Monday 27 December 2010

Den sidste Edderkop

eller: "Trist dag for en dansk Marvel-læser"



En gammel fan, der har været med siden starten i 1984, snøfter et sidste farvel.

Jeg husker det, som var det i går. Men rent faktisk var det i 1984. Jeg var kommet ind i Brugsen og stilede som altid først mod hylderne med tegneserier. Det kunne man gøre dengang, for der VAR nemlig hylder med tegneserier. Og fra tid til anden kom der sågar nye blade.

Og netop denne dag var der kommet et nyt blad, jeg ikke havde set før; "Edderkoppen". Ja, det vil sige, jeg kendte jo Edderkoppen ganske udmærket; jeg var begyndt at købe Winthers Marvel-blade allerede i 1979, som ironisk nok var netop i dén periode, hvor Winthers Forlag holdt et års pause i deres Marvel-udgivelser, men hos den lokale købmand fik bladene lov at stå indtil de blev solgt eller der kom nye numre. Også selvom det kunne tage flere år!

Så da jeg så et nyt blad med Edderkoppen den pågældende dag i '84 husker jeg, at jeg tænkte: "Nå, endnu et forlag, der skal til at udgive Marvel i Danmark". Sådan kom det naturligvis ikke til at gå, forlaget bag det nye blad var Danmarks bedste tegneserieforlag, Interpresse (eller blandt kendere bare "IP") og det skulle ikke blive "endnu" et Edderkoppen-blad i DK, for IP havde helt overtaget Marvel i DK og alle Winthers udgivelser lukkede dermed.

I årene derefter skulle IP komme til at udgive tonsvis af gode Marvel-blade. Ikke mindst "Edderkoppen", "De Fantastiske Fire", "Projekt X", og en masse klassisk materiale. Desværre lukkede IP for snart længe siden og hade-forlaget blandt tegneseriefans dengang, Gutenberghus, overtog bladene. De skiftede også navn på forlaget, sikkert så de gamle fans, der stadig var sure over Gutenberghus' dumme maskintekstning, ikke skulle opdage, at det var dem, der nu stod bag bladene.

Og nu cementerer ledelsen hos Gutenberghus (aka Egmont aka Serieforlaget) endnu engang, at det er kolde kontanter, der tæller for tegneserieudgivelser, ikke nødvendigvis kærligheden til bladene; De har allerede lukket de andre superhelteblade og nu er turen desværre også kommet til det sidste. Med nr. 408 (udkom 8. december) lukkes og slukkes for "Edderkoppen" (eller Spider-Man, som yngre læsere har det med at kalde ham).

Jeg har stædigt købe alle de danske Marvel-blade, siden dengang i 1984 og frem til i dag (selv i de år, hvor jeg boede i England og Australien), og selvom jeg ikke skal forsøge at bilde nogen ind, at Marvel-bladene i dag er lige så gode som i "de gode gamle dage" (det er de nemlig ikke), så er det alligevel sur røv, at det hele slutter nu. Jeg tror, det var Arntsen, som sagde det bedst i filmen SYG OG MUNTER: "Satan og helvede!"

Sunday 26 December 2010

Lost in (Cyber)space


Antallet af gode, danske horror-blogge er hurtigt overset, så når der er en, der forsvinder, bemærkes det hurtigt og for nogle dage siden opdagede jeg, at Gyseren.dk desværre ikke lader til at eksistere længere. Jeg skrev et indlæg i en tråd på Sørens blog, Skræk & Rædsel, hvori Jette, der står bag Gyseren.dk, også havde et indlæg (og dermed velsagtens får besked), men har ikke fået nogen respons. Er der nogen derude, der ved noget? Har hun blot glemt at betale abonnementsgebyr eller er det med vilje at bloggen er væk? Jettes blog er bestemt anderledes i både tone og indhold end Lejemorderen (hvilket sikkert er til Jettes fordel, LOL), men hvis det er med vilje, at hun har slettet bloggen, så er det jævnt trist. Gyseren.dk var bestemt velskreven og interessant. Det irriterer også, at bloggen helt er væk. Blog-forfattere burde pinedød tvinges til at lade deres skriverier blive hængende derude, selv efter de beslutter ikke at fortsætte længere. Hvorfor slette de mange timers arbejde? Men nuvel, måske har hun bare glemt at forny abonnementet.


PS: Billedet, som på ingen måde er relateret til artiklen, er mig og Teddy fra sidste sommer. Kort efter billedet blev taget spiste den ene af os rottegift.

Friday 17 December 2010

Kommende Njuta-bokse med AWE-splatterfilm




Jeg må indrømme, at jeg rigtig godt ka' li' AWE's bokse, hvor de samlede en stak af deres film med samme tema, bl.a. zombie- og kannibal-boksene. Desværre er "boks-kulturen" ikke særlig god i Danmark og derfor blir vi (mest troligen) nok snydt for de to bokse med splatterfilm, som Njuta Films netop har udsend i Sverige under fællestitlen Splatterama.

Filmene i boksene er alle udsendt af AWE, men if. AWE sælger bokse ikke særlig godt i Danmark modsat Sverige. Årsagen skulle være et sammenfald af to ting: For det første; Danskerne køber flere af deres film over nettet, hvorimod der i Sverige stadig er flest mennesker, som gør deres DVD-indkøb i rigtige butikker. Og for det andet; og det her er syret nok til at være sandt: Svenskerne køber flere bokse, fordi BOKSENE STÅR FREMME I BUTIKKERNE! I Danmark står bokse generelt ikke fremme, så folk kan rage på dem, men blir i stedet sat om bag disken, hvilket betyder, at folk ikke spørger efter dem/ikke ser dem/ikke opdager at de findes!! Dette betyder naturligvis ikke, at der ikke er nogen overhovedet, som køber bokse i Danmark, men det er altså ikke nok til at være rentabelt. Det er altså stort set pga jer andre døgenigte, at jeg ikke kan få danske udgaver af de to fede splatter-bokse. I skulle ærlig talt skamme jer! Øv!!!

De svenske bokse kan bestilles fra CDON.se og SubDVD. De nye bokse er #3 og 4. Priserne er lidt pebrede og hvorvidt de blir billigere med tiden, ligesom AWE's gør i Danmark, har jeg virkelig ingen anelse om. .>_<.


Splatterama Japan (6-disc box)

SPLATTERAMA JAPAN En ny våg av japansk splatterfilm sveper just nu över världen. Morbid humor, imponerande koreografi, massvis med blod och inte minst robotmutanter utgör några av standardingredienserna. Denna filmtrend har fått varje skräckfilmsälskare att jubla. Nu presenterar Njutafilms stolt en unik samlingsbox med sex av de mest framstående verken inom genren. Så fäll upp paraplyet, det kommer fullkomligen regna blod!

Tokyo Gore Police (Japan, 2008)
Blade Runner möter Tetsuo och Ichi the Killer! Specialeffektmästaren Yoshihiro Nishimuras regidebut! I en dystopisk framtid har Tokyos poliskår privatiserats. Det nya gardet styr miljonstaden med järnhand, och tur är väl det – den undre världen har plötsligt börjat krylla av kriminella mutanter. Men Tokyo Police Corporation har ett eget vapen: Ruka, världens dödligaste mutantjägare!

Machine Girl (Japan, 2008)
Takashi Miike möter Robert Rodriguez! ”Japanernas besatthet av skuttande ninjor och attraktiva unga hämnerskor i korta kjolar når något slags klimax med Machine Girl” skrev New York Times om detta kladdiga stycke. Machine Girl är en splatterfest av sällan skådat slag, där Japans just nu störste specialeffektsmakare Yoshihiro Nishimura står för effekterna.

Grotesque (Japan, 2009)
TOTALFÖRBJUDEN I STORBRITANNIEN! Ett ungt par vaknar upp i en smutsig källarlokal – fastkedjade. De har kidnappats av en man som sätter igång en session av sexuell förnedring, tortyr och så småningom något ännu värre! Regissören Koji Shiraishi riktar en stadig blick bakåt och låter sig inspireras av de japanska ultragore-filmernas gyllene dagar, och får Hostel att framstå som rena semestern.

Samurai Princess (Japan, 2009)
Sinnessjuk splatterfest av männen bakom Tokyo Gore Police. Elva skolflickor blir brutalt sexmördade, men får chansen att hämnas tack vare en galen vetenskapsman. Med resterna av deras lemlästade kroppar skapar han Samurai Princess – en livsfarlig och hämndlysten mördarmaskin spelad av nakenmodellen Aino Kishi!

RoboGeisha (Japan, 2009)
Splatter, fascister och sexiga robot-geishor! Just när man trodde att teamet bakom Machine Girl och Tokyo Gore Police hade klämt ur de sista dropparna av störda idéer kommer de tillbaka med deras sjukaste film hittills – Robo Geisha! Eller vad sägs om skjutande rumpor, kulsprutebröst och blödande byggnader? Välkommen till robotgeishornas kamp av stål!

Samurai Avenger (USA, 2009)
”Som om Kurosawa hade förvandlats till Tarantino!” / Cinequesting Ingen heder. Ingen nåd. Hämnden är blind. Ta fram paraplyet – här väntar ett blodbad utan dess like! Samurai Avenger är en första klassens sushi-västern: rå, rolig och riktigt delikat. Regissör Kurando Mitsutake är ett enormt fan av klassiska exploitationfilmer och Samurai Avenger om den hämndlystne svärdskämpen Blind Wolf är lika delar hyllning som parodi på 60- och 70-talets samurajrullar och spagettiwesterns.



Splatterama 3 (6-Disc Unrated Edition)

Njutafilms presenterar ”Splatterama 3”, den tredje i raden av blodiga succéboxar. Ytterligare sex moderna kultskräckisar serveras i en delikat låda som innehåller zombies, vampyrer, skräckinjagande missfoster, gravplundrare, mordiska styvföräldrar, tysk ultragore och Bruce Campbell! Låt det väl smakas!

I Sell the Dead (USA, 2009)
Ron ”Hellboy” Perlman i fartfylld skräckkomedi! Lita aldrig på ett lik! Arthur Blake har åkt fast som gravplundrare efter en strålande karriär, och nu glänser giljotinen utanför hans cell. Under sina sista timmar berättar Blake om sina äventyr i den undre världens smutsigaste bransch – handeln med odöda. Om blodtörstiga vampyrer, zombier och familjen Murphy, hans mest hänsynslösa rivalgäng.

Castle Freak (USA, 1995)
Chockerande rysare av regissören till Re-Animator ! Med Jeffrey Combs (Re-Animator, From Beyond)! Skräckmästaren Stuart Gordons Castle Freak bygger på novellen The Outsider och är en av regissörens absolut mörkaste filmer. Vi får följa med John Reilly och hans familj som har ärvt ett slott i Italien. Vad de inte vet är att ett fruktansvärt missfoster lurar i källarhålorna…

Intruder (USA, 1989)
Blodig kultslasher av producenten till Pulp Fiction! Med Sam Raimi och Bruce Campbell! Det är sen kväll och stängningsdags på snabbköpet. Ägarna har bestämt sig för att sälja affären och den besvikna personalen tillbringar ett sista nattskift tillsammans. Men det tar inte lång tid innan telefonerna har slutat fungera och de anställda börjar dö, en efter en…

Mum & Dad (England, 2008)
Du kommer önska att du aldrig hade fötts… Uttryckssättet ”hem ljuva hem” har aldrig känts så fel. Det är inte utan anledning som Mum & Dad har kallats en av årets bästa skräckfilmer – med sina vridna vardagsscener och knivskarpa blick för familjestrukturer höjer den sig över den senaste vågen av tortyrskräckfilmer.

Garden of Love (Tyskland, 2003)
TYSKLANDS SPLATTERKUNG ÄR TILLBAKA! Förbered er på 2000-talets brutalaste öppningsscen! En idyllisk julafton blir ett helt hippiekollektiv massakrerat. Den enda överlevaren är Rebecca som hamnar i koma och vaknar upp två år senare med traumat djupt begravt i hennes undermedvetna. Ett minne som snart förvandlas från skräckinjagande hallucinationer till verklig mardröm.

Plague Town (USA, 2008)
En bisarr och blodig mardröm! Från producenten till Henry – en massmördare! Förbered er på en resa som får Motorsågsmassakern att verka som rena drömsemestern! Plague Town är David Gregorys spelfilmsdebut om en familj på semester på den irländska landsbygden som missar sista bussen tillbaks till civilisationen. Ett misstag som kan bli deras sista…

Tuesday 14 December 2010

AWE for fa'en!

Sig mig, har AWE-gutterne allerede lukket ned og taget til julefrokost? På hjemmesiden fortæller forsiden om de kommende nyheder i NOVEMBER (fremtidige læsere af dette indlæg bemærker, at vi nu er midt i december!) og på FB-siden får man ikke svar, når man spørger til kommende udgivelser (som Njuta Films forlængst har annonceret, inkl. med AWE-covers). @_@

Jeg ved godt, man kan klikke sig frem til nogen gamle notepad-agtige udgivelsesplaner, men come on! Hvis Njuta Films kan smide nyheder med covers og info ud om de samme co-udgivelser, der kommer om 6 mdr., så kan AWE vel også.

Jan? Kenneth?? Lad høre fra jer!!

Får vi HANDS OF STEEL, SS GIRLS, IRONMASTER, 2019: AFTER THE FALL OF NEW YORK, PORNO HOLOCAUST og BLASTFIGHTER på dansk???

Wednesday 10 November 2010

OMKRING EN SORT SOL - ET PORTRÆT AF SODS (1984)

Dokumentarfilm, DR TV, 30 minutter, 1984.



Det var tilbage i 1984, men det føles, som om det var i... 1984. Det er så ufattelig længe siden og så alligevel ikke. Nogle gange føles det faktisk ikke, som om det er ret længe siden. Men det er det vel egentligt. 1984 til 2010; Usch, det er længe! Men alligevel forbavser det mig altid, når jeg tænker på, at nogle af mine læsere muligvis ikke engang var født dengang i 80'erne, endsige var gamle nok til at opleve det årti. "De sorte 80'ere".

De danskere, der er gamle nok til rent faktisk at kunne huske 80'erne, gør det for det meste for lorte-pastelfarvet tøj og dansk lortemusik såsom Sneakers, One Two, Rugsted & Kreutzfeldt, og alt det andet funk-pop-lort, der var så populært dengang. Men vi var selvfølgelig et par stykker, der ikke var som de andre. Jeg nærede dengang et intenst had mod danskerne (også selvom jeg selv er en), deres selvglade danskhed, deres lortemusik, deres lortetøj, og deres lorte-middelmådighed. Og selvom jeg elsker at se gamle Otto Leisner-programmer og "Dus med dyrene", etc, så har jeg ingen nostalgisk længsel til noget af det popkultur, der var populært i Danmark i 80'erne.




Hvad nutidens menneske har glemt er den forskel, der var mellem den popkultur, der var undergrund, og den, der var mainstream. Der var virkelig forskel. Nu boede jeg jo i provinsen, hvor man skulle lede meget længe for at finde ligesindede, der var lige så utilpassede som een selv musikalsk, og jeg er ret sikker på, at den eneste, jeg kendte, der også lyttede til Sods/Sort Sol, var min fætter Ronny!




Da jeg i 1983 købte gruppens tredie LP, "Dagger & Guitar", havde jeg set den i vinduet i en Holms Radio-forretning. Jeg boede dengang i den infame lorteby Korsør, men gik på Handelsskole i en naboby, og så var det en morgen, at jeg fik øje på et eksemplar af "Dagger & Guitar" i vinduet hos Holms Radio. Jeg frygtede (og sikkert med god grund), at det sgu nok var det eneste eksemplar, butikken lå inde med. Og hvis jeg ventede til jeg fik fri, ville der sikkert ha' været en eller anden kraftidiot, som ville have snuppet pladen. Jeg kendte som sagt ikke andre, der lyttede til Sort Sol i området, men jeg kendte mit held godt nok til at vide, at der fa'me nok sku' være en eller anden spasser, der ville købe den som kuriøsitet, hvis jeg lod den stå.




Så jeg blev hængende udenfor butikken til de åbnede, en time eller to efter at jeg skulle have været mødt til undervisning. Og jeg er glad for at kunne sige, at jeg (naturligvis) stadig har mit gamle ex stående i reolen under stereoanlægget. Dengang i 80'erne blev vi ikke bombarderet med popkultur alle vegne. Der var ikke noget MTV, der sprøjtede musikvideoer ud, der var ikke noget Boogie TV, og vi havde ikke 217 kanaler i antenneudbuddet. Og hvis man som jeg lyttede til "underlig" musik, så kunne der (næsten) gå år og dag mellem, man fik lejlighed til at læse et interview eller høre en liveoptagelse i radioen. Så da det blev annonceret, at DR's dengang enlige TV-kanal ville bringe en stor dokumentarfilm om Sort Sol med titlen OMKRING EN SORT SOL - ET PORTRÆT AF SODS, så var det næsten ikke til at tro.




Heldigvis havde jeg dengang fået fat på en videobåndoptager, en Betamax-maskine som jeg havde lejet i en radioforretning (dengang kostede en videobåndoptager omkring 12.000 kroner at købe, så der var mange mennesker, der simpelthen lejede en optager i stedet) og havde derfor heldigvis mulighed for at optage filmen, da den kom




Og endnu et stykke kulturel viden, som næsten er gået tabt, er, at man dengang virkelig skulle være agtpågivende; Sagen var nemlig dén, at når en TV-udsendelse eller film først var blevet sendt een gang, så skulle man ikke regne med, at det ville blive sendt igen. Det var uhyre sjældent, at noget blev genudsendt. Jeg kan rent faktisk ikke huske een eneste gang, noget er blevet vist for anden gang! Det er også derfor, at jeg modsat så mange andre danskere ikke har noget mod genudsendelser! De giver den ivrige samler mulighed for at få fat på programmer og film, som han missede i første omgang.




Min video var som sagt en Beta og netop fordi Sort Sol var et af mine favoritbands, så blev båndet råspillet igen og igen. Og det ses desværre i dag. Båndet er ret slidt, men dog ikke så meget, at det ikke kan ses. Jeg har overført filmen til DVD-R og du kan se en række scans fra denne DVD-R i dette indlæg, plus en YouTube-video, som rent faktisk er fra mit bånd. Det er duetten mellem Steen Jørgensen fra Sort Sol og Lydia Lunch, som havde haft et band, der hed Teenage Jesus and the Jerks.




Hun blev kendt som dronningen af no-wave-genren (no-wave var en støjende musikgenre i New York, der var et svar til den pæne New Wave-musik) og er ikke mindst kendt for at have været med i Richard Kerns legendariske (og notoriske) Newyorker-undergrundsfilm. De jeg besluttede, at jeg ville skrive dette indlæg, satte jeg mig og så OMKRING endnu en gang, og filmen er bestemt lige så godt nu som dengang.




Som nævnt blev filmen kun vist dén ene gang tilbage i 80'erne, men den blev faktisk genudsendt i slutningen af 90'erne, da DR2 kørte en række programmer i stil med "Bonanza-programmerne" under titlen "Gyldne timer". Nu er jeg jo ikke TV-producer eller -tekniker, men så vidt jeg ved, så "beholdt" mange TV-programmer og TV-dokumentarfilm i gamle dage ikke deres onscreen-tekst (teksten på TV-programmer sad simpelthen ikke fast på optagelserne) og i årenes løb er mange tekster til programmer gået tabt, så man har skullet lave ny tekst ifm. genudsendelser.




Det var også tilfældet med OMKRING og desværre var programmedarbejderen, der i 90'erne satte nye tekster på filmen, en ren jubelidiot, som ikke gad sætte sig lidt ind i tingene; I introen kunne man derfor i listen over gruppens medlemmer se Lydia Lunch nævnt! Og det på trods af, at Lydia Lunch naturligvis aldrig har været medlem af Sort Sol. Hvis du checker rollebesætningen på det scan, jeg har postet her, så kan du se, at det er fra den originale udgave med den korrekte medlemsliste.




Endvidere havde samme programmedarbejder (producer, teknikker, whatever) tilladt sig at ændre på filmens titel. Den korrekte titel er OMKRING EN SORT SOL - ET PORTRÆT AF SODS, men sidste halvdel var blevet strøget. Jeg går ud fra at den emsige DR-medarbejder gik ud fra, at nu hvor bandet alligevel ikke hed Sods mere, så skulle titlen da heller ikke med. Det er naturligvis fuldstændig tåbeligt, for ikke at sige direkte uetisk, at gå ind og ændre på en films titel blot for at gøre den up-to-date. Hvor vidt en filmtitel er tidssvarende eller ej er fuldstændig ligegyldigt. Det er ikke en simpel producers lod at forbedre en film på den måde.




Men egentligt kan det være ligegyldigt for undertegnede! Dén udgave af filmen, jeg har, er nemlig stadig den gamle fra '84. Jeg optog godt nok genudsendelsen i 90'erne, ikke mindst for at få lyden i stereo, hvilket mit gamle Betabånd ikke er, men desværre var jeg ikke lige opmærksom på, at videobåndet, som jeg brugte, var en tand for slidt og optagelsen er desværre ubrugelig. På den anden side var uheldet måske ikke så tosset endda; Det sparer mig i det mindste for dellemmaet at skulle vælge mellem at se den originale udgave eller en "forbedre" udgave med forkerte tekster i stereo. LOL.




OMKRING EN SORT SOL - ET PORTRÆT AF SODS er ikke tilgængelig nogen steder officielt. Det er en TV-dokumentarfilm og det har aldrig været kutyme at udsende den slags på video eller DVD i Danmark. Jeg tvivler også stærkt på, at den nogensinde vil udkomme, og den findes heller ikke på YouTube. Jeg kunne naturligvis tage fejl, men der er vist en rigtig god chance for, at jeg er den eneste, der stadig har filmen liggende på bånd fra 1984. :D




Selve filmen består henholdsvis af samtaler med de fire medlemmer, musikvideoer lavet til filmen, en optagelse fra "øveren", et live-klip med Sods og Billedstofteatret, og et livenummer fra Ungdomshuset, og samtale med teaterinstruktøren Erling Schroeder, som havde arbejdet sammen med bandet til en af sine forestillinger.




Gruppen bestod dengang i 1984 stadig af de fire oprindelige medlemmer, Steen Jørgensen, Peter Peter, Knud Odde, og Tomas Ortved Larsen. Det er herligt specielt at se samtalerne med Peter Peter; De er fra en tid, længe før han begyndte at hade de andre. Omvendt kan man selvfølgelig også sige, at filmen er fra en tid længe før de andre blev kommercielle.




Bandet var stadig ren undergrund på dette tidspunkt og skulle forblive sådan i mange år fremover. På et tidspunkt siger intervieweren til Tomas: "Jeres seneste plade 'Dagger & Guitar' er nu kommet i bogklubudgave! Er I ved at komme op fra undergrunden?". Hvortil Tomas svarer: "Næppe! Så ville vi satse helt anderledes. Dét er vi ikke!".

Jeg ville sådan ønske, at de havde holdt fast i lige dén tanke. Også selvom de var begyndt at sælge flere plader. Men som en anden popsanger sang mange år tidligere: "Minderne har man da lov at ha'" (Liva Wehl). Og OMKRING EN SORT SOL - ET PORTRÆT AF SODS er et fremragende dokument over netop den tid.













Og her er den så, "Dagger & Guitar", Sort Sols LP, som de havde udgivet året før dokumentarfilmen. Bemærk, at dette er det rigtige LP-omslag. Da albummet blev genudgivet på CD valgte gruppe at bruge en variant af det cover, der blev brugt til "Ruby" EP'en.



(klik på coveret for at se det i større størrelse)



PS:
Som et PS skal det nævnes, at Sort Sol er genopstået efter snart mange års dvale og til næste år drager de på turné. De har også en officiel side på Facebook, hvor FB-sidens medlemmer kan bringe kommentarer. Jeg har selv postet klippet fra dokumentarfilmen (to gange!) med Sort Sol og Lydia Lunch, men på trods af, at jeg har nævnt filmens titel og hvor gammel den er, så har det givet NUL respons! Ikke een eneste kommentar til trods for, at der er et par tusinde medlemmer. Derimod, hver gang moderatoren poster en lydfil, så vælter det ind med tomler op og positive kommentarer. Og det endda til trods for, at de fleste af disse lydfiler bare er fra gruppens almindelige plader, som man kan købe i butikkerne. Men en bid af en unik og mega-mega-sjælden dokumentarfilm om den gruppe, de alle sammen lader som om de er fanatiske fans af, dét giver ikke nogen respons. Hmmm. I gamle dage ville selvsamme 1980'er undergrunds-udgave af Sort Sol havde trukket på smilebåndet og mumlet noget om røvslikkeri. Hahaha.

Friday 29 October 2010

Et fandens mareridt!



De tre HK-film TIGER CAGE 1-3 er endelig blevet genudsendt i ordentlige DVD-udgaver i HK for nyligt. Jeg har netop bestilt dem alle tre, men da jeg samtidig også har haft 2'eren liggende på en Zoke-DVD (dvs. fra Kina og kun med mandarin-dub) i et års tid uden at se den, tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere se at få den set, før jeg modtager den bedre udgave, for ellers får jeg aldrig Zoke-DVD'en at se og de 40 kr., som jeg gav for den, vil dermed være spildt (LOL). Well, 45 minutter inde begynder DVD'en at fryse, hakke og stamme i det. Jeg skifter DVD-afspiller og nu kører den nogenlunde okay i de næste 20 minutter, hvorefter afspiller #2 også begynder at hakke fælt. Så begynder jeg at lede efter det UK-vhs-bånd, som jeg er sikker på at jeg har liggende i en bunke et eller andet sted (jeg mener bestemt, at en fyr ved navn "Mr White" sendte mig det), men uden held. Æv! Sådan noget pis. Enten ser jeg så de sidste 20 minutter som hakke/fryse-film eller venter 7-10 dage på at se slutningen, når den nye DVD ankommer. Usch!!!

Og hvis filmen så i det mindste havde været noget lort, men TIGER CAGE 2 er kanon-underholdende!!

Thursday 28 October 2010

TV2 i ledskab med Fanden?



TV2 gør tilsyneladende alt, hvad der står i deres magt for at score flere seere til kanalens nye påfund. Og kan det bringe flere kunder i butikken, at man indgår aftale med Ondskabens Fyrste (alias Beelzebub, Fluernes Herrer, the Horned One, Legion) så har man åbenbart ingen problemer med det.

Som bekendt er det nyeste nye på Odense-kanalen OD-TV, det vil sige TV "on demand" - som igen vil sige, at man via en fandens himstregims kan vælge at se sine programmer, når som helst man har lyst (men om der skal betales med blodpenge er dog uvist).

Hos TV2 lægger man ikke skjul på den nye samarbejdsaftale med roden til alt ondt og tilsyneladende uden frygt for repressalier fra Kirken (Danmark er trods alt et Kristent land) så vælger man på tekst-tv at reklamere for sine nye tilbud på Fandens egen hjemmebane: Side 666. Teksten står dog ikke baglæns.

Sunday 24 October 2010

Satan og helvede!!!

For fanden da!!!!!!!!!!
I 1986 så jeg programmet "Heavy Agger" (om en flok unge heavy metal-freaks i en flække i Jylland) på tv og har i 25 år gået og husket på programmet. Så sent som først på ugen tænkte jeg på det skide program. I et helt år har jeg hver dag checket DR K-kanalen kl. 18-20 for at optage gamle programmer fra min egen barn- og ungdom. I den sidste uge har jeg misset det, og hva' sker så; jeg tænder for fjernsynet her til aften og fanderme om ikke det er lige midt i DR K's genudsendelse af "Heavy Agger"!!! Hvorfor fanden sker den slags bare altid! :-(

Thursday 30 September 2010

De sku' ha' nogen tæsk og så sku' de ha' en skovl og sættes til og grave lort. Det var ikk' for meget!



Her er en række lettere psykotroniske screen-grabs af nogle af de medvirkende i Poul Martinsens danske dokumentarfilm BROEN fra 1969. Filmen findes ikke på video eller dvd, men blev heldigvis bragt på DR K tidligere på året.




Tilbage i slutningen af 60'erne fandtes der i Danmark en motorcykelgruppe, der hed De Vilde Engle. Gruppen skal ikke forveksles med Hell's Angels (ligesom den klovn, der har skrevet filmens indlæg på IMDb!!!). De Vilde Engle var ikke en organiseret bande kriminelle ligesom Hell's Angels, men derimod "blot" ballademagere på motorcykel, der gjorde, hvad der passede dem. Hvis du vil vide, hvad de drejede sig om, er du bedre tjent med at se nogle af Roger Cormans gamle motorcykelfilm, end at læse om Hell's Angels (dog skal du nok ikke begynde med "Werewolves on Wheels", haha). Der er himmelvid forskel.




En af de ting, som Englene ofte yndede at bruge fritiden på, var at tæve hippierne, og i BROEN satte Poul Martinsen sig logisk nok for at se, om de alligevel kunne finde ud af at arbejde sammen, hvis der var en belønning i vente for "besværet". I filmen skal en gruppe Vilde Engle og en gruppe hippier bygge en bro i en skov i løbet af en dag. Hvis de klarer det, får de 5000 kr., som i 1969-kroner var mange penge.




En interessant ting, som jeg hæftede mig ved (rent sprogligt), var, at De Vilde Engle refererede til hippierne under den engelske flertalsbøjning "hippies", i stedet for hippier/hippierne. Selvom ungdomsoprøret altså havde været i gang siden 1967, var en fordanskning af udtrykket altså alligevel ikke blevet gængs i danske folkemunde. Måske skete det først, da samme hippier væltede ud af tågerne, tog uddannelse som pædagoger og folkeskolelærerer, og fik udtrykket verfet ind i ordbogen. LOL.




Anyway, hvis DR K genudsender filmen, så tag og check den ud! Den er bestemt et cool indblik i en tid, som forlængst er borte og som man ikke oplever ved at se datidens infantile folkekomedier.



Interviewer: "Hvad synes du om hippierne?"
Vild Engel: "De sku' ha' nogen tæsk og så sku' de ha' en skovl og sættes til og grave lort. Det var ikk' for meget!"


Hippierne!

Wednesday 29 September 2010

Rockerne og discodrengen - anmeldelse

Jeg postede for nyligt Heine Sørensens gamle anmeldelse af MAD FOXES (Rockerne og discodrengen) fra Mondo Franko på vores exrental-Facebookside DEVAG. Check den ud her (anmeldelsen er i kommentar #10).

Sunday 26 September 2010

Psykotronisk Flip



Jeg sad netop og genså et par gamle afsnit af DR's sublime program "Planet X" om psykotroniske film, der kørte i 2 sæsoner i 2005/06. En af de coole ting, som Jakob Stegelmann for det meste afsatte tid til, var gamle psykotroniske tegnefilm, fra længe før den slags blev lavet på computer og blev politisk korrekt (badr!). I det ene afsnit præsenterede han Frøen Flip (Flip the Frog). De gamle film kan fås på DVD, men jeg synes nu alligvel, jeg vil poste en af dem her. Den er virkelig cool og så er det iø een af dem, Jakob viste dengang i forkortet udgave, så her få du den altså i fuld længde. Yay!


Monday 20 September 2010

Jack J's 1980'ere: TUSMØRKEHISTORIER (EDIT: Ray Bradbury Gyser aka Fredagsgys aka En uhyggelig historie)

Tilbage engang i 80'erne viste DR TV-serien The Ray Bradbury Theater under titlen Tusmørkehistorier (EDIT/16.06.2022: Det er så desværre ikke korrekt! Da jeg engang i nullerne skrev om serien i mit fanzine STAY SICK!, spurgte jeg en bekendt om titlen. Han rådførte sig med en anden filmsamler, som vi begge kendte, og denne sagde, at den med sikkerhed hed Tusmørkehistorier på dansk. MEN MEN MEN ... ifølge Henrik Larsens bog om dansk 80'er-tv, "Kanal Obskuriøst De Luxe", så er det forkert. Henrik har gravet sig gennem tonsvis af gamle avisprogrammer til (delvist) brug som kildemateriale til bogen, og jeg er overbevist om, at han har ret. Serien blev programsat med hele tre forskellige titler på DR: Ray Bradbury Gyser, Fredagsgys, og En uhyggelig historie!!! Kunne programsætterne på DR ikke huske fra næse til mund!?!? Der var godt nok en gyserserie, som hed Tusmørkehistorier på DR i 80'erne, men det var BBC-serien West Country Tales fra England. DR viste serien 1982-84). Jeg kan ikke huske, hvor mange afsnit DR viste eller præcist, hvornår den kørte (EDIT:26. december 1987 - 27. december 1990. Jf. Henriks bog). De første 3 afsnit er udsendt på en dansk VHS (anmeldt engang i STAY SICK!), men der blev lavet i alt 65 afsnit. Jeg tvivler på dog på, at de alle blev vist herhjemme (men jeg forlod Danmark i '88 og vendt først tilbage i 90'erne, så resten kan sagtens være blevet vist), og de eneste, jeg rent faktisk kan huske at have set, er netop de tre første. Serien er udsendt komplet på amk DVD, og jeg er netop begyndt at se den fra enden til anden. Jeg er stadig i gang med den første disk. Desværre er kvaliteten ikke helt i top; De 65 afsnit er presset ned på 5 dvd'er, og der mangler noget af introerne og hele credits-slutsekvenserne (Ray Bradbury kører ned i elevator og ler djævelsk), men det er bedre end ingenting, og de enkelte afsnit er intakte.

Men altså, er der nogen, der kan huske, hvor mange afsnit, der kom i DK, og hvornår serien blev vist? (EDIT: Henrik Larsens bog fortæller IKKE, hvor mange afsnit der blev vist på DR!) Eller som måske endda har blade/bøger med omtaler af serien og dermed kan finde konkret info???

Et af de første afsnit, "The Playground", har William Shatner i hovedrollen og er instrueret af William Fruet, som også lavede den ubehagelige DEATH WEEKEND (som desværre ikke findes på DVD. EDIT: den er nu ude på både dvd og blu-ray). Og i "Marionettes, Inc." spiller Leslie Nielsen en sjældent seriøs (og gør det godt) dobbeltrolle som menneske og stand-in-robot. Så langt, som jeg er nået, er serien ganske glimrende.

EDIT: Jeg havde embedded seriens intro her nedenfor, men desværre forsvandt videoen fra YouTube, og jeg blev nødt til at finde en ny. HELDIGVIS var der en anden udgave, men DESVÆRRE havde klodsmajoren (uploaderen) lagt den op i det forkerte format; strukket til widescreen. Så nu har jeg downloadet den, ændret til 4:3, og uploadet den til min egen kanal. Og der er garantrisse ingen, der læser dette 100 år gamle indlæg endsige gider se en gammel intro fra sidste århundrede. Men de BURDE! (16.06.2022)


Den coole intro til serien med Bradbury i elevator 

Og her nedenfor: Hele min favoritepisode blandt de tre første, som jeg husker fra DR's sending (varighed ca. 30 minutter), "The Crowd". Her delt op i tre videoer på YouTube:





Saturday 18 September 2010

Undskyld frue, er det Deres kødben eller en Morgan Kane-bog?


Jeg var på et stort indendørs marked i dag. Et marked, som jeg i årenes løb har besøgt mange gange. Engang var attraktionen både de gamle videokassetter fra forlængst lukkede udlejnings-butikker og de coole gamle pulp-bøger (knaldromaner, pocketbøger, paperbacks, kald dem hvad du vil), men i det sidste års tid har plasticposerne, som jeg har for vane at slæbe derfra, næsten udelukkende indeholdt pocketbøger og andet ragelse. Desværre er der ikke længere noget udbud af gamle, nikotingule videokassetter. Sørgeligt, men sandt. De gamle videoudlejnings-bikses vigtighed er sådan cirka på højde med forsamlingerne omkring lejrbålet i gamle dage, når de mest fremmelige blandt stenaldermenneskene viderebragte nye opdagelser for deres ligemænd. Men nuvel, er det ene skattekammer tømt for den ene type værdigenstande, så må man jo daffe afsted til den næste udbyder af eftertragtede klenodier.

TRÆD VENLIGST IKKE PÅ HUNDEN. OG SKUB EJ HELLER TIL EJERENS VINFLASKE.

En af de store stande på Haslev Marked er standen med brugt smudslitteratur; Du ved westerns, krimier, kærlighedsromaner, børnebøger, undervisningsbøger fra forlængst lukkede (eller afbrændte) folkeskoler, atlas med forlængst lukkede (eller afbrændte) lande, avistillæg (så gamle at man bestemt bør overveje, om man vil betale prisen at dele sit hjem med støvlus, hvis man køber nævnte tillæg). Osv, osv. Markedet har også andre bogstande, men her er udbuddet et ganske andet, mere pænt (og sjovt nok dyrer) sortiment. Gæt selv, hvor yours truly mest gør sin færden.

Standen med gammel smudslitteratur bestyrers af et ældre fruentimmer, som grangiveligvis ligesom mange af bøgerne har set bedre dage. Jeg husker den første gang, jeg købte bøger på standen. Der var ikke nogen til at varetage salget og jeg måtte støve en sælgerske op fra en af de andre stande, som kunne tage mod pengene. Jeg spurgte naturligvis ind til standens ejer. Den kvindelige ejer var blevet syg og kollegerne på de omliggende stande frygtede det værste; Historien gik, at hun var i en sørgelig forfatning, syg på både krop og sjæl. Engang havde hendes søn (eller var det ægtemand? I forget) hældt benzin over sig og sat en tændstik til, medens hun så på. Som den korpulente kollega kommenterede det: "Den slags sætter nok sine spor". o_O

Ved det næste besøg nogle måneder senere, var hun kommet tilbage og jeg kunne ved selvsyn erfare, at hun nok ikke var i den bedste stand, men oprejst var hun dog. Og det var hende hund også. Og lugten fra denne alkoholiserede, uvaskede kvinde ville uden tvivl være nok til også at oprejse de døde, hvis de skulle komme forbi. Så den ærede læser forstår nok, at i minutterne fra jeg træder gennem markedets indgang og til jeg når frem til bogstanden, så er det altid med en vis uro i sjælen; Er standen der endnu eller har bestyrelsen endelig fået nok og råbt "Såh det herut". Men i dag var frygten altså helt ubegrundet. Bogstandens ukuelige ejer sad på sin barstol og fyldte glasset op, netop som jeg ankom (klokken havde vel også rundet de 10:30). Men der sneg der sig alligevel en vis bekymring ind; En del hylder længere nede (end der hvor knaldromanerne står) var tomme. Og der lå skrammel, halvafgnavede kødben, uhumske tæpper, og affald på gulvet ind til netop de to gange med hylder, hvor undertegnede for det meste hænger ud. Og netop dén afdeling lå hen i halvmørke. Jeg fik det indtryk, at det nok ikke længere blot var hunden, der sov derinde om natten. Efter at have spurgte henkastet, viste det sig heldigvis, at et par af bogrækkerne blot var overtaget af en anden stand og en snarlig lukning lå ikke rundt om hjørnet. Hvem der virkelig sover i affaldet på gulvet, fandt jeg dog aldrig ud af. Men som den eventyrrejsende man trods alt er udi de glemte psykotroniske kulturers land, så lader man naturligvis hånt om slige bagateller og tramper uden tøven over (og rundt i) gamle kødben, mugne tæpper, plasticposer med ukendt indhold, og i halvmørket forsøge at hitte lige dén knaldroman, som man endnu ikke har med titler som "Det forkerte Lig" eller, nå ja, "Døden spiller Grammofon".


Hvem skjulte sig bag det til ukendelighed skamferede ansigt?
(omslagstekst til "Det gådefulde lig")



DAGENS HØST:

En hund efter Mord - Leopardbog nr. 27, Frank Gruber (The Hungry Dog, Winthers Forlag, 1950)

Lokkeduen (med Perry Mason) - en G bog nr. 18, Erle Stanley Gardner (The Silent Partner, Grafisk Forlag, 1961)

Tre mænd søger guld, Joe Millard (The Good The Bad The Ugly, Winther, 1970)

Dobbelt gys! nr. ?: Djævelens robotter, Peter Saxon (Scream and Scream Again) / Blodoffer, W.A. Ballinger (Drums of the Dark Gods) (genoptryk fra "Midnats-gyseren", Winther, 1974) [bogryg ret slidt og nummer utydeligt, men er muligvis nr. 6]

Dyd til leje - Lommeromanen nr. K421, Erle Stanley Gardner (som A.A. Fair) (You Can Die Laughing, Skrifola, intet årstal, pris sat til 6,75 kr.)

Den snigende Trussel - Leopardbog nr. 41, John Flagg (Death and the Naked Lady, Winthers Forlag, 1951)

Colt 45 Serien (Edge) - Dobbeltbind nr. 1 [indeholder genoptryk fra nr. 1 & 2]: Den ensomme ulv (ingen engelsk titel nævnt) og Dødens dollar (ingen engelsk titel), (George G. Gilman, Interpresse, 1973)

Mord på en stjerne - Dollar Serien nr. 103, William Campbell Gault (Vein of Violence, Winthers Forlag, intet årstal, angivet pris: 2,25 incl. oms)

Serenade - Lommeromanen nr. R.62, James M. Cain (Seranade, Forlaget Skrifola, 1958)

Djævledalen - Bob Moran bøgerne [1. okt 1957], Henri Vernes (La Vallee Infernale, Nyt dansk forlag, 1957)

Den sunkne galej - Bob Moran bøgerne [1. nov 1957], Henri Vernes (La Galere Engloute, Nyt dansk forlag, 1957)

Ildkloen - Bob Moran bøgerne [31. dec 1957], Henri Vernes (La Griffe de Feu, Nyt dansk forlag, 1957)

Sørøver-skatten - Bob Moran bøgerne [28. feb 1958], Henri Vernes (L'Heritage du Flibustier, Nyt dansk forlag, 1958)

Ørkenrotterne - Bob Moran bøgerne [30. april 1958], Henri Vernes (Les Faiseurs de Desert, Nyt dansk forlag, 1958)

Morgan Kane nr. 41: To desperados, Louis Masterson (To desperados, Winthers, andet oplag, 1983)

Morgan Kane nr. 50: Hævneren fra Tombstone, Louis Masterson (Hevneren fra Tombstone, Winthers, 1977)

Morgan Kane nr. 3: Manden uden ansigt, Louis Masterson (Pistolero, Winthers, andet oplag, 1980)

Morgan Kane nr. 15: Galge-ekspressen, Louis Masterson (Galge-ekspressen, Winthers, andet oplag, 1981)

Colt 45 serien nr. 13: Byens navn var had, George G. Gilman (A Town Called Hate, Interpresse, 1975)

Colt 45 serien nr. 10: Hævnen er sort, George G. Gilman (Vengeance is Black, Interpresse, 1975)

Det gådefulde lig - Dollar serien nr. 174, Earl Ellison (Rosalind Runs Wild, Winthers Forlag, 1967)

Mord for Mona - Dollar serien nr. 50, Lawrence Block (Mona, Winthers Forlag, 1961)

Hun fulgte ham til døren, hvor han vendte sig om og kyssede hende. Jeg undte ham det kys - det ville blive hans sidste.

Han gik ned mod stationen. Langsomt kørte jeg op på siden af ham. Pistolen føltes kold i min hånd, selv om jeg havde gummihandske på. Jeg bremsede op og bøjede mig frem mod ham. Lyden fik ham til at vende sig halvt om - ikke for hurtigt ikke bange, bare for at se, hvad meningen var.

Jeg sigtede på ham go trykkede på aftrækkeren...

- bagsidetekst til "Mord for Mona"









Jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for de gamle pulp-omslag til Dollar Serien! (og hvorfor fanden ser kvinder ikke sådan ud mere!?!? Er kvinder mere sexede i dag? Har du set "De unge mødre"!? Pffft!!). Det skal dog nævnes, at ingen af de her viste er fra dagens indkøb, eller at de er mine egne for den sags skyld. Jeg har lånt dem her, så mange tak til denne ukendte samler.