An American Werewolf in Paris

DK-titel: En Amerikansk Varulv i Paris
Dir: Anthony Waller (USA, 1997)
Info: video, letterbox
Distro: Nordisk Film (DK)
Cast: Julie Delpy, Tom Everett Schtt, Vince Vieluf, Phil Buckman, Julie Bowen, Pierre Cosso, Tom Novembre, Therry Lhermite.

review: Jack J
Først var der klassikeren An American Werewolf in London, derefter kunne man se A French Vampire in America (men kun hvis man boede i Australien, det var nemlig aussiernes nye titel til Innocent Blood) og senest altså så An American Werewolf in Paris. Den første var rigtig god. Den næste var... nå ja, ikke dårlig. Den indtil videre sidste i rækken er en SKRALDEFILM af værste skuffe!! Men lad mig være fair og gi' den en chance, med andre ord: her er (et forsøg på) et review!
Med mindre man er helt grøn, når det gælder horrorfilm, så ved man lissom godt, hvor det bærer hen, når der på videoomslaget reklameres med: "tilsat et par grovkornede grin...". Og man har helt ret, det lugter ikke godt.
Tre teenagere, amerikanske og af hankøn, er i Paris for at gøre det, som amk. teenagere af hankøn gør i alle disse film, der er lige dele horror og komedie; to look for pussy and to party! Hovedpersonen møder en fransk pige, som han logisk nok forelsker sig i, men det går ikke stille af, for hun viser sig nemlig at være... (åndeløs spænding)... en varulv! [At genrefilm som varulve- og vampyrfilm er fyldt med klichéer, synes jeg ikke gør så meget. Det er svært at lave noget komplet nyt, når man forsøger sig i så velprøvede og udforskede genrer, men måden, hvorpå disse klichéer blandes, er det altafgørende!] På et tidspunkt blir han ikke overraskende selv bidt af en varulv og så ... sker der en hel masse.
Den franske pige spilles af Julie Delpy, som osse var med i Killing Zoe. Hun har godt nok gevaldigt små bryster, men det blir bestemt opvejet af hendes charme (men... øh... det har som sådan ikke noget med filmen at gøre). Det er faktisk lidt trist, at hun har spildt sin tid på denne kalkun, når hun kunne have lavet noget mere interessant. Specielt en scene på en kafé, lige efter hun har mødt hovedpersonen, er så grotesk pinlig, at jeg nok gad se de tæer, der ikke får et krampeanfald!
Da Frank Brahe omtalte filmen i sin varulveartikel i #1, skrev han, at det nærmest var en genindspilning af Werewolf in London - bare 100 gange dårligere, og dét kan jeg kun gi' ham ret i!
Hvor varulvene i originalen var lavet med FX, er de i sequel'en lavet med computereffekter, og ærlig talt, de virker ikke særlig overbevisende. Det ligner faktisk noget var et 3. rangs computerspil! Næh, må jeg så bede om latex og ulvemasker af gummi.
Men okay, jeg er faktisk lidt ked af denne negative anmeldelse, for jeg ville sådan set rigtig gerne kunne lide Werewolf in Paris, videokassetten ser godt ud, det fulde letterbox-print er flot og Julie Delpy er med. Men desværre er det hele spildt; filmen er et makværk af værste karat! Der er lidt blodige scener hist og pist, men den ulidelige humor gør kigningen... well... ulidelig!
"Spild" hellere tiden med et par episoder af Buffy - the Vampire Slayer på TV2 Zulu. Der er der godt nok ingen gore, men humoren er i det mindste til at holde ud!