Thursday 13 May 2021

APARECIDOS/De glemte (Paco Cabezas, Spanien, 2008)

 aka THE APPEARED


Endnu noget billigt lort fra genbrugsbutikken, der henter sit varelager på lossepladsen: Paco Cabezas' spanske gyserfilm APARECIDOS fra 2008. På dansk dvd som De glemte. Faktisk er den danske dvd den eneste udgave, jeg kan finde på Amazon UK, og det er den eneste, som er nævnt på dvdcompare! Der er dog vist nok også en amk dvd under den lamme titel The Appeared. Den danske udgivelse er dog ikke specielt attråværdig; der er nada extrados. Ikke engang en trailer for filmen. På omslaget nævnes engelsk som sprog, så jeg frygtede en dubbet version, men heldigvis var det blot folkene hos svenske Atlantic Film, som ikke ved, hvad fanden de selv udgiver. Filmen er på originalsproget spansk. Dvd'en har de sædvanlige fire skandinaviske sprog i undertekstafdelingen. 

PLOT. To voksne søskende er rejst fra Spanien til Argentina for at sige et sidste farvel til faderen, som ligger for døden på et hospital. Søsteren vil helst bare ind, underskrive formularen som giver personalet tilladelse til at trække stikket ud på coma-far, og så afsted igen. Broderen derimod vægre sig ved det og ærgrer sig over, at han aldrig fik lært den gamle at kende. Nede i sygehusets kælder opdager han faderens gamle bil og med megen møje og besvær overbeviser han søsteren om, at de skal tage på et roadtrip til det gamle hus, hvor de blev født. En mindre tur på 3000 kilometer. Da de er kommet afsted, går der ikke længe, før de opdager en gusten dagbog skjult i bilen. Den ser ud, som om den er skrevet af en seriemorder, og der er kvalme polaroidfotos ...

APARECIDOS er en spøgelseshistorie/seriemorder-gyserfilm. Der er dog ikke tale om ren fiktiv underholdning, da vi jo befinder os i Argentina. Du ved, hvad der er i Argentina (anmelderen ser på læseren med alvorlige øjne): Diktatorer med hemmeligt (and not so hemmeligt) tortur-politi og gustne Nazi-agtige læger. Og  folk, der forsvinder i grave uden gravsten. 

Filmen kører omkring 104 minutter, men jeg kiggede ikke på klokken een eneste gang alligevel. Man skal dog lægge hjernen i køleskabet under forevisningen i hjemmebiografen, for historien som hopper i tid og (specielt) blander nutid og fortid og hvad-nu-hvis-tid med hinanden, og er ikke for normalt begavede mennesker. Andre anmeldere har det med at kritisere film med rod i plottet, selv når det gælder skøre plots. Well, fuck 'em I say! Glem logikken og bare nyd stemningen.  Skuespillerne er gode, og atmosfæren er creepy. Slutningen er lidt ... bob-bob-bob. Men hva' fa'en. Jeg var underholdt. 

Efter De glemte har Paco Cabezas fra cirka 2014 stort set gået ned af den uheldige grusvej, som fører til amerikanske TV-serier og et par (efter omtalen at dømme) ligegyldige film. Han lavede godt nok TOKAREV med Nicolas Cage, men, nå ja, den synes jeg også er ret ligegyldig og forgettable. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Det er pænt ærgerligt, at så mange spændende og lovende unge europæiske instruktører drager til United Bluff og laver skod i stedet for at blive hjemme og lave spændende film på mindre budgetter. De kunne lære noget af Paul Verhoeven, som nu har forladt Hollywood og er kommet (tilbage) til Euroland og laver spændende film her. Men i det mindste har vi De glemte, og dén er glimrende. 

Et hurtigt googlecheck viser, at i alt fald Laserdisken har den på lager til en billig penge (omend ikke så billig, som de 5 kroner jeg gav!).  

Her er den spanske trailer (Undgå den amerikanske - den spoiler alt for meget). 


Sunday 9 May 2021

Zombie-Jack i Rock-Uglen

Jeg genfandt sgu lige det her oldgamle foto fra tiden lige efter den danske zombiefilm RÅDDEN KÆRLIGHED (2003) blev lavet. En dag var der en, der ringede og sagde: "Der hænger en plakat med dig på døren inde i Rock-Uglen!

Nu bor jeg jo langt borte i provinsen, så man smutter jo ikke bare ned i Uglen, men næste gang jeg kom derind, skulle jeg selvfølgelig hen og checke. Og ganske rigtigt: Dér hang undertegnede i sit zombieficerede jeg fra RÅDDEN KÆRLIGHED på indersiden af Rock-Uglens dør. 

Den er godt nok ikke så stor (A3), men - hey - har du måske hængt som zombie på indersiden af døren i den cooleste heavy metal- (og lidt film) butiks dør!? LOL

Desværre er butikken jo for længst fortid, men minderne har vi da lov at have, som Liva Weel sang.

In the Room Where RYAN GOSLING Sleeps

 

Det er længe siden, jeg så THE CONJURING (DK: Nattens dæmoner), men een ting, jeg husker, er, at et musiknummer midt i filmen bare ikke passede ind. Det hev een ud af stemningen. Ikke at jeg ikke brød mig om sangen, mind you. Den hedder "In the Room Where You Sleep" og er fantastisk! Jeg troede, det var et eller andet obskurt band, der spillede, men det viser sig sgu, at det er Ryan Goslings band, Dead Man's Bones (ikke at de nødvendigvis ikke er obskure )! Her er videoen (uploadet på bandet egen YouTube-kanal), og nedenfor har jeg postet en livevideo af nummerent. Lyden i livevideoen sutter røv, men se den alligevel, hvis du er Gosling-fan. 

Jeg har tidligere skrevet om den for syv år siden her