Læser splatterfilmfans bøger??? (halvfærdig bogsektions-intro)

Da jeg var barn læste jeg en masse bøger, helst nogen med mysterier og så'n, men i 8. klasse ændrede det sig med eet slag fuldstændig; På en indkøbstur med de gamle fik jeg øje på et tegneserieblad i en kiosk. Bladet var Seriemagasinet nr. 246. På coveret stod der: "Har du sommerferie, så er det dig og SM"! Jeg købte naturligvis bladet og var straks solgt! I samme sekund vidste jeg, at jeg måtte samle på tegneserier, og det gjorde jeg så - i mange år fremover (og sku du være interesseret i hele historien, så ka du checke den ud på en helside i Spider-man #?? fra 2000). Det blev samtidig dødsstødet til Jack som boglæser... dengang i 8. klasse. Og hvorfor skulle det være anderledes? Enhver ved sine fulde fem, der opdager tegneseriemediet, vil tænke "hvorfor læse bøger, når man kan læse blade???" Check selv Mads Jensens artikel om gamle Gru-blade ud i Mondo Franko # 2, hvor han siger: " xxxxxxxxxx" Så sandt, så sandt! På alle de skoler jeg i årenes løb har gået på, har alverden lærere altid forsøgt at tvangsfodre mig med alverdens klassiske romaner, som de mente var vigtige - oftest uden held! Halvdelen af de obligatoriske bograpporter på HF, som skulle afleveres for at kunne afslutte, fik jeg først afleveret efter at undervisningen var stoppet. Så vidt jeg husker, var det fire bøger jeg manglede, og ud af dem skrev jeg en rapport over en, som jeg havde set som film, en anden havde jeg læst som tegneserie og der var en, som jeg havde læst for længe siden. Jeg husker ikke den sidste, det er muligt, at jeg rent faktisk læste den som rigtig bog! Jeg ka ikke rigtig huske hvornår bøgernes verden begyndte at tiltrække mig igen, muligvis var det Ann Rices En Vampyrs Bekendelser (Interview with the Vampire), som jeg fandt billigt på et forårsbogudsalg i begyndelsen af 90'erne (og hvis nogen skulle undre sig over, hvad een, der ikke læser bøger, laver på et bogudsalg, så er det såre simpelt; man ka sgu da købe tegneseriealbummer på bogudsalg!!! Og filmbøger!). Jeg holder i øvrigt meget af Ann Rices første gyserromaner, bl.a. fordi de har den der erotiske drejning til personerne, som gyserforfattere ellers ikke interesserer sig en døjt for. Men ellers gider jeg ikke læse gyserbøger; dermed ikke forstået, at jeg synes, de er dårlige, nej nej slet ikke, der er sikkert mange, der er glimrende og ganske udmærkede, men når man nu, som jeg, både ser en masse horrorfilm og osse læser skræktegneserier, så blir det lidt for meget overkill osse at skulle læse gyserbøger! (men hvis du gør det, er det naturligvis helt fint!). Jeg har i stedet kastet mig over kriminallitteraturen, og næhh nej, ikke Agathe Cristie's Miss Marple, "der løber rundt nede i den engelske landsby for at se om det var butleren der gjorde det", som Henrik List beskrev de mere mysterieagtige kriminalromaner i en temalørdag (om kriminallitteratur på DR2 for et par år siden med titlen Mine Aftener i Helvede), men derimod den hårdkogte kriminallitteratur, der tog sin oprindelse i de amk. pulp-hefter fra 1930'erne