Showing posts with label Tardi. Show all posts
Showing posts with label Tardi. Show all posts

Saturday, 4 April 2026

"GRIFFU" - af Tardi & Manchette (Carlsen Comics, s/h, 60 sider, 1982). Endnu en anmeldelse i rækken "Skrevet med venstre hånd på højst 7 minutter"


 

Jeg har haft Tardi og Manchettes "Griffu"-album stående på hylden i adskillige år uden at læse det, men så for nyligt købte jeg nogle album-lots på fjæsen (se tidligere opslag), og et var fra en sælger, som auktionerede helt nye, ulæste albums fra 80'erne. Jeg vandt en Tardi-auktion, og det var jo vældig dejligt. Det betød dog, at ud over adskillige albums, jeg manglede, så ejer jeg nu TO ex af "Griffu" - og så er det vel efterhånden på tide at få læst skidtet.
 


Plottet er næsten uvigtigt. Ren kliché. Settingen er den samme, som vi har set 100-vis af gange i kriminalfilm fra USA: En privatdetektiv sidder på kontoret, og en dulle kommer ind med en historie, som tydeligvis er en plade. Men hun har pæne ben, så privatsnuden ta'r jobbet og kommer snart til at fortryde det så inderligt. Tæsk hele vejen rundt, dyppelse af sjoveren, kugler i kranier, løgn, latin og endnu flere lamseben med slesk tale og grimme karle med uhensigtsbare planer. You know the drill. Men det her er ikke amerikansk. Det er fransk. Og det er ikke bare fransk - det er Tardi. Mere sarkastisk, mere europæisk, mere 80'er-upolitisk korrekt, mere mørkt og dårlig slutning, end yankeerne kunne forestille sig det fortolket med deres Hollywood-dåselatter og happy-ending-fløde. Og Ole Steen Hansens oversættelse er lige i skabet (eller skridtet). Klart anbefalelsesværdigt - omend almindelige tegneseriefans, der hellere læser Asterix, nok vil klynke over, at det er aaalt for grimt. Personligt elsker jeg Tardis "grimhed" i stregen. 

Desværre aldrig genudsendt på dansk, så det er albummet fra 1982, man er nødt til at forsøge at opdrive - hvis man skal have det på dansk. Jeg gætter på, at det findes i nyere udgaver på engelsk. 

PS: Og et spark i hovedet til mig selv for at vente så længe med at læse "Griffu"!!!









Thursday, 9 May 2019

Tardi-klon modtages med kyshånd når nu Tardi ikke selv gider


Mens man ærgrer sig over, at Tardi ikke kan nosse sig sammen til at gøre "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 10 færdig, så må man jo tage til takke med hvad der umiddelbart ligner en Tardi-klon; Pierre Winingers tre albums om "Victor Billetdoux" for første gang komplet på dansk i denne nye, flotte intégrale. Yay!

 Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er god eller skidt. Jeg har ikke læst Carlsens tidligere udgivelser (de begyndte af sære grunde med nr. 2). Men umiddelbart ser det fedt ud. Hvis man er interesseret, skal man skynde sig. Udgivelsen er en crowd funding-udgivelse, og der er under 10 ex tilbage af den dansksprogede udgave (det danske tomands-forlag E-voke har også udsendt en engelsk udgave - det er iø deres første udgivelse).


Albummet kom lynhurtig, efter at jeg havde betalt, og det er dejligt med en personlig hilsen i kuverten. Hvis jeg skulle foreslå forlaget noget, så er det at bruge stive papkuverter, a la dem Fantask bruger, i fremtiden. Jeg har desværre dårlige erfaringer med kombinationen tynde boblekuverter & tegneseriealbums.

I øvrigt fedt, at de tre albums forsider er gengivet i FULD størrelse i albummet.