BLODIG WEEKEND 2023

Den danske horrorfilmfestival Blodig Weekend er igen ved at være på trapperne: 22-26. november 2023. Festivalen har kørt siden 2012, men grundet corona og andet sjov er det derfor ikke den elvte udgave i år - det er faktisk kun den ottende. Oh well. Jeg har ikke været til de sidste par stykke. Min seneste var rent faktisk den sidste udgave af festivalen, som blev afholdt i Cinemateket (der findes et foto af mig og Henrik Larsen og Thomas Winther fra Collector's Corner-dagen ved den lejlighed i Obskuriøst Special nr. 1).

I de senere år er Blodig Weekend flyttet til en biograf på Nørrebro, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Cinemateket er et cool sted, hvor der er god plads, filmboghandel, rart at være, og det er nemt at komme til for alle os, der kommer fra provinsen. 

Der er aldrig kommet nogen officiel forklaring på, hvorfor man flyttede festivalen (jeg HAR spurgt på deres facebook-side, men fik intet svar). Jeg tvivler på, at jeg kommer med i år. Ikke grundet et egentligt fravalg, men min økonomiske situation er lige til rotterne for tiden. Men sådan er dét. Nogle gange er finanserne bedre end andre gange. 

Men hvorom alting er, så håber jeg naturligvis 2023-udgaven af BW blir fed. Jeg hører også fra Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen, at han grangiveligvis heller ikke dukker op. Samme årsag. Der bor fattigfolk i provinshullerne. 

Nå, men den indtil videre eneste annoncerede film på programmet er åbningsfilmen; PROJECT WOLF HUNTING fra Sydkorea. Jeg har set traileren (posted nedenfor), og den ser bestemt ud som en splatterfilm, som man husker dem fra gamle dage. Mere splat end horror. Check også Mark Kemodes korte anmeldelse (også postet længere ned). Heldigvis har Mark mere styr på begreberne end hans kompagnon, som ikke kender forskel på en slasher og en splatter. 

Og endelig vil jeg kommentere festivalplakaten; John Kenn Mortensen er en god tegner, ingen tvivl om det. Men det bliver ærlig talt lidt kedeligt med disse røde og meget ens tegnede plakater, som vi nu får for fjerde gang ved dette års festival. Min favoritplakat er den fra 2017 af Anders Frang. Festivalen burde lave en helt ny og anderledes poster ved hver ny festival. Jeg gætter på, at man fra festivalbestyrelsens side gerne vil skabe en "tradition" - men ærligt talt bliver det bare kedeligt. 

Her er traileren (tydeligvis en total splatterfilm som vi husker dem fra gamle dage):

Og her Mark Kemodes anmeldelse af filmen:

10 år med BLODIG WEEKEND horrorfilmfestival

Den 16'ende til den 20'ende november er der igen Blodig Weekend horrorfilmfestival (BW) i København. Og i år er det 10 år siden, det hele begyndte. Festivalen har dog ikke være afholdt 10 gange - noget body-horror-virus kom i vejen ... men det husker du nok. Ud af de otte afholdte festivaler har jeg været med til de seks. 

Det er desværre de to sidste, som jeg mangler. Det er også sjovt nok dem, som er foregået i "det nye sted", nemlig Empire Bio på Nørrebro. Jeg må indrømme, at det trækker ikke helt så meget, som det hyggelige Cinematek gjorde. Hyggelige - og vel at mærke nemt tilgængelige Cinematek. 

Empire Bio på Nørrebro er for bøvlet for os, der hver aften skal hjem til provinsen sent om aftenen. Jeg har arbejdet på Nørrebro, så jeg er udmærket klar over, hvordan de offentlige transportmidler virker fra og til. 

Jeg hører fra andre, at biografen også er for lille (hvad angår festivalen). Og Collector's Market er blot en skygge af sig selv under disse mindre forhold - hører jeg altså. Og for lille et filmudbud. Og der var da vist også noget med, at man ikke engang kan købe et festivalpas med flere film - men det kan jo være, de får lige dén del fikset til festivalen denne gang. Det ville da være rart. Men ellers er det hele bare blevet mere bøvlet. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor man overhovedet flyttede festivalen. Jeg har hørt et rygte, men ikke noget jeg vil dele her, før jeg får det verificeret. Ingen fra festivalen vil naturligvis ud med sproget (jeg HAR spurgt på deres fb-side adskillige gange siden skiftet). Larmende stilhed til svar. 

Desværre har festivalen altid være en Københavner-festival med ikke den største agtpågivenhed for de mange besøgende fra kanterne af Danmark. Jeg har flere gange forsøgt at få festivalen til at organisere events som Q&A's til at ligge, så man i det mindste kan få det hele med og samtidig kan nå sidste tog med retning af Jylland. 

For det meste svares der ikke fra festivalens side, og sidste gang jeg spurgte (på fb-siden) lod man en københavnersnude stå for en arrogant afvisning: Folk fra provinsen kan bare checke sig ind på et hotel, kan de - lød svaret sådan cirka sammenfattet i een sætning. At der er forskel på at skulle hoste op med et par tusinde kroner til hotellogi per nat og et par hundrede til en DSB-billet lader til at være ligegyldigt. Det er det naturligvis også for københavnersnuder, som kan cykle til festivalen. 

Endnu et irritationsmoment er, at man altid har holdt fast i, at førstedagen kun skulle vise een eneste film. Sur prut, når man skal køre hele vejen fra et provinshul to timer hver vej blot for at se een eneste film. Man gider næsten ikke, men man vil også gerne have det hele med. 

Men måske er jeg bare mavesur igen. Ligesom dengang for flere år siden, da jeg yderst venligt kom med positiv kritik af noget et-eller-andet festivalrelateret, og en fra festivalen, som var på min facebook-venneliste, åbenbart tog det så krænkende, at vedkommende straks defriendede mig og ikke siden har kommenteret på noget, jeg har ytret. Og her gik man og troede, at konstruktiv kritik var noget positivt. 

Jeg har i øvrigt i tidens løb kunnet betragte andre frustrerede fans, som igen og igen har spurgt ind til info angående en kommende festival for blot at blive mødt af larmende tavshed fra festivalens facebook-moderatorer. Jeg husker bl.a. en fyr, som skulle planlægge ferie for at kunne komme til festivalen, men ... nada reply fra BW. Efter flere forsøg gav han til sidst op. Han blev vist hjemme. 

At det er folkene bag Another World Entertainment (AWE), som også står bag BW kommer nok ikke som nogen overraskelse. Kundekontakt har man aldrig gjort sig synderligt i. Det er mit indtryk, at man bliver mere ignoreret end ikke på de to firmaers facebook-sider. Redaktøren fra Sick in the Head zine skrev engang til mig og spurgte, hvad der var sket med den ene af AWE's bagmænd; Redaktøren havde skrevet direkte til ham flere gange uden respons. Jeg kunne svare ham, at dét havde jeg også og med samme resultat.

Da samme bagmand lukkede sin dvd-webshop for år tilbage, skete det også fra den ene dag til den anden. Ingen info, ingen tak til de mange kunder, der i årenes løb havde hældt penge i butikken, intet. Hvis nogen en dag satte sig for at skrive en dækkende artikel om festivalen, videoselskabet eller butikken - eller alle tre - så ville det ikke nødvendigvis blive smidt om sig med superlativer. Nå ja, med mindre artiklen kom fra de sædvanlige steder, hvor rygklapperi synes at være blevet den foretrukne anmeldelsesformular.

Men egentligt skulle jeg jo blot gøre obs på datoerne for den kommende festival. Altså: 16-20. november 2022, hvis ikke Corona, Byldepest eller Den Sorte Død kommer på tværs igen. 

Alternativt "COLLECTOR'S MARKET" og nyt BIBLO OBS på vej

Lørdag den 2. oktober kunne horror- og kultfilmfans begejstret besøge den årlige ("årlige", når der ellers ikke er Corona i luften) Blodig Weekend-horrorfilmfestival med det lige så årlige Collector's Market om lørdagen. 

Well, vi var to gamle horrorfilmfans, som holdt os langt ude i den gustne provins og afholdt vores egen udgave af samlermarkedet. Henrik Larsen og jeg gentog successen fra 2018 (check gammelt indlæg her) og mødtes i den bogbutik, som Henrik arbejder (frivilligt) i i Kalundborg. 

Vi havde hver taget diverse bytter-ting, forære bort-ting, sælge-ting med. Og undertegnede skulle selvsagt også lige snuse til de gamle bogsager i butikken. Jeg kom hjem med to store poser dvd'er, videobånd og bøger. Og der blev fortæret basser og drukket kaffe, og lavet mere kaffe, og drukket kaffe, og lavet mere kaffe, og drukket kaffe ... i een uendelighed. 

Og så fik vi selvfølgelig også snakket om Obskuriøst og Henrik kunne oplyse, at han nu endelig har besluttet at lave et BIBLO OBS Nr. 2. Altså et nummer af Obskuriøst udelukkende om bøger. Personligt var jeg ret begejstret for det første nummer, som det efterhånden er fem år siden udkom. Måske tager jeg mig også sammen og sender et indlæg eller to denne gang. "Ed. Larsen" har omtalt det kommende blad på bloggen, men der er endnu ingen udgivelsesdato - ud over engang i 2022. 

Fotoet er fra Kalundborg banegård på vej hjem. 

Blodig Weekend 2020 aflyst

Situationen taget i betragtning er det vel næppe nogen overraskelse, at åretes udgave af horrorfilmfestivalen BLODIG WEEKEND er aflyst. Desværre.

Tidligere har meldingen været, at festivalen ville blive udskudt, men nu er den så helt aflyst. Uheldigvis har jeg taget sortsynet på og tænker, at det måske her helt er slut for Blodig Weekend. Det er som bekendt Another World Entertainment (AWE), som står bag, og problemet er ikke mindst, at hovedparten af horrorfilmsfans'ene i dag streamer deres film i stedet for at købe dem på DVD eller blu-ray. Jeg antager, at det nok skranter for videoselskabet AWE, som jo for en stor dels vedkommende skal leve af at sælge fysiske udgivelser.

Hvor meget det kommer til at få indflydelse på festivalen, aner jeg selvsagt ikke. Sidste år flyttede man festivalen fra det attraktive Cinematek tæt på Nørreport til en biograf i ghettodelen Nørrebro, og man kan jo spekulere i, om det monstro skyldes et dårligere billetsalg sammenlignet med festivalens første år (jeg spurgte et par gange på fb om årsagen til flytningen, men fik aldrig svar).

Jeg har været med til festivalen stort set hvert år (jeg missede sidste år), og det ville bestemt være ærgerligt, hvis den lukkede. Så der krydses selvsagt fingre herfra, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er dødsstødet for festivalen, vi ser her.

RE-ANIMATOR på endnu et format

Første gang jeg så RE-ANIMATOR var i Scala Cinema Club i London i 1988 eller '89. Jeg så den som så mange andre film dengang til en all-nighter. Den anden film var BRIDE OF RE-ANIMATOR, som dengang blev kaldt RE-ANIMATOR 2 i UK. Jeg har faktisk glemt, hvad de to sidste film var. Men hvad jeg i alt fald husker, er, at jeg var fuldstændig blæst væk af den første film. 2'eren var okay, men slet ikke noget som den første.

I dag har jeg det vist nok bedre med sequellen (men det er længe siden, jeg har set den. Jeg har dog for nyligt købt den på blu-ray). Jeg tror nok, at jeg engang i 90'erne fik fat på en videokopi (altså et overspillet videobånd) med den første film på. Det har sikkert været en kopi fra den hollandske videoudgave, og det har sikkert været en 3-4-gangskopi. Et par år senere var adressen Melbourne i Australien, og jeg fandt RE-ANIMATOR på australsk exrental-video. Jeg mener også, at jeg fandt 2'eren, men jeg var så lidt begejstret for den, at jeg end ikke gad at købe den (man skal dog huske på, at jeg brugte mange penge på exrental-bånd, så det var mere et spørgsmål om at købe noget, jeg syntes var federe, end fordi jeg slet ikke ville have den. Tror jeg vist nok. Øh, eller noget. Det er længe siden).

Senere fik jeg også en fin DVD (udsendt af AWE på dansk), og jeg fik genset den første film på Blodig Weekend 2015. Den blev endda vist på et 35mm print og Brian Yuzna var der til en Q&A. Han havde godt nok ikke instrueret den, men han var producent på filmen og havde om ikke andet instrueret SEQUELLEN. Og nu... altså NU... har jeg så netop modtaget filmen på dejlig blu-ray! En udgivelse, som indeholder den unratede udgave og et forlænget print. Jeg har ikke sat mig ind i, hva' fa'en det længere print indeholder – jeg har for år og dag siden hørt om et tysk bootleg-print med indsatte fraklip etc., men har aldrig før haft den store trang til at se denne uofficielle version. Jeg tror vist iø nok også, at jeg ejer en amk DVD, men, øhh, jeg ved ikke lige, hvor den ligger i rodet.

To flinke folk optog Q&A'en dengang i 2015 og har begge lagt den op på YouTube. Den ene er Ole Frostholm, og den anden er en for mig ukendt fyr ved navn Rick Hunter – som jeg næsten går ud fra er et fake navn. Indholdet er jo det samme, men skudvinklerne er forskellige, så jeg poster dem begge her, så kan man selv vælge. Så vidt jeg husker, stiller jeg faktisk et af spørgsmålene til Yuzna, men jeg har glemt, hvad det drejer sig om (og har ikke genset optagelsen meget længe). Hvis man er til splatterfilm med praktiske effekter, så skal og bør man se RE-ANIMATOR. Den er bestemt noget af det fedeste inden for genren.

Critters bider mand i sofa

Jeg genså CRITTERS torsdag nat efter mange år. På dansk sell-thru video (forfærdelig overførsel, der lignede en 3.-gangskopi og i fullscreen og virkelig dårlig oversættelse). Fabelagtig film, men det er svært ikke at råbe grimme skældsord af den 100% irriterende moder).

Fredag nat og samtidig mens andre sad i en sikkert overfyldt, ildelugtende sal (ved Blodig Weekend horrorfilmfestivalen, som kører disse dage, og som blev en tand for besværlig at komme frem til fra min del af provinsen, eftersom DSB i flere uger har sporarbejde med deraf flere timers forsinkelse pga. togbusser osv) og ved siden af ubehøvlede, ukendte mennesker, så sad jeg i den private grindhouse-video-biograf og nød samme film. Mick Garris' underholdende CRITTERS 2.

Udgaven i privaten var heldigvis på et slidt sell-thru-bånd, i beskåret fullscreen og med lortedårlige undertekster (det er omvendt Frank Brahe-humor, jeg benytter her). Argh!!! Men jeg var underholdt.

Bagefter satte jeg den Cirio H. Santiago-producerede SPYDER (1988) på, men vågnede ved, at en mand snorkede. Det gik op for mig, at det var mig selv - og gik i seng. Endnu en successaften i videobiografen.

WHAT THE WATERS LEFT BEHIND alligevel ude fra AWE!

Argentina (2017)
Originaltitel: Los Olvidados
Instruktion: Brødrene Onetti
Sprog: Spansk m/DK/N/S/FI undertekster

Jeg skrev for nyligt om, at AWE ikke ville udgive den argentinske horrorfilm WHAT THE WATERS LEFT BEHIND som andet end VOD (video on demand, altså streaming) på trods af, at den kom ud både i Sverige og Norge. Men nu er der alligevel kommet en dansk DVD, og hurra for det!

Jeg var ellers klar til at bestille den svenske DVD (som ifølge omslaget har danske undertekster), men da nyheden kom fra de to AWE-bagmænd (i en tråd på fb), at de alligevel ville udsende filmen på DVD, var jeg klar til at vente den ekstra måned for at kunne støtte op om selskabet.

Jeg var ret begejstret for filmen på Blodig Weekend her tidligere i år. Andre var mindre begejstrede, fordi de syntes, at den kopierer Motorsavsmassakren for meget. Og jo, det er tydeligt, at instruktør-teamet godt er bekendt med TCM, men jeg synes, at den afviger fra den amk. originalfilm rigtig meget. Og endvidere synes jeg, man bør slække lidt på kriteriet for vurdering, idet der er tale om en horrorfilm fra, hvad jeg vil kalde et horrorfilm-uland. Hvor mange horrorfilm fra Argentina kender du måske lige? De findes, bevares, men der er sateme ikke ret mange.

Jeg var vældig godt underholdt af WHAT THE WATERS... og nu hvor jeg netop har genset AWE's DVD, er jeg stadig begejstret for filmen. Og i øvrigt ... hvor mange danske horrorfilm kommer op på siden af WHAT THE WATERS...? Jeg mindes slet ikke at have set nogen danske gyserfilm i samme stil. Danske horrorfilm-instruktører lader til at holde sig til den go'e gamle traver: ungdomsgyserfilmen!

Man bør være glad for AWE's udgivelse; Jeg har rent faktisk ikke kunnet finde en engelskvenlig udgivelse, så tak til AWE for alligevel at give os en fysisk udgivelse af WHAT THE WATERS LEFT BEHIND. Køb den! 


... OG SÅ LIGE ENDNU ET PAR ORD OM AWE'S UDGIVELSES- OG REKLAMESTRATEGI (eller mangel på samme)

Jeg var da godt nok ved at få kaffen i den gale hals, da jeg som beskrevet i det ovenstående kunne se, at ikke bare een, men begge AWE-bagmænd, Kenneth Eriksen og Jan Schmidt, deltog i tråden på facebook, og svarede på spørgsmål om udgivelsen og udgivelser generelt.

Det er ellers typisk mere svært end svært at hale svar ud af de to i det offentlige rum. Folkene bag andre populære videoselskaber som Scream/Shout Factory, Vinegar Syndrome, Code Red osv. gør hvad de kan for at holde kontakten til deres fans ved lige. De deltager i tråde i forskellige filmgrupper, og deres egne fb-sider er levende og opdateres hele tiden. Disse selskaber forstår nemlig betydningen af at pleje forholdet til deres trofaste fans; At folk, der køber gyser- og kultfilm, ikke "blot" er tilfældige mennesker, men deciderede fans, som kommer igen og igen. Ganske som John Holmes. Og det er altså ikke de store selskaber, der gør dette, men de små indie-selskaber.

Jeg undrer mig til stadighed over, at AWE altid fuldstændigt har ignoreret dette med at pleje kontakten til fans og købere. Jo, de har et website, men det opdateres kun nødtørftigt en gang hver anden måned eller deromkring. Og de har en facebook-side, som også kun opdateres, når månen er blå, og kritiske spørgsmål ignoreres fuldstændigt. Da jeg i føromtalte tråd på fb kommenterede, at de måske burde skrive deciderede indlæg om deres nye udgivelser i stedet for blot at printe een lang liste med titler og udgivelsesdatoer ud på siden, var svaret, at det havde man ikke tid til (!!!).

Jeg er ikke købmand og skal ikke forsøge at lade, som om jeg ved, hvordan man driver et videoselskab bedre end AWE. Men jeg ville nok mene, at hvis man gav lidt forbrugeroplysninger om, hvad det var for film, som man udgiver; Hvad de handler om; Hvem instruktørerne er, osv., så kunne det nok få en eller anden potentiel kunde til at snuppe et par film. Film, som han ellers ikke ville have købt, simpelthen fordi han ikke vidste noget om dem. Det synes at være basal salgsteknik. Det undrer mig, at der ikke er andre anmeldere, der omtaler dette. Men så på den anden side, jeg har en formodning om, at anmeldere i dag ikke er anmeldere, men er, hvad jeg vil kalde "omtalere". De omtaler nye udgivelser. Anmeldelse og forsøg på kritisk debat skal man lede i vejviseren efter.
 
Men når alt dette er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at jeg anbefaler, at man støtter AWE ved at købe deres udgivelser. Og WHEN THE WATERS LEFT BEHIND hører bestemt hjemme på hylden. 

 
EDIT (18.19.2025): Jeg sidder her en sen aftenstime, syv år efter jeg skrev dette opslag, idet jeg forsøger at udbedre en masse af mine gamle blogopslag. Det slår mig, at jeg har omtalt udgivelserne fra Another World Entertainment (AWE) rigtig, rigtig mange gange. Ofte har jeg kritiseret mindre gode aspekter af deres udgivelser, men jeg har også i lige så høj grad rost dem for deres udgivelser. En ting, der også slår mig, er, at jeg dengang for 10-20 år siden ofte måtte høre kritik fra selskabet, over at jeg havde kritiseret noget et eller andet mht. en af deres udgivelser (f.eks. når de havde udsendt censurerede versioner af film!). Men aldrig - ikke een eneste gang - har jeg modtaget et klap på skulderen for at have omtalt deres film i rosende vendinger, eller for at have lavet direkte reklame for dem. Ak ja. Sådan er der så meget. Jeg er naturligvis godt klar over, at det ikke er derfor, man skal lavet sådan noget fanarbejde som f.eks. denne blog, men altså ... man undrer sig alligevel lidt. De er da vel for fanden godt klar over, at det for en stor dels vedkommende (faktisk sikkert mest) har været ulønnede fanskribenter, som har sørget for, at de fik reklameomtale her og der og i alle afkroge af cyberspace. Jeg ved naturligvis godt, at en del andre anmeldere har fået gratis anmelderkopier, men jeg har aldrig bedt om eller fået eet eneste anmeldereksemplar fra AWE / Jack. 


NB: Hvis man har det fint med tysk dub eller forstår spansk, så kommer der en tysk blu-ray til november. Tysk Amazon nævner ikke engelske undertekster. Direktelink her. 

PS: AWE's DVD løber 89 minutter (i PAL). Jeg syntes, filmen var længere, da jeg så den i Cinemateket, og jeg syntes også, at footage'en efter rulleteksterne var længere. Efter at have checket IMDb kan jeg se, at jeg desværre har ret. Originalfilmen løber 98 minutter (i NTSC)! Jeg er dog temmelig sikker på, at der ikke er tale om censurklip, men at man har forkortet de cirka 10 minutter med (fake) nyhedsfootage, som findes efter slutteksterne, og tro mig, det gør virkelig ikke noget! Jeg husker dette tydeligt, for under visningen af filmen ved Blodig Weekend, var Kim Abrahamsson og jeg de eneste, der gad blive i salen og se alle nyhedsoptagelserne (som endda var utekstede. På DVD'en er det lidt, der er tilbage, tekstet).  Jeg ser i øvrigt, at det danske site "Heaven & Horror" har givet filmen en stærkt negativ anmeldelse. Fair enough og fred være med det, det har jeg intet problem med. Hvad jeg har et problem med, er anmeldere, som anmelder film, som de ikke har set til ende (eller sover sig igennem! Dét har jeg også oplevet. En respekteret dansk facebook-anmelder, som sov gennem halvdelen af SUBSPECIES, præsterede alligevel at give filmen en negativ anmeldelse bagefter!!). Som nævnt var Abrahamsson og jeg de absolut eneste i salen gennem samtlige end-credits. Omkring 10 minutter. Man bør ikke anmelde film, hvor man mangler at se de sidste 10 minutter! Argumenter, som at man godt ved, om en film er god eller dårlig, selvom man ikke får det hele med, er til at lukke op og skide i. 

Den finske dyremedlidenhedsdrabsmand

Tidligere i år var jeg på Blodig Weekend horrorfilmfestivalen. En masse mennesker så en masse gyyyserfilm, men jeg har en fornemmelse af, at jeg var den eneste, der sad i mørket, da den dystre, sorthumoristiske finske film ARMOMURHAAJA kørte over lærredet. Dén titel er der iø ikke nogen, der kan udtale, sikkert ikke engang i Suomifinsko, så jeg holder mig til distributørtitlen, EUTHANIZER.

Filmen handler om en finsk mekaniker i sin bedste alder. Det er nu ikke så meget, vi ser til, at han reparerer bilvrag, for samtidig er han nemlig også den lokale dyreafliver. Jeps, han afliver alverdens kæledyr. Men tro nu ikke, at vore ven (som jeg ganske og aldeles har glemt, hvad hedder. Jeg ville sikkert heller ikke kunne stave endsige udtale det. Hvem fanden fandt også på, at Finland skulle være del af Norden!? Det er sgutte meget nordisk over det der ungarsk/rumænsk-wannabe-kaudervælsk, de taler, når ikke lige de fylder vodka i halsen eller stikker hinanden med en brødkniv) er helt uden samvittighed, det er han så langt fra. Hvis de lokale skal gøre sig nogen chance om at få aflivet kæledyrerne, er de nødt til at kunne komme op med en plausibel forklaring på hvorfor. Men så får marsvinet, katten eller brilleaben så også til gengæld af udstødningsgassen lige i krydderen. Tilsat finsk schlagermusik. Man er vel ikke umenneskelig, og de kan jo for fa'en da lisså godt nyde de sidste minutter til en glad sang om evig kærlighed. Når jeg ikke nævner hunde, er det, fordi de ikke får af udstødningsgasrøret. De kommer med ud i skoven og får en kugle for panden. Sådan!

Instruktør Teemu Nikki har lavet en komedie, der er lisså kulsort som et langt ondt år. Jeg skal nok lade være med at afsløre, hvodden lortet slutter, men du tror for fanden da vel ikke på lykkelige slutninger? Teemu Nikki ville grine sin røv i laser, hvis han hørte dig snakke om happy endings. Jeg husker, at Bjarke fra Filmskribenten-blokken ikke var specielt begejstret for EUTHANIZER; den var simpelthen for sort. Og ja, den ER sgu sort som langt ind i det allerhelvedes sorteste helvede. Men det kan vi jo godt lide her i stuen, og jeg vil på det kraftigste anbefale dig at se dette fine finske mesterværk. Indtil videre er filmen kun udkommet eet eneste sted i verden, nemlig på blu-ray og DVD hjemme i Suomi, men heldigvis har den undertekster både på svensk og engelsk.

Jeg har selv netop bestilt blu-ray'en fra CDON, hvor den til min store overraskelse rent faktisk allerede lå på den danske side. Måske var jeg alligevel ikke alene inde til den Blodig Weekend-visning og måske har andre danske fans bedt cdon om at smide den over på den danse side. Hvis dét er tilfældet, så tak og klap på skulderen herfra.

Jeg checkede naturligvis instruktøren ud, og så vidt jeg kan se, har han lavet en fandens masse kortfilm og reklamefilm, og to tidligere spillefilm fra henholdsvis 2008 og 2016. Den første er en komedie, som kun er ude på en for længst udgået finsk DVD uden undertekster på andet end finsk. Den anden derimod, LOVEMILLA, findes ... heller ikke på andet end finsk DVD og blu-ray, men den har så til gengæld undertekster på engelsk og svensk. Jeg havde dog et fandens hyr med at bestille den hjem, og det tog mig en hel times googlen rundt, før jeg fandt en brugtbiks langt ude i en finsk skov, som havde et eks på lager! Men bestilles hjem skulle den sateme. Den ser nemlig ud som noget, der kunne være et resultat af en fordrukken nat mellem Aki Kaurismäki og Jim Jarmush. Jeg glæææder mig.

EUTHANIZER trailer



Different EUTHANIZER trailer




LOVEMILLA trailer

Danmarks mest oversete, ignorerede og længst levende, stadigt eksisterende fanzine om obskur popkultur lever og har det godt

Sidste gang jeg skrev om et nyt nummer af Obskuriøst var i marts, hvor redaktør Henrik Larsen netop havde udsendt spin-off-bladet Obs Arty nr. 2: Bordet i hovedet. Siden da har Ed(itor) Larsen udsendt ikke mindre end tre nye numre - altså indtil videre fire numre i år! Det må siges at være rekord på den danske filmfanzinescene!

Og om det er med vilje, skal jeg ikke spekulere i, men samtidig med det overvældende antal numre, er der endda tale om fire forskellige afarter af Obskuriøst. Der er faktisk kun kommet eet regulært nummer af bladet i år. Eller rettere eet irregulært regulært nummer (forklaring følger).

L-R: Jack J, Henrik Larsen, Thomas Winther ved
Henrik & Thomas' stand på Blodig Weekend (2018)

Henrik Larsen i fin steg
af Ralph Østrup (2018)

Spin-off-bladet i februar var som sagt Obs Arty nr. 2. Derefter fulgte det regulære Obskuriøst - som endda var et jubilærumnummer, nemlig nr. 20 (som udkom uden nogen egentlig ståhej, hvilket nok er det, som overrasker mig mest. Jeg havde forventet, at Henrik ville have væltet rundt i endeløse anekdoter fra Obskuriøsts fortid på fanzinescenen). Når jeg kalder det irregulært regulært skyldes det, at nummeret fraviger fra de 19 foregående "normale" Obskuriøst ved at være trykt i A5-format fremfor A4.

Herefter fulgte Obskuriøst Special nr. 1 (et Blodig Weekend 2018-specialnummer), og senest udgiver Henrik digtsamlingen "Tingenes Tilstand", der nææsten ikke er beslægtet med Obskuriøst, men dog ved en nærmere gentest lige klarer at være del af familien (med små bogstaver kan man læse undertitlen: OBS-Arty 2018). To af bladene er i sort-hvid, og to er i farve. Der veksles mellem 28 og 32 sider. Trykket er fint, hæfteklammerne sidder ordentligt, og der er fine billeder (modsat fotokopi-"tryk" med "sorte klatter til at gøre det ud for billeder", som en Uncut.dk
 -skribent engang skrev i en anmeldelse af et af mine blade).

Hvis Henrik udgiver endnu et nummer i år, så har han udgivet lige så mange numre, som jeg har præsteret at udgive af STAY SICK! på 19 år! At de ikke er så tykke, er så en anden side af sagen.

Jeg vil ikke sige så meget om selve bladene her, det vil jeg sikkert gøre på et senere tidspunkt, men man er vel forfængelig, så det skal da lige nævnes, at to af numrene har indlæg af yours truly; nemlig Obskuriøst nr. 20, som indeholder kladde til en artikel med titlen "Et piratvideobånd i 1984". Og Obskuriøst Special nr. 1 indeholder en række af mine anmeldelser af danske tegneseriealbum, som redaktøren har samlet under titlen "Jack J ser på tegneserier". Henrik har flere af mine anmeldelser liggende, som måske kommer ved en senere lejlighed.

Jeg husker, at hr. Larsen for mange år siden foreslog mig, at jeg ændrede STAY SICK!'s format fra A5 til A4; Dengang udkom Obs, eXtase og Absurd nemlig i A4, og det ville være fedt, hvis man kunne have alle bladene liggende ved siden af hinanden i A4-format, mente redaktøren. Ak ja, ungdommens fjollerier. I dag lader redaktør Larsen til udelukkende at være gået over til STAY SICK!'s gamle format, A5.

Skriv til Henrik via hans blog eller facebook for info om, hvilke numre der stadig er på lager (oplagene er mikro-små).

Tak til Henrik for tilsendte numre.

Grotesk blodig weekend

Den danske splatterfilm GROTESK vist på Blodig Weekend

Ovenfor ser du traileren til den danske Herschell Gordon Lewis-inspirerede splatterfilm GROTESK (som oprindeligt skulle have heddet "Planet Holocaust"). Jeg har omtalt den flere gange her på bloggen i årenes løb, helt tilbage dengang i 2005 (eller er det 2006? Den slags fortaber sig i fortidens dunkle tåger), hvor jeg skrev en længere beretning om den dag, hvor "min" scene skulle filmes.

Senere så det ud som om, filmen aldrig ville blive færdiggjort (ikke mindst, fordi instruktøren efter sigende flyttede til Tyskland!). Men så sidste år på den første Blodig Weekend-festival fik jeg nyheden om, at man endelig var gået i gang igen. Jeg skal dog indrømme, at jeg tvivlede stærkt på, at filmen ville blive færdig af dén grund. Men nuvel, man skal jo ikke lade sig forbavse og for nyligt kom så meddelelsen, at GROTESK var færdig og skulle vises på dette års Blodig Weekend-filmfestival.

Filmen blev vist om lørdagen i Cinemateket lige efter, at den mega-coole dokumentarfilm ADJUST YOUR TRACKING (efterfulgt af paneldiskussion med Hans-Jørn Reiner og Nils Markvardsen fra UNCUT FORUM - som Hans-Jørn og jeg administrerer - mere om det senere). Filmen må siges at været blevet noget af et tilløbsstykke - eller også var der bare flere statister med, end forventet, haha. Rigtig mange i publikum, jeg selv inklusiv, var i alt fald medlemmer af "skuespillerstaben" (man bemærker, at blogskribenten sikrer sig mod sagsanlæg fra dansk skuespillerforbund ved brug af gåsetegn, hahaha).

Før filmen var der Q & A med instruktør Peter Bonneman (aka Amdi-Peter), FX-mand Tue whatshisface (aka Tue Sick, efter mit fanzine Stay Sick! velsagtens!), og Heine Sørensen, der overtog instruktion/efterproduktion i 2013.

Filmen løb omkring en time og var en ret herlig, splattet undergrundsfilm. Man skal ikke lede efter stor kunst her og hvis man har set Andreas Schnass' første VIOLENT SHIT, så er det nok derovre ad, vi befinder os. En sjov ting var, at en del af de medvirkende var blevet dubbet, inklusiv jeg selv. Bagefter var der en amerikaner ved navn Scott, der grangiveligt lignede et forsvundet medlem af det gamle band ZZ Top, der kom hen til mig, og præsenterede sig som min "dubber" (se fotografiet). Det var mildest talt ret morsomt (og underligt).

Min næse og Scott, der dubbede mig i GROTESK

Jeg forsøgte tidligere at få en DVD-R af filmen, men selv ikke med løfte om ikke at sprede kopier eller smide den på YouTube, kunne det lade sig gøre. Som alle andre, må "skuespillerne" pænt vente og købe et eksemplar, når (og hvis) filmen engang udkommer på rigtig DVD.

Blodig Weekend - Collector's Market

Her er så de fleste af fotografierne fra gårsdagens dag i kælderen dybt nede under Cinemateket.

L-R: Jack J + Henrik Larsen

Henrik Larsen + ukendt metal-chick, der vistnok nærstuderer
en af de gamle skræk-pocketbøger ved Store Verners stand

En af video-sælgerne havde taget et fælt gammelt familiemedlem med

Henrik Larsen, der fandt DON'T LOOK IN THE BASEMENT på dansk VHS som "De sindssyges rædselshus". Det var først, da Henrik kom hjem, han fandt ud af, hvad det overhovdet var for en film. Omslaget afslørede hverken engelsk titel eller medvirkende! Selv købte jeg DAY OF THE ANIMALS (Dyrerne hævner) og en sjælden salgskassette-udgivelse af Langt ned i halsen.

L-R: Henrik og Nils Markvardsen (redaktør/udgiver af filmbladet
EXTASE og forfatter af AWE's spaghettiwestern-booklets)

Jens Thomsen ("Thomsen" på Uncut forum)
nærstuderer Henriks sjældne ex-rental

Man bemærker Thomsens coole ILSE-trøje!

Henrik og jeg havde talt om, at vi sgu nok ville løbe ind

i Heine Sørensen og, tja, det gjorde vi så. :-|

Nils og Christina Marita Dahl, der står bag
SLEAZE 'N HORROR-gruppen på facebook

Dennis (aka Henschjell på Uncut forum) og Nicolas Barbano.

I midten ses en mand (ikke), som ikke ville være med ude

i det offentlige rum, og det respekterer jeg naturligvis.

Yours truly og Barbano

Dennis og en ven havde gjort en ordentlig stak indkøb i
form af plakater, stills, ex-rentals og dette skrumpehoved!

Lamberto Bava til venstre, der introducerer MACABRO (aka Macabre på "dansk"), med Alex Puddu, der fungerede som italiensk tolk. Det var nu ikke så meget, han fik sagt om filmen: Optaget i New Orleans, baseret på virkelig hændelse, afskåret hoved i køleskab - men det var okay. Og filmen blev vist på et pænt, engelsk-dubbet 35mm print uden undertekster.

Redaktør-minitræf! (STAY SICK!, OBSKURIØST, EXTASE)

Jeg har tilladt mig at rette en smule i overskriften til dette indlæg. I programmet fra Blodig Weekend-festivalen havde man kaldt indslaget "Collectors marked", hvilket er et lidt underligt miks af dansk og engelsk. Men et T, der bliver til et D, og en manglende engelsk genitivapostrof er til at leve med, værre var det på vejen hjem; På Hovedbanegården tog jeg ovenstående foto! Mon det er samme person, som man har sat til at forfatte den engelske tekst på døren til stillekupéen toget: "Silence zone"? Det burde være Quiet zone - og toilets er som bekendt i flertal.

Blodig Weekend - the usual suspects

Jens Thomsen ("Thomsen" på Uncut forum) og Henrik Larsen ("Obskuriøst" redaktør)

Jeg var til BLODIG WEEKEND-festival i dag i København. Jeg har godt nok ikke skrevet om det her på bloggen, selvom det jo er et kanon arrangement, men jeg regner med, at denne blogs læsere garanteret har læst alt om nyheden på SKRÆK OG RÆDSEL-bloggen eller andetsteds. Det var festivallens 3. dag i dag (den slutter i morgen, Søndag) og ud over filmvisninger var i dag også speciel, da der blev afholdt mini-filmmesse med salgsboder/stande i Cinematekets kælder. Og så løber man klart nok ind i gud og hvermand fra den danske filmsamlerscene. Jeg tog en bunke billeder, som jeg poster resten af her lidt senere.