![]() |
"Skynd dig for helvedes skyld!" Nutiden reklamefolk burde læse GRU ^_^ |
Inspireret af min nyindkøbte bog, "En sag for Luckner", som jo er noveller fra det gamle (legendariske og kodylt fede) danske horrortegneserieblad GRU fra starten af 70'erne, så har jeg gået et par dage og overvejet at grave mine gamle eksemplarer af bladet frem. "Overvejet", fordi den slags ikke altid er lige nemt, når man bor i et hoa... eh, velorganiset museum-lignende samlerhjem. Nå, men i dag fandt jeg dem frem (efter at have ledt i to reoler som var skjult bag nogle kasser, en papkasse som blev fyldt og sat til side i midten af 80'erne - som stod skjult under noget stads, og et klædeskab bag to stabler af flyttekasser.
Men altså, jeg fandt endelig stakken af GRU-blade. Sidst set for et par årtier siden. Jeg mente nok, jeg havde en hel del numre af dem, men det viser sig, at jeg rent faktisk kun mangler 5 eller 6 stykker (ud af 30 numre i alt. De svineheldige svenskere fik hele 42 numre af den svenske udgave (Chock). Men så på den anden side var det fedt nok, når man tænker på, at de stakkels nordmænd kun fik eet nummer af deres udgave (som hed Sjokk), fordi nogle politikere tog anstød af bladet!!). Alle på nær et af mine eksemplarer er ... slidte! Så slidte, at de ser ud, som om de har ligget i en død mands kiste i mange år. Men på en måde er de også bedre på den måde. I sin artikel "Jeg vil savle på dine indvolde" om bladet skrev Mads Jensen for 20 år siden i Mondo Franko nr. 2: "Samtlige GRU-blade er bogstaveligt talt stinkende billigt trykt (i sort-hvid selvfølgelig) på usselt papir og med sværte lavet af døde mennesker. GRU afgiver den dag i dag en fæl stank af død og råddenskab..."
Og jeg kan kun give ham ret. Man skal ikke sidde med eksemplarer i mint condition - det gi'r bare ikke den samme oplevelse af chock og rædsel.