aka Stephen King's The Night Flier
Dk-titel: Stephen King's The Night Flier
Dir: Mark Pavia (USA, 1998)
Længde: ca. 92 min.
Distro: Sandrew Metronome (DK)
Info: video, letterbox
anmeldt af Jack J
Yeps, jeg ved, hvad du tænker: "Stehen King-filmatisering, æv, ikke godt!" - Og nej, det lyder ikke godt, men følg nu bare med alligevel, for i dette tilfælde er det knap så skidt, som det lugter!!
Små flypladser blir hjemsøgt af et lille, mørkt cessna-fly, som huser en grimmer karl, der tilmed er vampyr. En journalist fra en skandale-/sensationssprøjte, spillet af Miguel Ferrer (som blev kendt som FBI-agent i Twin Peaks), følger lige i røven på vampyren for at få en ny forsidehistorie, som det ellers er længe siden, han sidst har haft (han er ved at gå til i druk og kynisme). En ny, ung journalistpige (Julie Entwisle, who ever she is!), som han kalder "Jimmy" (lissom Supermans ven, Jimmy Olsen) blir osse sat på opgaven, om end de to ikke bryder sig specielt meget om hinanden, og... tja... på et eller andet tidspunkt møder de vel vampyren!
Ok, ok, det lyder ikke specielt anderledes, end noget vi har set 100 gange før, men The Night Flier er faktisk ganske glimrende, selvom vi godt ku' ha' brugt nogle flere blodige scener. Der er godt nok en håndfuld, men som sagt; det ku' nemt ha' været mange flere - og blodigere, uden at det ville ha' gjort noget! Årsagen skal muligvis findes i, at The Night Flier oprindeligt er lavet til kabel-tv i USA og først senere vist i biografen.
Instruktøren er Mark Pavias, det er hans debutfilm og som sådan er den ganske glimrende. Ikke noget mesterværk, men ganske underholdende never the less. Folk, som kun kan se billige trashfilm lavet før 1978 (eller som i det mindste ligner trash fra før 1978), vil dog nok synes, filmen er værdiløs.
Metronome Fuck-up:
På bagsiden af kassetten har videoselskabet bragt stills fra filmen, men man gjorde sig vist ikke specielt meget ulejlighed med at bringe billeder, der rent faktisk ER fra filmen: et af billederne er nemlig fra produktionen og viser et produktionsmedlem (instruktøren måske??), der poserer sammen med et "lig" fra filmens slutning! Bedre held næste gang, Metronome, hah hah!!
No comments:
Post a Comment