Sunday, 23 January 2011

The Abominable Snowman

aka The Abominable Snowman Of The Himalayas
DK-titel: Hjælp, bøhmand på glatis
Dir: Val Guest (England, 1957)
Længde: 91 min.
Distro: Anchor Bay (USA)
Info: video, letterbox, sort-hvid
Extras: trailer
Cast: Peter Cushing, Forrest Tucker, Maureen Connell, Richard Wattis, Robert Brown.

Anmeldt af Jack J
Peter Cushing tager en pause fra jobbet som vampyrjæger og er sammen med sin kone og en assistent draget til en lille landsby i Himalaya-bjergene for at studere noget stads. Det er i alt fald dét, som han har fortalt sin kone, men hemmeligt har han planlagt at drage op i bjergene sammen med en amerikansk lykkeridder og tre andre. Konen er selvklart ikke glad, but off they go.
Oppe i bjergene går de så først op ad det ene tv-studie-bjerg og derefter op ad det næste og så fremdeles. Der blir snakket en hel del, én får ødelagt benet i en dyrefælde og nogen dumme indfødte skyder efter dem. Men den slags bagateller lader Cushing og vennerne sig selvklart ikke gå på af og fortsætter ufortrødent lige indtil de finder... nogle... kæmpe... fodspor!! Og så sker der en hel masse.
The Abominable Snowman og er en ganske glimrende Hammer-film. Hm, jeg er ikke helt sikker på, under hvilken rubrik, man bør kategorisere filmen: Den er ikke uhyggelig og derfor vel næppe en horrorfilm, vi ser ikke nok af Den Afskygelige Snemand til egentligt at kunne kalde den en monsterfilm, såå... Men den er nævnt i Alan Franks bog "The Horror Film Handbook", så lad os da bare kalde det en horrorfilm alligevel. Filmen er fra '57 og modsat Hammers Dracula- og Frankensteinfilm fra den periode er den ikke i farver, men i crisp sort-hvid.
Båndet, jeg har fået (af Henrik Larsen og tak for det), er udsendt af Anchor Bay i USA under den britiske originaltitel (da den kørte i de amerikanske biografer hed den The Abominable Snowman Of The Himalayas) og er et flot print i fuld letterbox. Båndet indeholder også en amk. trailer.
Hvis du ikke nødvendigvis skal have de nyeste nye C.G.-effekter eller kaskader af blod i dine film, så se den endelig. By all means.

No comments:

Post a Comment