Sunday 23 January 2011

Irreversible (Lars Kramhøft)

IRREVERSIBLE – Tiden opæder alt
FRANKRIG, 2003
DIR: Gaspard Noé
DISTRO: Internetversion (det er noget svineri – jeg ved det!)
CAST: Vincent Cassel mfl.

Pressen skrev: ”Af mange betragtet som en af de bedste film der nogensinde er lavet... af andre som et iskoldt chock – påtrængende og ubehagelig – besvimelser i biografen forekommer – ingen behagesyg film – men uafrystelig.”

Det er nu tredje gang jeg forsøger at skrive en anmeldelse af Irreversible – det er ikke en film der er særlig let at sætte ord på, og det skal nok gå helt galt for mig, men nu prøver jeg alligevel. Gaspard Noé er blevet kaldt ”en langt vigtigere instruktør end Lars von Trier”, hvorvidt det passer skal I nok ikke spørge mig om , men man kan ikke nægte at Irreversible, hans anden film efter Seul Contre Fous (and I have no idea...) er en højst usædvanlig film som udfordrer, provokere og tvinger seeren til at tage stilling... den er rå, manisk, forvirrende og pisse-ubehagelig at kigge på.
For det første er den ganske enkelt svær at se... og her mener jeg fysisk svær. Historien, som faktisk er et ganske simpel når først man har fattet den, er nemlig delt op i afsnit, som vi får i omvendt rækkefølge... ligesom i Christopher Nolans Memento (uden sammenligning i øvrigt), starter det hele med slutningen – i dette tilfælde en kaotisk jagt gennem en sadomasochistisk bøsse-bar der kulminere med en fyr der får smadret hovedet med en mængde slag af en skumslukker - og går derefter tilbage i tiden, og konstruere baggrunden scene for scene. Det er en spændende ide, som tvinger én til at forstå/opfatte filmen på en helt anden måde end man ellers er vant til, men det gør samtidig også at det er ret umuligt at leve sig rigtigt ind i historien... dette her er tydeligvis et rent stilistisk eksperiment, hvilket også ses på f.eks. fotograferingen – kameraet er helt objektivt og følger bare med personerne som en neutral observatør.
Irreversible har absolut ingen underholdningsværdi... i traditionel forstand. Der er ingen formildende omstændigheder, ingen jokes, ingen distance - intet man som seer kan klamre sig til, når man, nådesløst realistisk får smækket en langtrukken voldtægtsscene i fjæset – en voldtægtsscene der helt sikkert vil kunne gøre selv den mest nederdrægtige sleazebag pinligt berørt, og som kort sagt får Jeff Goldblum & Co´s udskejelser i Deathwish til at ligne ren Børnetime.
Hovedrolleindehaveren Vincent Cassel giver også lige et ekstra strøg af autencitet – han er nærmest uhyggeligt overbevisende og voldsom i sit spil.
Ja, ja, mærkelig og forstyrret film... kameraet svømmer rundt og folk taler konstant i munden på hinanden om ingenting – langt de fleste scener er direkte kedelige og langtrukne, alligevel er der noget der fanger, og sætter tanker i gang på et eller andet underligt plan. En passende dansk tag-line kunne være noget a la ”gjort gerning står ikke til at ændre”, eller som goe´ gamle Groucho Marx sagde, ”Time wounds all heals!” ... det er nogenlunde hvad mit lille hoved får ud af det... men jeg er selvfølgelig heller ikke in-te-llek-tu-el, sådan som anmelderne på Politikken!
Irreversible må vel nærmest sættes i bås med andre franske film som f.eks. Baise Moi (anmeldt i Absurd #6), upoleret og (søgt) provokerende som den er, lysår væk fra den verden man ser i Hollywood-film... og hurra for det.
Hvis du nu har fået lyst til at prøve at se en film der er barsk på en anden og noget mere pågående måde end Fulci -og Argentos, så ta´ og check Irreversible ud. Kan købes hos Absurd-online.dk.

No comments:

Post a Comment