Det er sjældent, at filmpremierer får den store omtale i dag, hvad angår krav om forbud og censur. Men i 1969-71 var det anderledes. Jeg fandt forleden en håndfuld artikler om den italienske mondo/dokumentarfilm FARVEL TIL AFRIKA (aka Africa Addio, Gualtiero Jacopetti/Franco Prosperi, 1966) (jeg har endnu ikke fået tilført præcis dato og avistitler, men de findes alle via Mediestream). Jeg har ingen anelse om, hvordan sagen endte, men jeg antager, at filmen blev pure frifundet. Den udkom i alt fald mange år senere på dvd fra AWE (den står på hylden, men jeg har ikke set den. Min gamle engelske ven i det svenske, Jason Meredith, har omtalt den her) - og helt uden den store mediebevågenhed.*
*Jeg postede i øvrigt stort set samme indlæg på facebook i går eftermiddags og ganske ligesom AWE's dvd-udgivelse uden nogen egentlig form for kommentering bortset fra et par fra the usual suspects (dvs. d'herrer Larsen og Barbano). Sådan synes jeg, det har været længe, og det bliver værre og værre. At forsøge at skabe debat på fjæsen om de filmrelaterede emner, som jeg selv ville mene var nørdede og psykotroniske (gamle TV-udsendelser, filmcensur, gamle biografer, osv) nærmer sig en ørkesløs ørkenvandring. Nå ja, med mindre det handler om de nyeste Netflix-horrorfilm. Og selv da er debatten til at få øje på. Enstavelses-kommentarerne flyder, men ellers ...
Jeg undrer mig lidt over, hvor alle de gamle mere energiske filmfans forsvandt hen. Dem, der gerne ville snakke film ad nauseam. Måske fik de familie og karriere. Måske fik de bare nok. Og før nogen siger det: Jo, jo, jeg overdriver en smule. Det har jeg muligvis for vane. But still.
Jeg ser iø, at Søren Jacobsen i går postede et Velkommen til bloggen-indlæg på SKRÆK OG RÆDSEL. Det ligner sådan et indlæg, som skal gøre det ud for en hilsen til nye læsere, som i fremtiden måske falder over bloggen. Og den slags virker i sagens natur bedst, hvis det er det nyeste indlæg - altid. Med andre ord, skal vi gætte på, at Søren hermed sætter punktum for blogskriverierne? Han har tidligere omtalt, at han arbejder på noget "andet" - hvad det så end er. En bog måske?
Hvem eller hvad er der ellers tilbage derude? Om ikke andet fortsætter Henrik Larsen ufortrødent med Obskuriøst, og hurra for det! I oplag, som ville gøre en debuterende digter flov (jeg citerer frit Larsen her). Bloggen du læser her (og den engelsksprogede storesøster, som har ligget i dvale det sidste års tid)? I have no idea. Så længe det er sjovt, og al det der. Men er det sjovt? Jeg ved det ikke rigtig. Bloggens 3-5 læsere følger selvsagt spændt med, men hvad der sker fremover ... har jeg ingen anelse om. Jeg har vist adskillige gange annonceret dens lukning, så det vil jeg lade være med. Måske.
