Showing posts with label Martin Hall. Show all posts
Showing posts with label Martin Hall. Show all posts

Sunday, 26 June 2022

Jack, Martin, glimt af fortid, og DEN KØLIGE SOMMERVARME

UNDER FOR: "Apparently
all the same" LP
(foto lånt fra Discogs)
Jeg husker en vinterdag i Queensland for mange år siden, da min australske kæreste dengang og jeg havde taget turen op fra Melbourne for at besøge hendes gamle bedstemor. Jeg købte en stiktrøje, fordi den var billig. Ekspeditricen sagde til mig: "Godt med en varm trøje, det er jo også så køligt på denne årstid"". "Øh, ja", svarede jeg, mens sveden haglede ned over panden på mig. Queensland ligger i den tropiske del. Og nu sidder jeg her i den danske sommerhede, som er så kølig, at enhver queenslander ville smide et par stykker brænde ind i ildstedet.
Men ud over det, så lytter jeg lige nu til dansk ny-rock fra 1984. LP'en "Apparently all the same" med gruppen UNDER FOR. Dansk ny-rock fra starten af 80'erne er meget "hit or miss", når man hiver det frem i dag og genhører. Men den her er rigtig god. De udgav kun det ene album og et par 12" singler. Sangeren var Martin Hall, som dengang var velkendt på den danske ny-rock-scene. Jeg har engang mødt ham. Nå ja, han kørte forbi bussen på cykel i alt fald. Pladen blev iø genudsendt på cd for nogle år siden (og kan stadig købes) med en livekoncert smidt oveni. Det hele kan også høres (og købes) her.

Martin Hall har iø også en glimrende hjemmeside her.

Friday, 6 November 2009

Martin Hall: Relief/Cutting Through

Du godeste gud!!! Jeg søgte på Jenny Wilson og lander på eMusikbladet "Undertoner" (om alternativ musik), der netop i dag har en omtale af hele to LP'er som genudgives som samlet CD-udgivelse, to LP'er lavet af danske ny-rocks (et udtryk, der er totalt glemt/ukendt i dag af enhver under 30) enfant terrible dengang i de tidlige 80'ere; nemlig Martin Hall. LP'erne er "Relief" og "Cutting Through (the final recordings)". Ahhh, man husker det jo som var det i går. Herligt!!! LP'erne står naturligvis stadig i NM stand nær pladespilleren, men den her skal bestemt købes hjem. Info om udgivelsen og om de oprindelige plader kan ses på Martins hjemmeside.

For et par år siden kom der jo en tiltrængt genudgivelse af Ballet Mécanique-LP'en "The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation" (også med Martin Hall) og mon vi også kan forvente...

...gott im himmel... jeg ville lige checke albumtitler på udgivelserne fra Martin Halls andre bands fra dengang i det allertidligste 1980'ere Under For og SS-Say og opdager på hans hjemmeside, at også Under For-LP'en "Apparently All The Same" er udkommet i år!!! Okay, jeg må vist hellere holde her med dette nyttesløse blogindlæg og checke det her ud ordentligt, hahaha.


Omtale fra MH's hjemmeside:
Relief/Cutting Through (Special Edition)
Martin Hall


Format: CD
Udgivet: September 2009
Pladeselskab: Panoptikon
Katalognummer: OPTIK 17


Tekster: Martin Hall
Musik: Martin Hall
Producer: Martin Hall
Cover: Kenneth Schultz
Foto: Territorium


Tracklist: 1. Eyes And Hands 5:11
2. An Overture 4:58
3. A Description Of Patterns 4:49
4. Network 3:56
5. Resonance 5:55
6. Word On Word 5:00
7. Spiral 3:27
8. As It Begins 5:45
9. Showdown 7:50
10. Crush 5:14
11. Cut Off 6:03
12. Deep Inside Me 10:42
13. Synthesis 8:28



Musikere: Flemming Nygaard: cello
Janine Neble: kor
Martin Hall: vokal, trommer, keyboards, flygel, bas, violin, guitar, båndmateriale, programmering
Søren Frank: saxofon
Søren Jacobsen: guitar



Indspillet i hhv. januar/februar samt sensommer/efterår 1985 i Custom Sound med tekniker Peter Grønbæk. Mixet af Martin Hall og Peter Grønbæk. Track 1-8 oprindeligt udgivet som lp'en 'Relief' i maj 1985 og track 9-13 som 'Cutting Through' i februar 1986. Remastering 2009 lavet af Johnny Stage.


Noter:
Det mest efterspurgte album fra Halls 80’er-katalog har altid været ’Relief’, MH’s første deciderede solo-lp, en plade hvorpå han – ud over at være sanger selvfølgelig – ligeledes spiller samtlige instrumenter selv, alt lige fra trommer til strygere. Pladen udkom oprindeligt i foråret 1985 og har siden da toppet de fleste afstemninger angående det mere eller mindre umulige spørgsmål, hvilken titel er Halls bedste nogensinde (et umuligt spørgsmål eftersom hans karriere er så alsidig og divergerende, som den nu engang er). Senest gik ’Relief’ f.eks. ind som en klar #1 i afstemningen om samme spørgsmål blandt medlemmerne på yahoo-sitet ’Martin Hall Selskabet’.

Pladen havde indtil efteråret 2009 aldrig været udgivet digitalt før, hverken som download eller som cd, men i september dette år udkom både ’Relief’ og MH’s anden store 80’er-elektropopplade ’Cutting Through’ så langt om længe på cd, remastered og samlet på én disk (i modsætning til ’Relief’ havde ’Cutting Through’-numrene kortvarigt figureret på opsamlings-cd’en ’The Martin Hall Document’ udgivet af Virgin Records tilbage i 1989, en titel der dog for længst var udgået). Den nye special edition blev udsendt med både nyt coverdesign samt booklet med samlede tekster til begge originalplader plus originalbilleder fra perioden. Som downloads optræder de to albumtitler dog stadig som to selvstændige udgivelser.

Ligesom på ’Relief’ spiller Hall også selv stort set alle instrumenter på ’Cutting Through’, undtagelserne værende Flemming Nygaard der spiller samtlige celloer på pladen, Janine Neble der synger kor på ”Showdown”, Søren Jacobsen der spiller guitar på hhv. ”Showdown” og ”Deep Inside Me” samt Søren Frank, der spiller saxofon på på ”Deep Inside Me”.

Læs i øvrigt mere om de oprindelige udgivelser samt klip fra datidens anmeldelser af begge plader under hhv. Relief (1985) og Cutting Through (1986).