Sunday, 23 January 2011

Forside + editorial-siderne

[klik på billederne for at læse teksten]



Her er forsiden, som den muuuligvis var kommet til at se ud, men det skal altså siges, at det blot var et udkast både med hensyn til billede og indhold. Det lovede indhold var for den største dels vedkommende idéer, som jeg gerne ville have haft med, hvis ellers det havde skrevet sig selv, haha. Men alt det stads tar fandeme så lang tid at skrive og selvom det var/er sjovt og alting, så er det også et stort arbejde. Og enhver hobby skal man som bekendt kun lave, så længe det er sjovt, ellers blir det bare en sur pligt og så er grundlaget lissom borte, eftersom man i sagens natur ikke tjener noget på det.



[klik på billedet for at læse teksten]

- Og man bemærker naturligvis den arrogante tone, som redaktøren udviste overfor de andre eksisterende fanzines dengang. Det skal naturligvis tilføjes, at det var kærlige hug til vennerne på undergrundsscenen (hvor tingene dog ændrer sig, desværre).




Layoutet i nr. 5 var efter al sandsynlighed blevet et straight layout ligesom i nr. 4. Det tidligere kaotiske layout fra de første numre havde jeg kastet i skraldespanden. Det var sjovt og alting, men det ærgrede mig dengang, at der blev lagt mere mærke til layoutet end indholdet af nogle læsere. Nå ja, det var i alt fald, hvad jeg tænkte dengang, om det så i virkeligheden var rigtigt eller ej, ved jeg sgu ikke. Det var det sikkert ikke. Du kan iø desværre ikke forstørre dette scan, men begge anmeldelser er naturligvis også bragt som indlæg her på siden.






Ovenfor den obligatoriske kolofon og en tilstødende ekstra-kasse til ære for en arbejdskollega, der desværre gik bort. Hverken email-adressen endsige hjemmeside-adressen gælder mere (det var iø Henrik Larsen, som venligt havde lavet hjemmesiden, og tak for det). Og de nævnte 150 trykte ex og navnet på trykkeriet gælder naturligvis heller ikke, eftersom bladet ikke udkom. Trykkeriet var dog der, hvor jeg fik fotokopieret flere af de tidligere numre.





Der var også denne gang planlagt en lille gave til læserne ligesom i nr. 4 (hvor de første 20-25 læsere fik et gratis tegneseriealbum med lejemorderen "Torpedo"). Og så ønskes der naturligvis i god tradition med alle de forgående numre død over Korsør.
:D

No comments:

Post a Comment