The Child (næsten færdiggjort anmeldelse)

aka Kill and Go Hide / Zombie Child
Dk-titel: The Child (på kassetten), Barnet (på filmen)
Dir: Robert Banslach (USA, 1977)
Distro: Silwa Video (DK)
Info: video, fullscreen
Cast: Laurel Barnett, rosalie Cole, Frank janson, Richard Hanners, Ruth Ballan, Blosson Bing Jong, Rod Medigovich, Wendell Hudiberg.

review: Jack J
Ja, det er jo godt nok ikke så længe siden, Jesper Moerch anmeldte The Child i Absurd (#4), men jeg har netop set den og føler, at jeg må skrive et rev af den alligevel. Ikke mindst fordi jeg tror, jeg bedre kan lide den, end Jesper kunne - ikke at min mening er mere "rigtig", forstås, men for at fremstille et andet indtryk af filmen [okay-okay, hvis du virkelig går mig på klingen: Jo, min mening ER mere rigtig end Jesper Moerchs! Den er også mere rigtig end din, for den sags skyld!! Og mere rigtig end alle andres!!! Skorhedsvanvid er en god ting, eller hva' si'r du, Erwin??].
En ung kvinde kommer kørende igennem en skov på vej til et nyt job som barnepige, da en tønde et-eller-andet pludselig ruller over vejen, så hun kører i grøften. Hun fortsætter derpå til fods gennem skoven og kommer til et ensomt beliggende hus, hvor der bor en gammel hejre, som byder hende indenfor på en kop the (bvadr) og fortæller hende, at hun skal skynde sig hen til nabohuset et stykke væk, som er, hvor hun har fået plads og skal arbejde, inden det bliver mørkt, uhhh...
Nå, men hun når så langt om længe endelig hen til huset. Familien, hun skal arbejde for, består af en halvunderlig gammel særling (nå ja, de fleste ville nok sige helunderlig, men sammenlignet med de subjekter, man møder på den danske psykotroniske filmscene, såh... ha ha!!), dennes voksne søn og præ-teenagedatter. Moderen har tilsyneladende for længst sluppet håndtaget under mystiske omstændigheder.
Under middagen dagen efter fortæller faderen en ulykkelig historie om en hel flok spejderdrenge, der kogte suppe på nogen giftige blomster og ligesom moderen vendte næsen i vejret. En hylemorsom beretning, synes i alt fald både gammelfar og datteren, der begge skraldgriner højlydt.
Så sker der nogen mærkelige ting og sager; den gamle tante i nabohuset kan ikke finde sin hund og den unge pige vandrer rundt ude på kirkegården midt om natten. Barnepigen forbyder hende at komme der mere, men pigebarnet siger trodsigt, at derude er hendes rigtige venner. Hm, en unge, der er lige til tosseanstalten, tænker du, men nej, hun har skam venner derude; nemlig en flok zombier (og deraf den alternative titel: Zombie Child)! Og når hun i filmens løb blir jævnt utilfreds med folk, både uheldige familiemedlemmer + naboer, sætter hun zombie-vennerne til at tage sig kærligt af dem!
Jeg skal naturligvis ikke fortælle dig, hvordan det hele ender, men hele slutningen er ret god.
The Child er ret underholdende, men det er også en lowbudgetfilm og det kan ses. Nogle steder tænkte jeg, at hvis det havde set mere lowbudget ud, ville det have lignet noget, som det Kongelige Teater kunne have lavet! Men det holder sig dog inden for rammerne af det tilforladelige, og måske netop pga. det ser så billigt ud, så virker fx nattesekvenserne ganske uhyggelige. En enkelt sekvens er dog totalt grinagtig: Pigen sidder ved et bord og får en kapsel til at ryge af en flaske mælk blot ved tankens kraft. Men det er altså så skide synligt, at det er een, der har stået med kapslen oven over mælkeflasken og derpå ladet den falde ned på flasken og man har så senere klippet det, så vi kun ser det fra det splitsekund, da kapslen rammer flasken, for at det skal se ud, som om hun får den til at ryge af! Ja, totalt lamt!!
Skuespilspræstationerne er ganske glimrende, nå ja, hvis man ser bort fra omtrent hele slutsekvensens, hvor barnepigen spasser total ud i stil med Carrie til sidst i Carrie! Forskellen er blot, at her varer sekvensen vel en ti minutters tid eller deromkring!!
Zombierne er ok, også selvom deres hoveder ligner noget, man kan købe i BR Legetøj, og der er en hel del ret blodige scener til at gøre splatterfans glade! Printet, der er brugt til det gamle (og ret sjældne) danske bånd, har desværre nogle fæle slidstriber kørende ude i højre side af billedet, men ok, den slags er til at leve med i billige trashfilm. I starten af båndet har en eller anden fra det danske videoselskab, Silwa Video, skrevet nogle underlige undertekster, der kører så utroligt hurtigt, at man kun kan læse dem, hvis man pauser båndet. Teksten lyder: "bbbbb fdhghf ghfghfgh fghfghfgh hfghfrgh bbbbbbbf hfhfghfghfghfgh fghfgfghfghfghfg hfghfghf ghfghfghhg". Heine Sørensen fortalte mig, at han havde set en anden udgave af udgivelsen (også fra Silwa), hvor det efter filmen stod en sætning, der lød (sådan cirka): "Nå, havde jeg så ikke ret?" og som fik lov til at stå på skærmen ret længe. Det lyder naturligvis som et svar til den sætning, der er på min udgave af båndet, men det underlige er bare det, at svaret er sgu ikke på mit bånd!! Og da Heine ikke bemærkede opfordringen på det bånd, han så, så lader det til, at det ene udgivelse havde opfordringen først på båndet og den anden version af udgivelsen havde svaret til sidst, men ingen af de to havde både opfordring og svar! Totalt fåkked op weird!!
Nå, men i alt fald en herlig film, som jeg absolut kan anbefale.