Jeg faldt over et klip med Patty Smith på YouTube, hvor hun snakkede lystigt væk om Lou Reed. Klippet stammer fra en amr. dokumentarfilm om Reed med titlen LOU REED: ROCK AND ROLL HEART fra 1998. Den slags kan man jo gerne finde i komplet form på YouTube, men jeg søgte og søgte uden held. Endelig fandt jeg den på et eller andet russisk site. Det er vist et helt legitimt site (!). Brugeren, som har lagt den op, har fastbrændt spanske undertekster, men lyden er heldigvis den originale.
Nu er det godt nok ikke, fordi jeg har set specielt mange dokumentarfilm om Lou Reed, men et par stykker er det blevet til, og denne synes jeg faktisk er ret god i forhold til de andre. Der bruges både gamle optagelser og nye interview-bidder lavet her til filmen (eller nye i 1998 i alt fald).
På Archive fandt jeg også et fint interview med dokumentarfilmens instruktør, Timothy Greenfield-Sanders(ifølge noterne oprindeligt bragt 3.3.98). Lou Reed-filmen er hans debutfilm som instruktør. Det er ikke muligt at embedde interviewprogrammet her, men her er direktelinket til det på Archive.
Jeg så denne dokumentarfilm for et par timer siden. Jeg har aldrig været i New York og selvsagt aldrig været i Kims videobiks, men man har selvfølgelig hørt om den (jeg er ret sikker på, Michael Weldon har skrevet om den i Psychotronic Video). Og dokumentarfilmen her er fed. Faktsik VILD!
Instuktøren går i gang med at lave en film om videobiksen og ender ikke blot med at lande i Italien, hvor hele indventaret fra Newyorker-butikkens inventar ender op, men også med stort set at tyvstjæle det hele for at bringe det tilbage til New York - stort set fordi han får video på hjernen. Se traileren her ovenfor og se filmen på Filmstriben eller Tubi TV (gratis, men brug vpn).
Den nye dokumentarfilm om Art Spiegelman, DISASTER IS MY MUSE, i serien "American Masters" (tv-stationen PBS, USA, 2024) er nu tilgængelig helt gratis (og lovligt) på PBS's egen YouTube-kanal. I Blu-ray-kvalitet! Men bliver den liggende? Det vides ikke, så se eller download den, før den forsvinder!
EDIT: PBS har taget filmen af og lagt den op igen mindst to gange, så hvis den ikke ligger i mit indlæg, når du læser dette ... så befinder du dig altså i en periode, hvor den er lukket ned. Om den kommer tilbage igen-igen? Who knows. Svensk tv har også vist den, men om de har den liggende lige nu ...? I alt fald skal du bruge en vpn. Men ellers må du se, om du kan finde den andetsteds, evt. leje eller købe. Desværre er der vist ingen udgivelse på fysisk format.
Selv om den er lavet til tv, er den i spillefilmslængde (den fik også biografpremiere derovre). Personligt syntes jeg, dokumentaren er rigtig god. Eneste anke må næsten være, at den ikke er lang nok! Jeg havde f.eks. gerne set mere om RAW Magazine. Vi møder i øvrigt også Robert Crumb (og flere andre tegneseriefolk, ikke mindst Crumbs kone, Aline) i filmen.
Jeg lægger både film og trailer op her i opslaget.
NB. I filmen indgår også et dansk (mildest talt uheldigt) indslag (i cirka 2-3 sekunder. Scroll helt ned i indlægget).
Roger Corman (tv) og Vincent Price formodentligt engang i 60'erne
Roger Corman døde forleden. Ja, det har du sikkert hørt om, hvis du interesserer dig for de lidt mere billige amerikanske genrefilm. Han blev 98. Roger Corman var kongen af B-filmene. Der findes andre nævneværdige personager udi samme felt, men ingen bestrider ham tronen. Han sad der alene, alvidende, alherskende. Og med et bagkatalog (både som instruktør og allermest som producent), som de færreste kan konkurrere med (kan nogen mon?). Og et positivt ry, som de færreste ligeledes kan konkurrere med. Folk på toppen har det med at have lig i lasten. Et eller andet sted viser de sig at være en skidt karl alligevel, når der graves lidt. Ikke så Roger Corman. Så skal han i alt fald have skjult det gevaldigt godt. Jeg har aldrig hørt noget. Og jeg har kendt til Roger Corman i 35 år nu. Det er så længe siden, at jeg næsten bør skrive det med dobbelt-a i stedet for å.
Det begyndte i London som så meget andet, hvad angår Yours truly. Jeg checkede naturligvis også dengang fjernsynsprogrammerne i avisen. Og på et eller andet tidspunkt i foråret 1990 havde jeg opdaget, at BBC 2 ville vise en række gamle gotiske gyserfilm. Det viste sig at være Roger Cormans såkaldte Poe-serie. Corman lavede i midten af 1960’erne intet mindre end otte film baseret på Edgar Allan Poes historier. Nå ja, en af filmatiseringerne var snyd, det var i virkeligheden en film drejet over en H.P. Lovecraft-novelle! Men Roger skal ikke høre eet ondt ord for det herfra.
BBC 2 viste hele baduljen – og mere til. Man fabrikerede også en todelt dokumentar til lejligheden med titlen The Curse of Corman. I omkring en halv time snakkede Roger udelukkende om Poe-filmene og tiden under produktionen. Luksus for en horrorfilmentusiast at se og høre – dengang såvel som nu. Så vidt jeg husker, blev de to afsnit bragt lige før de to første film.
Jeg skal forskåne læseren for årstal og endeløse lister over Cormans store produktion. Den slags kan læses andetsteds – ikke mindst nu, hvor Kong Corman, kongen af B-filmene, har stillet sutskoene. Men sjovt nok er der næppe nogen af de mange omtaler, som ignorerer Poe-filmene – and rightfully so. De bør nævnes. De var gode. De er stadig gode. Ser unge horrorfilmfans dem? Jeg ved det ikke, men hvis ikke de gør, bør man træde dem i ansigtet.
Flere år senere, og i en anden verdensdel, købte jeg et eksemplar af Rogers bog "How I made a 100 movies in Hollywood ... and never lost a dime". Jeg husker stadig tydeligt at sidde i sofaen i Sydney og læse den (og læs den endelig, der findes adskillige udgaver med mindst tre forskellige forsidemotiver!). Mange år senere fik jeg også fat på et par dokumentarfilm på hjemmeformat (HOLLYWOOD'S WILD ANGEL, 1978 og CORMAN'S WORLD - EXPLOITS OF A HOLLYWOOD REBEL, 2011), men det er jo min egen historie, ikke Cormans.
Og Roger Corman døde forleden. Og man kunne sige, at med ham dør B-filmen. Men det ville være dumt. B-filmen lever i bedste velgående. Eller… nå ja… den lever i alt fald. Åbenbart har de unge instruktører (og de ældre) det ikke nemt i disse år, når det gælder finanserne, fordi folk stjæler filmene i samme minut, de er udsendt, og lægger dem op til gratis afbenyttelse på det verdensomspændte internet. Det må være svært at lave lowbudget film under de omstændigheder. Men det er en anden snak til en anden artikel. Problemerne til trods holder nogle af nutidens folk ved alligevel, simpelthen fordi de brænder for det. Det samme gjorde Corman, og det er vi rigtig mange, der bør takke ham for på vores grædende knæ. Tak for filmene, Roger. Wish you were here, snøft.
The Curse of Corman
Jeg optog i sin tid de fleste af de otte film fra BBC 2 (jeg missede et par af dem, og i den forgangne tids tågede tåge husker jeg ikke hvordan eller hvorfor, at det kunne gå så galt) og de to dokumentarudsendelser ligeså. I dag er det filmene på Blu-ray, jeg kan hive frem (alle på nær en enkelt, som jeg endnu ikke har fået fat på – på Blu-ray altså). Men den todelte dokumentar The Curse of Corman findes desværre ikke på officielt hjemmeformat, mig bekendt. Men heldigvis har en venlig sjæl uploadet dem begge til YouTube. Og nej, det er ikke mig. Jeg har stadig mine gamle bånd, men de ligger i en af de mange flyttekasser i det skumle hus på højen, hvor jeg bor. Så tak til den ukendte YouTube-fyr. Jeg lægger dem her nedenfor. Løbetid cirka 30 minutter sammenlagt. Du bør se dem.
Jeg har netop set denne over to timer lange dokumentarfilm om det amerikanske punk/heavy rock-band Melvins. Jeg kender intet til gruppen eller dens musik, men dokuen så interessant ud, og den har bestemt fået mig til at ville checke nogle af deres plader ud.
Pga. navnet troede jeg tilbage i 90'erne, at der nok var tale om fjollerock. Well, jeg burde sparke mig selv i hovedet for ikke at checke dem ud noget før. Der er tale om virkelig heavy musik. Dokuen ligger på Tubi TV.
Jeg må indrømme, at den fransk-tyske tv-station ARTE TV er ved at blive min favorit-tv-kanal. De bringer pænt mange rigtig gode selvproducerede dokumentarfilm. Fra tid til anden dukker et par af dem op på DR - ofte i international udgave med engelsk voiceover. På den franske og tyske version af kanalen finder man mestendels programmerne/filmene med fransk og tysk tale, og så er det man ærgrer sig over, at man aldrig fik lært fransk. Men tysk går heldigvis an (Når det så er sagt, skal det dog også tilføjes, at det faktisk ærgrer mig så meget, at jeg ligefrem forleden googlede, hvor længe det vil tage at lære det skide frøgnaskersprog!! Men at begynde at lære et nyt sprog her i en fremskreden alder er jo sikkert skide besværligt, og hvem gider også det). Men på ARTE's international side lægger de også flere og flere ting ud med engelske undertekster (og andre sprog som polsk og den slags unaturligheder).
I nat engang sad jeg så og glanede ARTE's glimrende dokumentar om Bernardo Bertoluccis film LE DERNIER TANGO À PARIS - om end nok mest kendt uden for Frankrig som LAST TANGO IN PARIS. I de danske biffer kørte den som "Bar røv og smør på baguetten i Paris" (no, not really). Den er fra 1972 og har Marlon Brando og Maria Schneider i hovedrollerne. Og ja, der tales også en del om "dén" scene. Voldtægtsscenen. Man kan selv læse op på det, men den kom til at præge skuespillerinden resten af livet (hun gik bort i 2011).
Dokumentarfilmen har interviews med instruktøren, en del af holdet bag, og Maria Schneider. Marlon Brando stillede træskoene samme år (altså 2004), men om han blev spurgt om at være med, må man selv gætte sig til. Man kan i alt fald spare sig at vente på at han dukker op. Dokumentarfilmen løber 53 minutter og kunne nemt have været længere. Den ligger på ARTE's hjemmeside indtil 31. juli 2022, og den ligger frit tilgængelig - altså ikke noget med VPN eller noget.
UPDATE (30.07.22):Jeg har uploadet dokumentarfilmen til YouTube. Desværre er man nødt til at logge ind for at se den. De små poder bliver jo tydeligvis skæmmet på sjæl og sind ved at se sådan noget snavs - ja, altså det mener ejerne bag YouTube vel sagtens. Man kan også lavet nogle fixfaxerier, så man ikke behøver skulle logge sig ind, downloade et lille program, men det må du selv google (jeg har glemt, hvordan man gør).
