselt papir og med sværte lavet af døde mennesker. GRU afgiver den dag i dag en fæl stank af død og råddenskab..."

Og jeg kan kun give ham ret. Man skal ikke sidde med eksemplarer i mint condition - det gi'r bare ikke den samme oplevelse af chock og rædsel.

Jeg tror, mine to favoritforsider er nr. 5 og nr. 10:

Bemærk omtalen af DR's visning af FRANKENSTEIN.
Denne tv-premiere var premierEN på filmen
i Danmark. Modsat Sverige kørte den nemlig
ikke i biografen herhjemme! 

(Scans: 300 dpi)

Confidential File: Horror Comic Books (1955)

Intro til afsnittet om "farlige" skræktegneserier

"Denne tegneserie viser en brud, som hugger hovedet af sin brudgom med en økse. Tegneserien er så gusten, at man end ikke kan tale om den på tv. Jeg mener, at der bør være en lov imod den slags. I aften vil jeg fortælle hvorfor."

Well, ovenstående (lettere frie) citat er ikke mine ord (naturligvis), men fra et tv-program fra 50'erne om skræktegneserier. Den ærede tegneserieinteresserede læser har sikkert set dette klip før, da det også indleder dokumentarfilmen COMIC BOOK CONFIDENTIAL (1988). Men har du også set originalprogrammet?

Det stammer fra en "dokumentar-serie" fra amk tv i midten af 1950'erne, og heldigvis er flere afsnit (bl.a. det omtalte) bevaret på 16mm og ligger frit tilgængeligt ud på YouTube (embedded nedenfor). Men tag en dyb indånding, før du ser det, kære læser. Det er hård kost.

Info om serien på IMDb

Og info på Wiki

Hele afsnittet om skræktegneserier: 

Når lugten fra kisten stadig hænger i papiret...

 Når man er tegneseriesamler, så skal bladene helst være i god stand. Undtagelsen er dog, når man samtidig er horrorfan: Så må gamle horrorblade gerne se så hærgede ud, som havde man købt dem af en ligrøver, der netop havde tømt en kiste O_O 

Seriemagasinet Special Album nr. 10: "Uhyret på loftet"

Tilbage i 80'erne købte jeg en masse numre af Seriemagasinet (SM) brugt - samtidig med at jeg fulgte og købte de nye numre, som kom. Jeg nåede at følge bladet i ca. fem år, før det lukkede. SM havde flere søsterblade, Seriemagasinet Solo, Seriemagasinet Solo/Serie Solo (nyere blad, som senere skiftede titel til Serie Solo), Serie-pocket: Seriemagasinet, og endelig Seriemagasinet Special Album (sic). Det sidstnævnte er det blad, som dette indlæg handler om, nærmere bestemt det sidste nummer, der udkom: nr. 10 fra 1974. 

Jeg kan ikke huske, hvor længe siden det er, at jeg sidst har læst i det pågældende nummer af bladet, men det er lææænge siden. Engang i 80'erne er jeg sikker på. Nu hev jeg det forleden frem fra en bunke gamle blade, som en dag bør genlæses. Jeg fik støvet forsiden af (jeg var sgu nødt til at bruge en hårdt opvreden våd klud for at få støvet af!) og gik i gang med at (gen)læse. Jeg havde fuldstændig glemt, at halvdelen af bladet er fyldt med horrorhistorier! Der er fire eller fem af slagsen! 

Modsat det alm SM, så var SM Special Album delvist i farve, og det gælder alle gyserhistorierne på nær en enkelt. De farvelagte er iø alle fra Marvel Comics. Jeg havde alligevel ikke andet yderst vigtigt at foretage mig. Jeg kunne selvfølgelig have støvsuget eller gået i kælderen med vasketøj, men når nu der stod en scanner klar, hvorfor så ikke scanne den første historie om gru og gnidsel ind! Og derfor kan du nu læse den neden for. Klik et par gange på hvert scan for at se siderne i stor størrelse (og opløsning), eller højreklik - du finder sikkert ud af det.

Bladets indholdsfortegnelse bringer jeg nederst i indlægget. Bemærk at historien her hedder "Tingen på taget" - halvdelen af titlerne i indholdsfortegnelsen er forkerte, og en enkelt serie blev slet ikke bragt i bladet!

"Uhyret på loftet"
Fortalt af Roy Thomas
Tegnet af Frank Brunner
Oversætter ikke nævnt
Baseret på en historie af Robert E. Howard
 

(Indscannet i 300 dpi)

Fedtmule ... Frankenstein

Her er godt nok en særpræget ting:  Et album fra Walt Disney med en tegneserieudgave af historien om doktor Frankenstein og hans monster ... omsat til Mickey Mouse og Fedtmule-spas!!! 

Min mor købte Anders And-bladet til mig, da jeg var lille og frem til jeg blev cirka 7 år. Men så steg prisen på bladet, og mor syntes, det blev for dyrt. Jeg er aldrig senere hen begyndt at holde bladet igen (omend der var en periode for ca. 40 år siden, hvor jeg en overgang holdt Lommeanden-bladet!). Jeg aner med andre ord ikke, hvad der findes eller er udsendt på det danske marked. Så da jeg fandt dette Fedtmule-album forleden i den lokale Kirkens Korshær-genbrugsbutik - og med en Frankenstein-forside, så kunne det ikke gå hurtigt nok med at rage det til mig. Ikke mindst da jeg ved en hurtig gennembladring bemærkede, at der var en artikel om filmudgaven med Boris Karloff fra 1931. 

Som det ses af scannet, er mit eksemplar ret slidt. Men det gør slet ikke noget, faktisk synes jeg, det er bedre på denne måde. Fedtmule-Frankenstein - det lugter af pulp, det lugter af trash-litteratur. Den slags må gerne se hærget ud. 

Men hvordan er albummet så? Well, sandt at sige har jeg ikke læst det endnu. Jeg har bladret lidt og det ser ... fjollet ud. Jeg tror ikke, der er tale om et værk af Carl Barks. Nok nærmere noget stads lavet af Disneys italienske afdeling eller i den dur. 

Artiklen om Frankenstein er okay informativ. Albummet er fra 1980 og dermed naturligvis udsendt af Gutenberghus. Og lige så naturligt er det (naturligvis), at der hverken oplyses navn på artiklens forfatter, eller om der er tale om en oversat artikel. Bagerst i bladet finder man et helsides billede af Boris Karloff, men ... hmm, hvor er det fra? Det er længe siden, jeg har set FRANKENSTEIN, men det ligner ikke et still-billede fra filmen. 
EDIT: Se Sørens kommentar forneden. 

Jeg betalte 10 kroner for mit slidte eksemplar. Hos Pegasus kan man erhverve sig et eksemplar i "almindelig brugt stand" til 200 dask. Et flot ex koster 300 kr.! Check selv her. Hos Faraos Cigarer kan albummet (som i øvrigt er i blødt papomslag uden rigtig "albumlak", altså ikke et album som vi kender dem) lige nu fås til henholdsvis 400 kr. (8.0/Very fine) og 450 kr. (8.5/Very fine+) . Check her. På hjemmesiden kan man se, at hvis Faraos havde haft albummet på lager i 9.8/Near mint/mint, så ville det havde stået til 625 kroner. Til dén pris måtte de godt beholde det! Haha.  

CHOCK nr. 3: "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen"

 

CHOCK NR. 3: ÅDSELSGRIBBNE FRA TOPLITZ-SØEN
Danmark (1966)
Sidetal: 52
Coverpris: 1,65 kr. 
Forlag: Interpresse
Redaktør: K. Jespersen

For nyligt skrev Michael G. Nielsen (engang redaktør på Egmont og nuværende redaktør på ZOOM) om de to skræktegneserieblade Gys og Chock, som Williams forlag udgav i starten af 70'erne. Jeg har tidligere slået begge blade op på Comicwiki, og hver gang får jeg også fat på et andet tegneserieblad, som også hed Chock (og ja, for begge blades vedkommende gælder det, at titlen er stavet "forkert" - en stavemåde med et ekstra C, som både ifm. gyserfilm og tegneserier var vanlig tilbage i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Og hvis du vil foreslå, at det nok var korrekt stavemåde dengang, så er svaret nej, det var det IKKE. Jeg HAR nemlig checket efter i Rohist, dvs Retskrivningsordbogen over gamle stavemåder!). 

Forskellen var, at det andet Chock udkom i 60'erne og kom fra forlaget Interpresse. Og efter i flere år at have kendt til bladet, men kun af omtale via tilfældige søgninger, så besluttede jeg efter at have læst Michaels G. Nielsens indlæg at bestille en håndfuld numre, da jeg forleden alligevel stod og skulle købe et par af de Bruno Brazil-albums fra forlaget ZOOM, som rent faktisk er gået OOP. Jeg tænkte, at det sgu nok var på tide at få fat på lortet, før de var umulige at opdrive. Jeg bestilte dem fra Faraos Cigarer i København, og butikken havde sgu fem af de otte numre, som udkom af Chock tilbage i 66. Da jeg ikke kendte noget til bladet overhovedet, valgte jeg at bestille de absolut mest slidte (og dermed billigste) eksemplarer, som butikken lå inde med. Som man kan se af ovenstående foto, gav jeg kun 11 kroner for nr. 3! Prisen lå på fra 11 til 15 kroner per nummer. De var endda både bagged og boarded! 

I dag ankom kassen fra Faraos, og jeg kastede mig straks over Chock nr. 3. Og hva' ka' man så sige om 60'er-udgaven af Chock!? Well, om ikke andet, så var det IKKE et gyserblad som navnefætteren fra 70'erne. Vi er mere ovre i krimi/spændings-genren. Historien i nr. 3 hedder "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen". 

PLOTTET: En tilfældig ung amerikanske turist i Italien ser en mand blive overfaldet og kaster sig imellem. Han er ferm til håndkantsslag og cirkelspark, så han får hurtigt smidt de to overfaldsmænd i kanalen. Den overfaldne mand er dog ved at kradse af, men inden han udånder når han lige at fortælle den unge, retfærdige amerikaner, at i inderlommen har han et kort til det sted, hvor Nazisternes notoriske og aldrig fundne skat ligger begravet. 

Den unge amerikaner fortæller sin far - som også er med på ferien til Italien - om overfaldet og skattekortet. De beslutter at tage afsted sammen med et par hyrede dykkere, faderens lille datter og datterens barnepige. På et eller andet tidspunkt får de ballade med de gamle nazister, datteren bliver kidnappet, og den unge mand, som selvsagt er varm på barnepigen, mistænker hende for at være i ledtog med nazisvinene. Men er hun det? Og hvad med de to dykkere; er de i ledtog med nasisterne? Og hvad med den fedladne mand, de møder; er han i ledtog med brunskjorterne? 

Slutningen skal ikke spoiles her, men den er nok ikke så svær at gætte sig frem til. Historien er metervare fra en fabrik i sikkert Italien eller Spanien. Tegningerne er identitetsløse (om end bedre end de tændstiksmænd, jeg kan tegne, DÅRLIGE tændstiksmænd, vel at mærke!), og jeg ville ønske, der havde været tale om en skræktegneserie i stedet. Men nuvel, måske er de andre numre bedre. Bladet var nogenlunde okay, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har endnu ikke læst de andre numre, men holder de niveauet, så må det siges, at langt det bedste ved et hele er forsiderne. Flere af dem er så til gengæld også rigtig fede. 

Hverken tegner, forfatter eller oversætter er nævnt. Trykket er dårligt, og den sorte "farve" (bladet er i sort-hvid) er meget mat, som et udprint med en næsten opbrugt blækpatron. Bladet gik som sagt ind efter otte numre. 

Skywald skræktegneserier i genoptryk

Jeg har i årevis gerne ville købe de gamle amk skræktegneserier, bl.a. bladet Psycho, men problemet er som bekendt ofte, at den slags er dyre nu 30-40 år efter at de udkom, og endnu dyrere når man bor langt fra USA. På et tip fra en i en tegneseriegruppe på Facebook engang i sommers (jeg har glemt hvem, men tak!), opdagede jeg et amk forlag, som genoptrykker gamle tegneserier, som er i det såkaldte public domain - med andre ord, der er ikke nogen, som ejer copyrighten.

Når man kigger lidt i kolofonen på de oprindelige blade, ser det nu ud, som om de var copyrighted, da de udkom. Jeg tror, de er bootlegs. Men piratudgivelser eller ej, så er det cool endelig at kunne købe dem. Kvaliteten er okay uden at være fantastisk. Købt via Amazon UK.