At finde bøger "in the wild" - Antikvariatet i Næstved

Jeg glemte i skyndingen at knipse et foto af butikken, så jeg snupper
i stedet et af slagsen fra antikvariatets egen facebookside

Jeg har i flere år fulgt Antikvariatet i Næstved på facebook, men havde indtil i går aldrig været i den fysiske butik. Jeg sendte rent faktisk ejeren en uopfordret jobansøgning for et par år siden, selv om jeg godt vidste, at det ikke ville føre til noget, hvilket det da heller ikke gjorde ud over et høfligt afslag (bedre end ingenting - selv dét får man ofte ikke).

Men i går skulle det altså så være! Min kæreste skulle til tandlæge i denne hedenske by, og på et tidspunkt under byvandringen ledte vore sko os til antikvariatet. Jeg havde ellers fuldstændig glemt alt om det. Antikvariatet var et rigtigt antikvariat, og altså ikke en ussel byttebiks eller en jævn bogbutik. Næh, et rigtigt **antikvariat**. Jeg burde selvsagt have købt et bind i læder med et par århundreder på bagen til 500 kr.

Men jeg endte med fire tegneseriealbums fra billigbordet uden for butikken (tegneserier er ellers ikke noget, butikken gør sig i åbenbart; inde i butikken fandt jeg blot en kasse med gamle Dansk MAD) + en knaldroman fra Stig Vendelkærs legendariske forlag, og en håndbog i "Dansk og udenlandsk kriminallitteratur" fra Politikens forlag af den slags, men kender: hård indbinding, lille format (under A5) og med en font i størrelse 6!!! (hele vejen igennem!). 350 sider. 10 kroner per album/bog. Fin handel.

Jeg fik også en snak med ejeren og måtte jo med ærbødighed i stemmen give udtryk for min beundring for denne kulturelle stad og hans butik (det er år og dag siden, det sidste antikvariat, for slet ikke at nævne byttebiks, lukkede i mit eget sjællandske provinshul. Det er såmænd muligt, at Næstved er det nærmeste antikvariat for mig i dag - en times kørsel borte!).

Nå, men vi snakkede lidt om for længst lukkede antikvariater og byttebikse og derefter gik turen igen hjemad. Han sagde, at han håbede, at min følgesvend og jeg kom tilbage (det gør han dog nok til alle). Men flink var han, og kommer man forbi, bør man bestemt kigge indenfor. Og ja, der var også filmbøger. Jeg bringer her i indlægget en håndfuld uddrag fra håndbogen om kriminallitteratur, bl.a. en artikel om at samle på genren i bogform (håndbogen er fra 1975 - så heldigvis ikke eet eneste ord om Kindle og lignende hejs).

NB: Den sydamerikanske tegneserie "Alvar Mayor" husker jeg fra bladet "Fantomet", hvor redaktør Rune T. Kidde bragte den i 80'erne. Desværre forsvandt den hurtigt fra bladet, og derudover fik vi kun eet album på dansk. Et album, som jeg altså aldrig fik købt - før nu. Nu om stunder fås albummet kun i bedre butikker for samlere og til mange gange de 10 kroner, som jeg gav i dag. Måske var oplaget lille. Men nu har jeg det i det mindste. På spansk og engelsk kom der svjh 4-5 albums.

Go'e gamle Frits Remar, som jeg har skrevet om før her
på bloggen ifm en af hans "hårdkogte" kriminalromaner
(og iø da også om filmen "Det parallelle lig")

Man aner, at håndbogens redaktion ikke havde
meget til overs for damebladenes krimi-noveller

Drengeklubben for krimi-fans (ældre drenge - og KUN ældre drenge!).
Man synes jo nok, at et par af dem godt kunne have hoppet
i en kjole eller en nederdel, så man i det mindste ville
have fået indtrykket af, at kvinder ikke var helt udelukket

Politikens håndbog havde heller ikke meget at sige om
kriminallitteratur i tegneserieformat. Faktisk stort set intet.
Man fandt kun plads til at vise eet eneste billede  fra en
sådan serie, nemlig den udmærkede engelske avisserie
"Rip Kirby" - og for at føje spy til spot gad man ikke engang
gøre sig den ulejlighed at finde en tegning af seriens
detektiv, men derimod bragte et af hans gamle butler - som,
de få gange denne forsøgte sig som opdager, stort set ikke
kunne finde sine egne sko.

Nu endelig på JACK J's hylde: Jørgen Stegelmanns biografer (med mere)

Jeg er netop blevet den glade ejer af Jørgen Stegelmanns bog "Mine biografer". Og det er jeg rigtig glad for, jeg har nemlig søgt den længe. Bogen handler godt nok ikke rigtig om genrefilm som sådan, og så dog alligevel: Temaet er nemlig alle Københavns flotte eller/og snuskede biografer i 50'erne - fortalt af en af samtidens avisanmeldere fra dengang.

Senior Stegelmann (Jakob Stegelmanns far) cyklede ivrigt rundt til Københavns biografer som avisanmelder dengang og beskriver her oplevelserne og selve biograferne i detaljer. På sådan en eftermiddag og aften kunne Jørgen nå at se 3-4 film, hvorimellem hver han cyklede hjem til redaktionen på avisen, skrev en anmeldelse til dagen efter, og sprang derefter op på cyklen [ciklen] igen og spurtede ud til den næste biograf.

"Mine biografer" udkom i 1986 og er desværre ikke nem at opdrive i dag. Jeg havde dog allerede læst den via et bibliotekslån. Mit nye brugte (af stand helt nye) eksemplar blev fundet online hos Seiers Antikvariat - i ulæst stand endda. Jeg må indrømme, at det er vældig cool at modtage sådan en 40 år gammel bog, som ikke har været læst og end ikke - lader det til - været lukket op, bortset fra antikvarens blyantsskrevne pris på side 3.

Hvis nogen af denne blogs mange og ivrige læsere i øvrigt skulle være nysgerrig mht. ad-mat'en med abekatten på bogens forside, så drejer det sig om filmen Kvinde eller gorilla. En film, som junior Stegelmann senere brugte på forsiden af *sin* bog, "Truslen fra det ukendte".

Mere fra aviserne om filmen i denne fem år gamle postering her på bloggen.

Men hov, der er sørme mere ...

Da jeg forleden alligevel havde puttet Stegelmanns bog i den digitale indkøbskurv, kiggede jeg mig omkring for at se, om ikke der skulle være noget andet spændende på hylderne i Seiers antikvariat - og sørme jo! Christian Braad Thomsens (CBT) bog om Reiner Werner Fassbinder (for tiden er jeg i gang med Braad Thomsens bog om Alfred Hitchcock). Eller rettere een af hans bøger. Jeg var godt bekendt med, at CBT har skrevet flere om instruktøren, men gad ikke undersøge, hvor mange eller hvor henne i rækkefølgen denne udgivelse passede ind. Som den levemand man jo er, købte jeg den bare. Og det viser sig sørme, at der er tale om en sammenflikket og opdateret udgave af CBT's to tidligere bøger om Rassbinder - så med mindre der er kommet endnu flere opdaterede udgaver, så er dette altså den ultimative version. Herligt! Pris: 100 spir. Christian Braad Thomsen gik jo i øvrigt desværre bort for et par måneder siden. "Filmtidsskriftet" Ekko skrev en nekrolog her.

PS: Jeg opdager netop, at en eller anden entusiastisk person har lagt en masse fotografier af Seiers Antikvariat (i Nansensgade, Kbh.) ind på Google Maps. Check 'em here.

News just in from Hades: THE REEL GHOUL 3 er udsendt!

 

Ustumallagam har netop udsendt tredje udgave af bogserien The Reel Ghoul, denne gang med undertitlen "The Psychotronic Journal". Der er her tale om bøger med anmeldelser af gamle og nye gyserfilm, ikke poesi eller anden skønlitteratur. 

Jeg skrev om den første bog her (nej, jeg ved heller ikke, hvorfor jeg ikke fik skrevet noget om 2'eren - jeg har skam købt den. Men det må blive en anden go' gang). Jeg har endnu ikke købt den nye udgave, den slags tager jo gerne en rum tid her i huset, men den ser fed ud og er sikkert på ingen måde dårligere end de to første - som slet ikke var dårlige. Denne gang sælger Ustu bogen fra sin nye webshop (førhen skulle man bøvle med ligefrem at skrive til ham via fb), og det ser alt sammen fint og nemt ud. 

Jeg er bestemt glad for at Ustumallagam gider gøre noget i retning af dansk fan-arbejde, når det gælder "vores" film. Det er der ikke så mange andre, der gider i disse år, når det gælder det trykte medie. Faktisk er interessen ikke særlig stor for dansk fan-arbejde - hverken fra potentielle skribenter ... eller fra læsere. Jeg kommenterede over for Ustu i en facebook-kommentar, da en af de tidligere bøger var kommet, at jeg ikke syntes, der ikke blev udvist den store interesse i netop den gruppe, som ellers måtte synes at være lige stedet for den slags, Danske Horrorfans. Dertil svarede Ustu, at nej, han fik minimal interesse fra danske horrorfans! Virkelig ærgerligt, må man sige, og jeg forstår så udmærket, at Ustu fortsætter med udelukkende at udgive disse bøger på dronningens engelsk (eller var det djævelens engelsk? Hmm, den vits har jeg da vist brugt før). Muligvis er det mest heavy metal-fans, som køber disse bøger. Ustu spiller jo i et af de der langhårede bands, hvor de tilbeder Satan, drikker blod og den slags. Jeg forlod heavy metal-genren for 30 år siden og kan i dag ikke håndtere noget mere metal end gamle Black Sabbath-plader og i den dur. Men fred være med det.  

Bogen har som nævnt denne gang undertitlen "The Psychotronic Journal", hvilket forvirrer mig en smule; Er der ikke bare tale om horrorfilm? Ustu selv omtaler i alt fald selv kun horrorgenren i forbindelse med den nye udgivelse. Film fra "den mørke side". Men han nævner også, at nogle af dem er meget lavbudgetterede film, så måske er det dét, der menes med "psychotronic". Horror er naturligvis også psykotronisk, men hvis en udgivelse udelukkende indeholder horror, så er det lidt spøjst at kalde den psykotronisk frem for, nå ja, blot horror. Blade og bøger som typisk har dækket psykotroniske film tager gerne fat på flere genrer og bruger dermed udtrykket som en paraply-titel. Men det er selvfølgelig forfatterens eget valg. 

Jeg viser her et par fotos af bogen, både omslag og lidt fra indholdet. Jeg har som sagt ikke bogen i min besiddelse endnu, og billederne er fra Ustumallagams eget fb-upload. Forsiden er som vanligt fed, og bagsiden viser - også som vanligt - en storsmilende Ustu. Eller noget (allerede da den første bog kom, tænkte jeg: "Hmm, han smiler vist ikke ret meget, hva'" Det samme gjorde sig gældende med de fotos, som journalister bragte i forbindelse med avis- og onlineinterviews. Men måske er det bare ikke velset inden for black metal-genren at vise tandsættet frem alt for meget - med mindre man smæsker sig i blod samtidig, naturligvis). 

Til sidst vil jeg lige skære ud i pap, hvor fede disse bøger er, og hvor meget man bør tage hatten af for Ustu for disse udgivelser. Han går virkelig ind for sagen, og - vel at mærke - han gør arbejdet ordentligt! Bøgerne er trykt ordentligt. Teksten er velskreven. Der er endda korrekturlæser på. Og layoutet er fint. Disse bøger er undergrunds-amatør-fan-udgivelser, men de ser sgu flottere ud end rigtig meget, som udkommer på "rigtige" forlag. Og det er Ustu selv, som har måttet gribe i foret for at få dem ud. Stor respekt! 

Alle tre bøger kan stadig bestilles, og der er noget rabat, hvis man køber de tidligere bind. Den nye bog koster 169 kr. + porto. Go here.  

"Dansk tv's historie" (v/Stig Hjarvard, Forlaget Samfundslitteratur, 2006)

 Når man finder en bog om dansk tv-historie til 15 kroner og i stort set flunk og ny stand i genbrugsen ... så snupper man den! Den havde endda stadig den dvd med, som fulgte med ved udgivelsen. 

Jeg har indtil videre bladret lidt, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt der er tale om noget højtravent akademisk noget eller noget rosenrødt nostalgi-noget, men alle bogens ni forfattere lader til at være professorer fra diverse medievidenskabs-aftenkurser (haha) og i den dur. Der er altså ikke tale om fanskriblerier klasket sammen af en Jack J eller Henrik Larsen eller andre undergrundsskribenter over en weekend med gardinerne trukket ned. Men derfor kan det jo nok være godt alligevel. Og selvom det skulle være bob-bob-bob ... så slap jeg som sagt kun 15 kr. - ikke engang nok til en kebab - så det går sgu nok.  

Tegningen undrer mig dog lidt; Hvem fa'en har sin knallert med inde i stuen? Den slags lugter ofte ad helvede til, når udstødningen har varmet gamle påspildte oliepletter op. Ikke noget jeg ville stille nær min sofa! 

MANDEN DER TÆNKTE TING - syret kultroman skrevet af tandlæge fra Istedgade i depressionens gustne år: DEN OPRINDELIGE FORSIDE (og rodet digitalgenudgivelse)

Jeg skrev sidste sommer om forlaget Baggaardsbaroners genudgivelse af Manden der tænkte Ting (Valdemar Holst, 1938) (læs eller genlæs her). Den nye udgave har et fedt omslag, but check this out: Jeg har scannet forsiden af førsteudgaven fra 1938, og den er sgu også ret så fed, når jeg selv skal sige det! Den er tegnet af en anden kendt (lidt mere velkendt) forfatter, Hans Scherfig (jeg er tilfældigvis i gang med hans Det forsømte Foraar). Og nej, det er desværre ikke mit eget eksemplar; Jeg lånte den fra et af hovedbibliotekerne (vist nok det i Århus, så vidt jeg husker). Ud over forsiden udmærker førsteudgaven sig også ved at have et forord med, som ikke findes i genoptrykket. Jeg gætter på, at forordet heller ikke findes i de genoptryk, der kom i 60'erne (jeg poster det nedenfor). 

Bogen er i øvrigt blevet genudsendt endnu en gang (efter Baggaardsbaroners udgave). Denne gang af et digitalforlag, Pilgaard Publishing, men altså kun i digital form. Jeg kiggede på deres udgave via det lokale bibliotek og deres egen hjemmeside. Og desværre må man konstatere, at ud over at deres udgave har et af de mest rædderlige omslag, jeg har set i mands minde, så må man sige, at det er en rigtig DOVEN og rodet udgivelse. 

Originalbogen fra 1938 er selvfølgelig skrevet med datidens retskrivning, dvs. dobbelt-A i stedet for Å, og stort Forbogstav i alle Navneord. I udgaven fra Baggaardsbaroner (som, ja, skrives med dobbelt-A) har man rettet til, så teksten passer til nutidens retskrivningsregler: Å og ingen store bogstaver i navneord (med mindre de begynder en sætning, naturligvis) og opdatering af gamle stavemåder (mens i stedet for medens etc.). 

I den nye digitaludgave gætter jeg på, at den dovne udgiver bare har sat et automat-program til at rette dobbelt-A'erne til Å. Men alle navneord står stadig med stort forbogstav. Gamle stavemåder er ikke rettede (f.eks medens). Og fejl som "engang imellem" (en gang imellem) på første side får lov at stå. Dette er alt sammen fint rettet i den trykte udgave fra Baggaardsbaroner.

Digitalforlaget er ifølge hjemmesiden et enmandsforlag. Og som sådan er det vel nok begrænset, hvor meget arbejde en udgiver kan lægge i hver udgivelse. Men i stedet for en bog i en underlig blanding af retskrivning fra 1930'erne og retskrivning fra det 21'ende århundrede, så burde udgiveren nok bare have ladet den gamle udgave stå, som den var - når han tydeligvis ikke orkede at opdatere teksten ordentligt. Det andet er noget sjusk (sjusk!). En gratis læseprøve kan ses her. Og igen, det er synd, at en så cool bog som Manden der tænkte Ting skal belemres med sådan en ussel forsiden. Det ligner jo omslaget til en LP-plade fra et tredjerangs heavyrock-band fra Ungarn. 

Jeg ser i øvrigt, at digitalforlaget har lagt bogen ud til gratis download. Det er for en gangs skyld ærgerligt. Jeg forudser, at nogle interesserede læsere vil google titlen og finde denne udgave i stedet for at købe eller låne en bedre trykt udgave. Disse stakkels nysgerrige læsere vil altså uforvarende opdage og læse denne dårligt redigerede udgave - frem for enten originalen eller en bedre redigeret version. Trist (forhåbentligt falder de over dette blogindlæg i deres søgen!). 

Nedenfor: Forord fra førsteudgaven:

(scan: 300 dpi)

MANDEN DER TÆNKTE TING - syret kultroman skrevet af tandlæge fra Istedgade i depressionens gustne år (Baggaardsbaroner, 4. udgave, 2020)

 Check dis shit out! For et par dage siden modtog jeg denne nye udgave af Valdemar Holsts debutroman, "Manden der tænkte Ting". "Nye" i og med at der er tale om en rimelig ny nyudgivelse. Originaludgaven kom i 1938. Men selvsagt lidt ældre eftersom den kom i 2020. But you know me, jeg er jo ikke i krig med mine penge, så jeg ventede lige tre år, til den var kommet ned i pris. Og forleden fik jeg den til en hund!

Jeg havde dog læst selve bogen via det lokale bibliotek sidste sommer. Men jeg måtte bare eje den. Jeg ville sådan set også gerne eje originaludgaven fra 1938, men den er vist ikke helt nem at finde.

Forfatteren Valdemar Holst var i virkeligheden tandlæge. Inde i Istedgade! I en alder af 50 år udgav han denne stærkt syrede og obskure roman, som aldrig kom på nogen bestsellerliste, men som alligevel i dag anses som kult. Man kan se hvorfor. Ud over selve den obskure bog, så var forfatteren lige så, well, kuriøs. Man ved ikke ret meget om ham. Hvad fik en tandlæge til i en alder af 50 at skrive en gusten gyser/sci-fi-roman? En del år senere skrev han sin anden roman, som vist nok handler om en kvinde, der drikker og går i hundene (jeg har ikke læst den). Senere begyndte han selv at drikke. Og derefter... ja, derefter ved man åbenbart ikke rigtig mere andet end at Valdemar stillede sutskoene i 1952.

Nu hvor jeg sidder og skimmer bogens efterord af Felix Rothstein, genkender jeg netop et navn, som jeg ikke kendte, da jeg læste bogen sidste år: Bertel Bing! Bing er citeret for et interview, han lavede med Holst. Navnet siger dig ikke noget, og det siger ikke de fleste noget, men det *burde* det. Bing var en durkdreven journalist på BT for lidt over 100 år siden, og han kæmpede for journaliststanden i en tid, hvor ingen andre ønskede at gøre det. Det gav ham fjender. Og han udgav en bog, hvori han afslørede de korrupte aviser og deres virke under krigen og i årene derefter (dvs. Første Verdenskrig).

Berlingske Tidende blev så forargende (eller/og skræmte), at de opkøbte hele oplaget og brændte det! Heldigvis var der også dengang pligtaflevering, og for nyligt kunne Bertel Bings (voksne) barnebarn få lov til at åbne den hemmelige kasse med bogen, som lå på det Kgl. Bibliotek. Men det er alt sammen en anden historie (fagbladet Journalisten har skrevet en lang artikel).

Der findes iø også en filmatisering af "Manden der tænkte Ting" under samme titel. Jeg ejer den på dvd, men har ikke set den (sandt at sige kan jeg ikke finde den i rod... eh, samlingen).

Artiklen om Bertel Bing ligger her (gratis).

-----------------------------

NB: Læsere, som rent faktisk ejer udgaven fra forlaget Baggaardsbaroner, vil nok studse over "4. udgave", da bogens kolofon kalder den "3. udgave". Men det er forkert. Thomas Winter nævner ganske rigtigt i sin omtale i Himmelskibet, at der findes tre udgaver før denne (1938, 1965 og 1969). Jeg checkede Bibliotek.dk, og den er god nok, Thomas har ret.

EDIT (10.11.25): Og nu er de to manglende forsider påført nedenfor:

Forlaget Vinten (1965)

Forlaget Vinten (1969)

NB: De to forsider fra Vinten-udgaverne er lånt fra Goodreeds. 

Danmarks Radios Årbøger

Det vil utvivlsomt interessere denne blogs ivrige læsere, at skribenten (that would be me) for flere år siden fik forærende et eksemplar af en TV-bog, som jeg aldrig før havde set, endsige kendte eksistensen af. Bogen var Danmarks Radios Årbog 1979. Jeg antog dengang, at der måtte være flere. Men selv ikke de mange ture til genbrugsbutikker i diverse provinshuller bragte mig nærmere disse andre årgange, som jeg var sikker på bestemt måtte eksistere. 

Senere fortalte Henrik Larsen mig, at han var i besiddelse af en række af disse bøger. Jeg fandt flere af dem i diverse online-antikvariater, men jeg er sikker på, den ærede læser godt kan gennemskue, at den slags ikke just koster peanuts, og jeg lod dem selvsagt blive på hylderne i nævnte online-antikvariater. 

Og så derfor har jeg aldrig fået flere årgange end 1979. Well, i alt fald ikke førend i dag! Jeg var til et opløftende møde (tænk jobcenter-anden-aktør-noget) i den anden ende af byen, og vejen hjem gik lige forbi PlusButikken (jeg har omtalt den før - klik her). Og fanderme om ikke der var held i sprøjten!! Jeg fandt en hel stak af de gamle årbøger fra DR. Muligvis er det hele rækkefølgen. Jeg fik 12 bøger, som dækker perioden 1974 - 1986. 1981 mangler desværre. Nogle af bøgerne dækker to år, mens de senere udgaver kun dækker et år. 

Hvorfor man i sin tid besluttede at lukke udgivelsesrækken, har jeg ingen anelese om. Indholdsmæssigt har jeg en idé om, at disse bøger måske ikke er så fandens spændende, men man har jo lov at blive overrasket! Batteriet i kameraet er løbet ud - ellers have jeg taget flere fotos. 

Direktør udgiver verdens første bog om DRÆBERHAJER

Fra gamle dage er vi jo vant til, at fanzineskribenter er hel- og halvfattige moroner, som sidder med deres gnidrede fnidderfnadder-skriblerier til langt ud på de små timer. Men de dage er forbi. Fanzines'ene er lagt i graven, og nutidens fans af snuskfilm er satte folk med faste indtægter, som udgiver deres skriblerier i rigtige indbundne bøger - så selv Lademann ville blive misundelig. Disse mænd - rene he-men med kone, børn og corpse-paint, som bider hovedet af rotter og flagermus - med andre ord, mænd som ikke vil holde sig til fotokopierede eller så billigt trykte brochure-agtige pjecer som os andre i hine fanzine-dage, at selv de lokale Jehovas Vidner på gadehjørnet med Vågn Op ville udbryde et halvkvalt grin, hvis de så det. 

Først fik vi Ustumallagams coole bog The Reel Ghoul - Diary of a Cinephile (som jeg desværre endnu ikke har fået skrevet om, så her er et link til Sørens omtale på SKRÆK OG RÆDSEL), og nu er Christian Boghs bog Fra gud til filmskurk netop kommet på gaden (eller i alt fald i hans egen webshop)! Bogen er dedikeret helt og holdent til HAJFILM! Jeg har afsendt bestilling, men de første bøger sendes først på mandag. Men billederne ser i alt fald fede ud. 

Oplaget er blot på 100, så man skal nok ikke vente for længe (men Christian oplyser, at der kommer genoptryk, hvis første oplag bliver udsolgt).

Link til hjemmesiden/webbutikken lige her.
Pris: 300 dask + porto. Hardcover indbinding og cirka 300 sider. 

EDIT: Det var selvfølgelig noget vrøvl, jeg fik skrevet, at jeg ikke har omtalt Ustumallagans bog The Reel Ghoul tidligere. Det HAR jeg nemlig! For næsten et år siden. Check anmeldelsen her.

 

Jeg fik lige en kasse i dag!!!

Harvey Fentons engelske enmands-genrefilmbogforlag FAB PRESS holdt nemlig udsalg for nyligt med priser fra det halve og ned til en tredjedel! Og så var det bare med at slå til! Sølle 5 pund for de fleste af disse bøger. Vildt billigt. 

Jeg købte alle de "Cinema Sewer"-bøger, jeg manglede (omend jeg har mange af Robin Bougies blade, så er det kun blevet til en enkelt af samlebøgerne, som jeg iø fik som gave engang). Nr. 7 var desværre ikke med på tilbuddet.

Endvidere købte jeg samlebogen "Sheer Filth", som ligesom"Cinema Sewer" er et fanzine. Forskellen er dog, at hvor CS stadig udkommer (det har eksisteret 30 år eller deromkring), så forsvandt SF for længe siden (1990). Jeg nåede faktisk at få købt et af de oprindelige numre tilbage i starten af 90'erne (fra Simon Nielsens zine-distro, så vidt jeg husker).

Sidst i den indiske pølseende er Todd Stadtmans tykke bog om Bollywood-film, "Funky Bollywood". Bogen ser vældig fin, og Todd er en rigtig god skribent. Jeg har fulgt ham i 10 år på hans blog om worldweird-film. Om Stadtmans bog får mig til at bestille tonsvis af actionfilm hjem, er nok tvivlsomt, men den bli'r sjov at læse. Todd Stadtman laver den glimrende blog "Die, Danger, Die, Die, Kill!", som netop har holdt 10 års jubilæum.

Ingen rejser vel i flere timer for at købe bøger på papir i det FUTURISTISKE 21. ÅRHUNDREDE, hva'beha'r!

L-R: Jack J & Henrik Larsen

Hvis man rejser langt mod vest ... så langt at næste stop er Århus, så finder man den glemte by Kalundborg. Og i Kalundborg ligger et antikvariat. Og i antikvariatet arbejder min gamle ven Henrik Larsen. Redaktør og arkæolog udi sær, glemt og obskur popkultur. Jeg rejste den lange vej til denne vindomsuste og gustne stad i går formiddags. Henrik havde nemlig fortalt, at en større samling af danske sf-bøger var kommet ind. Bøger fra bl.a. Stig Vendelkærs Forlags legendariske "SV Science Fiction"-udgivelsesrække, og Hasselbalchs Science Fiction ditto. Store titler fra det store sf-årti, 1970'erne (altså udgivelserne). 

Det var svært at vælge blandt herlighederne. Og når man så osse lige ska' ha' en stak andre bøger og tegneseriealbummer med, så ta'r det sin tid. Men skide hyggeligt endelig at se antikvariatet, hvor Henrik slår sine folder. Der blev budt på kaffe, og jeg fik lov at jage sjældenheder på lageret, som ellers er no-go-zone for almindeligt dødelige. Trist, at de fleste antikvariater og byttebikse nu er en saga blot.

"Dame alene i verden" (1980)

Et oversætternavn, jeg ofte er stødt på i forbindelse med billige knaldromaner, er Frits Remar, men jeg anede ikke, at han også selv var forfatter, så da jeg for nyligt faldt over "Dame alene i verden" i en genbrug, blev den hevet med hjem. Til 5 kr. var det til at leve med, hvis den skulle vise sig at være noget lort. Remars oversættelser er ved den sødeste grød ikke altid lige gode, så det var faktisk mest for at se, hvordan hans egne ting var, at jeg købte bogen. 

På den ene omslagsflap står, at han også skrev "Det parallelle lig", og den fandt man jo god nok til at filmatisere i 1982 (produceret af vor ven Just Betzer, der senere lavede film med Bobby A. Suarez på Filippinerne i mid-80'erne. Suarez kontaktede mig for en del år siden pga. mine skriverier om filippinske film, men jeg nåede desværre aldrig at spørge ind til den danske forbindelse, før han gik bort).

"Dame alene i verden" handler om en kvindelig krimiforfatter, der bliver kidnappet af samvittighedsløse københavnske kriminelle til at få fingre i en boks, der uheldigvis befinder sig i en bank. Her er duller med københavnsk dialekt lige fra gaden og store brød, der renser tænder med springknive (eller var det negle?), og et plot så indviklet, at enhver 12-årig læser kan følge med. Frits Remar er ved gud ingen James Ellroy som skribent, men hans brug af samtidens talesprog er både hyggelig og morsom. Krimien er stort set en hyggebog. Lidt spænding er her, men neglebidende er den ikke. 

Bogen er udsendt i Lademann fine serie i lille format i hardcover og med dødningehoveder på omslagets inderside både for og bag. Først i bogen nævnes, at historien tidligere har været udsendt i "strækt forkortet" (ja, det står der sgu - strækt) udgave i bladet "Hjemmet" under titlen "Boks med døden". Man forstår, hvorfor der blev skiftet titel.

"Kan De lide bogen, og det håber jeg, De kan, så køb en til, til Deres søster - hun kommer måske aldrig nogen steder!" *

Jeg skulle hele vejen til Kbh i dag for at hente en stak papirer og så hjem igen! Jeg havde taget Henrik Larsens fine bog-fanzine "Bibliotek Obskuriøst" med og de mange omtaler af gamle bøger inspirerede mig til at smutte inden om en Sudan-genbrugsbutik på vejen hjem. Det blev til 16 "Set og sket"-årgangsbøger (1967-83 minus 82, alle i nærmest ny stand, ser man bort fra pletter fra dårligt papir/dårlig lim, og lidt indtørret lim i de første par årgange). Jeg er begyndt at støve den slags op for at få et indtryk af den tid fortalt af samtidens iagttagere. Endvidere blev det til tre bøger af Donald E. Westlake (aka Richard Stark). Den ene havde et forord af Frits Remar, som jeg husker ofte at have set nævnt som oversætter på knaldromaner i krimigenren. Forleden fortalte min kæreste, at Frits Remar også var forfatter, så da jeg fem minutter efter at have fundet de tre Westlake-bøger også faldt over en af Remars bøger ("Dame alene i verden"), røg den osse ned i posen. Der er et foto på flappen af Frits med sideburns og smøg. Jo, han lignede en kriminalforfatter! Der nævnes, at han havde skrevet 32 bøger, deriblandt "Det parallelle lig". Nå, men det her sku' så'n set ikke handle om alt det her, men om en tidlig dansk pioner inden for jazz-fandom!

For en hel del år siden optog jeg ved en tilfældighed et tv-program om det legendariske tysk-amerikanske jazzpladeselskab Blue Note Records. En af de medvirkende, en tysker, snakker stolpe op og stolpe ned om jazz-folk, eksperter, som kom fra andre lande end USA og som skrev om musikken. Jeg hæftede mig ved navnet på dén ene dansker, han nævnte, Timme Rosenkrantz. Jeg anede ikke, hvem han var. Det gør jeg sådan set stadigvæk ikke, men i dag faldt jeg over en bog, som denne Timme Rosenkrantz skrev i 1964; hans memoirer såmænd; "Dus med jazzen - mine jazzmemorier". Jeg bladrede lidt i den og så, at der var trykt en masse fine fotos (taget af TR selv) af jazz-folk fra gamle dage. Så den røg i stakken af bøger, der skulle med hjem. Og til en femmer gik det lige. Og det er jeg sgu glad for. Timme beskriver, hvordan det var at komme til New York i 1934 og møde jazz-musikere og fans. Folk (hvide) bliver ved med at forsøge at holde ham fra at tage til Harlem, da de er overbevist om, at han vil blive myrdet med det samme, han stiger af subway'en. Jeg er nået dertil, hvor Timme uforfærdet bare tager til Harlem og synes, det er det fedeste nogensinde. Jeg checkede iø to danske online-antikvariat-net, og den eneste butik, der har et ex (uden autograf) skal have 150 kr. for det. Mit ex er i rigtig god stand, så jeg har sparet 145 kr. Yay! Spiffy!!

* Overskriften: Timme Rosenkrantz afsluttende bemærkning fra bogens forord.