USA, 1951
DISTRO: Universal (DK)
DVD-INFO: Reg. 2, Fullscreen
EXTRAS: Theatrical trailer
En god gammel Sci-Fi film der er bygget op omkring den sindssygt skræmmende tanke, at hvad nu hvis man havde den faste dato for jordens undergang, og der var ingen der ville lytte til én.
Randall er navnet på vores hovedperson, der får til opgave at bringe en black box med nogle tophemmelige oplysninger fra et observatorium til en hvis Dr. Hendron. Randall er egentlig pisseligeglad med kassens indhold (bare han får sine penge), men da Doktorens datter kommer til at tale over sig, vækkes hans nysgerrighed, og han bliver inddraget i sagen. Det viser sig at nogle astronomer har beregnet den faste dato for jordens undergang – d. 12 August! På den dato vil en fremmed planet (døbt Bella) smadre jorden totalt! Problemet er så at ingen andre end en lille gruppe forskere gider tage dette alvorligt, så vores helte må selv i gang med at skrabe penge sammen til en rumfærge, en art moderne Noahs ark, som skal redde en udvalgt gruppe på 45 mennesker, og bringe dem til planeten Zyra, hvor de skal starte en ny civilisation.
Alt dette er åbenbart ikke mere presserende end at Randall og doktor Hendrons datter kan nå at forelske sig... SIGH! –Men bortset fra det er der ellers en god og realistisk stemning, og spændingen bygges fint op. Jeg kunne godt have tænkt mig at der var fokuseret lidt mere på desperationen og panikken blandt de ”almindelige mennesker” da katastrofen rammer og det går op for dem det er for sent at flygte, jeg mener, for fanden, det er trods alt jordens undergang!
Da katastrofen så endelig indtræder får vi serveret nogle kanon lækre FX med forskellige miniaturemodeller der bliver udsat for alskens uvejr, flodbølger, vulkanudbrud og jordskælv, og det er ser totalt fantastisk ud... og her mener jeg ikke det ser fedt ud på en trash-agtig måde, men virkelig at det sagtens kan konkurrere med alle de bovlamme og hyper-kunstige CGI-effekter vi bliver stopfodret med! Som Quentin Tarantino sagde i et interview til Empire; ”Hvis jeg vil have det der computer-spil lort, så kan jeg gå hjem og stikke pikken i min Nintendo!” –Og det at nutidens biograf publikum øjensynligt ikke kan finde ud af at se film der er mere end et par dage gamle, det kan jeg virkelig ikke tage mig af.
Nå, øh... for nu at komme tilbage til filmen; When Worlds Collide skæmmes helt klart af for meget blødsødenhed og sentimentalitet (det er klart at den slags trækker fatalt ned i et blad som Stay Sick!), for der er ellers virkelig mange fede ting i den, f.eks. ser vi på et tidspunkt nogle S/H filmklip med mennesketomme byer og ødelagte huse, ledsaget af en dyster speaker-stemme, og det virker utrolig autentisk.
Filmen er som sagt rigtig go´ og spændende, men slutningen kalder på et overbærende smil, for nu at bruge en populær vending.
Fuck-up i oversættelsen:
Stemme over radio siger: ”We are remaining on the air”, hvilket oversætteren får til: ”Vi mangler ilt!!!!!”