Dk-titel: Spider
Dir: David Cronenberg (Kanada, 2002)
Distro: Scanbox (DK)
Info: dvd, letterbox
Extras:trailer, making of-program, production notes
Cast: Ralph Fiennes, Miranda Richardson, Gabriel Byrne.
anmeldt af Jack J
Lad mig sige det med det samme: Go'e gamle Cronie har gjort det igen, lavet et mesterværk, no less!!
Ralph Fiennes, som var så fabelagtig i The English Patient (hvilket du dog ikke ved noget om, da du som SS!-læser næppe ser den slags film), spiller den voksne udgave af hovedrollen (der er også en anden skuespiller, der spiller hovedpersonen som 10-12-årig, og jeg må sige, han gør det glimrende, man kan slet ikke se, at skuespilleren i virkeligheden er en 35-årig voksen mand med hængevom, argha ha ha).
Ralph er netop kommet ud fra tosseanstalten, da Spider begynder. Han har fået et værelse i et udslusningshjem, dvs. et alm. hus, hvor der bor flere lettere "ustabile" mennesker. Da hovedpersonen var barn, kaldte moderen ham for "Spider", deraf filmens titel. At "Spider" ikke er helt rask fremgår lige fra start, modsat alle andre film er der her ikke noget med, at hovedpersonen synes normal, men til sidst viser sig at være en psykopatisk lystmorder - eller omvendt at folk tror, han er tosset og derfor skal gøre alt for at bevise, at han i virkeligheden er rask. Well, sådan altså ikke i Spider; vi ved fra start, at staklen er bimmelim.
Da "Spider" nu er ude, betyder det også, at han holder op med at tage sin medicin, hvilket får ham til at ihukomme minderne fra sin barndom. Faderen kom ofte på den lokale beverding, var uinteresseret i konen og sønnen, og gjorde det frække med en vulgær skøge (moderen og skøgen spilles af den samme). Faderen spilles i øvrigt af Gabriel Byrne, som osse var med i det n-o-g-e-n-l-u-n-d-e ok amerikanske remake af Nikita (her tænker jeg på film-remaket og ikke det forfærdelige tv-serie-remake, der i ulidelige lange tider kørte på TV3 og 3+). På et tidspunkt "genoplever" "Spider" hvorledes faderen og hans fordrukne veninde dræber "spider"s mor og begraver hende i rosenbedet. Eller husker han det nu også - eller er det hans fucked-up hjerne, der spiller ham et puds. Eller husker han det, som han også så det dengang, men var det hans fucked-up hjerne, der DENGANG spillede ham et puds.
Spider er en kanon film. Ingen tvivl om det. Alle skuespillerne spiller, så englene synger (nå ja, ok, der er en fyr, som går forbi på gaden og som godt ku' ha' været castet bedre, men det tilgi'r jeg Cronenberg, ha ha) og musikken er virkelig, virkelig god og passer perfekt. Det er i det hele taget en PERFEKT FILM!!! No kidding! Cronenberg har jo altid gjort det til sin materie at lave film, der stort set handler om tematikken: "Her er jeg og her er min krop, æh hvad har vi med hinanden at gøre og hvorfor forsøger den at fremmedgøre sig fra mig?" Og her kører han det helt ud; Here's a man who's not well at all. Problemet er bare, at normalt i David Cronenbergs film er der gerne noget, der begynder at vokse ud af underlige kropsåbninger eller ansigter begynder at smelte, eller der er i alt fald et-eller-andet, der begynder at muterer. Well, not so in Spider! Her følger vi "blot" en syg mand. Ho-hum, virkelig spændende! Ja, dvs. filmen er sådan set spændende i sig selv, der SKER bare ikke noget spændende i filmen! Ingen mutant-dværge, ingen uhyggelige dræberbørn, ingen hoveder der eksploderer. Nothing, nada, zilch. En kvinde blir godt nok dræbt, men selv om filmen og dens skuespillere, instruktør og komponisten gør det til UG med kryds og bolle, så er det ikke nok og fænger ikke rigtig her hos undertegnede. Måske fordi jeg netop har set alle Cronenbergs film, der går forud for Spider (lige med undtagelse af hans racerkørerfilm) og forventer noget mere spændende, gribende, uhyggeligt eller i det mindste perverst anderledes! Jeg må ha' set Crash ti gange og har stadig lyst til mere (at køre i bil ugen efter, man ser den film første gang, er IKKE det samme!). Jeg synes absolut, du bør se Spider, men når du alligevel står nede i videoforretningen, så tag lige og smid mesterværket The Brood ned i indkøbskurven sammen med Spider (On-Air har lige udsendt den på billig dvd), så du i det mindste får een spændende Cronie-film med hjem.
NB: Modsat Scanbox' fine Spider-dvd, der er spækket både med making of-program, trailer og en del læsemateriale, så er On-Airs udgivelse som sædvanelig ret tom udover selve filmen. Trist, må man sige!
PS: Både Michael Porel og Heine Sørensen var enige om, at Crash var for pervers!!! Whadda coupla chicken shits, ha ha ha!!
No comments:
Post a Comment