Nedenstårende rev burde egentligt ha været placeret i en tv-serie-sektion, men jeg gider ikke lave en!
Anmeldt af Metin
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal skrive om dette mesterværk af en serie, udover at det er den bedste serie, jeg har set gennem længere tid. Modsat de andre mafia tv-serier (en enkelt som blev vist på TV3+) er The Sopranos markant anderledes ved at være mere realistisk. Sproget, karaktererne, miljøet, ALT er autentisk, hvilket gør The Sopranos til en helstøbt oplevelse. De render rundt i joggingbukser, får noget gabagool, og knepper strippere. Det er socialrealisme, der vil noget. For at komme tilbage til karaktererne; for det første er de alle spillet af suværene skuespillere, som formår at bringe dybde til de karakterer, de spiller. Jeg synes, alle gør et godt job - ingen undtagelser. Man er ikke et sekund i tvivl om karakterernes integritet. Så er der selvfølgelig historien. Den handler kort og godt om Tonys arbejdsrelaterede anfald, som han bliver behandlet for hos doktor Melfi og hans job som leder af en mafiafamilie. Men hver enkelt afsnit vidner om stor kreativitet hos manuskriptforfatterne, fordi man kommer rundt omkring i krogene i dette hårde miljø. Det skal så lige tilføjes, at instruktørerne også gør et fantastisk stykke arbejde.
Der er desuden en naturlig progression i serien. Der er ikke nogen former for overraskelse i form af døde karakterer, der pludselig genopstår ved at manuskriptforfatterne skriver dem ind i historien igen på en finurlig måde. Nej tak- den slags oplevelser er vi fri for. Hvilket egentlig også er befriende, for det vidner om, at seriens skaber på ingen måder vil korrumpere The Sopranos velstruktureret univers. Når først stiften penetrerer patronens hoved og kuglen suser igennem røret og efterlader et gabende hul i hovedet på offeret, er han ude af serien. Serien veksler mellem forskellige temaer, lige fra syndefaldet til identitetskriser. Og det er sådan set det bedste ved serien, fordi man aldrig går død. Det handler ikke om endeløse kærlighedsaffære, som forbliver uløste, som vi har set i mange serie, dog ikke lige i denne genre, men you know what I mean. Right? Og nu til det sørgelige. Season 5 er fornyelig startet i USA - men det varer nok lang tid, før vi ser den i DK. Desværre [Nej, det er ikke Metin, der er retarderet ud over det normale, men Stay Sick!, der er 6 billioner år forsinket!! Sorry. Jack]. Til gengæld kan du for meget billige penge købe season 1-4 i DVD-kvalitet på ebay, hvor de bliver solgt til omkring 80 dollars. Hvis du er fan er serien, så slå til, nu hvor dollaren er lav. Det er sådan med The Sopranos, at man kan se hver afsnit igen og igen.
No comments:
Post a Comment