Så kom vinteren. Satan og helvede!

Uff, så er vinteren kommet! Dén kunne jeg nu ellers godt ha' været foruden. Man har en herlig balkon, og nu er det bare for koldt (skide koldt) at sidde derude. Og med mindst fire måneder til næste varme måned, så er det til at kaste op over. 

Jeg hører, at der er folk i varme lande, som savner fire årstider. De sku' ha' nogen tæsk, de tumper i varme lande! Jeg har ikke engang nogen støvler og må vente til den første, før jeg får råd. Det er et hårdt liv, vi lever. Men det kunne have været værre - man ku' ha' boet på Island eller i Finland. Kunne du forestille dig det? Finland. For satan da! 

Nede i videobixen anno 1980'erne

 

Hmm, den her video har jeg da vist aldrig fået postet her på bloggen, hva'. Bedre sent end aldrig. 

Følgeteksten under videoen lyder:

Engang i 80'erne tog jeg et videokamera med ned i den lokale videobiks og filmede lidt af deres udbud i videokarrusellerne, mens jeg overvejede, hvad jeg skulle leje den aften. Følg med på en tur tilbage til engang i 80'erne (måske er det 1982, måske er det 1988, jeg glemte at skrive dato på båndet!). Jeg beklager, at billedet er lidt uklart, men - du ved - optaget på video! Og til sidst løber båndet bare ud.

Og ja, det er min video. Filmet engang i 80'erne - og hvis du tror på dén, har jeg en bro at sælge dig (det kan stadig irritere mig, at jeg fik sagt "dvd", men nu er det for sent at redigere ud, eftersom nogen allerede har kommenteret på det, aiii). Haha. Vi har kun det skæg, som vi selv sidder på, som en pige engang sagde til mig. Det var også for længe siden, og før de begyndte at barbere det af. 

Nogle af de allerførste anmeldelser jeg læste som spirende entusiast af ANDERLEDES FILM - men som siden er blevet "lost in the shuffle" i historiefortællingen (anmeldelserne, ikke filmene!)

Filmanmeldelser over to sider i Moshable nr. 8 (1990) 
(Scan: 300 dpi)

Når danske filmfans skal genfortælle historien om at opdage horror- og genrefilmen i 90'erne, så er det gerne bladene Inferno og Bloody Darlings, som trækkes frem. Men blandt tidlige danske fanzines, som havde stor betydning i udbredelsen af genrefilm, hvem husker da bladet ... Moshable??? Sikkert kun de færreste. Men jeg gør i alt fald. Og rent faktisk var det med Moshable, at det hele startede for undertegnede (hvad angår danske blade). Ikke med Inferno, ikke med Bloody Darlings, men med Moshable. 

Jeg genfandt forleden et nummer af netop Moshable (nr. 8), som jeg ikke havde set i ret lang tid. Bladet var et dansk punkrock-fanzine, som udkom i slut-80'erne og hele vejen gennem 90'erne - og med base i det nordjyske! 

Bladets bagmænd og redaktørteam hele vejen fra start til slut var Lars Krogh og Simon Nielsen, som begge senere gjorde sig kendte på forskellige alternative "pop-scener" (her mener jeg popkultur, og ikke "pop" som sådan. De ville sikkert begge træde mig i ansigtet med udtrådte gummisko og lort på sålen, hvis det var dét, jeg mente, arrhaha). Lars Krogh startede senere hen 7-tommersinglepladeselskabet Bad Afro Records (oprindeligt som underafdeling til Moshable), som meget senere også slog sig på LP-plader og cd'er. Simon kommer vi til senere. 

Jeg købte alle numrene, som de udkom i årenes løb fra første nummer i 1987 og til sidste nummer 13 år senere. Bladet nåede at udkomme i tre forskellige årtier og to årtusinder. Og personligt nåede jeg at bo i tre lande og på tre kontinenter i den tid (ja, ja, jeg ved godt, the UK ikke er et kontinent!!). Jeg fik dog stadig tilsendt bladet. Jeg husker at ligge i sengen i lejligheden på Toorak Road i Melbourne og læse Moshable.

Moshable nr. 8: Forside
(Scan: 300 dpi)

Det er med andre ord 34 år siden, jeg fik dette nummer tilsendt fra en af redaktørerne i Danmark. Dengang boede jeg i London (i Barons Keep nær Barons Court - lige over for Barons Courts tube station i London for at være lidt mere præcis. Lige udenfor stod en telefonboks!).

Bladet var som nævnt et fanzine om punkmusik (senere opdagede man garagerocken og dækkede den rigtig meget), men cirka fra dette nummer begyndte den ene redaktør, Simon Nielsen, også at skrive om interessante, anderledes film. Og det var blandt andet her, at jeg i sin tid begyndte at opdage denne undergravende virksomhed, når det kommer til cinematisk kultur. Der var en håndfuld blade, mest fanzines, som jeg læste i slut-80'erne om horror-, weirdo- og trashfilm. Og som jeg i dag kan takke for at introducere mig for en masse af denne "underholdning", som lå langt fra Hollywood-fabrikken. Fanzines som In the Flesh, Grim Humour (også om punk- og alternativ musik, og som også havde velskrevne artikler om film), Fangoria og altså Moshable (NB: Man behøver ikke sende et vredt læserbrev: Jeg er godt klar over, at Fango ikke var et zine, men jeg købte det altså dengang).

Når jeg genlæser anmeldelserne i dette nummer af Moshable, så kan jeg stort set huske dem ord for ord. Jeg tror egentligt ikke, at jeg læste dem mere end en gang eller to, men ordene i disse anmeldelser sidder alligevel godt ankeret i hukommelsen. Den slags sker ikke mere. Måske var det, fordi de var blandt de første af den slags, jeg læste. Eller måske er det bare sådan, når man er så ung. Så fæstner det læste sig langt stærkere. Men Simon Nielsen (som jeg i dag ingen kontakt har til, det samme gælder Lars Krogh) skal i alt fald have stor tak for at bringe det alternative filmstof ind i bladet. Filmdækningen fortsatte, så vidt jeg husker, helt frem til slutningen 13 år senere. Simon N. blev også fast skribent på mange danske filmfanzines i pænt mange år frem, inklusiv debutnummeret af mit eget første fanzine, da jeg i 1994 udgav Banned in Britain. I dag har han vist trukket sig helt tilbage fra skriverierne. 

Når man kigger på de anmeldte titler i Moshable nr. 8 (som den ærede læser selv kan checke ved at klikke på scannet foroven her i indlægget), tænker man sikkert: "Klassikere!" Men tilbage i 1990 var mange af disse film ikke "kendte" eller allemandseje, som de er i dag. Husk på, at rigtig mange af dem heller ikke kunne købes på hjemmeformat. "Hjemmeformat" betød i øvrigt kun videobånd. Og udbuddet af, hvad der kom på sell-thru-video var altså stærkt begrænset, når vi sammenligner med, hvad der i dag kan ses alle vegne. Ofte var det en lejevideo, man måtte ty til - eller en overspillet kopi af en lejevideo! Dvd'en var stadig 10 år ude i fremtiden, og streaming fandtes kun i fantasifulde science fiction-forfatteres historier. 

Moshable nr. 8 indeholdt i øvrigt også en stor artikel (vist nok skrevet af en tysker) om Dario Argento. Dette var den første artikel, jeg læste om splatterfilm-kongen fra Italien, som han dengang blev omtalt som. 
EDIT (9.11.2024): Arrrgh!!! Sådan går det nogle gange, når man skriver artikler ud fra hukommelsen frem for at rent faktisk checke fakta! Artiklen om Argento er IKKE i nr. 8, men derimod i nr. 6! Nå, men om ikke andet fandt jeg et link til et nyt upload af nr. 6; denne gang på Archive. Læs det her. Nr. 8 indeholder derimod så til gengæld en artikel om Alejandro Jodorowsky af ingen ringere end Steen Schapiro.
På et eller andet tidspunkt i 1990 så jeg Argento-film igennem en hel nat, da Scala-biografen i King's Cross kørte en all-nighter med Argento som tema (der er for nyligt lavet en stor dokumentarfilm om Scala-biografen aka Scala Cinema Club. Se den!). Jeg var så begejstret, at jeg gik hjem og skrev en anmeldelse af en af dem, nemlig Creepers (som jeg senere lærte hedder PHENOMENA i hjemlandet), og sendte den (med gammeldags post) til Moshable-redaktionen i håbet om, at de ville trykke lortet. Skrevet på en gammeldags (om end elektrisk) skrivemaskine. Men ak, de ville ikke trykke denne min glorværdige debut som anmelder, og den kom retur (også med snailmail. Og i øvrigt heldigt nok, at de sendte den tilbage - dengang havde jeg selvsagt ikke lavet en kopi!). Svaret var, at de allerede havde fyldt det næste nummer og derfor ikke havde plads. Hvorfor fa'en de ikke bare beholdt min anmeldelse til det efterfølgende nummer, må guderne vide. Jeg har stadig anmeldelsen et eller andet sted, men kan ikke finde den i rod... eh, arkiverne. Jeg ved, at den ligger i en bog eller et blad. Hvis jeg finder den, bør jeg trykke den et eller andet sted - om ikke andet så her på bloggen. Det var som nævnt min allerførste anmeldelse nogensinde. Jeg husker absolut intet fra den - ud over at den er på engelsk. 

MOSHABLE udkom med 20 numre mellem 1987-2000. Det sidste nummer havde blandt andet et stort interview med THE CRAMPS (jeg har scannet og lagt det op her på bloggen. Check selv indekset). 

Nr. 1 var på dansk. Nr. 2-20 var alle på engelsk, fordi næsten ingen i Danmark gad købe bladet. Jeg husker, at en af redaktørerne skrev til mig og nævnte, at oplaget på et tidspunkt var på 1000 ex (eller måske var det 1500-2000, jeg har glemt det præcise oplag, men det var i alt fald ret stort for et dansk fanzine), og ud af dette oplag blev kun de 100 købt af danskere. 

Bladet er desværre stort set glemt i dag. De gamle numre kan ikke købes nogen steder og dukker vist kun sjældent op i brugt stand - og selv når det sker, er der ikke engang den store interesse. Ikke engang ikke fra punkernes side. Det sidste kunne skyldes, at Moshable jo ikke var et af de "legendariske" blade. Der var ikke tale om et blad udsendt af den første generation af københavner-punks (eller Århus-punks) fra cirka 1978. Og Moshable tog en langt mere selvironisk attitude end de spyttende punkere et tiår tidligere. Lars og Simon (og andre skribenter senere hen) var ikke bange for - endsige sene til - at tage pis på sig selv og på den scene, de var en del af. De var i virkeligheden meget udanske. 

Jeg faldt over et opslag med par numre af Moshable, som en nordmand havde sat til salg i en gruppe på facebook ("Dansk punk"-gruppen) for et års tid siden eller to. Og der var absolut ingen interesse fra medlemmernes side - bortset fra en enkelt, som (svjh) spurgte, om sælger havde numre af Iklipsx til salg (dvs. et af de tidligere zines fra ca. 1978 - meget apropos min kommentar fra før). Det er vel nok også ret sigende, at Moshable ikke er nævnt på listen over danske punk-zines på hjemmesiden over "Dansk punk og new wave historie 1977-2002". Men okay, når man kigger nærmere på dét site, er det tydeligt, at det er mange år siden, det sidst er blevet opdateret. I alt fald kudos til den eller de navnløse bagmand/mænd for i det mindste at holde sitet flydende i Cyberspace. Bemærk, at man rent faktisk kan downloade adskillige gamle fanzines der, inkl. netop Iklipsx (og Lost Århus + flere). 

Numre af Moshable findes vist ikke derude i Cyberrummet i pdf-stand eller lignende, bortset fra måske et enkelt nummer (nr. 6, som jeg fandt på et tidspunkt for længe siden), men det må du selv lede efter. EDIT: Som nævnt længere oppe fandt jeg et link til nr. 6. 

De bands, som Moshable-staben skrev om, var heller ikke den slags, som typisk blev opdaget af mainstreampressen. En mainstreampresse som engang imellem pudsede glorien ved at skrive om den "alternative" musik. Hvor mange gange kunne man i mainstreampressen genfortælle historien om Sex Pistols og The Clash? Well, tælleren er stadig ikke stoppet, for det er stadig Sex Pistols' historie, man genfortæller, når punkens historie skal genfortælles til de store brede masser. Jeg husker ikke at have læst noget om disse bands een eneste gang i Moshable. Her var det undergrunden, man dækkede. At noget af den undergrund så senere hen opnåede at sælge mange plader, er så en anden side af sagen. 

Men nu kører skribenten vist ud ad et af de berømte sidespor her. 

Det var sjovt, fedt og cool at genlæse Simon Nielsens gamle anmeldelser på disse to sider fra 1990. Måske skulle man hive en af filmene frem og se her i aften. Jeg behøver ikke engang at skulle grave en halvsløret tredje-, fjerde-, eller femtegangs-videokopi frem ... med båndrul og utydelige undertekster på hollandsk. What a wonderful world we live in. Jeg savner dog stadig engang imellem at modtage et nyt nummer af Moshable - fyldt med bands, jeg på ingen måde kendte - og stadig ikke kender. 

Moshable nr. 8: Leder + side 3
(scan: 600 dpi)

POUL NYRUP-FILMENE UDGIVES ENDELIG PÅ DISK!!!

 STOP PRESS - STOP PRESS - STOP PRESS - STOP PRESS

Nej, det er ikke en forsinket aprilsnar!!! Poul Nyrups tre danske psykotroniske film fra 1963-65 udgives nu på ... 4K!!!

Udgivelsesdato: 1. december 2024

STENBROENS "HELTE" (den bedste danske film nogensinde)

+ VILLA VENNELY

+ MELLEM VENNER

Indledning til min artikel i STAY SICK! nr. 3 fra 2002
Bladet er for længst udsolgt, men kan læses gratis online

Det er jo helt vildt. Det er Nicolas Winding Refn, som udgiver dem. Jeg havde godt hørt for et års tid siden, at han havde købt filmene, men jeg vidste ikke, om der blot var tale om de fysiske prints, eller om det også gjaldt copyright til udgivelse. Well, nu kommer de altså. Og det samme gør Refns egne tre PUSHER-film: Der er nemlig tale om et boxsæt med alle seks film (+ den der doku om Refn, GAMBLER). Det bliver stort!

Jeg skrev jo som bekendt en laaang artikel om POUL NYRUP og trykte i mit fanzine ***STAY SICK! nr. 3*** for over 20 år siden. Dengang var Nyrup fuldstændig glemt og ukendt af ALLE. Min artikel førte til, at filmene blev opdaget af en masse fans og ikke mindst af Natfilm Festivalen, som efterfølgende viste dem (de stjal også bidder af min artikel til online-liner-notes - helt uden credits. Jeg bærer stadig nag [diabolisk latter]). 

Om Refn har læst SS #3, aner jeg ikke. Han og Peter Peter købte (sammen) SS nr. 4, engang jeg mødte dem inde i VideoNetto på Vesterbrogade.

Jeg hører, at den nye box vil indeholde en 80 siders booklet/bog, så jeg håber bestemt, at vi nu endelig får alle de ting at vide, om jeg ikke havde mulighed for at fremskaffe for over 22 år siden. Jeg aner ikke, hvem der skal forfatte den. Man synes jo, at de selvsagt burde inkludere min 22 år gamle artikel - om ikke andet så for at fremvise en fan-hyldest til Nyrup - men det er jeg sikker på ikke sker. Men den kan dog stadig læses og skulle nogen være interesseret, så plejer jeg at linke til den (og resten af mine blade), som i dag for længst er lagt op på Archive Org (ikke af mig selv, men flere af læserne).

Desværre er sitet dog nede i disse dage på grund af en ond hacker, men det kommer forhåbentligt op igen snart. Jeg lægger i stedet her et link til artiklen her på bloggen. Den har desværre ikke de flotte fotos fra bladet med (læs: gustne sorte klatter, der skal gøre det ud for billeder). Men så'n er livet bare. Suck it up, asshole. Haha.

EDIT (29.10.2024): Nu fungerer Archive igen, og STAY SICK! nr. 3 kan læses gratis og lovligt her (fuld version med billeder). 

Hvis der er en enkelt ting, jeg godt kunne tænke mig var anderledes, så er det formatet af den nye udgivelse: Så vidt jeg kan læse mig frem til, er der udelukkende tale om en 4K-udgivelse. Altså ikke almindelig Blu-ray. Jeg håber, der også kommer en alm Blu-ray-udgave. Både fordi jeg ikke selv ejer en 4K (hey, jeg er arbejdsløs og fattig!), og fordi det er lidt ærgerligt, at disse meget længe ønskede film på denne måde igen bliver lidt svære at få fat i. Mange filmfans, hr. og fru Olsen, har Blu-ray-afspillere, men ikke 4K. Man skyder sig selv i foden ved kun at udgive i det allerdyreste format! Men nu får vi se.

Ellers må man jo bare hive de gamle ex-rental videobånd fra Video International (eller Leif Jedigs bootleg-videoer) frem igen som i 2002. 

PS: Boxsættet ligger allerede på mindst et par online-shops websiter.

Mainstream-ragelse på DVD fra genbrugspladsen. GAAAAAB!!!

Som jeg tidligere har skrevet om, så finder jeg fra tid til anden guld i form af dvd'er (og nogle få Blu-rays) i den lokale genbrugsbutik PlusButikken, som får sine varer fra genbrugspladsen. Med andre ord her er ikke tale om folks donationer til butikken, som f.eks. hos Røde Kors og Kirkens Korshær, men derimod folks affald, som de har kørt på genbrugspladsen i håbet om aldrig nogensinde at se det igen. Og meget af det ender så i bunker på mit stuegulv, haha. 

Det er godt nok nogen tid siden, jeg har været derude, men efter et hyggeligt møde på jobcenteret (!) i går, så smuttede jeg sgu lige forbi. Det var meningen, at jeg ville holde mig strengt til horror- og genrefilm for at spare lidt på pengene (jeg ved nemlig godt, at der er langt mellem de gode genrefilm på dvd derude!). Men som så ofte før kom jeg hjem med en masse mainstream-affaldsfilm alligevel. Eller er de nu også affald? Nu får vi se. Hvis man gider zoome ind på billedet, kan man vist læse de fleste af titlerne. Nogle få kendte jeg i forvejen, og en masse var ukendte. Til 5 kroner stykket er det helt okay at tage en chance. Jeg fik også cirka 10 cd'er med hjem til samme pris, blandt andet et vældig fedt album med det alternative (nu opløste) svenske band The Knife. 

Et par bemærkninger til et par af dvd'erne: Ja, jeg købte to ex af "Tintin og hajsøen" (FR/BE 1972) (dvd'en har strøget bif-titlens bindestreg: Tintin og haj-søen). Filmen er ikke forfærdelig god, men den er okay. Men selv om jeg siger dét, så var der velsagtens andre, som mente noget andet. Et faktum er i alt fald, at den fik repremiere herhjemme hele seks gange efter den oprindelige danske premiere i 1973. Seneste i 1982. Og den hører til de (ret få) Tintin-tegnefilm, som rent faktisk blev lavet til at køre i biograferne. Senere kom der en masse tv-produktioner, som ikke er specielt gode, efter min mening - og de led under at være politisk korrekte. Blandt andet den mildest talt forvirrende episode, hvor kaptajn Haddock er fuld, men uden at han har drukket alkohol (fordi det gør man ikke i tegnefilm til børn - i denne tv-udgave!!). Det særprægede ved dén danske dvd-udgave, jeg fik fat på i går, er, at der er tale om det oprindelige danske biograf-dub. Senere blev filmen gen-dubbet (måske specielt til dvd'en/vhs), og dette senere dub findes på den senere genudgivelse af dvd'en fra det svenske selskab Atlantic. Den første dvd udkom fra On-Air Video. 

PIZZA KING er en af de mange (rigtig mange) danske film, som jeg aldrig har set. Jeg har en formodning om, at dvd'en måske er hel- eller i alt fald halvsjælden. Jeg er aldrig før stødt på den! LEON ejer jeg allerede på amerikansk dvd, men her var chancen til at få den danske udgave.  Filmen er iø i løbet af det seneste år kommet lidt i vælten på grund af forholdet mellem filmens ene hovedperson, en fransk lejemorder, og den anden hovedperson, en 12-årig pige. Der sker ikke noget seksuelt mellem dem, men den mentalt lidt langsomme lejemorder bliver muligvis betaget af hans nye sambo. Dette har en del skabagtige woke-personer åbenbart fundet så forfærdeligt, at filmen og dens instruktør er blevet udskammet på de sociale medier. Den mindre detalje, at lejemorderen er, well, lejemorder (du ved af den type som knalder folk ned for penge!), dét gør åbenbart ikke noget. Jeg ville ønske, at folk (igen) ville begynde at tage kunst for kunstens egen skyld. Der er tale om en fiktionsfilm her, ikke en dokumentarfilm. 

Dvd'en med Pippi Langstrømpe er en lille box, som samler to tidligere stand alone-dvd'er, med to rigtige spillefilm med Pippi. Jeg har længe gerne villet gense dem, idet jeg ikke har set dem siden engang i 70'erne. Men desværre, selv om man får mulighed mellem at se filmene på to forskellige måde, så er det alligevel en skodudgivelse! Man kan se de to film enten med ny fortællerstemme (altså ikke den gamle fra 70'erne) eller med dansk dub. Den nye fortællerstemme går måske nok sådan lige an, men jeg havde håbet, at man ville have gjort sig den ulejlighed at skaffe den oprindelige fortællerstemme. Og den nye synkronisering er mere forfærdelig end forfærdelig! Dubbing-studierne har gjort sig absolut ingen ulejlighed for at gøre arbejdet nogenlunde ordentligt. Man skulle have rådført sig med et tysk studie. Tyskerne kan det pis. Lyden er optaget alt for højt, og stemmerne passer bare ikke. Og ud over dette juks, så mangler man at kunne se filmene med de originale svenske stemmer og danske undertekster. Det bedste ved de to dvd-skiver, er, at man har inkluderet de originale svenske trailere. "Deceptions" præsenteres som en film, men ved nærmere eftersyn opdager man, at der er tale om en tredelt tv-serie. Den er fra 1985, og det ligner noget totalt kitsch ligesom "Dollars". Jeg fik også et par japanske tegnefilm af Miyazaki. Jeg er ikke den store fan af japanske tegnefilm ellers, men lige Miyazaki er rigtig god. Jeg købte en håndfuld af hans film på australsk bootleg-video i Melbourne i starten eller midten af 90'erne. Den ene af dvd-udgaverne er en specialudgave med en ekstra disk. 

Der er meget mere, men det må få en omtale en anden gang (og om jeg rent faktisk VIL komme til at gabe kæberne af led, må tiden vise). Sluttelig skal det nævnes, at jeg netop har set den øverste dvd i stakken: CLERKS (som fylder 30 år i år!) Jeg så den rent faktisk i biografen i Melbourne, da den kom, og jeg optog den fra tv engang også i 90'erne og så den flere gange, men har ikke genset den her i det nye århundrede - well, ikke før indtil for et par timer siden. Mere om det senere. 

Motionist-jomfru on the go

Ja, altså, med hensyn til ... hva' hedder det nu, det der hvor man bevæger sig ret meget? ... **motion** eller sådan noget!?!? (er det sådan det staves? Det er ikke et ord, jeg ellers tager i min mund!) ... nå, men altså den slags er jo ikke noget, som nogensinde har sagt mig ret meget. Overhovedet. Jeg ser ikke engang sport på tv - med mindre det er damehåndhold, og det har ikke noget med håndbold at gøre. Jeg gik godt nok til fodbold i barndommen, men det var selvsagt en stor fejltagelse. I sportsklubben havde de normalt tre hold på de forskellige alderstrin, men fordi vi var for mange i min årgang, lavede man et 4.-hold med alle os, som vitterligt ikke kunne spille fodbold. Vi var ikke nok til at fylde et hold, så hver gang vi skulle ud at spille kamp, fyldte man op med spillere fra de andre tre hold. Når vi så havde tabt (og det gjorde vi stort set hver gang), så grinede dem, som var lånt fra de andre hold og sagde: "Nå, tabte I i dag!"

Nå (igen), men altså, jeg var begyndt at tænke (læs: bekymre) mig over, at det ku' sgu da godt være, at man skulle begynde at lø... gå nogle ture. Man hører jo så meget om diabetes 2 og den slags. Så det er jeg altså begyndt på! Altså at gå lange ture. Jeg har været i gang i S-Y-V uger nu! Men det holdt sgu hårdt. Jeg har forsøgt mange gange over årene, men hver gang er det gået i sig selv igen efter 3-4 ture rundt om blokken. Det er fanderme så surt at komme afsted, og der er sikkert et eller andet i fjernsynet, på computeren eller hylden, som behøves at ses lige her i dag og lige nu og 11 timer frem til man skal i seng!

Men altså, nu ER jeg i gang. Jeg plejer at sige, at rutinen er vores bedste ven (os, sådan nogen som ikke kan komme i gang). Og nu har jeg været ude at spadsere næsten hver dag i som sagt syv uger. Og ikke bare sådan nogle småture hen til bageren på hjørnet, men på en time og derover. Hva' gi'r du! Hvem sku' nu ha' troet det. Og man (jeg) kan virkelig mærke det i benene.

Af gammel vane foregår turene sent om aftenen. Der er en gammel Simpsons-episode, hvor en eller anden siger: "Det er der, hvor alle særlingene kommer frem". Det er nu ellers ikke så mange, jeg møder på min sti. Her ovenfor ses jeg ude ved sygehusets psykiatriske afdeling. Lidt til venstre uden for billedet ligger et fængsel for de sindssyge kriminelle (som den slags blev kaldt i gamle dage i den danske oversættelse af Batman-bladet. Det er her Jokeren ville blive spærret inde, hvis han kom til Danmark). (Jeg gentager mig selv fra forrige indlæg om at finde fodboldmål i en nærliggende skov derude). Jeg forventer gerne at se nogen kravle over muren og løbe bort, men indtil nu har jeg oplevet nada af den slags.

PS: Over bygningen ses flere lamper, men dén øverst helt til venstre er altså månen!

Den hemmelige KIRKEGÅRD hvor gamle FODBOLDMÅL går hen for at dø

Jeg husker engang for længe siden... Det lyder som introen til MAD MAX 2 ... but hear me out ... dette er ikke begyndelsen til MAD MAX 2! 

Det er derimod et minde fra barne- eller teenageårene. Jeg har fuldstændig glemt, i hvilket medie jeg oplevede historien, men jeg læste eller så en historie om nogle nedrige hvide lykkejægere, som havde begivet sig ind i junglen for at finde de døde elefanters hemmelige kirkegård. Mellem dem og de dyrebare stødtænder stod dog (uheldigvis for dem) en junglemand af en slags. Jeg antager, at der er tale om en Tarzan-historie, men er ikke sikker. Var det et Tarzan- (eller hans søn Korak) tegneserieblad? En Tarzan- (eller Korak) bog? En film med Tarzan (ell... you get the point). Eller en helt anden junglemand??? Jeg husker det ikke, og det gør ikke så meget i denne sammenhæng. Men altså, for nyligt faldt jeg tilfældigt over noget lignende! Okay, nogle vil måske mene en smule mindre bemærkelsesværdigt end den famøse elefantkirkegård, men, hey, det er min blog det her! 

Jeg er begyndt at gå lange ture for at holde kondien lidt i live. Det har stået på næsten hver dag i seks uger nu. Og ofte går turen ud forbi byens store gamle sygehus. Det ligger i udkanten af byen (ikke langt fra fængslet for de kriminelle sindssyge - dér hvor Batman ville sende Jokeren hen, hvis ellers han var i Danmark), og der kommer faktisk ikke ret mange mennesker på gåben. På et hjørne ligger en lille (ultra-lille) skov på en høj (se første billede nedenfor). Den er helt tæt og lukket til. 

Ofte har jeg forsøgt at kigge ind i den, når jeg er gået forbi, men det er svært at se noget gennem træerne. Dog, der anes en lysning derinde, og noget der kunne ligne et bord. Hmm, har jeg tænkt, måske kan man komme ind fra den anden side, og måske er der et bord med bænke som dem i parken. For et stykke tid siden gik jeg så om på den anden side af "skoven", men kunne ikke finde nogen indgang. Weird. Der var altså åbenbart tale om en lysning i skoven, som ikke have en indgang. Et gammelt forladt bord med bænke, som var efterladt fra tidligere tider, hvor der måske var adgang for byens bysbørn med madpakker? 

Well, da jeg gik forbi skoven en uges tid senere, blev fristelsen for stor, og jeg masede mig ind gennem træerne til skoven på den lille høj. Og - lo and behold - jeg fandt ikke bord med bænke, men derimod ... forladte foldboldmål! Ja, fodboldmål!!! Midt i skoven. Og der var endvidere dele af et par gamle tribuner og reklameplader fra (antager jeg) fodboldbanens sider. 

Der ligger et stadion ikke langt fra denne lille skov. Og denne lysning i bevoksningen er åbenbart i tidens løb blevet brugt til at dumpe gamle mål. En kirkegård for gamle udtjente mål og tribuner. Hvorfor disse mål ikke længere kunne bruges - who knows? De så ikke rustne ud, og alt hvad man behøvede var vel engang imellem at udskifte nettet. Men måske havde man købt nye, fordi man havde en stak pengesedler, der bare lå i en bunke og skreg efter at blive brugt på noget andet end støvler til fattige drenge. 

Jeg tog en masse fotos, og jeg har postet de fleste nedenfor. Nej, dette er nok ikke super super spændende, men jeg hygge mig sgu i en times tid den dag på denne hemmelige og skjulte kirkegård for udtjente fodboldmål. Midt i det hele begyndte det at styrtregne, og så var det jo fint, at man kunne sætte sig i læ på de gamle tribunesæder. 

Ovenfor: Lidt af den lille skov, som ligger
mellem to afdelinger af sygehuset. Jeg masede mig ind
mellem træerne til højre lige efter lygtepælen

Mere af den lille skov. Til højre ses lidt af sygehuset, hvor jeg
selv lå en uges tid som 6-årig med blindtarmsbetændelse for
længe siden. Måske en anden afdeling, men jeg husker
i alt fald at kunne se fodboldspillere på banen fra min seng.

Her var det, at man kan se noget, der ligner en
lysning inde mellem træerne, når man går forbi.

Dette foto er tage, da jeg begyndte at presse mig igennem
bevoksningen. Her begynder man at kunne set ... "noget".

What the fuck!? Det ligner ...

Jeps, den er go' nok: Et fodboldmål!

- og eet til, halvskjult i bevoksningen.

Flere mål og gammelt reklameragelse i een pærevælling.

En gammel tribune uden loft eller sider

Noget et-eller-andet.

En gammel tribune med overdækkede siddepladser,
som tydeligvis har set bedre dage.

Hvor disse stole kommer fra, kan man kun gisne om.
Der er da vist ikke tale om standard stadiumudstyr!?

Da jeg gik videre ud gennem den lille skov på den modsatte side, nåede
jeg til en lade/lager-bygning af en slags. Måske befinder der sig mere
aflagt fodbold-stads indenfor, men der var en stor hængelås på døren.

Stadium på den anden side af den lille skov.