Saturday, 18 September 2010

Undskyld frue, er det Deres kødben eller en Morgan Kane-bog?


Jeg var på et stort indendørs marked i dag. Et marked, som jeg i årenes løb har besøgt mange gange. Engang var attraktionen både de gamle videokassetter fra forlængst lukkede udlejnings-butikker og de coole gamle pulp-bøger (knaldromaner, pocketbøger, paperbacks, kald dem hvad du vil), men i det sidste års tid har plasticposerne, som jeg har for vane at slæbe derfra, næsten udelukkende indeholdt pocketbøger og andet ragelse. Desværre er der ikke længere noget udbud af gamle, nikotingule videokassetter. Sørgeligt, men sandt. De gamle videoudlejnings-bikses vigtighed er sådan cirka på højde med forsamlingerne omkring lejrbålet i gamle dage, når de mest fremmelige blandt stenaldermenneskene viderebragte nye opdagelser for deres ligemænd. Men nuvel, er det ene skattekammer tømt for den ene type værdigenstande, så må man jo daffe afsted til den næste udbyder af eftertragtede klenodier.

TRÆD VENLIGST IKKE PÅ HUNDEN. OG SKUB EJ HELLER TIL EJERENS VINFLASKE.

En af de store stande på Haslev Marked er standen med brugt smudslitteratur; Du ved westerns, krimier, kærlighedsromaner, børnebøger, undervisningsbøger fra forlængst lukkede (eller afbrændte) folkeskoler, atlas med forlængst lukkede (eller afbrændte) lande, avistillæg (så gamle at man bestemt bør overveje, om man vil betale prisen at dele sit hjem med støvlus, hvis man køber nævnte tillæg). Osv, osv. Markedet har også andre bogstande, men her er udbuddet et ganske andet, mere pænt (og sjovt nok dyrer) sortiment. Gæt selv, hvor yours truly mest gør sin færden.

Standen med gammel smudslitteratur bestyrers af et ældre fruentimmer, som grangiveligvis ligesom mange af bøgerne har set bedre dage. Jeg husker den første gang, jeg købte bøger på standen. Der var ikke nogen til at varetage salget og jeg måtte støve en sælgerske op fra en af de andre stande, som kunne tage mod pengene. Jeg spurgte naturligvis ind til standens ejer. Den kvindelige ejer var blevet syg og kollegerne på de omliggende stande frygtede det værste; Historien gik, at hun var i en sørgelig forfatning, syg på både krop og sjæl. Engang havde hendes søn (eller var det ægtemand? I forget) hældt benzin over sig og sat en tændstik til, medens hun så på. Som den korpulente kollega kommenterede det: "Den slags sætter nok sine spor". o_O

Ved det næste besøg nogle måneder senere, var hun kommet tilbage og jeg kunne ved selvsyn erfare, at hun nok ikke var i den bedste stand, men oprejst var hun dog. Og det var hende hund også. Og lugten fra denne alkoholiserede, uvaskede kvinde ville uden tvivl være nok til også at oprejse de døde, hvis de skulle komme forbi. Så den ærede læser forstår nok, at i minutterne fra jeg træder gennem markedets indgang og til jeg når frem til bogstanden, så er det altid med en vis uro i sjælen; Er standen der endnu eller har bestyrelsen endelig fået nok og råbt "Såh det herut". Men i dag var frygten altså helt ubegrundet. Bogstandens ukuelige ejer sad på sin barstol og fyldte glasset op, netop som jeg ankom (klokken havde vel også rundet de 10:30). Men der sneg der sig alligevel en vis bekymring ind; En del hylder længere nede (end der hvor knaldromanerne står) var tomme. Og der lå skrammel, halvafgnavede kødben, uhumske tæpper, og affald på gulvet ind til netop de to gange med hylder, hvor undertegnede for det meste hænger ud. Og netop dén afdeling lå hen i halvmørke. Jeg fik det indtryk, at det nok ikke længere blot var hunden, der sov derinde om natten. Efter at have spurgte henkastet, viste det sig heldigvis, at et par af bogrækkerne blot var overtaget af en anden stand og en snarlig lukning lå ikke rundt om hjørnet. Hvem der virkelig sover i affaldet på gulvet, fandt jeg dog aldrig ud af. Men som den eventyrrejsende man trods alt er udi de glemte psykotroniske kulturers land, så lader man naturligvis hånt om slige bagateller og tramper uden tøven over (og rundt i) gamle kødben, mugne tæpper, plasticposer med ukendt indhold, og i halvmørket forsøge at hitte lige dén knaldroman, som man endnu ikke har med titler som "Det forkerte Lig" eller, nå ja, "Døden spiller Grammofon".


Hvem skjulte sig bag det til ukendelighed skamferede ansigt?
(omslagstekst til "Det gådefulde lig")



DAGENS HØST:

En hund efter Mord - Leopardbog nr. 27, Frank Gruber (The Hungry Dog, Winthers Forlag, 1950)

Lokkeduen (med Perry Mason) - en G bog nr. 18, Erle Stanley Gardner (The Silent Partner, Grafisk Forlag, 1961)

Tre mænd søger guld, Joe Millard (The Good The Bad The Ugly, Winther, 1970)

Dobbelt gys! nr. ?: Djævelens robotter, Peter Saxon (Scream and Scream Again) / Blodoffer, W.A. Ballinger (Drums of the Dark Gods) (genoptryk fra "Midnats-gyseren", Winther, 1974) [bogryg ret slidt og nummer utydeligt, men er muligvis nr. 6]

Dyd til leje - Lommeromanen nr. K421, Erle Stanley Gardner (som A.A. Fair) (You Can Die Laughing, Skrifola, intet årstal, pris sat til 6,75 kr.)

Den snigende Trussel - Leopardbog nr. 41, John Flagg (Death and the Naked Lady, Winthers Forlag, 1951)

Colt 45 Serien (Edge) - Dobbeltbind nr. 1 [indeholder genoptryk fra nr. 1 & 2]: Den ensomme ulv (ingen engelsk titel nævnt) og Dødens dollar (ingen engelsk titel), (George G. Gilman, Interpresse, 1973)

Mord på en stjerne - Dollar Serien nr. 103, William Campbell Gault (Vein of Violence, Winthers Forlag, intet årstal, angivet pris: 2,25 incl. oms)

Serenade - Lommeromanen nr. R.62, James M. Cain (Seranade, Forlaget Skrifola, 1958)

Djævledalen - Bob Moran bøgerne [1. okt 1957], Henri Vernes (La Vallee Infernale, Nyt dansk forlag, 1957)

Den sunkne galej - Bob Moran bøgerne [1. nov 1957], Henri Vernes (La Galere Engloute, Nyt dansk forlag, 1957)

Ildkloen - Bob Moran bøgerne [31. dec 1957], Henri Vernes (La Griffe de Feu, Nyt dansk forlag, 1957)

Sørøver-skatten - Bob Moran bøgerne [28. feb 1958], Henri Vernes (L'Heritage du Flibustier, Nyt dansk forlag, 1958)

Ørkenrotterne - Bob Moran bøgerne [30. april 1958], Henri Vernes (Les Faiseurs de Desert, Nyt dansk forlag, 1958)

Morgan Kane nr. 41: To desperados, Louis Masterson (To desperados, Winthers, andet oplag, 1983)

Morgan Kane nr. 50: Hævneren fra Tombstone, Louis Masterson (Hevneren fra Tombstone, Winthers, 1977)

Morgan Kane nr. 3: Manden uden ansigt, Louis Masterson (Pistolero, Winthers, andet oplag, 1980)

Morgan Kane nr. 15: Galge-ekspressen, Louis Masterson (Galge-ekspressen, Winthers, andet oplag, 1981)

Colt 45 serien nr. 13: Byens navn var had, George G. Gilman (A Town Called Hate, Interpresse, 1975)

Colt 45 serien nr. 10: Hævnen er sort, George G. Gilman (Vengeance is Black, Interpresse, 1975)

Det gådefulde lig - Dollar serien nr. 174, Earl Ellison (Rosalind Runs Wild, Winthers Forlag, 1967)

Mord for Mona - Dollar serien nr. 50, Lawrence Block (Mona, Winthers Forlag, 1961)

Hun fulgte ham til døren, hvor han vendte sig om og kyssede hende. Jeg undte ham det kys - det ville blive hans sidste.

Han gik ned mod stationen. Langsomt kørte jeg op på siden af ham. Pistolen føltes kold i min hånd, selv om jeg havde gummihandske på. Jeg bremsede op og bøjede mig frem mod ham. Lyden fik ham til at vende sig halvt om - ikke for hurtigt ikke bange, bare for at se, hvad meningen var.

Jeg sigtede på ham go trykkede på aftrækkeren...

- bagsidetekst til "Mord for Mona"









Jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for de gamle pulp-omslag til Dollar Serien! (og hvorfor fanden ser kvinder ikke sådan ud mere!?!? Er kvinder mere sexede i dag? Har du set "De unge mødre"!? Pffft!!). Det skal dog nævnes, at ingen af de her viste er fra dagens indkøb, eller at de er mine egne for den sags skyld. Jeg har lånt dem her, så mange tak til denne ukendte samler.

No comments:

Post a comment