Wednesday 12 June 2019

KILL LIST - igen, igen, igen

Jeg genså Ben Weatleys KILL LIST fra 2011 engang i nat. Jeg har ikke styr på, hvor mange gange jeg har set den i årenes løb, men det begynder da at løbe deropad, 5-6 gange i alt fald.

Den er så helstøbt, og tonen i filmen binder det hele sammen til trods for, at filmens genre faktisk skifter undervejs. Første gang jeg så filmen, troede jeg, at der var tale om et typisk engelsk drama i de kedelige forstæder. Skænderier mellem mand og hustru. Kone, der søger trøst i telefonen til mor. Venner, der går fra hinanden. 

Men så - pænt langt inde i filmen - skiftes der, og man tænker "woah, det er altså en hitman-film det her", og man forbereder sig på en action-agtig film (omend man godt kan regne ud, at det nok er mere britisk a la "GET CARTER", end amerikansk actionfilm, som er i vente). Men så fanderme om ikke filmen skifter igen, og vi får en rendyrket horrorfilm - i en subgenre, som jeg ikke skal afsløre her.

Jeg kan kun anbefale, at du smider bøfsandwichen, negerbollen eller Rapport-bladet fra dig (eller hva' du nu har i hånden) og farer ind på nærmeste filmwebshop og bestiller KILL LIST, og ser den omgående. Den er ude både på UK dvd og blu-ray (fotoet her på siden er godt nok min danske dvd, men det er en exrental, som du nok skal være meget heldig for at finde nu om stunder, ikke mindst fordi der ikke er nogen byttebikse at finde den i, desværre). Jeg har set et par af Ben Weatleys andre film, men KILL LIST er absolut den bedste.

Tuesday 11 June 2019

På besøg i det onde voksmuseum



Jeg så remaken "House of Wax" (1953) med Vincent Price og originalfilmen "Mystery of the Wax Museum" (1933) ud i een køre. "House" blev lavet som 3D-film, men min dvd har kun 2D-udgaven (bluray'en har begge udgaver). "Mystery" ligger på som bonusfilm.

Rigtig cool horrorfilm, og Vincent Price er jo Vincent Price. Charles Bronson er med i en tidlige rolle (som døvstum skurk). Originalfilmen fra 1933 får tørre tæsk i "The Encyclopedia of Horror Film", men personligt syntes jeg, den var mere "fun" end remaken. Remaken er så til gengæld en bedre horrorfilm.

Originalfilmen er i øvrigt en pre-code-film (alså lavet før den strenge moralcensur blev indført af Hollywood i 1934), og vi får både en direkte reference til sex og hårde stoffer. En af skurkene er junkie - i remaken er det tonet ned til at han er dranker.

Visse scener slæber sig afsted i remaken, og den slags sløve scener findes slet ikke i originalen. Originalen vinder også ved det langt federe "sindssyg videnskabsmand"-agtige laboratorium, som næsten ligner noget fra en ekspressionistisk tysk stumfilm - og det hele bliver bare mere cool ved at være i tofarvet Technicolor (som altså betyder, at filmen er en farvefilm - i to farver! Blå og rød).

Der kom iø en slags remake i 2005, også med titlen "House of Wax", med Paris Hilton i en af rollerne.  Jeg har skrevet en længere anmeldelse af den, som endnu ligger i skrivebordsskuffen. Det tog mig 10 år fra jeg købte dvd'en til jeg fik den set! Ti år!! Jeg kunne simpelthen ikke magte at sætte en film med Paris Hilton på. Hun spiller dog heldigvis ikke hovedrollen, og hendes dødsscene er spektakulær.