Saturday 13 March 2021

ELLE (Paul Verhoeven, Frankrig 2016)

Jeg så Paul Verhoevens ELLE for nyligt på den australske TV-kanal SBS. Den blev også downloadet. Men ELLE er så fandens god, at jeg absolut måtte have den i samlingen. Altså den rigtige samling på hylden. Og for et par dage siden fik jeg den hjem fra Gucca. 

Det finurlige ved ELLE er dens backstory. Eller rettere Paul Verhoevens backstory. For mange år siden lavede han film hjemme i Holland. Men de hollandske kritikere var ikke specielt glade for dem, og han havde svært ved at få sine film finansieret. Så han udvandrede til USA, hvor Hollywood gav ham mulighed til at lave sine film. Men nu, 30 år senere, er Hollywood blevet en tight-ass pussy, som satser på det sikre og ufarlige. Mange andre instruktører i Hollywood ville blot holde op med at lave film. Og det samme gælder skuespillere, eller rettere det gælder specielt kvindelige skuespillere, som kommer lidt op i årene. 

Er de kvindelige skuespillere 40 år og derover, oplever de, at Hollywoods filmindustri ikke vil have dem mere, og de sætter sig ofte og bitcher over ikke at blive brugt. Det har ofte undre mig, at de ikke rejser til England eller andre områder, hvor man også laver film, og hvor man ikke anser ældre skuespillerinder for at være lige til skraldespanden. Men nej, de vil ikke forlade Hollywood og er tilfredse med at bitche og klynke over tilstanden. 

Well, not so Paul Verhoeven. Han gav Hollywood fingeren og rejste hjem til Europa. Og i Frankrig ville de gerne lade ham lave helt den film, han brændte for. Interessant nok er ELLE lavet i samarbejde med den føromtalte australske TV-kanal SBS. SBS er iø en etnisk TV-kanal, jeg husker den udmærket fra mine år i Australien. En ven af mig optog engang den første Godzilla-film til mig - i den japanske udgave med undertekster og uden de amk scener, som man lavede til den amk udgave, GODZILLA - KING OF THE MONSTERS. Det var længe før, den japanske var ude på video, og meget længe før den kom på dvd. Men SBS i dag er pænt meget MEGET større end dengang. Og hurra for det. Jeg følger stadig programmerne. De viser mange franske film og TV-serier (og en del dansk, selv hvordan man laver frikadeller). Og det resulterede altså i filmen ELLE med den fantastiske franske skuespillerinde Isabelle Huppert. 

Jeg overdriver ikke, når jeg siger filmen er et thriller-mesterværk. I gamle dage kaldte man en thriller for en gyser i Danmark, men det er måske nok at overdrive at kalde filmen en gyser. Eller er det? Men in any case så smækkede jeg min nye blu-ray på i går og genså filmen denne gang med danske undertekster. Den var lige så god som første gang! Nå ja, man ved selvsagt hvem "morderen" er (som iø slet ikke er morder her i filmen), men det gør ikke noget. 

Hvis jeg var så kedelig at give karakterer i filmanmeldelser, så ville jeg give ELLE et rent 13-tal ud fra den gamle skala! 

Hvis jeg har en eneste ting at beklage mig over, så er det den danske oversættelse. Som bekendt bruger de stadig De-formen på fransk, og i bedre oversættelser forstår de danske oversættere godt, at man bør holde stilen i de danske tekser. Men, ak, knaldperlen, der har tekstet ELLE, har fordansket til du-form stort set hele vejen igennem. Og det irriterer! Men ellers en fin udgivelse. I ekstramaterialet finder man en kort Making of, en samtale med Isabelle Huppert, og filmens trailer + trailere for 5-6 andre film.

TRAILER:

Thursday 11 March 2021

"Six Feet Under" - komplet boxsæt

For henved tyve år siden fulgte jeg sådan on and off den underlige og halvmorbide TV-serie Six Feet Under. Den kørte på en af de kommercielle TV-kanaler, TV Femmeren eller TVdanmark eller whatever. Desværre var det lidt af en prøvelse at forsøge at holde ved, eftersom de der lortekanaler afbryder udsendelserne hvert 20'ende minut med reklameblokke. 

Six Feet Under - dansk dvd-boxsæt, som underligt nok IKKE
har danske undertekster (der ER dansk flag på boxen)


 Jeg fik aldrig set starten, og jeg faldt fra længe før det hele var overstået (velsagtens pga. de mange skide reklamer). Engang sidste sommer opdagede jeg, at Gucca havde et dansk boxsæt med hele serien til salg for en nogenlunde pris. Men der var også så meget andet godt stads på Guccas hylder til en nogenlunde pris, så jeg udsatte Six Feet Under med en mental note om, at den skulle købes hjem, før den forsvandt fra markedet.

I mandags opdagede jeg så, at man hos Gucca havde anført boxen som "kun få på lager", og selvom jeg egentligt ikke havde råd, så blev jeg enig med manden i spejlet om, at det var på tide at boxsættet på Guccas hylde fik et nyt hjem, og at vi (manden i spejlet og jeg) begyndte at spise tilbudsknækbrød og krummer fra gulvet i et stykke tid. 


 Et kurerfirma leverede boxen på rekordtid allerede i morges (rekordtid i alt fald i disse år! I gamle dage blev man jo som forbruger dybt fornærmet, hvis Postdanmark tog sig den frækhed at være hele TO dage om at levere posten!). "Kurerfirma" - egentligt et underligt navn. Med "kurer" forstiller jeg mig en budbringer på en hest. Gerne gennem de øde sletter for at bringe besked til en konge eller en zar. Her ud på de små timer fik jeg så endelig taget hul på det nye boxsæt; Det blev til piloten og afsnit #1. Og de skuffede bestemt ikke. Hvad jeg ikke vidste for tyve år siden, var, at den ene af hovedpersonerne blev spillet af Michael C. Hall, som også spillede hovedrollen i TV-serien Dexter. Begge serier handler om død. I Six Feet Under begraver Michael C. Halls karakter de døde. I Dexter sørger han for, at de er døde! Grunden til, jeg ikke havde bemærket, at det var ham, skyldes velsagtens, at Dexter først begyndte fire år efter Six Feet stoppede. Høhø. 

PLOTTET. Meget kort; Six Feet Under handler om en en familie, der driver et bedemandsfirma. Egentligt er det faderen, som driver gesjæften, men i piloten bliver han dræbt, og seriens genvordigheder kommer sig af, at de to yngre sønner nu er nødt til at overtage jobbet. Jeg læste en kommentar fra en fyr på YouTube, som nævnte, at serien er vældig godt skrevet - bedre end Dexter. Jeg ved i sagens natur ikke, om den er bedre, men de to første afsnit lover i alt fald godt. 

Mens jeg skriver dette indlæg, kan boxsættet stadig fås fra Gucca. Pris: 250 kr. + porto.

Tuesday 9 March 2021

DEADLOCK (Roland Klick, BRD, 1970) - trailer

Her er lige traileren til Roland Klicks fænomenale vesttyske neo-western DEADLOCK. Den udkom på dansk lejevideo fra PolyGram som En nævefuld guld. Jeg ejer den på tysk DVD, men nu inden længe kommer den fra Subkultur på nyscannet blu-ray. Jeg glæder mig. Den er virkelig god. 

DEADLOCK / 4k UHD / Trailer from Subkultur on Vimeo.

DEADLOCK på dansk ex-rental-video (lånt fra Hans-Jørn Reimer)


Sunday 7 March 2021

PICK-UP (Bernard Hirschenson, USA, 1975 eller 1973 eller 1980)

Originaltitel: PAZUZU

trailer:

 

Jeg har haft de fire DRIVE-IN CULT CLASSICS-dvd-sæt liggende lige siden AVmaniacs /DVDmaniacs eksisterede (hvor de blev diskuteret en-masse), så det siger sig selv, at det er længere end 100 år og en madpakkes tid siden. Og indtil i dag har jeg vist fået set TO af de 32 film i de fire boxsæt!! 

Nå, men jeg ku' ikke finde på noget at se her i eftermiddags (filmsamlerens evindelige problem; hylderne bugner af film, og stakkene på gulvet truer med at krænge over og vælte ned over de små folk, der bor i lilleput-byerne for foden af VHS-bjergene, og DVD-skiverne rasler ned i fjæset på een, når man åbner køkkenskabet for at tage en tallerken!). 

Jeg endte med at tænke: "All right, for satan da, NU skal det eddermame være! DRIVE-IN-boxsættet fra en ende af!!!" Og som tænkt, så gjort. Film nr. 1 i boxsæt nr. 1 er Bernard Hirschensons PICK-UP fra ... ja, hvornår fanden er den fra!?!? 

- Omslaget på mit dvd-boxsæt siger 1980 - men dvd-boxsæt kan man jo sjældent regne med.
- IMDb siger 1975 - men info på IMDb er ofte lige så pålidelig som spaghetti er til elastikspring.
- Og Vinegar Syndrome, som senest har udsendt filmen på blu-ray, siger 1973 på deres omslag. Så jeg hælder til, at VS er dem, der ved det bedst. Men anyhoo, det betyder vist ikke det store. 

PICK-UP begynder med to unge hippie-chicks, som sidder midt i en kornmark. Den ene er brunette, og den anden kommunefarvet. I øjeblikket før filmen begynder, har de arrangeret med en ung hippie-fyr, at de kan køre med i hans store mobile-home (som nærmest er en gravid amerikansk campingvogn, hvor førerhuset er eet med campingvognsdelen). Det vil sige, brunetten vil helst ikke med. Hun tror på hokuspokus og antager, at noget vil gå galt på turen. Den anden hippie-sild får dog overtalt hende, og afsted det går. 

Efter lidt kørsel bliver de overhalet af en pick-up-truck med fyre i, som ikke uventet laver obskøne fagter og bevægelser. Den kommunefarvede i førerhuset er straks med på den og viser dem både røv og bare patter. Man aner, hvor det går hen. Vi har set denne type film før, tænker man. "Hillbillies vender tilbage og voldtager og maltrakterer uskyldige unge kvinder og dræber deres mænd, hvorefter den sidste overlevende kvinde til sidst tager hævn". Snydt igen! Vi møder godt nok gruppen af groverter igen, men først langt senere, og de udgør ikke nogen specielt stor del af plottet - BORTSET FRA at de medvirker til en snigende frygt, man som seer har gennem filmen. Man REGNER med, at noget ubehageligt vil ske [PS: Jeg håber i øvrigt ikke, at jeg har læsere med fra Danske horrorfans-gruppen på facebook. De vil i så fald på nuværende tidspunkt i denne anmeldelse grangiveligt klynke og flæbe som små japanske skolepiger over min mikro-spoiler der, hahaha]. Men rent faktisk er PICK-UP langt mere en David Lynch-agtig weirdo-film, end det er en THE HILLS HAVE EYES-agtig film. 

Der er noget uhygge, men det er ikke en gyserfilm. Der er weirdo-stads, men det ville være en sørgelig Lynch-klon, hvis det var dét, instruktøren søgte. Og der er bare bryster og sex-scener adskillige gange, men ikke nok til at vi kommer over i softcore-land. I det hele taget er PICK-UP en mærkværdig film. Gennem HELE filmen sad jeg og tænkte, at den måtte udelukkende være lavet med henblik på at skulle vises i drive-in-biografer for plørefulde, stenede unge, mens de knaldede hinanden. Plot i filmen behøvedes ikke. Og plot skal jeg da love for, at man stort set ikke får. Stort set hele filmen er scener, som kunne undværes, uden at man ville bemærke det. Og så alligevel ikke. Da jeg så filmen, var jeg irriteret over at skulle spilde tiden på dette hjernelamme makværk, men bagefter er der alligevel noget, der er blevet hængende i hjernebarken. En stemning. En følelse af ... noget. Den frygt, som filmen måske alligevel formår at skabe. Den underlige underlighed, som ikke er helt Lynch, men så alligevel er weirdo-film-agtig. Jeg tror, jeg vil se filmen igen og derefter bedømme den. Jeg er faktisk i den usædvanlige situation, at jeg ikke aner, om denne film er god - eller usædvanligt hjernedræbende kedelig. 

DVD'en fra boxsættet indeholder intet ekstramateriale og ingen undertekster. Selve filmen er i 16:9 bredformat. Og filmens print er flot. Nogle af de senere volumes i DVD-serien nævner på bagsiden, hvilke prints man har brugt, men dette er desværre ikke tilfældet med dette første sæt. Men det ser ud til, at man har trukket filmen fra et rigtigt filmprint. Der er i alt fald IKKE tale om overførsel fra en gammel VHS, som ellers ofte var kutyme for BCI/Brentwood. Desværre modarbejder man det fine print ved at smække hele fire film ned på skiven: Opløsningen er ikke fantastisk!  

Vinegar Syndrome har som nævnt udsendt filmen på blu-ray, og jeg antager, at den ser fantastisk ud (fordi VS er filmentusiaster og altid gør deres yderste) + har en masse extras (ikke mindst en hel bonusfilm). Desværre er den udsolgt fra hjemmesiden - den blev trykt i et begrænset oplag på 2000. Jeg fatter bare ikke, at disse små niche-selskaber stædigt holder fast i at udsende film i så små oplag og samtidig ofte nægter at genoptrykke.

Vil man vide mere, kan jeg kun anbefale at læse Ian Janes meget bedre og mere omfangsrig (men ikke lige så sjove) anmeldelse her. 

Næste film i volume 1 er THE SISTER IN LAW (1974) med John Savage.   



Pudseløjerlig kunst så skeletterne rasler

Henrik ser kunstnerisk ud (foto: Pia Wieth)

Her på bloggen kender vi mest Henrik Larsen som redaktør af Danmarks længst levende og stadigt eksisterende fanzine om popkultur, Obskuriøst. Men som det er blevet nævnt flere gange de sidste par år, har nogle af de senere numre været tilegnet Henriks egen kunst. Men de tider, hvor dét var nok for redaktøren, er for længst forbi.

Henrik Larsen er med vilje flyttet fra det triste Sydhavnen til provinsen for at kunne udfolde sin kunstneriske identitet. Senest er det blevet til adskillige digtsamlinger, og for nyligt kunne man ved en større lancering i Jyderup - provinsbyen, som må betegnes som perlen i Holbæk kommune, hvad Paris er for Frankrig - ved selvsyn erfare, hvorledes det står til, når det gælder redaktør Larsens kunstneriske side udi arbejde med collager; I hele marts måned er Henrik "Månedens kunstner" med en udstilling af egne værker hos byens bedemand, Mørkøv - Jyderup Begravelsesforretning.

Man kan undre sig over, hvorfor billedrammerne kun står i vinduerne og ikke oven på kisterne. Et sådant tiltag kunne velsagtens ellers have sat lidt fut i de støvede skeletter.

Både den trykte udgave af lokalavisen By og land (direktelink til PDF-version, artikel på side 18) og SN/Sjællandske Nyheder (direktelink) har omtalt udstillingen. Godt gået, Henrik!

Larsen udstiller (foto: HL)