Det lyder vildt, men ja, den er go' nok: Jeg har modtaget hele TRE nye fanzines i denne uge! Tre ville ikke have lydt af særlig meget tilbage i de go'e gamle fanzine-dage for 20-30 år siden, men i dag er det sgu helt usædvanligt!
Først modtog jeg Sune Rolf Jensens nye blad Cinemacabre nr. 1. Sune er som bekendt manden bag Danmarks helt sikkert eneste genrevideobutik. Den ligger i Tølløse! 32 sider i A5. Engelsk tekst.
Vanessa Jakobsen bor i Århus, men kommer fra det dybeste, mørkeste og mest blasfemisk djævledyrkende Amerika. Og hun står bag bladet Nekromantikal Screams, som nu er ude med nr. 2. Jeg tror, størrelsen er B5, og teksten er i alt fald engelsk. 128 sider!
Tredje og sidste nye blad er det helt sprit(fotokopierede)nye nummer af Stink. Redaktøren er Nick Cato (aka Nick the Yak) fra New York, og her i 2023 har han besluttet at genoplive bladet. Det kørte oprindeligt fra 1981-1991. Så det er lige en pause på 32 år! Bladet er i A4, 20 sider og selvsagt engelsk tekst.
Hvordan de tre blade er, vil jeg vente med at skrive om, da jeg ikke har læst specielt meget endnu. Der kommer sikkert en anmeldelse senere.
