Tuesday, 13 February 2024
Alle andre kan rende og hoppe!
Med en vækkelsesprædikants overbevisning
Jeps, her er en artikel om os, vækkelsesprædikanterne, som lavede filmblade for en menneskealder siden i undergrunden. Filmjournalister på skyggesiden. Artiklen er scannet i 300 dpi fra mit eget eksemplar af Ekko nr. 26 (2005).
Sunday, 19 November 2023
Åh, alle disse jubilæummer
Sunday, 2 April 2023
SS-reklamer fra gamle dage
En anden sjov ting var at gennemse mappen med de gamle reklamer, som jeg havde lavet til bladet. Nogle af dem blev trykt i andre zines; nogle blev sendt til andre zines som valgte ikke at trykke dem (bl.a. en udførlig en, som jeg lavede til Nørd Nyt, og som jeg fuldstændig havde svedt ud!); nogle blev lavet færdig uden at blive sendt ud; og endelig var der et par som ikke var færdige.
Den ovenstående er del af en reklame, som jeg mener blev trykt i et af Frank Brahes blade (jeg tror, det var Ultimo Mondo Franko). Jeg griner stadig højlydt af den!
Her ses den i øvrigt for første gang i farver. Udgaven i UMF var i sort-hvid.
Saturday, 14 May 2022
Zwanzig Jahre Filmmesse
![]() |
| (L-R) Henrik Larsen med burger + Heine Sørensen (foto: Jack J) |
Forklaring på den fjollede overskrift: For lidt over 20 år siden optog jeg et musikprogram om Sonic Youth, som tysk tv havde lavet i forbindelse med gruppens tyve års jubilæum; Zwanzig Jahre Sonic Youth. Jeg fik også cirka samtidig optaget et lignende program med titlen Zwanzig Jahre Einstürzende Neubauten. Om der var tale om en fortløbende serie om bands, som havde holdt ud i tyve år, ved jeg ikke. Men disse to programmer var vist ret okay. Jeg kan faktisk ikke huske dem, MEN titlen husker jeg. Og i går bemærkede jeg, at det nu er lige lidt over tyve år siden, at der var horror- og science fiction-messe i Nørrebrohallen.
Henrik Larsen og jeg havde aftalt at tage derind sammen med en tredje fyr, vi kendte dengang. Henrik havde fået organiseret, at han og jeg fik en stand, hvor vi kunne stå (sidde) og sælge vore respektive udgivelser (dvs. Obskuriøst, STAY SICK! og Banned in Britain). Messen strakte sig kun over een dag, men det var så til gengæld også en herlig dag. Jeg skrev et lille indlæg om det her på bloggen dengang. Nå ja, "dengang" vil sige 7 år senere i 2009. Man skal ikke forhaste sig. Og når jeg siger "skrev" om det, så var det nu mest bare fotos, som jeg postede. Du kan se dem her. Året efter tog vi endnu en gang til filmmesse i Kbh og havde en stand. Der er et link til et indlæg derom ude i barren til højre her på siden under "Indlæg der har med den danske genrefilm-fanzine-scene at gøre".
Det var en lang dag (for en gangs skyld kom jeg afsted tidligt om morgenen - det er sjældent, det sker), og både Henrik og jeg havde slæbt os en pukkel til. Der skulle være nok blade til alle! En del af dem kom også med hjem igen (mere slæberi). Og jeg fik selv købt blade (og vist nok også noget video-halløjsa) på messen. Og gud og hvermand fra den daværende filmsamler-scene kom forbi og hilste på. Jeg tror, at halvdelen af alle fanzine-skribenterne fra Djævleøen kom forbi. Vores stand var i øvrigt nabo til Rock Uglens stand. Der er et par avisartikler om messen i mit gamle blogindlæg. Den ene journalist beskrev vist Rock-ugle-Kim som værende vrissen. Jeg tror bare ikke, at han kendte Kims tørre facon.
Jeg har lidt glemt, hvem af os der tog billeder. Måske gjorde vi begge. En dag må jeg se, om jeg kan finde originalerne (måske endda negativerne) og få lavet nogle ordentlige scans. Filmmessen året efter blev den sidste. Både sidste, der blev afholdt, og sidste hvor Henrik og jeg havde en stand sammen. Henrik har optrådt med en stand på i alt fald en (måske to?) Blodig Weekend-festivaler - men nu sammen med Thomas Winther. Jeg gider ikke mere. Det var sjovt, men det var også skide besværligt. Det bedste ved det var oplevelsen, og det faktum at man havde en "station", man kunne vende tilbage til (og man havde fået tildelt en stol!). Alle de andre tosser kunne bare gå rundt og rundt, og når de var nået rundt, kunne de gå rundt den anden vej. Der er iø et par fotografier fra Henrik og Thomas' stand på den sidste BW, der blev afholdt i Cinemateket (før festivalen flyttede), i et festival-specialnummer, som kom af Obskuriøst. Det var vist også meningen, at jeg ville have brugt nogle af vores messefotos i STAY SICK!, men ikke overraskende blev det aldrig til noget. Oh well.
Tyve år er lang tid. Men jeg synes faktisk ikke, at det føles, som om der er gået tyve år. Tyyyve år. 20 år. To årtier. 10 + 10. Fra nullerne til nu. 2002 var lige efter, at det nye årtusinde var begyndt. Det er fa'me længe siden, du.
![]() |
| Man behøver *ikke* at skrive og spørge. Jeg fik IKKE Trine Dyrholms autograf! |
Monday, 20 November 2017
Manson Movies (Sverre H. Kristensen)
Sådan begynder Sverre H. Kristensens artikel "Manson Movies" om de mange film, der poppede op om Charles Manson. I dag er Manson død, og i dén anledning kan man jo passende læse eller genlæse den gamle artikel, som jeg trykte for 17 år siden i STAY SICK! nr. 1.
Sverre skrev oprindeligt sin artikl til det INFERNO-specialnummer om seriemorder-film, som aldrig udkom. Ja, eller det vil sige, ironisk nok, efter 23 år, er seriemorder-nummeret nu netop udkommet (Kanon nyhed! Mere info senere!). Dog uden det oprindelige materiale, så det er man stadig nødt til at læse i SS. Hvis du ikke har det oprindelige zine, kan du læse artiklen på Archive (direktelink) (hvis du af den ene eller anden grund ikke ryger om til den rette side, skal du lige bladre om på side 55).
![]() |
| Forsiden af New York Post i dag |
Wednesday, 17 August 2016
Mere STAY SICK! download
I stedet for at linke til selve bladet, får du her et link til download-oversigten over mine blade.
Sunday, 14 August 2016
SS! NYT #9
DER ARBEJDES I SS-BUNKEREN
Første SS! Nyt siden 2004!!!
Med alle mine foregående udgivelser, lige fra det første BANNED IN BRITAIN i 1994 og hele vejen op gennem STAY SICK!-bladene og til min seneste udgivelse, BANNED IN BRITAIN nr. 2 i 2004, har jeg arbejdet med samme fremgangsmåde: at holde kortene så tæt ind til kroppen som muligt. Ikke fortælle nogen om indhold eller planlagt udgivelse - ja, ikke engang fortælle, når et nyt nummer var på trapperne.
Men nogle gange er det godt at gøre tingene anderledes. Derfor har jeg på det seneste, henslængt, flere gange nævnt, at der arbejdes på et nyt nummer af STAY SICK! Ja, endelig. Efter 13 år!!! Der mangler stadig meget, men jeg arbejder på at kunne udgive om cirka tre måneder. Med hensyn til indhold har jeg endnu ikke helt vænnet mig til den helt store åbenhed, men jeg kan i alt fald røbe, at jeg arbejder på en feature, som jeg tidligere har postet lignende indlæg om her på bloggen, nemlig film og tv fra min barndom i 70'erne. "Redaktørens 70'ere" (check tags i blogindekset under samme titel og også "Redaktørens 80'ere").
Tit ser vi film og tv-serier, som kørte, da vi var børn og teenagers, men hvor ofte går vi rent faktisk tilbage og undersøger den tid og vores egne omstændigheder? Det er det, jeg er i gang med. Jeg har ikke beskæftiget mig med 70'erne, siden jeg var der, og dengang havde jeg sgu ikke meget til overs for det årti. I hvert fald ikke, da det lakkede mod enden. Jeg husker stadig at kigge ud ad vinduet nytårsaften 1979 og tænke: "80'erne - nu bli'r det bedre!" Haha. Men nu går jeg altså tilbage. Jeg har sat mig i forbindelse med nogle tidligere KGB-videnskabsmænd fra det gamle Sovjetunionen, som længe har arbejdet på en tidsmaskine. De lover mig, at lige så snart, den er nogenlunde brugbar, får jeg lov at rejse tilbage til 1970, hvis ellers jeg kan sende dem nogle amerikanske dollars.
| Hec Ramsey-omtale i "TV i 70'erne" (del 1) |
Med mig på rejsen har jeg pakket godt med proviant i form af "Film-Årbogen" 1970-79, "Året fortalt i billeder" 1970-79, Politikens uundværlige dobbeltbind "Film i 70'erne" og BIBLEN for rejsen, "TV i 70'erne". Jeg regner også med at opdrive diverse andre former for lekture, både fra 70'erne og om 70'erne. Henrik Larsen har jo til sine fine tv-indekser i Obskuriøst pløjet adskillige avisers ugentlige tv-programmer igennem fra mange årtier, så måske vil jeg følge trop og gøre det samme, blot med allround dansk nyhedsinformation. For nyligt hentede jeg fire velpakkede familiefotoalbums fra mit gamle barndomshjem, så der kommer sgu nok lidt billedmateriale derfra også til at illustrere artikler, omtaler og anmeldelser.
Jeg begyndte allerede for flere år siden at samle sammen af tv-serier og film, som jeg huskede fra barndommen og er sådan set ikke begyndt at se dem endnu. Sagen er den, at det skulle gøre ordentligt, og jeg var nødt til at vente til jeg var "klar" til denne (mentale) rejse. Forleden genså jeg første episode af western-tv-serien Hec Ramsey, som jeg ikke har set siden, den blev vist på Danmarks Radio den 7. juli 1973! Der er lige 43 (tre og fyrre!!!) år mellem de to visninger!!! Der blev kun lavet 10 episoder, men alligevel viste DR kun de 9 af dem. Serien er aldrig blevet genudsendt i Danmark og er aldrig udsendt på video eller dvd nogetsteds i verden. Jeg var heldig at finde hele serien på pirat-dvd via iOffer i USA i nogenlunde kvalitet. Selvom der som sagt var 43 år mellem de to gange, og selvom jeg var en lille dreng, da jeg så første episode første gang, så huskede jeg plottet ganske udmærket, og der var en del detaljer, hvor jeg huskede nogle på forhånd og genkendte andre med det samme. Længere og mere udførlig omtale følger i STAY SICK! nr. 6.
I øvrigt, den første tv-serie, jeg kan huske at have set, er De uheldige helte, som kørte over skærmen første gang i 1971. Jeg husker stadig at have set første afsnit sammen med min far i vores dengang nye hus. Jeg var endnu ikke begyndt i første klasse. Gamle læsere af Obskuriøst husker måske min filmanmeldelse om "Første klasses superhelte", da jeg for omkring 10 år siden skrev om den italienske film 3 FANTASTISKE SUPERMÆND, som Henrik Larsen havde opsporet på tysk video. Det er den første film, jeg kan huske at have set i mit liv. I skolens filmklub sågar - også i 1971!
Jeg overvejer at lave en fb-side dedikeret til STAY SICK! og måske lave opdateringer under arbejdet de næste tre måneder. Eller måske ikke. Jeg har på fornemmelsen, at det er ved at gå facebook lige som det gik blogs; folk forsvinder simpelthen! Hvor går de hen? Da de fleste holdt op med at læse blogs, gik de jo over på facebook. Men hvad nu? Lukker de sig bare inde i sig selv eller er der et nyt socialt medie, jeg endnu ikke har opdaget? Twitter gider jeg simpelthen ikke, så indtil videre bringer jeg mine opdateringer her på bloggen - for alle jer 7 læsere! Føler du dig ikke bare privilegeret? Jo, du gør!!
PS: Skulle den ærede læser ønske at udforske gamle numre af SS NYT gøres det nemt og smertefrit; klik blot på "SS Nyt"-tagget under dette indlæg.
Friday, 12 August 2016
STAY SICK! nr. 3 (2002) - gratis download-udgave
https://archive.org/details/StaySickVol3
Så har den flinke, flinke Christian Bogh også uploadet nr. 3 af mit zine STAY SICK! til det altfavnende Cyberspace. Du finder det lige her.
Og så lige det kedelige med småt; Det er mig, der ejer copyright på STAY SICK!, men du må gerne downloade og kopiere bladet, lige så tosset du vil. Du må også gerne printe bladet ud i rigtig fysisk udgave; det eneste, som du ikke må, er at tjene penge på det. Og STAY SICK!, jeg og eventuelle skribenter, skal naturligvis krediteres ifm citater.
STAY SICK! nr. 2 (2001) - gratis download-udgave
https://archive.org/details/StaySickVol2
Jeg postede forleden et link til Christian Boghs upload af mit fanzine STAY SICK! nr. 2 fra 2001. Christian havde uploadet bladet til ISSUU, men nu har han også uploadet det til Archive.org, som efter sigende skulle være et bedre sted at arkivere gamle udgivelser.
Læs/download STAY SICK! nr. 2 her.
Wednesday, 3 August 2016
15 år gammelt "Stay Sick!" nu i digitaludgave!
Ja, det er nemlig sandt! Christian Bogh, som tidligere på året købte alle numre af mit gamle zine, STAY SICK!, da jeg havde lavet et lille genoptryk (hvoraf de fleste er væk igen), har netop uploadet en digitaludgave af bladet, som nu er frit tilgængelig. Og tak for det. Jeg havde selv for et par dage siden opfordret til at folk kopierer bladene, og da Christian spurgte, om jeg nu også mente det, var mit svar naturligvis et rungende ja! Om Christian vil uploade flere numre, ved jeg ikke. Han må gerne. ^_^
Thursday, 14 March 2013
10 år uden sygdom
Desværre ikke i den rigtige verden, men det er i år 10 år siden, det sidste nummer af STAY SICK! udkom. Bladet var et fanzine om primært psykotroniske film (og anden popkultur) udgivet af yours truly. Fra 1999 og frem til 2003 kom der i alt fem numre, det første var nr. 0 og det sidste var et dobbelt-nummer (dog uden dobbeltnummerering). Det er nu ikke helt rigtigt, at der ikke er kommet noget senere, for for et par år siden postede jeg her på bloggen al materialet til det, der skulle have gjort det ud for nummer 5 (link i bjælken ovre til højre).
Jeg havde egenligt glemt, at der var gået så længe, indtil en af dem fra tegneseriefanzinet NØRD NYT spurgte, om jeg ville bytte det nye NN for et ex af SS. Jeg havde samme aften opdaget (via deres facebook-side), at der sørme var udkommet et nyt nummer af NØRD NYT, hvilket er helt utroligt, eftersom dét fanzine også har eksisteret, siden Kim Larsen var en vred ung mand. Okay, jeg overdriver, men NN har sgu været her rigtig længe og det er fa'me godt at se, at nogle af de andre aktører på den gamle fanscene også holder stand mod overmagten (jeg er ikke sikker på, hvad det er for en overmagt, men det er vel også ligemeget, bare gi' den fingeren!!).
For at sige det, som det er, så har de sgu været bedre til at sparke deres egen røv i gear og få nye numre på markedet, end undertegnede. Jeg har iø engang anmeldt et NN i SS, ligesom en af deres redaktører (Lars Skovmand) skrev et indlæg til SS, og den der idé med at vedlægge gratis gaver var også noget, jeg havde tyvstjålet fra dem. Jeg har dog aldrig hældt urin i bladet som "gave" (i et nummer af NN var der tis-dråber af tegneren JOHN BYRNE! Haha).
Nå, men hvorfor så dette indlæg? Tja, ikke nogen anden grund, end at nævne de 10 år. Der er ikke noget nyt nummer på trapperne og jeg vil ikke forsøge at sælge gamle blade. Faktisk kan det heller ikke lade sig gøre, da alle de gamle numre er helt væk (bladets eneste abonnent - bortset fra Cinematekets Bibliotek, som også har abonnement, men de er jo ikke en rigtig person! - gennem næsten alle årene, Mette Trier, har dog lovet at hjælpe med noget genoptryk, så hurra for det! Eller måske ryger de bare ud til noget PDF-download, lige som Henrik Larsen har gjort med OBSKURIØST). Nr. 4 er der cirka 15 ex tilbage af, men de er ikke hæftet sammen. Min hæfte-teknik må iø have været meget bedre dengang for et tiår siden. Da jeg i eftermiddags skulle lave to numre (altså fire blade da de som sagt var dobbelt) tog det mig fanderme en halv time mindst bare for at få de lortesider hæftet sammen.
En almindelig hæftemaskine kan simpelthen ikke klare 16 ark på een gang! Jeg endte med at have en halv æske bøjede hæfteklammer på gulvet og stak hul på tommelfingeren to gange, så blodet væltede ud (nogle skide stykker papir kan hæfteklammerne ikke klare, men at bore sig helt ind til knoglen går helt uden problemer. Fnys!). Check fotografierne af de gamle sider her.
Tak til alle de gamle læsere, der fulgte med i de tidlige dage. Tak til anmelderne (jeg har aldrig fået EEN ENESTE dårlig anmeldelse af bladet!!!), ikke mindst d'herre Ovesen og Vang på UNCUT.DK. Og tak til dem, der utaknemmeligt i snart mange år har plaget mig med at udgive noget nyt.
Thursday, 25 August 2011
Mere fra det hemmelige SS-arkiv
For nyligt modtog jeg en email fra Thomas Winther, som jeg ikke havde hørt fra i flere år bortset fra et par PM'er, da jeg tidligere på året købte det nye nummer af hans fanzine, NYARLATHOTEP. Thomas skrev, at når jeg alligevel her på bloggen bragte gamle aldrig trykte indlæg fra mit fanzine STAY SICK!, hvad så med at bringe den håndfuld nyhedsbreve, som jeg i sin tid sendte til køberne af bladet. Thomas var endda så flink at sende kopier af alle de gamle nyhedsbreve i tilfælde af, at jeg ikke selv skulle have dem.
SS! NYT udkom i starten af 2000'erne som email-udsendt opdatering til de af læserne, hvis adresse jeg havde. De fleste bad ikke om det, jeg prakkede dem det bare på. Det første nummer udkom rent faktisk også i en trykt udgave med et par billeder, men jeg trykte vist kun 20 eller deromkring. Nyhedsbrevet hed oprindeligt STAY SICK! NYT, men skiftede hen ad vejen navn til SS! NYT.
Jeg havde fuldstændig svedt alt ud om de gamle nyhedsbreve og have på intet tidspunkt tænkt på at "genoptrykke" dem i digital form. Tak for tippet (og kopierne), Thomas! Jeg tar ham på ordet og bringer i de næste indlæg de gamle nyhedsbreve. Der kom 9 numre og noget ekstra-noget udenfor nummer. Jeg bringer det hele her... på nær nr. 9.
Nummer 9 var lettere kontroversielt og jeg overvejer stadig at bringe en opfølger på indholdet, men det betyder at jeg skulle skrive en lang feature over "sagen". Det har jeg sådan set også længe halt lyst til at gøre, men mine dengang hastigt nedfældede (og febrilske) noter i nyhedsbrev #9 er på ingen måde gennemarbejdede nok til at jeg ønsker at genoptrykke dem her. Det ville ærligt talt forvirre mere end det ville gavne! Jeg vil hellere lave noget ordentligt, som så kan udkomme på et senere tidspunkt. [Se edit-note!] Og ja, når jeg siger "senere tidspunkt", skyldes det, at jeg for et par dage siden endeligt besluttede mig at gå i gang med et nyt nummer af STAY SICK! Det er sikkert en publicerings-selvmordsmission af rang (eftersom der ikke er andre blade der kan omtale udgivelsen, ikke er nogen købere/læsere til at købe og læse, og ikke nogen forhandlere/distributører til at forhandle og distribuere!), men hva' fa'en. Nogle gange må man vælge, om man vil følge trop med de andre eller blive at være den sidste.
Læse de samlede SS NYT her.
Sunday, 31 July 2011
"What You Expect - I'll Never Be" - STAY SICK! Dance Party volume 1
Omkring udgivelsen af sidste nummer "udsendte" jeg dette soundtrack-album til lytning under læsningen af bladet. At udsendte er i gåsetegn bør næsten være selvforklarende; Der er naturligvis tale om en uofficiel fanudgivelse, som aldrig blev sat til salg, men blot blev lavet til de nærmeste venner på fanzine-scenen dengang. For en gangs skyld er fotografierne vist så tilpas gode, at man sågar kan læse teksten, hvis man klikker på billederne.



Monday, 9 May 2011
Girl on Fire (Hongkong, 1994)

Fra STAY SICK!-arkivet:
review: JACK J
Nogen gange er man bare heldig. Jeg fandt GIRL ON FIRE, eller rettere; Heine Sørensen fandt den til mig, ved et fælles stormangreb på Video Netto i Kbh. [dén afdeling, der ligger ikke langt fra Fantask]. Filmen lå i en tilbudskasse, hvor blodsugeren Leif Jedigs oprindelige ågerpris stadig sad på og meldte skide 199,- kr.!!! Nå, men den lå altså i en tilbudskasse sammen med en masse skodtitler og gik for en mere synkevenlig pris à 10 kr. Jeg snuppede den sæ’følli med det samme; jeg mener, en HK-film fra Eastern Heroes, som der så oven i købet stod Cat III på (og så til 10 kr!!) [der stod faktisk 3-4 stykker mere, så hvis dette rev tænder dig, ka’ du måske stadig være heldig].
THE STORY-LINE. Øh, der er vist nok en historie i GIRL ON FIRE, men den glemmer man hurtigt! Der er så meget kategori 3-stuff (= sex og vold, og ikke at forglemme: sex kombineret med vold!), der sker hele tiden, at man ikke rigtig lægger mærke til, hvad det egentligt drejer sig om. Eller osse gør man, måske det bare var mig, der var distraheret af de mange halv- og helnøgne asiatiske nipsting (som jeg tidligere har været inde på her i bladet, så er Hongkong-skuespillerinder ikke meget for at smide kludene, pga. det dårlige omdømme det gir, så vi må nok gå ud fra, at de medvirkende er fra andre lande i Asien, men jeg ved ikke hvorfra (like, if I actually cared!).
Anyway, filmen som jeg husker den: Et stykke kørvel ankommer til en skummel undergrundslagerhal af en slags, hvor en skurk - af en slags - har sit kontor. Dåsen skulle sælge noget junk for ham, men vil alligevel ikke og gir ham det tilbage. All right, så ka’ du godt skride, si’r han og begynder at lave noget andet. Et øjeblik efter bemærker han, at der vist nok er noget galt, checker sin briefcase på bordet, der er fuld af pengebundter, og opdager, at et bundt er væk. Resolut farer han efter hende, indhenter hende i en af gangene, og jo, ganske rigtigt; hun har naturligvis pengebuntet, og jo, hun har naturligvis puttet dem i trusserne (det ER jo en Kategori 3-film!). Herefter er han pinedød nødt til at bolle hende, først ser det ud, som om hun ikke bryder sig specielt meget om det, men senere stønner hun og ser generelt liderlig ud (igen: det ER jo en Kategori 3-film!!).
Nå, men modsat andre ikke-Kategori 3-film fra HK, som kunne indeholde det samme i korte sekvenser, så fortsætter scenen i det uendelige, der går faktisk nærmest pornofilm i det! Scenen er faktisk ligegyldig for filmens plot, men jeg ville lige sætte filmens tone an, so to speak. Nå, men altså, på et eller andet tidspunkt møder vi osse Cindy (Fujimi Nadeki) vores hovedperson, som er en babe, der både ser godt ud og som ka’ karate (ka’rate, hah!). Look cute and kick ass, som det engang blev beskrevet (om en anden film) i Asian Trash Cinema.
Der er flere grupperinger af bad guys i filmen, hvoraf een af disse bad guys er Icy, som spilles af en babe ved navn Mikie Ng Miu Yee, og som jeg sandelig håber har været med i flere Cat III-film.
Som så mange HK-film tar det lidt tid for GIRL at komme i gang (på trods af den tidligere beskrevne scene), men da det endelig sker, er der sandelig osse drøn på. GIRL ON FIRE er virkelig underholdende med masser af cool stuff og gang i den.
Der blir heller ikke sparet i gore-afdelingen; bl.a. i een scene, hvor bossen for nogle rivaliserende skurke, tror han har krammet på Icy - lige indtil hun stikker fingrene i øjnene på ham og river begge øjenæbler ud! Og det er ikke off-camera! Så står hun dér med dem mellem fingrene, for så blot koldt at lade dem falde ned på gulvet. Ahh, herligt scene, som enhver gorehound vil ku’ li’.
Hele slutsekvensens vel cirka 20 minutter er action galore. Karate, sprøjtende blod, og sindssyge... eh, ting og sager, for slet ikke nævne tondsvis at skududvekslinger i sand Heroic Blooshed-stil!! At heltinden får en machete ti centimeter ned i skulderen stopper hende ikke synderligt! Slutningen på en junkyard er virkelig underholdende. Gravko Vs. gravko!
Der sker en hel masse andet, men det må du selv se. Midt i det hele dukker Shing Fui On også op. Ham kender du naturligvis godt, han har spillet virkelig led skurk i 10.000 film (måske mest memorabelt over for Chow Yun Fat i THE KILLER), men desværre denne gang ikke som bad guy, men som politiinspektør. En gammel traver af en klichè dukker også op, nemlig den med at hovedpersonen får en ny chef, som vil ha tingene gjort på hans måde og som vil holde hovedpersonen i stramme tøjler.
Befriende er det dog denne gang, at i en scene, hvor den nye chef stikker hovdepersonen Cindy en ordre på engelsk (standardordre var på engelsk i Hongkongs politi pga. HK’s status som britisk kronkoloni. Så vidt jeg ved følges denne procedyre stadigvæk), hvortil Cindy svarer på engelsk: “Fuck you!” - og hun og hendes partner slutter af med at give chefen fingeren! (and how about this for weirdness: Det er tydeligt, at der blir sagt “fuck you” i dialogen, men i de engelske undertekster står der: “damn it”???).
GIRL ON FIRE er ikke hverken HARD-BOILED, YES MADAM eller på linje med de andre film i toppen af Heroic Bloodshed eller Girls Kick Ass-genrene, men mindre kan altså osse gøre det.
Ikke noget mesterværk, men fandens underholdende - og i dét her blad er det dét, der tæller!
UDGIVELSEN: Så vidt jeg ved, findes GIRL ON FIRE kun i denne ene udgivelse - og kun på videobånd! Den findes ikke engang i HK, hverken på video eller DVD, og jeg har ikke kunnet finde nogen VCD-udgave heller. På den ene side er det selvfølgelig fedt nok, at man så kan sidde med en god britisk udgave med et omslag, hvor den engelske covertekst for en gangs skyld (modsat næsten alle HK-DVD’er) er skrevet på ordentligt engelsk (og hvis du alligevel synes retskrivningen løber gevaldig løbsk på noget af kassetten, så er det altså fordi du er nået til den del, der er på hollandsk, ha ha).
Men ærgerligt er det nu alligevel, at der ikke findes en DVD-udgivelse, for Eastern Heroes’ billedkvalitet er desværre lige så sløret, som den plejer at være. Fuck, jeg har set 3.-gangskopier, der var lisså gode!! Og for at spare penge har man gi’et fan i at sørge for en ny oversættelse, så det er faktisk skide ligegyldigt, at båndet er udsendt af et engelsk selskab, eftersom man har bibeholdt de elendige Hongkong-undertekster på tåsse-engelsk. En enkelt ros skal skurkene fra Eastern Heroes dog have; filmen er om ikke andet udsendt i letterboxformat og tak for det.
Men selv om man kan nyde omslagsteksten på “rigtig” engelsk, så er dét desværre ikke garant for diverse fuck-ups: Nej, Sing Fui On hedder ikke “Sing Fui Ann” (!!!). Filmen hedder heller ikke “Angel on Fire” (som der står i den engelske omslagstekst, men i den hollandske oversættelse er det korrekt nok!!??). Den løber heller ikke 90 min., og hvorfor man fandt det nødvendigt at udelade hovedrolle-skuespillerindens navn (Fujimi Nadeki) virker som en noget halvhjertet udgivelse!
At filmen er udsendt af Eastern Heroes’ afdeling i Holland er en praksis, som flere britiske videoselskaber i årenes løb har gjort brug af, når de har skullet udgive film, hvor BBFC ikke har villet tillade en uklippet udgave hjemme i UK. Englænderne ved naturligvis godt, at europæerne ikke vil ha deres censurklippede lorteudgivelser (og de mindre selskaber er osse selv ivrige efter at udgive alternative uklippede udgaver, som sleazede importører så kan importerer tilbage til UK) og de opretter derfor afdelinger af deres selskaber i typisk Holland (der, som bekendt, har en censurlovgivning, der svarer til den belgiske og danske, dvs. med aldersbegrændsning, men som ikke kan forbyde scener med eksempelvis ekstrem vold eller sex [kiddie porn undtaget, naturligvis]).
Den udgave af GIRL ON FIRE, jeg her har anmeldt, er som nævnt fra det hollandske selskab og er helt u/c, men pas på, hvis du bestiller den over nettet, for udgaven der er udsendt hjemme i England mangler 1 min. og 7 sekunder! Det engelske cover er lidt anderledes (noget af omslagsteksten er skrevet anderledes) end det hollandske, så tag lige og hold udkik efter dette, når du skal ud at finde den (du kan jo evt. sammenligne med coverscannet af NL-udgaven, der er vist her på siderne, og hvis du finder den i en butik er det nemt at se forskel, da den hollandske har bagsidetekst på begge sprog).
På coveret af den hollandske udgave angives spilletiden til 90 minutter, men den løber altså ca. 98 min.
Aldrig tidligere trykt anmeldelse oprindelig skrevet til STAY SICK!
A House of Mad Souls (Thailand)

FRA STAY SICK!-arkivet:
review: JACK J
Jeg købte A HOUSE OF MAD SOULS kort efter at have læst specialnummeret af ASIAN TRASH CINEMA udelukkende om thailandske horror- og exploitationfilm. Jeg fandt tilfældigt HOUSE hos DDDhouse (den står faktisk ikke i omtalte ATC) og tænkte: What the fuck, ku' være go' og ku' være noget lort!' - sådan som man BØR OG SKAL tænke, når man er en open-minded filmfreak (en god general attitude her i livet, hvis du spør mig). Men ok, nu ka' man jo smide penge ud til ditten og datten (og "mange bække små" som den nærigpind til Heine Sørensen altid si'r, ha ha), så jeg sparede et par småmønter ved at bestilte den på VCD.
Historien begynder med en fyr, der slår op med kæresten, filmens hovedperson. Han synes ikke, hun ofrer nok tid på ham og er ikke respektfuld over for hans mor, fx tillod hun sig at skride fra en familiekomsammen "blot" fordi hun er læge og skulle af sted til et nødstilfælde!
Den kvindelige hovedperson spilles i.ø. af en meget vestligt udseende skuespillerinde, f.eks. har hun ikke de skæve øjne og asiatiske ansigtstræk. Hun lader dog ikke til at være dubbet - men de har vel osse 2. g'er i Thailand (i dette tilfælde altså fra Europa eller Nordamerika!). Nå, men, øh, det var den historie vi kom fra; Den unge kvinde beslutter først at begå selvmord fordi hun blir vraget af idioten, men bedst som hun fræser af sted i sin bil mod den visse død, ser hun pludselig en lille dreng forand vognen og drejer af i sidste øjeblik. Da hun står ud, er ungen naturligvis væk og vi aner straks resten af filmens plot. Næste forsøg på at lægge tiden med ex-kæresten bag sig er (mindre dramatisk og) at kvitte jobbet og søge en stilling på et andet hospital langt væk. Tilsyneladende har man ikke arbejdsløshed i Thailand, for hun får straks det første job, hun søger på.
Kort efter hun er flyttet til sit nye sted, begynder der ikke uventet (nu da vi ER i en skrækfilm og nu hvor vi HAR set en lille halvnøgen unge, der ikke var der alligevel) at ske underlige ting: Hendes transistorradio tænder og slukker helt af sig selv, vandhanen ditto, og hun ser den irriterende knægt igen. Midt i det hele er der også en surrealistisk færdselsulykke, som måske og måske ikke finder sted i virkeligheden. Jeg er ikke helt sikker og hvad den gør i historien, udover at forvirre seerne, ved jeg endnu ikke. Jeg tror osse, du har regnet ud, hvorvidt jeg er ligeglad eller ej. Kvindens ex dukker osse op igen, slår hende i maven og skal til at voldtage hende, da han ser den lille tosseunge, som pludseligt dukker op og deler sig i tre (som om den ene ikke var nok!). Dette forfærder ham så meget, at vi ikke ser mere til ham i resten af filmen!
Senere sker der en hel masse, alt sammen i slowmotion og alt sammen afbrudt af tusind og een nats flashbacks! Hvis man klippede flashbackene ud, ville filmen vel løbe den halve tid. I kid you not! Dette er ikke ensbetydende med, at A HOUSE OF MAD SOULS er en dårlig eller kedelig film, det er den ikke, men man SKAL altså være af en rimelig tålmodig natur og ikke forvente EVIL DEAD-agtig horror-horror-horror i denne film! Der er en del scener, der nemt kunne ha været strammet op, sådan cirka med 50%. Jeg sad faktisk gennem en enkelt scene og tænkte, at hér var filmens klipper da vist faldet i søvn! Og så alle de skide flashbacks!
Det skal dog siges, at der er en del scener, der er ganske glimrende, bl.a. scenen af faderen, der henholdsvis læser tegneserier for sin døde søn, som han har gemt i sit hus i otte år (!!!) og den efterfølgende, hvor faderen giver samme søn karbad i kemiske væsker, for at han skal kunne holde sig endnu længere! Slutningen er osse meget overraskende to say the least. Den havde jeg virkelig ikke forventet, det viser sig nemlig... nej, det ska' du selv se (jeg afslører ikke slutningen, det er jo ikke MONDO FRANKO det her).
Hvis du kan lide gyserfilm, der bygger op langsomt og som ikke har blod, der sprøjter, så prøv at checke A HOUSE OF MAD SOULS, den er slet ikke værst og til 15-20 kr. fra DDDhouse er det til at overkomme. Filmen præsenteres godt nok i fullscreen, men faktisk gør dette forkerte format slet ikke noget, da filmen er i ret kitchede farver, og fullscreenformatet smasker den helt op i ansigtet på os og det virker faktisk ganske glimrende. Efter filmen er der en musikvideo med soundtracket på et par minutter, men den er nu ikke noget at skrive hjem om.
Altså ikke en dårlig film, det hele ville bare ha været meget bedre, hvis man havde kogt det ned til en tv-film på 40-50 minutter!
VCD'ens billedkvalitet er udemærket, den pixilerer noget, men det er bestemt ikke det værste, jeg har set (men altså heller ikke det bedste). Lyden er okay og for en gangs skyld behøver man ikke slå en venstre/højre-monokanal til for at vælge sprog, da der udelukkende bruges det thailandske originalsprog med fastbrændte kinesiske og engelske undertekster (undertekster kan som bekendt ikke fravælges på en VCD), som er store og læsbare (og vel at mærke ikke falder uden for billedet til trods for fullscreenformatet). Den engelske tekst er ligesom filmen: set både værre og bedre!
Aldrig publiceret anmeldelse fra STAY SICK!
Hvad SS-arkivet gemte
Monday, 28 March 2011
Bruce Lee i Ny Guinea (Hongkong, 1978)

BRUCE LEE IN NEW GUINEA
DK-titel: Bruce Lee i Ny Guinea (på coveret), Bruce Lee på Ny Guinea (på filmen)
Hongkong, 1978
DIR: C.Y. Yang
LæNGDE: 84 min.
DISTRO: (DK) [video]
INFO: fullscreen, eng. dub.
CAST: Bruce Li, Bolo Yeung + nogen andre.
review: Jack Lee
Hvis der er nogen, der tror, at en film med titlen Bruce Lee in New Guinea er en film med the one and only Bruce Lee, så kender de ikke ret meget til hverken karate- eller exploitationfilm! Sagen er naturligvis den, at der ikke er én "one and only Bruce Lee", men rent faktisk en hel bunke! Nå ja, misforstå mig ikke, der er (var) naturligvis kun een rigtig Bruce Lee, men altså også en hel bunke falske Bruce Lee'er. Ikke at de var direkte kopier, men de hed noget lignende for at cashe ind på Bruce Lees navn; Bruce Li, Bruce Lau, Jimbo Li (som også hed Bruce Li en overgang), Bruce Le, Dragon Lee aka Bruce Lei, Bruce Liang aka Bruce Leung, Bronson Lee, Conaan Lee, Jaguar Lee, Bruce Ly, og der var sikkert flere! Efter sigende var den bedste "Bruce" (og den der mest lignede originalen) Bruce Li, som også hedder Li Shao Lung og i virkeligheden Ho Chung Tao eller/og Ho Tsung-Tao, og det er altså ham, der er "Bruce Lee" i denne film!
I slutningen af 70'erne var man i Hongkong ved at løbe tør for idéer til karatefilm-plots, det velkendte "Master, they insulted our school"-tema var blevet genbrugt i een uendelighed (vel nok mest velkendt i Fist of Fury, som sjovt nok var... en Bruce Lee-film!!) og der var begyndt at komme en masse hybridfilm, hvor man blandede kung-fu-genren med andre fantasifulde genrer. Som Nils "the Sleazy Cowboy" Markvardsen nævner det i eXtase #1, kom der en hel række karate-westerns fra Hongkong, som var co-produceret med Italien (Nils anmelder The Fighting Fist of Shangai Joe i sit blad) og selv om Nils kalder hovedparten af disse film "bundskrabere", så synes jeg nu nok, at Stranger and the Gunfighter (aka Blood Money) med Lo Lieh (som desværre døde for nyligt) og Lee Van Cleef er ganske udemærket. En anden mere velkendt blandingsgenre er miksningen mellem karate- og horrorfilm, her bidrog selv Hammer-studiet med den velkendte Legend of the 7 Golden Vampires (aka The Seven Brothers Meet Dracula) co-produceret med Shaw Bros og med Peter Cushing, David Chiang, Shih Szu [som sammen med Lo Lieh også var med i Three Supermen Against the Orient, som var en af de bastard-sequals, der kom efter Three Fantastic Supermen, som jeg anmeldte i Obskuriøst #3, og hvis der er nogen, der har dén, må de eddermame gerne kontakte undertegnede!!!] og norske Julie Ege (som der var et interview med i et rimelig nyt nummer af Psychotronic Video) i hovedrollerne, og endvidere lavede de også den mindre kendte Shatter aka Call Him Mr. Shatterr (anmeldt i Obs #5/6) - også med Peter Cushing. Men der var naturligvis også andre, een af dem var Bruce Lee in New Guinea - en karate-horrorfilm med erotik smidt oven i!!
Bruce Li er ude at løbe en tur. Så blir han stoppet af en bande, der vil rulle ham, men han banker hele flokken. Så i det samme kommer en af Bruces venner kørende i bil. Da han ser de uheldige overfaldsmænd, der ligger på gaden, spørger han logisk nok om, hvad der er sket. Nåh, ikke noget, siger Bruce og som om det bare er det mest naturlige i verden, at der ligger nogle mere eller mindre bevidstløse fyre midt på gaden, siger vennen bare: Nå, jamen så kom med mig, jeg har noget, vi skal snakke om! ha ha! Nå, men vennen overbeviser Bruce om, at han skal tage med ham til en mystisk ø, hvor der bor et mystisk slangegudetilbedende folk, der gemmer på en eller anden stor slangegude-perle.
Da de kommer til øen sammen med to hjælpere, løber de naturligvis ind i den primitive stamme, der ledes af en sexet prinsesse, som - fordi de er så primitive - går rundt i leopardskinddragt, højhælede støvler og guldbælte, ha ha. Men stammens onde troldmand (hvad skulle han ellers være) pudser sine folk på den lille gruppe og selv om stammen er primitiv, har de dog alle lært kung-fu. Troldmandens hovedundersåt spilles såmænd af Bolo Yeung (den stakkels mand har vist opgivet alt håb om nogensinde at få tildelt andet end skurkeroller). Under nogen kampe kommer den lille gruppe væk fra hinanden og da Bruce Li ikke er kommet tilbage efter nogle dage, tager vennen og hjælperne hjem til Hongkong. Pludselig dukker Bruce dog alligevel op og forældrene tager ud og henter ham i lufthavnen... men Bruce er ikke længere den samme!!! Han opfører sig mærkeligt og ser helt anderledes ud... nå ja, dvs. han har fået skæg og ligner nu til forveksling Bruce Lee i Game of Death i de scener, hvor der blev brugt en dobbeltgænger (fordi Bruce var død), ha ha.
Først kan han ikke huske noget som helst, men hver gang hans kusine, som er lun på ham, kommer lidt for tæt på, ser hun en slange i stedet for Bruce og besvimer! Lidet aner de, at slangefolkets prinsesse har kastet en magisk formel over ham, for at holde andre kvinder væk!! Langsomt begynder den uheldige Bruce Lee-klon dog at huske det hele, som vi får at se i flashbacks: På øen kæmpede han mod den onde troldmand (med slangedødningehoved-maske og det hele!) og denne havde stukket en ring med gift ind i ham, men Bruce havde nået at spæne i sikkerhed, før han gik i brædderne (åhh, nogen af de scener er så hysterisk tåbelige, at det blir morsommere end enhver Gøg og Gokke-film). Nå, men heldigvis finder nogle af slangeprinsessens tjenerinder den forgiftede Bruce Li og bringer ham til hende. Et kort øjeblik vågner vores helt op og mumler "Jeg fryser". Åh nej, hvad skal de gøre??? Prinsessen ser ingen anden udvej, end at tage al sit tøj af, lægge sig oven på den sovende Li og rulle sin nøgne krop med sine rede-til-plukning fersken-agtige små bryster mod hans ligeledes nøgne krop!!!
Jeg skal ikke gå ind i flere detaljer af historien her. Selv om filmen går for at være delvis horrorfilm, så ville det dog være synd at sige, der er noget som helst gyseligt over den, nå ja, hvis man ser bort fra et par scener, hvor nogle uheldige kanaljer bliver smidt ned i en grube med rigtigt levende slanger, fuuuck!! Men Bruce Lee in New Guinea er altså alligevel ret herlig, det er noget trash, men så absolut noget underholdende trash, som bl.a. byder på nudety, fæle stammefolk, der alle er iført nittearmbånd og nittebælter som et andet tysk heavy metal-band fra 80'erne (og jeg mener også, der var dødningehoveder på bælterne), for slet ikke at tale om prinsessens bodyguard, som er en mand i en mølædt gorilladragt fra en tredjerangs legetøjsforretning i Taiwan!!! Der er kun tre hvide mennesker med og som de hvide djævle vi er, er de naturligvis onde. Der er også en neger og han er også ond. Troldmanden mæsker sig i villige piger og hans favorit-kung-fu-stil er ikke overraskende slangestilen!
Som jeg nævnte før, er der også noget nudety med [at bruge det danske "nøgenhed" lyder lidt plat, når man referere til en ingrediens i en film, så derfor "nudety"]. Det er godt nok ikke ret meget, men det er dog alligevel mere, end man tidligere havde været vandt til i karatefilm fra Hongkong. Som nævnt i begyndelsen af rev'et, blandede man en del genre i slut-70'erne og et af de områder, man åbnede op for, var at inkludere soft-porn. I nogle film, som i Bruce Lee in New Guinea, var erotikken blot et krydderi på filmen, andre gange var filmen mest en undskyldning for at vise bare damer, som fx Sex and Zen, som er blevet uhyre populær (ikke mindst pga. Any Yips medvirken, og man forstår hvorfor!!). Personligt synes jeg dog, at Sex and Zen er en ret kedelig omgang! Jeg har kun set den en enkelt gang i Chinatown Cinema i Melbourne i midt-90'erne og interessen for at gense denne gudsjammerligt søvndyssende tørvetriller, har ikke rigtig været til stede! Soft-porn-film, der er lavet udelukkende for at lave soft-porn, er oftest røvkedelige, da plottet som sagt blot er en undskyldning for at lave en pornofilm, der - fordi den netop er "soft", altså blød - mangler den vigtigste ingrediensdel i en pulefilm; nemlig folk, der gør det rigtigt! I Bruce Lee in New Guinea derimod, virker det fint, da filmen er en underholdende bad taste-film i sig selv. Læg i øvrigt mærke til, at det er sjældent, man ser Hongkongesiske kvinder afklædte i film. Ikke dermed sagt, at det er usædvanligt med nudety i Hongkongfilm, det er det ikke, men skuespillerinderne er så bare ikke Hongkongesere, men fra andre asiatiske lande. Hongkong-kinesiske skuespillerinder bryder sig ikke om at optræde nøgne, da de derved hurtigt får et dårligt ryg i HK.
Det var i øvrigt ikke alle sex-hybrid-filmene, der var soft-porn, Ghoul Sex Squad var fx en Mr. Vampire-agtig hardcorepornofilm! Ok, måske var settingen lige så meget en undskyldning for scener med "the ol' in and out", men modsat Sex and Zen, får seeren da i det mindste rigtig sex for pengene (nå ja, så "rigtig" det nu kan blive, når det er i en film). [check i øvrigt mit rev af filmen i BD #8].
Men tilbage til Bruce Lee in New Guinea: Musikken er hapset fra en af Sergio Leones pasta-westerns (kan ikke huske hvilken) og hver gang en eller anden indtager en typisk kung-fu-forsvarsstilling, siger det "wham-wham"!! Åh, hold kæft, man ligger bare flad af grin!! Og som om alt dette ikke var nok, leverer underteksterne en ekstra dimension til trash-niveauet. Oversætteren har virkelig gjort sit yderste for at gøre "undersættelserne" så elendige som muligt. Her et par eksempler: "You must fight them all and beat the great wizard" = "Du må nedkæmpe dem allesammen og blive den store troldmand"!! Eller hvad med denne: "I spared you once" = "Jeg fortryllede dig én gang...". Førstepræmien bør dog helt klart gå til en scene, hvor en af troldmandens håndlangere tiltaler ham med "Great wizard", som i underteksten bliver til "Store firben"!!!
Billedekvaliteten er desværre som rigtig mange af disse gamle karatefilm-ex-rentals, nemlig i fullscreen og med engelsk dub, men helt ærligt, så gør det sgu ikke så meget i en film som den her. Den danske kassette er virkelig en sjældenhed og mit eksemplar, som jeg fandt inde i Video Netto på Vesterbrogade i København og som stammer fra en udlejning, der var lukket, er det eneste, der kendes til blandt samlere af danske ex-rentals. Hvis du finder et ex, bør du bestemt købe det.
Det er ikke nødvendigt, at jeg siger det igen, vel? Bruce Lee in New Guinea er bad taste, men altså totalt nydebar bad taste!!
Saturday, 26 March 2011
Mankillers (USA, 1987)

THE MANKILLERS
aka Twelve Wild Women
DK-TITEL: The Man Killers
USA 1987
DIR: David A. Prior
DISTRO: Filmforlaget
INDSPILNINGSOMKOSTNINGER: $50
DK-VIDEO-INFO: fullscreen
CAST: some chicks
review: Jack J
I Colombia blir nogen under-cover FBI-agenter dræbt af hensynsløse slyngler, der tjener til dagen og vejen på drugs. De skånselsløse kanaljer ledes af en kanut, der ved hvodden FBI-agenterne tænker: han var nemlig selv FBI-agent engang (wow!). Hjemme i USA ved the über-FBI-boss ikke sine levende råd. Hvad skal han gøre? Hvad kan han gøre? Så pludselig får han en god idè!! Han havde engang en agent, en kvinde, som var hans næstbedste agent. Men han var nødt til at fyre hende, da hendes boyfriend, som tilfældigvis var hans bedste agent, skød og næsten dræbte hende for at få rovet fra et drug bust.
Og den selvsamme usympatiske renegade agent er nu ham, der volder problemer i Colombia (to gange wow!!). Nu, hvor den kvindelige agent er kommet over skudsåret, er hun flyttet ud i skoven, hvor hun lever afsondret fra andre mennesker, mens hun øver sig i bueskydning, så hun ka forsvare sig med andre onde mandspersoner!! Hun vil først ikke ha noget med the über boss at gøre, men da hun hører, at det er hendes gamle boyfriend, der står bag, er hun fyr og flamme efter at dreje nosserne om på ham.
Men wild og uterlig, som hun er, vil hun sgu ik' ha noget med mandlige FBI-agenter at gøre. I stedet vil hun samle en lille 10-mandshær af kvindelige kvinder, som ka ta af sted for at sparke mandsrøv. Så mange kvindelige agenter har man tilsyneladende ikke i FBI (!!!), så hun tar en tur i spjældet for at finde de mest outrerer, voldelige og frygtløse quinder, der findes øst for South Centeral LA!! Kvinder, der kan få selv møgsækkene i La Vida Loca (check doku'en, når den blir genudsendt på Discovery) til at se ud som strikkesøstre!!!
Nå, men de tar så ud i Colombias outback og sætter op en lejr for at lære morderkvinderne at kunne tackle narko-dealer-mænnerne. Så indtræffer det store øjeblik, hvor de drager i felten (dvs. halv-bevoksede skovområder), hvor de tuffe gimper så går rundt med store kanoner, som de dårligt nok ka bære og da de løber ind i nogle mænd, der skal plaffes ned, holder de på skyderne, som en nonne, der holder en... et eller andet!Jeg skal ikke forsøge at dykke dybere ned i denne meget komplicerede (not) historie, men blot nævne, at udover alt dette, så er der osse en hel del blodige skudsår, scener med kvinder, der løber rundt og træner (læg mærke til hende, der taber gajolerne ud af trøjen efter en tur gennem et kravlerør [eller hva den slags nu hedder]), absolut ingen dyre effekter eller locations. Billedkvaliteten på den danske video er derimod noget lort (Brahe-slang) og ser faktisk ud som en jævn fjerdegangskopi. Og det hele er garneret med typisk 80'er-powerrock.
Alle skuespillerinderne ser ud som gymnasiepiger og mit bud er, at filmen vel, inkl. catering fra KFC, har kostet 50$ at lave. Med alle disse ingredienser, så ville sådan en anmeldelse jo naturligvis have været lig med "værdiløs" - hvis da ellers slige anmeldelse havde været at finde i kulturelitetidsskrifter såsom Kosmorama eller endda Ekko, men heldigvis for dig, så sidder du jo lige nu med et RIGTIGT filmblad og derfor kan du jo som sædvanlig forvente individuel meningsdannelse og ikke bare gentagelse af noget, som en 105 år gammel hønisse-filmprofessor har stået og forelæst om på et eller andet universitet.
Sjovt nok, så fortalte herr Ovesen mig forleden (i et tog mod Valby, skide tidligt og efter at undertegnede havde sovet 1t45m natten forinden), at de da rent faktisk sælger Kosmorama på Kbh.s universitet!! (og nej, baby, de sælger ikke SS! - ikke om mine skriverier skal udsættes for "kultureliten"!!!).
The Mankillers er en herlig underholdende film. Jo jo, den er ganske og aldeles hjernedød (men det vidste du godt, ikke?), men en no-budget-film med 12 kvinder, der render rundt med store maskinpistoler i små, korte bluser og i shorts, kan vel aldrig være tidsspilde for sådan nogen som os, der hylder og ærer dumme film. Vel? At det er gennemført dumt, blir man såmænd forvisset om allerede, når man ser teksten på kassetten, hvor filmen sammenlignes med, get this; The Dirty Dozen (aka Det Beskidte Dusin), og så ku videoselskabet end ikke tælle, hvor mange kvinder, der er med, men skriver "13" på omslaget (som nævnt, er det kun 12, nemlig 10 tugthuskvinder + heltinden og en MP'er).
Jeg nævnte jo forresten FBI, og når du ser filmen, tænker du måske: "der blir sgu da ikke nævnt nogen FBI-agenter" men det gør der nu alligevel. Sagen er bare den, at oversætteren er et fjols! Den engelske dialog referere til "Feds" og af en eller anden obskur grund fordansker oversætterkvajet det til CIA, men eftersom Fed er en slangterm for medlemmer af Federal Bureau of Investigation, så ER det altså FBI!!
Anyway, hvis du finder The Mankillers, så køb den bare, men giv endelig ikke mere end højst 20 kr.!
Ikke noget mesterværk - men en underholdende skodfilm!
Monday, 14 February 2011
Forsider fra det gamle SS-arkiv
Endnu mere skrammel fra fortidens STAY SICK!-pulterkammer: En alternativ forside, der aldrig blev til noget. Billedet er fra den danske salgsvideoudgave af RUSSIAN TERMINATOR (aka Russian Ninja), instrueret af den svenske mesterinstruktør Mats Helge. Silden på omslaget med 80'er-håret er danske Helle Michaelsen, som var Playmate i 1988. Hun var også med i ELVIS HANSEN. Kort efter filmens tilblivelse forsvandt hun ud i glemslens mørke (hvilket er synd, for hun havde bare de bedste babser). Forsiden blev lavet, fordi jeg havde en plan, om at finde hende og lave et dybdeborende interview. Nedenfor er et clip fra filmen, hvor man rigtigt kan nyde Helles skuespilstalent.
.png)
.png)
%20_01.png)
%20_02.png)
.png)


.jpg)






