Tilbage i 1984 viste Danmarks Radio den italiensk-britiske miniserie Jesus of Nazareth under den let fordanskede titel Jesus af Nazareth. Forleden faldt jeg over et dansk dvd-boxsæt, som jeg aldrig før er stødt på, med denne miniserie. Udgivet af Scanbox i et sæt med to dvd'er. Jeg var "Ung i arbejde", dengang da DR kørte serien, og husker den på ingen måde. Så jeg den? Måske/måske ikke.
Ifølge Henrik Larsens bog om genrefilm & -serier på dansk tv i 80'erne bragte DR den i fire episoder igennem april måned. Oprindeligt blev den lavet i fem episoder, men der findes adskillige udgaver af serien, både af antal afsnit og spilletid (udførlig liste på IMDb). Bagsiden af boksen lover i øvrigt samme spilletid som den oprindelige serie ifølge Wiki (382 minutter), men bagsideomslag kan man jo som bekendt aldrig stole på, så det skal blive interessant at checke.
Jeg har endnu ikke set noget af det, men den er fra 1977, og castet lover i det mindste godt (check selv på Wiki). Det er utroligt, at man stadig kan finde så mange ting på dvd, som man aldrig før er stødt på (og nej, man behøver ikke være stærkt religiøs for at se en gammel bibel-serie fra 70'erne).
Check mere info om den danske visning i mit udklip fra Henriks bog her nedenfor:
Jeg må med skam indrømme, at jeg faktisk aldrig har set ret mange af de rigtig gamle horrorfilm (jeg håber ikke, Barbano læser med her), hvilket vel egentlig er lettere mærkværdigt, da jeg ellers altid har haft en fornemmelse af, at de rigtige gyserfilm var dem fra gamle dage. Dem med store slotte, sort-hvid-farvelægning og gotisk stemning. Og med "gamle dage" mener jeg ikke 1990'erne, men tilbage i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Der blev jo iø også lavet gysere før den tid, men stumfilmene er en afdeling helt for sig. Men man kan jo selvsagt prøve at rette op på den slags.
Mange af disse film kan godt nok findes på YouTube, men ofte i dårlig eller halvdårlig kvalitet og opløsning. Forleden fandt jeg en YouTube-kanal, hvor uploaderen har opgraderet opløsningen til Blu-ray-kvalitet! (dvs. 1080p). Billedkvaliteten bliver godt nok ikke bedre af dette som sådan, da der på ingen måde er tale om nyscanning, men nu kan man da i det mindste se disse film på sit fjernsynsapparat, UDEN at kvaliteten bliver dårligere og pixelerer ad H til over det hele.
Den første film, jeg valgte at se, var lidt tilfældig: Jeg vidste, at det skulle være en horrorfilm fra pre-code-tiden, og avataren til THE GHOST WALKS (1934) så god ud. Jeg læste ikke op på filmen, men klikkede bare på "download".
"Pre-code" betyder, at den er lavet i tiden før det amerikanske censurregulativ, the Hays Code, blev indført. Men pre-code/Hays code kan man læse om andetsteds (som på Wiki).
PLOTTET: Bortset fra en køretur i bil i starten foregår THE GHOST WALKS udelukkende i et stort, gammelt hus langt ude på landet. En forfatter har inviteret en teaterdirektør med for at kunne lave en oplæsning af et nyt stykke, som han håber at kunne prakke ham på for en pæn skilling. Hvorfor fanden han ikke bare kunne læse op af manuskriptet henne på teatermandens kontor, er ikke noget, man skal bryde sin hjerne alt for meget med.
Men regnen øser ned, bilen kører fast i mudderet, og passagererne må søge tilflugt i førnævnte nærliggende store hus - et palæ faktisk. I huset bor (åbenbart) en psykiater, som både har et par tjenere, en dejlig datter og en lige så dejlig kvindelig patient, som dog skriger i tide og utide. Hun er ikke rask i øverste etage på grund af en brutal hændelse i selvsamme hus tre år tidligere, hvor hendes mand blev myrdet. Hvem morderen er, vides ikke. Den kvindelige patient kan dog komme i kontakt med de døde, hvilket gæsterne fra bilen ikke nødvendigvis synes er det fedeste i verden. Og så sker der noget mystisk og stærkt rædselsfremkaldene i huset ... Ja, jeg siger ikke mere. O_O
THE GHOST WALKS var vældig underholdende, og flere gange i filmen skiftes der retningen, så man aldrig helt ved, hvad der nu vil ske. Filmen er på ingen måde fri for humor, og der er adskillige spøjse scener, men vi er heldigvis ikke ovre i en direkte gyserkomedie - eller "lattergyser", som det hed i gamle dage. Men så på den anden side, man bider heller ikke just neglene til blods af spænding eller skræk - om end slutningen faktisk er lettere thrilling!
Printet fra YouTube er på ingen måde perfekt, men det ser udmærket ud. Hvorfor udgives alle disse gamle film ikke på Blu-ray eller restaureres og streames ordentligt!?! Hvorfor er selskaberne åbenbart så glade for de gamle klassikere, at de genudsender dem igen og igen og igen, i stedet for at udgive nogle af alle de film, som IKKE findes i en nogenlunde ordentlig udgave på hjemmeformat!? For at sige det som det er - og mellem dig og mig og disse fire (digital)vægge: Så god er DRACULA med Bela Lugosi altså heller ikke! Den spansksprogede udgave med latinamerikanske skuespillere (lavet af samme studie, dvs. Universal, på samme tid som den engelsksprogede udgave med Lugosi) er meget bedre. Nå ja, bortset fra, at man selvsagt mangler Lugosi (jeg håber på, at vi en dag får et fan-edit, hvor en fiks fan splejser Bela ind i den spansksprogede version!).
Jeg kender som sagt ikke det store til genrefilm fra 30'erne og har kun set de allermest kendte, DRACULA, FRANKENSTEIN, BRIDE OF FRANKENSTEIN, THE MUMMY og i den dur. Jeg var lige ved at skrive, at jeg derfor heller ikke har set andre af instruktør Frank R. Strayers film, men nu hvor jeg netop har checket hans filmografi på IMDb, ser jeg, at jeg rent faktisk så (og optog fra en amerikansk satellitkanal, som ellers mest var nyheder) hans CONDOMNED TO LIVE (1935) engang i 90'erne. Jeg husker dog intet andet, end at printet var meget mørkt!
IMDb fortæller også, at Strayer lavede tonsvis af film i sådan cirka alle genrer. Jeg sammentalte hurtigt, at han sgu lavede mindst 13 (!) filmatiseringer baseret på tegneserien om Busser & Blondie! Af andre film, som efter titlen at dømme også er gyserfilm, kan nævnes: THE VAMPIRE BAT (1933) og THE MONSTER WALKS (1932).
Jeg embedder THE GHOST WALKS nederst i dette indlæg.
Alle tre her viste plakater/lobbycards afslører en total spoiler! Den slags gik man ikke så højt op i førhen (læs blot handlingsreferater fra de danske filmprogramhæfter, som man kunne købe i biograferne førhen)
Tilbage i et af de gamle numre af STAY SICK!, som udkom i nullerne, anmeldte jeg ALLIGATOR II: THE MUTATION fra 1991. Instrueret af Jon Hess og med et fint cast besat af blandt andet Dee Wallace, Richard Lynch, Steve Railsback og Joseph Bologna. Filmen fik gerne lunken anmeldelse, men jeg var sgu underholdet - dengang for mere end 20 år siden.
Nu her et par årtier senere har jeg endelig her i aften fået set originalfilmen, ALLIGATOR, fra 1980 med Robert Forster i hovedrollen. 2'eren så jeg på sell-thru vhs, men denne fik jeg set på det mere nymodens format: dvd! (Well, engang var det i alt fald nymodens). Jeg fandt den brugt i Røde Kors forleden. Udsendt af On-Air Video for længe siden.
PLOTTET: Behøver jeg gennemgå det? Du kan velsagtens regne det ud selv. Disse film er oftest ret ens. En vred far smider sin lille datters lige så lille baby-alligator i lokummet. Baby-alligator vokser sig stor og svømmer hvileløst rundt i kloakkerne under byen. Pigen vokser sig stor og bliver reptilforsker (spillet af Robin Riker). En panser bliver sat på sagen, da nogle afrevne arme og ben begynder at dukke op i vandrensningsfiltre.
Dansk ad-mat fra avisen
Klichéerne står stavlet op alle vegne i filmen. Forsters karakter har det skidt, fordi han muligvis var årsag til sin tidligere partners alt for tidlige død i tjenesten. De andre betjente vil ikke arbejde sammen med ham. Da han opdager, at en kæmpe alligator hærger byen, vil ingen tro ham, heller ikke hans chef eller den pæne reptilforsker.
En journalistsnude begiver sig ned i kloakken og møder sit endeligt i form af krokodill... jeg mener alligatoren. Han når dog at få snuppet et par fotos af gabet på dræberdyret, og politiet finder kameraet. Ja, som jeg nævnte: kliché på kliché. Men det gør slet ikke noget, for "Alligator - Uhyret under byens gader", som filmen hed i de danske biografer tilbage i 1982, leverer fuldt ud popcorn-underholdning, og det er dét, der er det vigtigste.
Vi får nogle okay blodige scener af alligator-monstret, som æder både mennesker og hunde og sågar en lille dreng - den slags er ellers ilde set i amerikanske film, og vi ser da også kun det blodfyldte vand, ikke drengen blive grundigt gnasket af alligatoren. Panseren ender selvsagt i sengen hos reptilforskeren - det er næppe nogen spoiler, og til slut går det, som det må gå, hvad angår mega-dræber-reptilet. Og vi får også den obligatoriske sidste scene, efter filmen egentligt er slut, hvor en ny lille baby-alligator har overlevet, således at man kan håbe på en efterfølger. Og en sådan fik vi altså i form af ALLIGATOR 2. [end of plot]
Jeg var fint underholdt, og den korte spilletid på 87 minutter er tilpas til, at man ikke keder sig ihjel (coveret lover godt nok en spilletid på 1t34m, men dén holder altså ikke. Måske i NTSC-tid, men ikke her på den danske PAL-dvd). Disken indeholder intet specielt ekstramateriale ud over en trailer og lidt læsestof om skuespillerne. Men det er okay. On-Airs disk præsenterer filmen i et fint bredformat og god billedkvalitet.
Henry Silva er i øvrigt også med i en herlig rolle. Hvis jeg skulle komme med en enkelt anke, så må det være, at jeg havde foretrukket at se mere blod og splatter - men nuvel, man kan ikke få alting hele tiden. Som nævnt længere oppe kørte filmen i de danske biografer, nærmere bestemt med premieredato 17. september 1982 i Cinema 1-8, hvor den kørte frem til 7. oktober 82.
Caspar Vang gav filmen fire kassetter (stjerner) ud af fem mulige på Uncut.dk, hvilket jeg er helt enig i. Han afskrev dog også 2'eren som lort, hvilket jeg så ikke er enig i. Læs selv hans 24 år gamle anmeldelse her.
Dansk presse - bagside (forside stort set magen til plakaten, se længere nede)
ALLIGATOR - trailer:
ALLIGATOR 2 - trailer:
Dansk vhs ex-rental (fra privat cover-arkiv. Oprindelig uploader ukendt, men jeg gætter på Hans-Jørn Reimer)
Nej, det er ikke en forsinket aprilsnar!!! Poul Nyrups tre danske psykotroniske film fra 1963-65 udgives nu på ... 4K!!!
Udgivelsesdato: 1. december 2024
STENBROENS "HELTE" (den bedste danske film nogensinde)
+ VILLA VENNELY
+ MELLEM VENNER
Indledning til min artikel i STAY SICK! nr. 3 fra 2002 Bladet er for længst udsolgt, men kan læses gratis online
Det er jo helt vildt. Det er Nicolas Winding Refn, som udgiver dem. Jeg havde godt hørt for et års tid siden, at han havde købt filmene, men jeg vidste ikke, om der blot var tale om de fysiske prints, eller om det også gjaldt copyright til udgivelse. Well, nu kommer de altså. Og det samme gør Refns egne tre PUSHER-film: Der er nemlig tale om et boxsæt med alle seks film (+ den der doku om Refn, GAMBLER). Det bliver stort!
Jeg skrev jo som bekendt en laaang artikel om POUL NYRUP og trykte i mit fanzine ***STAY SICK! nr. 3*** for over 20 år siden. Dengang var Nyrup fuldstændig glemt og ukendt af ALLE. Min artikel førte til, at filmene blev opdaget af en masse fans og ikke mindst af Natfilm Festivalen, som efterfølgende viste dem (de stjal også bidder af min artikel til online-liner-notes - helt uden credits. Jeg bærer stadig nag [diabolisk latter]).
Om Refn har læst SS #3, aner jeg ikke. Han og Peter Peter købte (sammen) SS nr. 4, engang jeg mødte dem inde i VideoNetto på Vesterbrogade.
Jeg hører, at den nye box vil indeholde en 80 siders booklet/bog, så jeg håber bestemt, at vi nu endelig får alle de ting at vide, om jeg ikke havde mulighed for at fremskaffe for over 22 år siden. Jeg aner ikke, hvem der skal forfatte den. Man synes jo, at de selvsagt burde inkludere min 22 år gamle artikel - om ikke andet så for at fremvise en fan-hyldest til Nyrup - men det er jeg sikker på ikke sker. Men den kan dog stadig læses og skulle nogen være interesseret, så plejer jeg at linke til den (og resten af mine blade), som i dag for længst er lagt op på Archive Org (ikke af mig selv, men flere af læserne).
Desværre er sitet dog nede i disse dage på grund af en ond hacker, men det kommer forhåbentligt op igen snart. Jeg lægger i stedet her et link til artiklen her på bloggen. Den har desværre ikke de flotte fotos fra bladet med (læs: gustne sorte klatter, der skal gøre det ud for billeder). Men så'n er livet bare. Suck it up, asshole. Haha.
Hvis der er en enkelt ting, jeg godt kunne tænke mig var anderledes, så er det formatet af den nye udgivelse: Så vidt jeg kan læse mig frem til, er der udelukkende tale om en 4K-udgivelse. Altså ikke almindelig Blu-ray. Jeg håber, der også kommer en alm Blu-ray-udgave. Både fordi jeg ikke selv ejer en 4K (hey, jeg er arbejdsløs og fattig!), og fordi det er lidt ærgerligt, at disse meget længe ønskede film på denne måde igen bliver lidt svære at få fat i. Mange filmfans, hr. og fru Olsen, har Blu-ray-afspillere, men ikke 4K. Man skyder sig selv i foden ved kun at udgive i det allerdyreste format! Men nu får vi se.
Ellers må man jo bare hive de gamle ex-rental videobånd fra Video International (eller Leif Jedigs bootleg-videoer) frem igen som i 2002.
PS: Boxsættet ligger allerede på mindst et par online-shops websiter.
Som jeg tidligere har skrevet om, så finder jeg fra tid til anden guld i form af dvd'er (og nogle få Blu-rays) i den lokale genbrugsbutik PlusButikken, som får sine varer fra genbrugspladsen. Med andre ord her er ikke tale om folks donationer til butikken, som f.eks. hos Røde Kors og Kirkens Korshær, men derimod folks affald, som de har kørt på genbrugspladsen i håbet om aldrig nogensinde at se det igen. Og meget af det ender så i bunker på mit stuegulv, haha.
Det er godt nok nogen tid siden, jeg har været derude, men efter et hyggeligt møde på jobcenteret (!) i går, så smuttede jeg sgu lige forbi. Det var meningen, at jeg ville holde mig strengt til horror- og genrefilm for at spare lidt på pengene (jeg ved nemlig godt, at der er langt mellem de gode genrefilm på dvd derude!). Men som så ofte før kom jeg hjem med en masse mainstream-affaldsfilm alligevel. Eller er de nu også affald? Nu får vi se. Hvis man gider zoome ind på billedet, kan man vist læse de fleste af titlerne. Nogle få kendte jeg i forvejen, og en masse var ukendte. Til 5 kroner stykket er det helt okay at tage en chance. Jeg fik også cirka 10 cd'er med hjem til samme pris, blandt andet et vældig fedt album med det alternative (nu opløste) svenske band The Knife.
Et par bemærkninger til et par af dvd'erne: Ja, jeg købte to ex af "Tintin og hajsøen" (FR/BE 1972)(dvd'en har strøget bif-titlens bindestreg: Tintin og haj-søen). Filmen er ikke forfærdelig god, men den er okay. Men selv om jeg siger dét, så var der velsagtens andre, som mente noget andet. Et faktum er i alt fald, at den fik repremiere herhjemme hele seks gange efter den oprindelige danske premiere i 1973. Seneste i 1982. Og den hører til de (ret få) Tintin-tegnefilm, som rent faktisk blev lavet til at køre i biograferne. Senere kom der en masse tv-produktioner, som ikke er specielt gode, efter min mening - og de led under at være politisk korrekte. Blandt andet den mildest talt forvirrende episode, hvor kaptajn Haddock er fuld, men uden at han har drukket alkohol (fordi det gør man ikke i tegnefilm til børn - i denne tv-udgave!!). Det særprægede ved dén danske dvd-udgave, jeg fik fat på i går, er, at der er tale om det oprindelige danske biograf-dub. Senere blev filmen gen-dubbet (måske specielt til dvd'en/vhs), og dette senere dub findes på den senere genudgivelse af dvd'en fra det svenske selskab Atlantic. Den første dvd udkom fra On-Air Video.
PIZZA KING er en af de mange (rigtig mange) danske film, som jeg aldrig har set. Jeg har en formodning om, at dvd'en måske er hel- eller i alt fald halvsjælden. Jeg er aldrig før stødt på den! LEON ejer jeg allerede på amerikansk dvd, men her var chancen til at få den danske udgave. Filmen er iø i løbet af det seneste år kommet lidt i vælten på grund af forholdet mellem filmens ene hovedperson, en fransk lejemorder, og den anden hovedperson, en 12-årig pige. Der sker ikke noget seksuelt mellem dem, men den mentalt lidt langsomme lejemorder bliver muligvis betaget af hans nye sambo. Dette har en del skabagtige woke-personer åbenbart fundet så forfærdeligt, at filmen og dens instruktør er blevet udskammet på de sociale medier. Den mindre detalje, at lejemorderen er, well, lejemorder (du ved af den type som knalder folk ned for penge!), dét gør åbenbart ikke noget. Jeg ville ønske, at folk (igen) ville begynde at tage kunst for kunstens egen skyld. Der er tale om en fiktionsfilm her, ikke en dokumentarfilm.
Dvd'en med Pippi Langstrømpe er en lille box, som samler to tidligere stand alone-dvd'er, med to rigtige spillefilm med Pippi. Jeg har længe gerne villet gense dem, idet jeg ikke har set dem siden engang i 70'erne. Men desværre, selv om man får mulighed mellem at se filmene på to forskellige måde, så er det alligevel en skodudgivelse! Man kan se de to film enten med ny fortællerstemme (altså ikke den gamle fra 70'erne) eller med dansk dub. Den nye fortællerstemme går måske nok sådan lige an, men jeg havde håbet, at man ville have gjort sig den ulejlighed at skaffe den oprindelige fortællerstemme. Og den nye synkronisering er mere forfærdelig end forfærdelig! Dubbing-studierne har gjort sig absolut ingen ulejlighed for at gøre arbejdet nogenlunde ordentligt. Man skulle have rådført sig med et tysk studie. Tyskerne kan det pis. Lyden er optaget alt for højt, og stemmerne passer bare ikke. Og ud over dette juks, så mangler man at kunne se filmene med de originale svenske stemmer og danske undertekster. Det bedste ved de to dvd-skiver, er, at man har inkluderet de originale svenske trailere. "Deceptions" præsenteres som en film, men ved nærmere eftersyn opdager man, at der er tale om en tredelt tv-serie. Den er fra 1985, og det ligner noget totalt kitsch ligesom "Dollars". Jeg fik også et par japanske tegnefilm af Miyazaki. Jeg er ikke den store fan af japanske tegnefilm ellers, men lige Miyazaki er rigtig god. Jeg købte en håndfuld af hans film på australsk bootleg-video i Melbourne i starten eller midten af 90'erne. Den ene af dvd-udgaverne er en specialudgave med en ekstra disk.
Der er meget mere, men det må få en omtale en anden gang (og om jeg rent faktisk VIL komme til at gabe kæberne af led, må tiden vise). Sluttelig skal det nævnes, at jeg netop har set den øverste dvd i stakken: CLERKS (som fylder 30 år i år!) Jeg så den rent faktisk i biografen i Melbourne, da den kom, og jeg optog den fra tv engang også i 90'erne og så den flere gange, men har ikke genset den her i det nye århundrede - well, ikke før indtil for et par timer siden. Mere om det senere.
Jeg fandt THE RAVEN i dag i en Røde Kors genbrugsforretning. Jeg traskede endvidere ud til det indendørs marked Kirppu, som trods navnet ikke ligger i Finland. Jeg travede vel nok igennem de mange sælgeres stande i en hel time hos Kirppu, men kom hjem med næsten ingenting, hverken fra Kirppu eller Røde Kors. Det meste (hvad angår film og musik), jeg fandt og opgivende smed tilbage igen, var det mest velkendte mainstream-affald fra de seneste to årtier. Den slags, som almindelige mennesker køber herude i provinshullerne.
Men THE RAVEN så moderat interessant ud. Af typen "Okay, det her KUNNE være godt - kunne være, men er det sikkert ikke". Og til en pris af 11 kroner kan man sagtens tage en chance, selvom lortet skulle vise sig at være, well, noget lort. Og når THE RAVEN så lettere interessant ud var det dens usædvanlige setup: Vi er i Edgar Allan Poe-land her, men der er ikke tale om (endnu) en indspilning af en af hans bøger eller noveller. Der er ikke tale om en genindspilning heller. James McTeigues film er derimod en fri fantasi over, hvad det mon var, som Edgar Allan Poe tilbragte de sidste dage af sit liv med. Filmen handler med andre ord om forfatteren Poe, som kommer ud for drabelige hændelser op til sin død på en bænk i Baltimore.
PLOTTET: Filmen foregår i 1849 (året for Edgars død i den virkelige verden). En kvinde og dennes datter findes myrdet på bestialsk vis. En vaks inspektør fra opdagelsespolitiet husker på en dramatisk fiktiv historie han har læst af Edgar Allan Poe, hvor en lignende forfærdelig hændelse foregik. Først antager han, at Poe derfor må være gerningsmanden (man var ikke så skarpe dengang), og senere da det går op for ham, at dette ikke er tilfældet, beder (læs: tvinger) han Poe om at hjælpe sig med at fange morderen, som i øvrigt snart bliver en ægte seriemorder. Midt i det hele står gamle Poe til at skulle giftes med en dame af en slags, om end dennes skydegale fader ikke just billiger disse ægteskabstanker. På et eller andet tidspunkt må den mystiske morder vel også komme frem fra sit skjul - eller hvad?
Selv om setuppet lyder som en rigtig gyser, så er THE RAVEN langt mere rodfæstet i det, som jeg kalder actionhorror-genren. Actionhorror er film, der foregår i en horror-setting, men som primært er actionfilm. Dette giver måske nok disse film lidt mere tjubang (altså action!) og bulderbrag-musik, men det betyder også, at der ikke er ret megen uhygge eller scener med sand neglebidende rædsel. Jeg så for et par år siden en anden actionhorrorfilm, DRACULA UNTOLD, og den var der heller ikke megen uhygge ved. De to film blev i øvrigt lavet inden for et par år (2012/2014), og UNTOLD var også langt mere actionhorror, med vægt på action, end jeg ville have foretrukket. Men det skal sikkert være dem, der kan lide den slags.
"Edgar Allan Poe" spilles af John Cusack, som var god i HIGH FIDELITY (med Iben Hjejle), men her virker han lige så "rigtig" i rollen, som en flødebolle med ben ville gøre det.
Den danske dvd har et fint billede, og heldigvis skal man ikke spilde sit liv på ekstras: Der er nemlig ikke nogen. Intet. Ikke engang en trailer. Men til 11 kroner bør man vel næppe brokke sig.
Her er traileren, som ikke findes på den danske dvd fra Nordisk Film:
Ja, altså, med hensyn til ... hva' hedder det nu, det der hvor man bevæger sig ret meget? ... **motion** eller sådan noget!?!? (er det sådan det staves? Det er ikke et ord, jeg ellers tager i min mund!) ... nå, men altså den slags er jo ikke noget, som nogensinde har sagt mig ret meget. Overhovedet. Jeg ser ikke engang sport på tv - med mindre det er damehåndhold, og det har ikke noget med håndbold at gøre. Jeg gik godt nok til fodbold i barndommen, men det var selvsagt en stor fejltagelse. I sportsklubben havde de normalt tre hold på de forskellige alderstrin, men fordi vi var for mange i min årgang, lavede man et 4.-hold med alle os, som vitterligt ikke kunne spille fodbold. Vi var ikke nok til at fylde et hold, så hver gang vi skulle ud at spille kamp, fyldte man op med spillere fra de andre tre hold. Når vi så havde tabt (og det gjorde vi stort set hver gang), så grinede dem, som var lånt fra de andre hold og sagde: "Nå, tabte I i dag!"
Nå (igen), men altså, jeg var begyndt at tænke (læs: bekymre) mig over, at det ku' sgu da godt være, at man skulle begynde at lø... gå nogle ture. Man hører jo så meget om diabetes 2 og den slags. Så det er jeg altså begyndt på! Altså at gå lange ture. Jeg har været i gang i S-Y-V uger nu! Men det holdt sgu hårdt. Jeg har forsøgt mange gange over årene, men hver gang er det gået i sig selv igen efter 3-4 ture rundt om blokken. Det er fanderme så surt at komme afsted, og der er sikkert et eller andet i fjernsynet, på computeren eller hylden, som behøves at ses lige her i dag og lige nu og 11 timer frem til man skal i seng!
Men altså, nu ER jeg i gang. Jeg plejer at sige, at rutinen er vores bedste ven (os, sådan nogen som ikke kan komme i gang). Og nu har jeg været ude at spadsere næsten hver dag i som sagt syv uger. Og ikke bare sådan nogle småture hen til bageren på hjørnet, men på en time og derover. Hva' gi'r du! Hvem sku' nu ha' troet det. Og man (jeg) kan virkelig mærke det i benene.
Af gammel vane foregår turene sent om aftenen. Der er en gammel Simpsons-episode, hvor en eller anden siger: "Det er der, hvor alle særlingene kommer frem". Det er nu ellers ikke så mange, jeg møder på min sti. Her ovenfor ses jeg ude ved sygehusets psykiatriske afdeling. Lidt til venstre uden for billedet ligger et fængsel for de sindssyge kriminelle (som den slags blev kaldt i gamle dage i den danske oversættelse af Batman-bladet. Det er her Jokeren ville blive spærret inde, hvis han kom til Danmark). (Jeg gentager mig selv fra forrige indlæg om at finde fodboldmål i en nærliggende skov derude). Jeg forventer gerne at se nogen kravle over muren og løbe bort, men indtil nu har jeg oplevet nada af den slags.
PS: Over bygningen ses flere lamper, men dén øverst helt til venstre er altså månen!
Jeg husker engang for længe siden... Det lyder som introen til MAD MAX 2 ... but hear me out ... dette er ikke begyndelsen til MAD MAX 2!
Det er derimod et minde fra barne- eller teenageårene. Jeg har fuldstændig glemt, i hvilket medie jeg oplevede historien, men jeg læste eller så en historie om nogle nedrige hvide lykkejægere, som havde begivet sig ind i junglen for at finde de døde elefanters hemmelige kirkegård. Mellem dem og de dyrebare stødtænder stod dog (uheldigvis for dem) en junglemand af en slags. Jeg antager, at der er tale om en Tarzan-historie, men er ikke sikker. Var det et Tarzan- (eller hans søn Korak) tegneserieblad? En Tarzan- (eller Korak) bog? En film med Tarzan (ell... you get the point). Eller en helt anden junglemand??? Jeg husker det ikke, og det gør ikke så meget i denne sammenhæng. Men altså, for nyligt faldt jeg tilfældigt over noget lignende! Okay, nogle vil måske mene en smule mindre bemærkelsesværdigt end den famøse elefantkirkegård, men, hey, det er min blog det her!
Jeg er begyndt at gå lange ture for at holde kondien lidt i live. Det har stået på næsten hver dag i seks uger nu. Og ofte går turen ud forbi byens store gamle sygehus. Det ligger i udkanten af byen (ikke langt fra fængslet for de kriminelle sindssyge - dér hvor Batman ville sende Jokeren hen, hvis ellers han var i Danmark), og der kommer faktisk ikke ret mange mennesker på gåben. På et hjørne ligger en lille (ultra-lille) skov på en høj (se første billede nedenfor). Den er helt tæt og lukket til.
Ofte har jeg forsøgt at kigge ind i den, når jeg er gået forbi, men det er svært at se noget gennem træerne. Dog, der anes en lysning derinde, og noget der kunne ligne et bord. Hmm, har jeg tænkt, måske kan man komme ind fra den anden side, og måske er der et bord med bænke som dem i parken. For et stykke tid siden gik jeg så om på den anden side af "skoven", men kunne ikke finde nogen indgang. Weird. Der var altså åbenbart tale om en lysning i skoven, som ikke have en indgang. Et gammelt forladt bord med bænke, som var efterladt fra tidligere tider, hvor der måske var adgang for byens bysbørn med madpakker?
Well, da jeg gik forbi skoven en uges tid senere, blev fristelsen for stor, og jeg masede mig ind gennem træerne til skoven på den lille høj. Og - lo and behold - jeg fandt ikke bord med bænke, men derimod ... forladte foldboldmål! Ja, fodboldmål!!! Midt i skoven. Og der var endvidere dele af et par gamle tribuner og reklameplader fra (antager jeg) fodboldbanens sider.
Der ligger et stadion ikke langt fra denne lille skov. Og denne lysning i bevoksningen er åbenbart i tidens løb blevet brugt til at dumpe gamle mål. En kirkegård for gamle udtjente mål og tribuner. Hvorfor disse mål ikke længere kunne bruges - who knows? De så ikke rustne ud, og alt hvad man behøvede var vel engang imellem at udskifte nettet. Men måske havde man købt nye, fordi man havde en stak pengesedler, der bare lå i en bunke og skreg efter at blive brugt på noget andet end støvler til fattige drenge.
Jeg tog en masse fotos, og jeg har postet de fleste nedenfor. Nej, dette er nok ikke super super spændende, men jeg hygge mig sgu i en times tid den dag på denne hemmelige og skjulte kirkegård for udtjente fodboldmål. Midt i det hele begyndte det at styrtregne, og så var det jo fint, at man kunne sætte sig i læ på de gamle tribunesæder.
Ovenfor: Lidt af den lille skov, som ligger mellem to afdelinger af sygehuset. Jeg masede mig ind mellem træerne til højre lige efter lygtepælen
Mere af den lille skov. Til højre ses lidt af sygehuset, hvor jeg selv lå en uges tid som 6-årig med blindtarmsbetændelse for længe siden. Måske en anden afdeling, men jeg husker i alt fald at kunne se fodboldspillere på banen fra min seng.
Her var det, at man kan se noget, der ligner en lysning inde mellem træerne, når man går forbi.
Dette foto er tage, da jeg begyndte at presse mig igennem bevoksningen. Her begynder man at kunne set ... "noget".
What the fuck!? Det ligner ...
Jeps, den er go' nok: Et fodboldmål!
- og eet til, halvskjult i bevoksningen.
Flere mål og gammelt reklameragelse i een pærevælling.
En gammel tribune uden loft eller sider
Noget et-eller-andet.
En gammel tribune med overdækkede siddepladser, som tydeligvis har set bedre dage.
Hvor disse stole kommer fra, kan man kun gisne om. Der er da vist ikke tale om standard stadiumudstyr!?
Da jeg gik videre ud gennem den lille skov på den modsatte side, nåede jeg til en lade/lager-bygning af en slags. Måske befinder der sig mere aflagt fodbold-stads indenfor, men der var en stor hængelås på døren.
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)