THE RAVEN (James McTeigue, USA 2012)

 Jeg fandt THE RAVEN i dag i en Røde Kors genbrugsforretning. Jeg traskede endvidere ud til det indendørs marked Kirrpu, som trods navnet ikke ligger i Finland. Jeg travede vel nok igennem de mange sælgeres stande i en hel time hos Kirrpu, men kom hjem med næsten ingenting, hverken fra Kirrpu eller Røde Kors. Det meste (hvad angår film og musik), jeg fandt og opgivende smed tilbage igen, var det mest velkendte mainstream-affald fra de seneste to årtier. Den slags, som almindelige mennesker køber herude i provinshullerne.  

Men THE RAVEN så moderat interessant ud. Af typen "Okay, det her KUNNE være godt - kunne være, men er det sikkert ikke". Og til en pris af 11 kroner kan man sagtens tage en chance, selvom lortet skulle vise sig at være, well, noget lort. Og når THE RAVEN så lettere interessant ud var det dens usædvanlige setup: Vi er i Edgar Allan Poe-land her, men der er ikke tale om (endnu) en indspilning af en af hans bøger eller noveller. Der er ikke tale om en genindspilning heller. James McTeigues film er derimod en fri fantasi over, hvad det mon var, som Edgar Allan Poe tilbragte de sidste dage af sit liv med. Filmen handler med andre ord om forfatteren Poe, som kommer ud for drabelige hændelser op til sin død på en bænk i Baltimore. 

PLOTTET: Filmen foregår i 1849 (året for Edgars død i den virkelige verden). En kvinde og dennes datter findes myrdet på bestialsk vis. En vaks inspektør fra opdagelsespolitiet husker på en dramatisk fiktiv historie han har læst af Edgar Allan Poe, hvor en lignende forfærdelig hændelse foregik.  Først antager han, at Poe derfor må være gerningsmanden (man var ikke så skarpe dengang), og senere da det går op for ham, at dette ikke er tilfældet, beder (læs: tvinger) han Poe om at hjælpe sig med at fange morderen, som i øvrigt snart bliver en ægte seriemorder. Midt i det hele står gamle Poe til at skulle giftes med en dame af en slags, om end dennes skydegale fader ikke just billiger disse ægteskabstanker. På et eller andet tidspunkt må den mystiske morder vel også komme frem fra sit skjul - eller hvad? 

Selv om setuppet lyder som en rigtig gyser, så er THE RAVEN langt mere rodfæstet i det, som jeg kalder actionhorror-genren. Actionhorror er film, der foregår i en horror-setting, men som primært er actionfilm. Dette giver måske nok disse film lidt mere tjubang (altså action!) og bulderbrag-musik, men det betyder også, at der ikke er ret megen uhygge eller scener med sand neglebidende rædsel. Jeg så for et par år siden en anden actionhorrorfilm, DRACULA UNTOLD, og den var der heller ikke megen uhygge ved. De to film blev i øvrigt lavet inden for et par år (2012/2014), og UNTOLD var også langt mere actionhorror, med vægt på action, end jeg ville have foretrukket. Men det skal sikkert være dem, der kan lide den slags. 

"Edgar Allan Poe" spilles af John Cusack, som var god i HIGH FIDELITY (med Iben Hjejle), men her virker han lige så "rigtig" i rollen, som en flødebolle med ben ville gøre det. 

Den danske dvd har et fint billede, og heldigvis skal man ikke spilde sit liv på ekstras: Der er nemlig ikke nogen. Intet. Ikke engang en trailer. Men til 11 kroner bør man vel næppe brokke sig. 

Her er traileren, som ikke findes på den danske dvd fra Nordisk Film:

Motionist-jomfru on the go

Ja, altså, med hensyn til ... hva' hedder det nu, det der hvor man bevæger sig ret meget? ... **motion** eller sådan noget!?!? (er det sådan det staves? Det er ikke et ord, jeg ellers tager i min mund!) ... nå, men altså den slags er jo ikke noget, som nogensinde har sagt mig ret meget. Overhovedet. Jeg ser ikke engang sport på tv - med mindre det er damehåndhold, og det har ikke noget med håndbold at gøre. Jeg gik godt nok til fodbold i barndommen, men det var selvsagt en stor fejltagelse. I sportsklubben havde de normalt tre hold på de forskellige alderstrin, men fordi vi var for mange i min årgang, lavede man et 4.-hold med alle os, som vitterligt ikke kunne spille fodbold. Vi var ikke nok til at fylde et hold, så hver gang vi skulle ud at spille kamp, fyldte man op med spillere fra de andre tre hold. Når vi så havde tabt (og det gjorde vi stort set hver gang), så grinede dem, som var lånt fra de andre hold og sagde: "Nå, tabte I i dag!"

Nå (igen), men altså, jeg var begyndt at tænke (læs: bekymre) mig over, at det ku' sgu da godt være, at man skulle begynde at lø... gå nogle ture. Man hører jo så meget om diabetes 2 og den slags. Så det er jeg altså begyndt på! Altså at gå lange ture. Jeg har været i gang i S-Y-V uger nu! Men det holdt sgu hårdt. Jeg har forsøgt mange gange over årene, men hver gang er det gået i sig selv igen efter 3-4 ture rundt om blokken. Det er fanderme så surt at komme afsted, og der er sikkert et eller andet i fjernsynet, på computeren eller hylden, som behøves at ses lige her i dag og lige nu og 11 timer frem til man skal i seng!

Men altså, nu ER jeg i gang. Jeg plejer at sige, at rutinen er vores bedste ven (os, sådan nogen som ikke kan komme i gang). Og nu har jeg været ude at spadsere næsten hver dag i som sagt syv uger. Og ikke bare sådan nogle småture hen til bageren på hjørnet, men på en time og derover. Hva' gi'r du! Hvem sku' nu ha' troet det. Og man (jeg) kan virkelig mærke det i benene.

Af gammel vane foregår turene sent om aftenen. Der er en gammel Simpsons-episode, hvor en eller anden siger: "Det er der, hvor alle særlingene kommer frem". Det er nu ellers ikke så mange, jeg møder på min sti. Her ovenfor ses jeg ude ved sygehusets psykiatriske afdeling. Lidt til venstre uden for billedet ligger et fængsel for de sindssyge kriminelle (som den slags blev kaldt i gamle dage i den danske oversættelse af Batman-bladet. Det er her Jokeren ville blive spærret inde, hvis han kom til Danmark). (Jeg gentager mig selv fra forrige indlæg om at finde fodboldmål i en nærliggende skov derude). Jeg forventer gerne at se nogen kravle over muren og løbe bort, men indtil nu har jeg oplevet nada af den slags.

PS: Over bygningen ses flere lamper, men dén øverst helt til venstre er altså månen!

Den hemmelige KIRKEGÅRD hvor gamle FODBOLDMÅL går hen for at dø

Jeg husker engang for længe siden... Det lyder som introen til MAD MAX 2 ... but hear me out ... dette er ikke begyndelsen til MAD MAX 2! 

Det er derimod et minde fra barne- eller teenageårene. Jeg har fuldstændig glemt, i hvilket medie jeg oplevede historien, men jeg læste eller så en historie om nogle nedrige hvide lykkejægere, som havde begivet sig ind i junglen for at finde de døde elefanters hemmelige kirkegård. Mellem dem og de dyrebare stødtænder stod dog (uheldigvis for dem) en junglemand af en slags. Jeg antager, at der er tale om en Tarzan-historie, men er ikke sikker. Var det et Tarzan- (eller hans søn Korak) tegneserieblad? En Tarzan- (eller Korak) bog? En film med Tarzan (ell... you get the point). Eller en helt anden junglemand??? Jeg husker det ikke, og det gør ikke så meget i denne sammenhæng. Men altså, for nyligt faldt jeg tilfældigt over noget lignende! Okay, nogle vil måske mene en smule mindre bemærkelsesværdigt end den famøse elefantkirkegård, men, hey, det er min blog det her! 

Jeg er begyndt at gå lange ture for at holde kondien lidt i live. Det har stået på næsten hver dag i seks uger nu. Og ofte går turen ud forbi byens store gamle sygehus. Det ligger i udkanten af byen (ikke langt fra fængslet for de kriminelle sindssyge - dér hvor Batman ville sende Jokeren hen, hvis ellers han var i Danmark), og der kommer faktisk ikke ret mange mennesker på gåben. På et hjørne ligger en lille (ultra-lille) skov på en høj (se første billede nedenfor). Den er helt tæt og lukket til. 

Ofte har jeg forsøgt at kigge ind i den, når jeg er gået forbi, men det er svært at se noget gennem træerne. Dog, der anes en lysning derinde, og noget der kunne ligne et bord. Hmm, har jeg tænkt, måske kan man komme ind fra den anden side, og måske er der et bord med bænke som dem i parken. For et stykke tid siden gik jeg så om på den anden side af "skoven", men kunne ikke finde nogen indgang. Weird. Der var altså åbenbart tale om en lysning i skoven, som ikke have en indgang. Et gammelt forladt bord med bænke, som var efterladt fra tidligere tider, hvor der måske var adgang for byens bysbørn med madpakker? 

Well, da jeg gik forbi skoven en uges tid senere, blev fristelsen for stor, og jeg masede mig ind gennem træerne til skoven på den lille høj. Og - lo and behold - jeg fandt ikke bord med bænke, men derimod ... forladte foldboldmål! Ja, fodboldmål!!! Midt i skoven. Og der var endvidere dele af et par gamle tribuner og reklameplader fra (antager jeg) fodboldbanens sider. 

Der ligger et stadion ikke langt fra denne lille skov. Og denne lysning i bevoksningen er åbenbart i tidens løb blevet brugt til at dumpe gamle mål. En kirkegård for gamle udtjente mål og tribuner. Hvorfor disse mål ikke længere kunne bruges - who knows? De så ikke rustne ud, og alt hvad man behøvede var vel engang imellem at udskifte nettet. Men måske havde man købt nye, fordi man havde en stak pengesedler, der bare lå i en bunke og skreg efter at blive brugt på noget andet end støvler til fattige drenge. 

Jeg tog en masse fotos, og jeg har postet de fleste nedenfor. Nej, dette er nok ikke super super spændende, men jeg hygge mig sgu i en times tid den dag på denne hemmelige og skjulte kirkegård for udtjente fodboldmål. Midt i det hele begyndte det at styrtregne, og så var det jo fint, at man kunne sætte sig i læ på de gamle tribunesæder. 

Ovenfor: Lidt af den lille skov, som ligger
mellem to afdelinger af sygehuset. Jeg masede mig ind
mellem træerne til højre lige efter lygtepælen

Mere af den lille skov. Til højre ses lidt af sygehuset, hvor jeg
selv lå en uges tid som 6-årig med blindtarmsbetændelse for
længe siden. Måske en anden afdeling, men jeg husker
i alt fald at kunne se fodboldspillere på banen fra min seng.

Her var det, at man kan se noget, der ligner en
lysning inde mellem træerne, når man går forbi.

Dette foto er tage, da jeg begyndte at presse mig igennem
bevoksningen. Her begynder man at kunne set ... "noget".

What the fuck!? Det ligner ...

Jeps, den er go' nok: Et fodboldmål!

- og eet til, halvskjult i bevoksningen.

Flere mål og gammelt reklameragelse i een pærevælling.

En gammel tribune uden loft eller sider

Noget et-eller-andet.

En gammel tribune med overdækkede siddepladser,
som tydeligvis har set bedre dage.

Hvor disse stole kommer fra, kan man kun gisne om.
Der er da vist ikke tale om standard stadiumudstyr!?

Da jeg gik videre ud gennem den lille skov på den modsatte side, nåede
jeg til en lade/lager-bygning af en slags. Måske befinder der sig mere
aflagt fodbold-stads indenfor, men der var en stor hængelås på døren.

Stadium på den anden side af den lille skov.

 

MASTERS OF HORROR - første sæson (USA, 2005)

Jeg er begyndt at gense tv-serien Masters of Horror (MOH). Jeg husker, at der var ret megen snak om serien i sin tid blandt danske horrorfans, før den udkom. Jeg købte de to danske dvd-bokssæt med første sæson, men det er meget længe siden, jeg har set nogle af afsnittene. Der er vist et par afsnit, jeg aldrig fik set, men nu skal det så være!

Sæson 2 kom aldrig ud i Danmark, men jeg har et engelsk boxsæt. Når man tæller serien Fear Itself med, er der i alt tre sæsoner (sæson 3 blev produceret til et andet tv-netværk, så man måtte ændre titel). Sæson 3 har jeg i et amk boxsæt. Alt samme er dvd, men sæson 1 og 2 kom også på Blu-ray nede hos prøjserne. MOH kan også ses på Archive Org (jeg har dog ikke checket "Fear Itself" på Archive).

Det dansk videoselskab, Mis. Label, følte naturligvis ingen trang til at udsende sæson 1 i kronologisk orden, så de to boxsæt er en rodebunke af afsnit uden numre og blandet sammen i de to bokse. De danske dvd'er mangler også en masse extras fra de amk dvd'er, bl.a. kommentarspor. Billedkvaliteten er iø ikke fantastisk, men det går an. En Blu-ray-upgrade ville jeg dog ikke kimse ad. EDIT: Okay, nu hvor jeg har set lidt mere af serien, må jeg nok indrømme, at de danske dvd'ers billedkvalitet er ret ussel, når man ser dem på et moderne fjernsyn! Øv!!

Jeg har valgt at se episoderne i korrekt orden og er indtil videre fem afsnit inde.

1: "Incident On and Off a Mountain Road" (Don Coscarelli)

- Glimrende afsnit hvor Angus Scrimm medvirker. En ung kvinde kører galt, ude hvor kragerne vender, og møder noget uh-huh-hyggeligt. Heldigvis var hendes gamle kæreste - en voldtægtsforbryder - god til at undervise hende i at sparke og lave våben ud af grene.

2: "H. P. Lovecraft's Dreams in the Witch House" (Stuart Gordon)

- Også et glimrende afsnit. En ung mand, der er økonomisk på røven (den slags kender man jo til), flytter ind på et lejet værelse. Det rumsterer i væggen - er det rotter, døde skeletter eller en sexet heks?

3: "Dance of the Dead" (Tobe Hooper)

- Endnu et glimrende afsnit (nej, jeg ejer åbenbart ikke fornemmelse for kritisk kritik. Inferno-redaktionen ville fyre mig på gråt papir). Efter det hele er gået ad H til med en krig af en slags i USA, lever folk i en post-apokalyptisk verden. Et ungt stykke kørvel tage på bodega med fyre fra den anden side af sporet. Var det nu også klogt? Vil hun ende som en død danserinde - som stadig danser go-go-dans? Robert Englund er med og rager på dansepiger.

Episoden er baseret på en gammel historie af Richard Matheson, og den er omskrevet af hans søn. Sjovt nok er farmand Matheson ret negativ mht. både Englunds optræden og sprogbrugen i episoden. Dette er **meget** usædvanligt i disse making-off's og interviews på seriens dvd'er (i alt fald dem jeg har set). Sønnike, som interviewes bagefter, har helt modsat intet andet end lovprisning over for serien og dens skabere.

4: "Jenifer" (Dario Argento)

- Jeg undrer mig over, hvad Argento-afgudsdyrkerne i Inferno-redaktionslokalerne for 35 år siden ville have sagt om Argentos lille tv-film her. Når man har set film som DEEP RED, SUSPIRIA og TENEBRAE, så har man svært ved at tro, at det **ikke** er en falsk Argento-klon, som har lavet "Jenifer". Bortset fra nogle få Goblin-agtige strofer, så er der ikke meget klassisk Argento over dette afsnit. Desværre ikke særlig godt - og det bygger endda på en gammel tegneseriehistorie, som blev bragt på dansk i GRU. Der er også et interview med Dario, og jeg ville ønske, at det snart gik op for amerikanerne, at han bare ikke KAN tale engelsk. Betal dog for en tolk! Interviewet er ren tidsspilde. Stakkels Dario kan slet ikke udtrykke det, han gerne vil. Ikke fair for hverken ham eller os. Jeg har iø set og omtalt episoden før her på bloggen; nemlig tilbage i 2009 (i en omtale af John Carpenters "Cigarette Burns"). Dengang var jeg betydeligt mere begejstret for Argentos afsnit.

5: "Chocolate" (Mick Garris)

- Glimrende afsnit af manden bag serien. Mere thriller end horror, men fint nok alligevel. En ung mand spiser chokolade og får pludselig syner og oplever hændelser gennem en kvindes øjne, hvorefter han selvsagt forelsker sig i hende. Han rejser til Canada og finder hende. Hun er dog ikke helt med på, at de skal have den store kærlighed sammen. Og så går det kuk i dialogen, da han både begynder at se sig selv og hende med sine og hendes øjne. Matt Frewer er med. Ja, Max Headroom hamsælf.

6: "Homecoming" (Joe Dante)

- Soldater kommer hjem fra krigen, men de er døde. Men du ved, hvordan det er med de døde i ligkister i horrorfilm; de har en tendens til at rejse sig og spadsere igen. Glimrende episode. Jeg må indrømme, at jeg i øvrigt er liiidt på kollisionskurs med den offentlige mening på YouTube. Det er i alt fald mit indtryk, at serien har mange haters. Men okay, jeg kan f.eks. godt se, at hvis der ikke skal mere til, før man afviser en potentielt interessant tv-serie, end andre folk som råber "lort", så kan jeg godt se, at det er nemt at være "kritisk" filmfan.

Nå, det var afsnit nr. 6, vi kom fra. Paulene Kaels gamle kollega, Michael Sragow, skrev om den på Kaels gamle arbejdsplads, The Newyorker :

- bedre end jeg ku' ha' formuleret det.

Næste episode er John Landis' "Deer Woman".

Trailer til sæson 1:

ENVEJSKOMMUNIKATION er denne samtids eneste sande debatform

20 minutter - det lover ikke godt ... Gav op efter 7 minutter - En gang crap ... Så dårlig - fucking spild af tid ... Skønne spildte kræfter ... Utrolig dårlig ... Spild af tid ... Enormt dårlig ... Mig og konen var ved at slukke hele tiden ... Fuck resten ...

Jeg må indrømme, at film-"debat" på de sociale medier er ved at kede mig ihjel. Og det bliver blot værre og værre. Seneste eksempel fra dette igangværende døgn: 50 medlemmer i den åbne facebookgruppe Danske Horrorfans, som blot råber "dårlig film" og "spild af tid" efter den nye NATTEVAGTEN 2 (2023). Det ene eller to enlige længere indlæg med "vægt" er på to eller tre linjer (eller *cirka* tre linjer. Sære ting som punktum lader til at være en by i Rusland for mange "skribenter").

Det bliver lidt enerverende. Måske husker jeg de gamle filmfora i et rosenrødt nostalgisk skær, men jeg mindes debatter, hvor folk rent faktisk gad at udtrykke og specielt forklare deres holdning. At skrive og at debattere. Jo længere bort, vi kommer fra nullerne i dette århundrede, jo mere synes de som et fantasifuldt indslag i en for længst glemt science fiction-film, som Antonio Margheriti aldrig fik lavet til italienske fjernsyn.

Men måske er problemet i virkeligheden teknikken bag brugernes meningstilgendegivelser (læs: mangel på samme): På de gamle fora sad alle medlemmer bag en computerskærm og vel at mærke med et **keyboard**, som var nemt at skrive på. I dag sidder 97 % af brugerne med en telefon, som de ikke gider skrive ret meget sammenhængende på. Det bliver bare ikke særlig brugbart eller, nå ja, interessant.

Og før nogen derude i det evigt uendelige Cyberunivers skulle finde på den geniale idé at kommentere, om jeg selv har skrevet noget interessant og stærkt forklarende om NATTEVAGTEN 2 - så er svaret nej. At et brokkehoved selv skulle eller kunne eller burde gøre noget, ændrer ikke på en tendens. Det er ikke de enkelte navngivne medlemmer, som jeg ønsker at klage over, men hele tendensen. Faktisk hele den tendens, som er så meget en afspejling af vor samtid. Alting bliver værre, dårligere, mere tomt, når det gælder kommunikation. Men okay, så kan man da i det mindste brokke sig over det hele på sin egen blog. En blog, som stort set er envejskommunikation (når man ser bort fra kommentarfeltet og de fire vanlige kommentatorer - og tak for det). Måske er envejskommunikation som i de gamle trykte fanzines vejen frem. Så kan man da i det mindste ikke klage over indholdet!

Jack J's 70'ere: FISKERNE - nu endelig i forbedret kvalitet

 
Da jeg for to år siden postede her på bloggen om at have genset Danmark Radios dystre tv-serie Fiskerne fra 1977 (instrueret af Jens Ravn, baseret på Hans Kirks roman af samme titel fra 1928), klagede jeg over, at den kun var tilgængelig i en kopi i lav opløsning - og endda dårlig i overførsel (jeg husker mindst eet sted i et afsnit, hvor den pludselig kørte i forkert hastighed!). Jeg skrev blandt andet: 

Hvorfor er denne serie kun tilgængelig i en halvskidt overførsel i 540p på Bonanza!? Hvorfor er der ikke en blu-ray!? (eller i det mindste en hi-res kopi hos DR)

For en måneds tid siden skrev jeg til DR og tiggede dem om at lægge serien ud på deres nye platform "Gensyn" ("Bonanza"s meget omtalte afløser), og sateme om ikke de nu har gjort det! Jeg opdagede det i går: Hele serien er lagt op både på "Gensyn" og på den almindelige DR.DK-side, da man samtidig også viser den på DR2 (i weekenden). 

Om det ligefrem er mit brev, der har overbevist DR om vigtigheden af at digitalt restaurere serien, skal jeg ikke kunne sige, men hvis nogen spørger, så vil jeg bestemt hævde det (storhedsvanviddet længe leve!). 

Jeg har endnu ikke set noget af den nye, afpudsede udgave bortset fra fem minutter af første episode, men jeg håber på det bedste. Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen har godt nok klaget over en anden "forbedret" serie på "Gensyn", hvor man hos DR havde skruet for meget op for billedkontrasten, som ifølge Henrik var gået ud over detaljerne i billedet. Og det er jo mildest talt uheldigt. 

Men med disse gamle sager bliver det nok aldrig perfekt - i alt fald ikke så længe, det er DR selv, der står for den slags. Hvis et bedre videoselskab købte rettighederne og selv stod for en restaurering, så ville det sikkert kunne resultere i et bedre "produkt". Men indtil dét sker, er jeg bare glad for at nogle af disse gamle DR-ting nu kommer i 1080p-kvalitet og gøres tilgængelige på hjemmesiden. Tænk på de mange år, hvor alt man som tv-fan havde var et svagt minde om noget, der var blevet bragt en enkelt gang for maaange år siden - og intet håb om en genudsendelse. Og 1080p er lig med Blu-ray-opløsning. Om ikke andet kan man nu se Fiskerne (og andre ting fra "Gensyn") på sit moderne fjernsynsapparat, og det endda uden at det ligner noget fra YouTube i gamle dage. 

Og lige med hensyn til Fiskerne-tv-serien og visningen på "Gensyn" er der grund til at råbe hurra en ekstra gang, i om med at serien åbenbart aldrig kan udsendes på hjemmeformat. Jeg har læst og hørt adskillige steder, at nogle af skuespillerne, som var med i serien, i sin tid fik indført en klausul om, at serien aldrig måtte udsendes på hjemmeformat. Hvorfor fanden de gjorde det (hvis det er sandt), har jeg svært ved at begribe. Og i øvrigt, i 1977 var videobåndet ikke engang kommercielt tilgængeligt i Danmark (i alt fald uden for tv-stationer o.l.). Hvorfor afskrev disse skuespillere muligheden for fremtidige royalties!? Var de åndssvage eller hva'!? Man undres. 

De 6 enkelte afsnit med episodetitler

En lille smule ny information om netop dette (altså serien på hjemmeformat) poppede op i går, da Henrik Larsen fortalte mig, at han rent faktisk mente at kunne huske at have set undervisningseksemplarer af serien på video i sin tid! Jeg undersøgte sagen, og den er sgu god nok! På Bibliotek.dk kan man rent faktisk slå tv-serien op, og så er det ikke engang gamle mugne videobånd, der kommer frem, men en dvd-udgave! Eller rettere: Seks dvd'er (et afsnit per dvd). 

Dette er selvsagt rent gætteri, men jeg antager, at man hos DR (eller Statens Filmcentral) i sin tid har overvejet sagen og fundet, at en videoudgave (og senere dvd) til skoler ikke ville overtræde føromtalte klausul (hvis ellers en sådan eksisterer) om en hjemmevideoudgave. Interessant nok oplyses det på Bibliotek.dk's hjemmeside, at der er tale om en udgave optaget fra tv! Man har altså ikke fået en kopi fra DR og direkte fra et masterbånd. Dette er virkelig weird. Måtte man overhovedet det, når det kommer til copyright? At optage fra tv og bruge det i undervisning!? 

Interessant nok (igen), så kan man som almindelig låner rent faktisk nu LÅNE de seks gamle dvd'er fra biblioteket. Der står ellers en (sikkert gammel) linje i noterne om, at udlån kun gælder for lærere til brug i undervisningen. Men nørdet som man jo er, så prøvede jeg sgu at bestille den første dvd, og bestillingen lader til at være gået igennem. Nu får vi at se, om jeg rent faktisk modtager noget. Jeg gætter på, der er tale om dvd-r. Om der ligefrem er lavet et cover, må tiden vise. 

EDIT (24.09.2024): Jeg fik desværre netop denne e-mail i dag. Det pågældende bibliotek er Mariagerfjord Gymnasiums bibliotek:
"Dette materiale kan desværre ikke skaffes, da det bibliotek der ejer det, ikke låner det ud. Vi har derfor slettet din bestilling".

Her er direkte link til Fiskerne på Gensyn. Den ligger if. sidens info frem til 14. marts 2026. 

Og sluttelig lige mit eksemplar af Hans Kirks bog. Denne udgave er 9. Tranebogsoplag, udsendt to år før tv-serien og med forord af en anden forfatter fra Kirks samtid, Tom Kristensen (jeg mistænker, at der er tale om et citat fra en avisanmeldelse, om end dette ikke nævnes, idet der bruges gåseøjne).