Dk-titel: Killer Klowns
Dir: Stephen Chiodo (USA, 1987)
Længde: X min.
Distro: Irish (DK)
Info: video, fullscreen
anmeldt af Jack J
KILLER KLOWNS FROM OUTER SPACE er nærmest som en en science fiction-film fra 1950'erne, blot lavet på tydelig 80'er-manér!
Et par liderlige unge i bil ser en ufo, der lander i en skov bag en høj. Da de kommer derhen viser ufo'en sig at være et kæmpe cirkustelt. Rumvæsenerne er klovner. De er onde og skyder bl.a. med popcorn. Når jordlinge blir ramt blir de til pupper lavet af candyfloss. Panserne tror naturligvis ikke på de unge. Osv. osv.
Konceptet med unge, der møder rumvæsener, men ikke kan overbevise de voksne, er genbrugt mange gange i sci-fi-film fra 50'erne, og jeg ææælsker alle disse coole film, men KILLER KLOWNS var helt ærligt en pine at komme igennem! Problemet med genindspilninger og varianter af horror- og sci-fi-film fra 1950'erne er, at næsten alle post-1950'er-instruktører har den fordom, at selv om de gerne vil genskabe konceptet, så mener de ikke, originalerne er gode nok til nutidens (læs: 1970 og fremefter) standard. Der skal læsses tonsvis at "skøre" karakterer ind, cool musik blir udskiftet med mega-lam disko-muzak, og det ene opfindsomme (læs: retarderede) gag blir smidt ind hvert andet minut. Eller også skal det bare pinedød se moderne ud (i denne film, læs: 1980'er-agtigt). Og det er nemt at se, hvad der holder. Hvor originalfilmene er nydebare, er film som KILLER KLOWNS u-lide-lige at komme igennem. John Vernon er med som en sur betjent og er godt nok ganske glimrende, men det bedste ved filmen er titelnummeret spillet af The Dickies! Og det er i og for sig vel lidt trist, når musikken er det bedste ved en film! I The Psychotronic Video Guide skriver Weldon, at gruppen spiller sangen igen i en rockvideo efter slutteksterne, men dén mente det danske videoselskab Irish altså tilsyneladende ikke, at der ville være nogen i Dannevang, der ville synes om, så den smed de ud. Æv!
Jeg så filmen på gammel dansk video, i fullscreen og med halvsløret billede. Og for at det ikke ska' være løgn, så var coverteksten sgu osse sløret eftersom farverne var trykt lidt ved siden af! Men på sin vis er det vel ok: et dårligt trykt omslag til en dårlig film i dårlig kvalitet! Kan sikkert fås på DVD, men yours truly har ikke tænkt sig at ofre mere på denne kalkun, end de 10 kr. den kostede i en rodekasse i Video Netto!
No comments:
Post a Comment